Frivillighed, foreningsliv og folkeoplysning Frivillighed og foreningsliv er et fundament og en af grundpillerne i dansk kultur- og idrætsliv.

Relaterede dokumenter
Valby Lokaludvalgs idrætsstrategi forholder sig til følgende overordnede temaer Faciliteter Byudvikling Den uorganiserede idræt Valby Idræts Park

Notat. Aarhus Kommune. Den 16. januar Budgetmål 2013 for Sport & Fritid. Nye hovedmål for Sport & Fritid

De Små Foreninger. B) Er de små foreninger fremtidens foreninger? C) Åbent Tema

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

Idræt i bevægelse. Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN

Esbjerg Kommunes. Idrætsstrategi

Udvalget for Sundhed og Kultur udpegede en stor følgegruppe, der er været en aktiv part i arbejdet med idrætsstrategien.

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Frivillighedspolitik Politik for frivilligt arbejde indenfor kultur- og fritidsområdet i Skive Kommune.

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE

Haderslev Idrætsråd/ Folkeoplysningsudvalg STATUS -VISION - ORGANISERING

Idrættens fremtid i Aarhus Idrætspolitisk debatmøde i Aarhus Kommune

Idræt og motion til alle københavnere

Idrætspolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

fællesskaber et fælles ansvar

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Folkeoplysningspolitik

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Fritids- og idrætspolitik. Kolding Kommune

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik Høringsmateriale

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010.

Ishøj Kommune Idrætspolitik

Hvad er Frederiksberg Idræts-Union?

Kolding Kommune Fritids- og Idrætspolitik

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

PIXIBOG INITIATIVER DER FORESLÅS IVÆRKSAT. DGI Faciliteter & Lokaludvikling

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Sports- og fritidspolitik

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Fokus frem mod 2020 Indsæt logo SHIFT Indsæt Billede

Viborg Kommune i bevægelse

Talent- og Eliteidrætspolitik

Folkeoplysningspolitik

Udmøntning af Puljen til idrætsfaciliteter 2019/2020

Masterplaner - idrætsfaciliteter. Fra knopskydning til udviklingsplaner

Etablering af to foreningsejede kunstgræsbaner

Idrætsstrategi

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

Fritidspolitik - udkast til høring

Handleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.

Idræts- og fritidspolitik

Forpligtende fællesskaber et fælles ansvar. Sports- og fritidspolitik

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Folkeoplysningspolitik

Bevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder

Handleplan 2018/2019 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik

Fra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center

Høringssvar vedrørende faglig udmøntning af folkeskolereformen i Københavns Kommune

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

Mål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde

Indstilling. Visionsoplæg for Forenings- og fritidshus. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Fremtidens Fritid. Århus Kommunes Sports- og Fritidspolitik Forkortet udgave

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har i nat indgået budgetforlig i Københavns Kommune.

6. Kultur- og fritidsudvalget Anlæg

fællesskaber et fælles ansvar

NETVÆRKSMØDE FOR IDRÆTSRÅD

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Sports- og fritidspolitik

HOLBÆK SPORTSBY VEJEN IDRÆTSCENTER DEN APRIL 2018 KULTUR, FRITID & BORGERSERVICE

ÅUFs høringssvar til fritidspolitikken

Høringssvar vedr. ny sports- og fritidspolitik

Notat. Forord. Kultur & Fritidscenter. 22. november Idrætspolitik - høringsudgave

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Indstilling. Evaluering af Eliteidræt Århus. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 22. september 2008 Århus Kommune

Notat. ved befolkningsvækst. Bilag til skema til anlægskonferencen. Kopi til: Kopi til Aarhus Kommune. Den 8. december 2011

Puls, sjæl og samarbejde

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

UDKAST. Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Fritidspolitik Folkeoplysningsudvalget

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

Gentænkning af tilbud i Gellerup, Toveshøj og Ellekær

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Idræt i udsatte boligområder

Hvilke veje skal Ballerup Kommunes idrætspolitik mod år 2010 vælge? Politik handler grundlæggende om at diskutere vilkår, rettigheder og pligter:

SPORTS- OG FRITIDSPOLITIK SUNDE FÆLLESSKABER. i bevægelse & balance

Fritids- og Friluftspolitik Frem mod 2020 Syddjurs som fritids- og friluftskommune

Ansøgning om økonomisk støtte til fælles klubhus projekt Valby Idrætspark

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

IDRÆT I GRØNLAND. Analyse og anbefalinger. Trygve Laub Asserhøj. Idrættens Analyseinstitut

Formandsmøde 24. nov. 2015

Analyse af idrætsfaciliteter i Aabenraa Kommune. Resultat af borgerworkshop

Aktivt Lyngby-Taarbæk

Indhold. Tekst til fritids- og idrætspolitik UDKAST til høring

Kultur- og Fritidspolitik

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Fritidspolitik. Udkast

IRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG

Transkript:

Aarhus d. 10. oktober 2017 Sport & Fritid Fjordsgade 2 8000 Aarhus C. Høringssvar Idrætssamvirket Aarhus Idrættens Hus Vest Stadion Allé 70 8000 Aarhus C Tlf.: 8614 5252 E-Mail: info@isaarhus.dk www.isaarhus.dk Sport- og Fritidspolitikken for perioden 2018 2021 Idrætspolitik er værdipolitik Aarhus Kommune har sendt udkast til kommende Sport- og Fritidspolitik i høring, og Idrætssamvirket vil gerne kommenterer udkastet. Vi synes, at det er svært at være uenig i den overordnede vision og målene for sports- og fritidsområdet. Derudover er vi meget glade for den borgerinddragelsesproces, som har været med til at danne grundlag for udkastet. Frivillighed, foreningsliv og folkeoplysning Frivillighed og foreningsliv er et fundament og en af grundpillerne i dansk kultur- og idrætsliv. Frivillighed I 2018 er Aarhus Frivillighovedstad. Idrætssamvirket vil meget gerne, at frivillighovedstadsåret bliver et år, hvor man sætter fokus på frivillighed. Ikke så meget hvad frivillige kan gøre for kommunen, men i højere grad hvad kommunen kan gøre for frivillige. Vi ønsker, at vi i et samarbejde mellem frivillige i idrætsforeningerne, interesseorganisationerne og Aarhus Kommune - Sport- og Fritid igangsætter en proces, som kan udvikle frivilligheden. Foreningsliv Idrætssamvirket ser meget positivt på at indgå samarbejde med Sport og Fritid om at udvikle foreningsområdet yderligere.

Gode rammer for alle Idrætsfaciliteter - Byudvikling Det er et faktum, at Aarhus vokser og indbyggertallet stiger. Ambitionen om løbende udbygning af idrætsfaciliteterne er for os en selvfølge og i virkeligheden ikke særlig visionært. Budgetforliget i 2016 og forliget her i 2017 har givet flere penge til udbygningen af idrætsfaciliteter. Det er vi i idrætten taknemmelige og glade for. Vi mener dog, at det ikke tilstrækkeligt, da behovet er stort og vil være stigende i de kommende år. Aarhus Kommune har selv udtalt at et beløb på kr. 30. mio. alene er nødvendigt for fastholdelse af nuværende standard. I Idrætssamvirket ønsker vi ikke bare, at kommunen skal halse efter i bestræbelserne på moderne idrætsfaciliteter. Vi ønsker, at der skabes udvikling for idrætten og at kommunen har visioner på idrætsfacilitetsområdet. Lad os i samarbejde udarbejde et finansieringsbudget samt en plan for udbygningen af idrætsfaciliteterne i de kommende år. Hvor er der behov? Hvor er det mest hensigtsmæssigt at placere kommende idrætsfaciliteter? Lad os i fællesskab gøre strategiske overvejelser om hvad, hvor og hvordan. Samskabelse er efter vores opfattelse den rigtige demokratiske vej til flere og bedre idrætsfaciliteter. Lad det ikke alene være et anliggende om hvem der har flest penge og mest indflydelse. Vi ønsker, at der etableres svømmefaciliteter, skøjtehal, idrætsfaciliteter i byudviklingsområderne, udbygning af faciliteter i eksisterende boligområder, og at der prioriteres idrætsfaciliteter ifbm skolebyggeri og andet offentligt byggeri i kommunen. Desuden ønsker vi, at der skabes muligheder for de små/mindre foreninger i kommunen. Vi ønsker, at Aarhus Kommune i højere grad end det har været tilfældet i dag, stiller krav til byudviklere og entreprenører om, at ind tænke idrætsfaciliteter i byggeprojekterne. Det gælder både i eksisterende byområder samt i nye byudviklingsområdet. Det skal ikke være op til byudviklerne at træffe beslutninger om hvordan byen skal udvikle sig. Idrætssamvirket bakker fuldt op om tanken om at lave idræts- og kulturcentre i byen. Synlige faciliteter i det offentlige rum For idrætssamvirket er det vigtigt at både den organiserede idræt og den selvorganiserede idræt tilgodeses i det fremtidige idrætsbillede. Muligheden for at dyrke idræt i det offentlige rum skal være en mulighed for alle. Dog vil vi gerne gøre opmærksom på, at Aarhus Kommune bør undersøge udnyttelsesgraden af faciliteter, som allerede er etableret i det offentlige rum. Vedligeholdelse og modernisering af idrætsfaciliteter En række idrætsfaciliteter trænger til vedligeholdelse og en lang række

idrætsfaciliteter trænger ligeledes til en omfattende modernisering. Ceres Park og Arena Det er Idrætssamvirkets opfattelse af der bør ske ændringer i den fremtidige forpagtning af Ceres Park og Arena. Vi ønsker, at der skabes muligheder for såvel bredde som elite i fremtiden. Ofte står, både ude og inde arealerne tomme i løbet af dagen. Anvendelsen af Danmarks smukkeste idrætsanlæg er ikke optimal. Sport- og Fritidspolitikken bør omhandle mål for optimering. Etablering af Nationale Elitesportcenter (NEC) bør have stor prioritet i Ceres Park og Arena. Bedre udnyttelse af idrætsfaciliteter En optimal udnyttelse af idrætsfaciliteterne er både idrætsforeningerne og Aarhus Kommune interesseret i, og vi mener, at det er et fælles ansvar. Vi ønsker, at der igangsættes pilotprojekter som har til formål at decentralisere ansvaret for booking af idrætsfaciliteter i lokalområderne. Flere store idrætsforeninger kunne over en årrække få ansvaret for booking af idrætsfaciliteter. Kunstgræsbaner: I den kommende 4 årige periode, er der afsat penge til i alt 6 kunstgræsbaner. Det er 3 baner fra budgetforliget samt 3 baner fra idrætspuljen. Idrætspuljen har årligt 10 mio. til idrætsfaciliteter og der afsættes årligt penge til én kunstgræsbane. I Idrætssamvirket ønsker vi, at mindst én af disse kunstgræsbaner anlægges således, at såvel underlag samt opkridtning skal foretages således, at der kan spilles bla. hockey, amerikansk fodbold, fodbold og andet. De eksisterende kunstgræsbaner har fodboldspillet som 1. prioritet. Vi ønsker, at andre idrætsgrene prioriteres til ovennævnte kunstgræsbane. Idrætsforeninger Idrætsforeningerne er en central del af sundhedsarbejdet og det sociale arbejde i Aarhus Kommune. Folkeskolerne og idrætsforeningerne indgår i disse år partnerskaber ifbm skolereformen, og bidrager dermed til sundhed og øger læring. Gennem frivilligt arbejde bidrager idrætsforeningerne til fællesskaber, kammeratskab og sammenhængskraft i lokalområderne. Foreningerne bidrager til dannelsen af børn og unge. Vi ønsker at der fokuseres på dette, og vi mener, at idrætspolitik er værdipolitik. Værdierne skal kunne aflæses i Sport- og Fritidspolitikken. De små/mindre foreninger Disse foreninger kan være foreninger som har begrænsede menneskelige og økonomiske ressourcer. Det kan være hockey, cricket, mange vandsportsaktiviteter, kampsport og andre. Mange af disse foreninger har en enormt udviklingspotentiale og tiltaler mange unge mennesker. De bydes de samme vilkår som store ressourcestærke idrætsforeninger. Det betyder, at foreningerne ikke kan udvikle sig på facilitetssiden og udvikle idrætsgrenen som helhed.

Vi ønsker, at der skabes rammer for udvikling af disse foreninger. Der kunne ske en samskabelse mellem ovenstående om kunstgræsbane og foreningsfaciliteter. Samskabelse/partnerskaber I udviklingen af idrætsfaciliteter, idrættens rammer og idrætsaktiviteter har samskabelse og partnerskaber høj prioritet for idrætten. I forbindelse med udviklingen af idrætsfaciliteter eller igangsætning af en aktivitet, så har Idrætssamvirket erfaret, at når flere magistratsafdelinger er involveret i behandlingen eller udviklingen af sagen, så har det været forbundet med meget bureaukrati og ventetid på beslutninger. Vi ønsker, at der etableres en formaliseret gruppe som har til opgave at bidrage til 360 graders undersøgelse ifbm opgaveløsningen. Det vil være hensigtsmæssigt hvis Aarhus Kommune i højere grad indgår partnerskaber med private interessenter i udviklingen af idrætsfaciliteterne. Ligeledes bør Aarhus Kommune, Kultur og Borgerservice, Sport- og Fritid hurtigst muligt undersøge mulighederne for udarbejdelse af strategisk fundraising. Selvfølgelig koordineret med kommunens øvrige magistratsafdelinger. Sport- og Fritidspolitikken bør i høj grad tage den læring der er sket i forbindelse med projektet Den Blå Rambla med ind i den fremtidige udvikling af faciliteter samt foreningsudvikling. Der skal desuden tages hånd om idéudvikling og iværksætteri inden for idrættens verden. Aktivt børne- og ungdomsliv Den Åbne Skole Idrætssamvirket er meget tilfreds med at samarbejdet mellem Børn og Unge, Sport og Fritid samt Idrætssamvirket fortsætter i en 3 årig periode. Det skaber grundlag for en udvikling af de aktiviteter som skabes mellem forening og skole. På sigt vil det kunne skabe kontinuitet, og det mener vi er vigtigt i forankringsprocessen. Desuden hilser vi velkommen, at der er en ambition om at skabe et samarbejde mellem idrætsforeningerne og ungdomsuddannelserne. Sport og talentudvikling Idrætssamvirket ser gerne at arbejdet med at gøre Aarhus til en del af det Nationale Elitesportcenter (NEC) fortsætter, samt at ESAA fortsat sikres rammer for at skabe de bedste muligheder for talentudvikling og uddannelse. Store sportsevents Sportsevents er blevet en del af Aarhus. Idrætssamvirket synes, at der stadig skal arbejdes målrettet med at tiltrække sportsevents til vores by. Vi har dog i Idrætssamvirket ønsker om varige aktiviteter og faciliteter. Vi skal passe på at event ikke får karakter af underholdning alene. Der bør laves strategiske overvejelser i forbindelse med afholdelse af større events.

Vi ønsker, at foreningsidrætten og værdipolitikken prioriteres højest. Med venlig hilsen Thomas Ahrentz Formand Henrik Stampe Sekretariatschef Idrætssamvirket Aarhus Aarhus den 10. oktober 2017