Børnehavebarnets Sprog Ishøj Kommune PPR Center Talepædagoerne 1
Forskning har vist, at allerede i de sidste måneder af svangerskabet kan barnet skelne mellem kendte og ukendte stemmer og reagere på forskellige lyde. Barnet fødes med evner for at gå i kontakt med sine omgivelser. Især kontakten til mor og far er i starten af betydning for det lille barns udvikling af sprog og sociale evner, det vil sige at kunne lære de spilleregler som gælder for den kultur, som barnet vokser op i. Verden bliver til for barnet i det samspil, som vi som forældre tilbyder barnet. Det betyder, at jo mere vi taler med barnet, leger, synger og forklarer barnet hvad tingene hedder, jo større mulighed giver vi barnet for at få et sprog og et sprogligt fællesskab. I starten pludrer det lille barn og efterligner vores lyde, ligesom barnet elsker, når vi efterligner dets pludren. Det giver nemlig barnet en ide om det sproglige indhold og følelserne i det, vi siger, hvilket er af afgørende betydning for barnets sprogudvikling. Børns sprogudvikling kommer i spring og er forskelligt fra barn til barn. Typisk kommer det første rigtige ord mellem 9-20 måneders alderen. Husk at barnet har et langt større passivt ordforråd end det aktivt kan bruge. 2
Den voksne som sprogmodel Børn elsker at lege med sproget sammen med voksne, blandt andet fordi man foretager sig noget hyggeligt sammen, men også fordi sprog er spændende. Jo mere børn beskæftiger sig med sproget, jo mere opmærksom bliver de på de små detaljer og forskelle i lyd og betydning. Opmærksomhed er også vigtigt for at blive en god sprogbruger og kunne blive god til at læse og skrive. Støt barnet i at sige længere sætninger: Hvis barnet siger pi bold spil, kan den voksne sige Ja, pigen spiller bold Hvis barnet siger jeg vil ha den, kan den voksne benævne tingen: Vil du have bilen Hvis barnet siger hus, kan den voksne udbygge med lidt flere ord og lægge op til en lille samtale: Ja, det er et fint, rødt hus. Hvem tror du bor derinde? Husk at lege med dit barn og tale med det. Husk at barnet får det sprog, de voksne taler. Daglige gøremål derhjemme Når vi er derhjemme sammen med vores børn, foregår der en masse daglige ting og rutiner, som vi bare gør og derfor ikke taler så meget om. Brug sproget i disse situationer. Her er et lille eksempel: Borddækning kan være noget som far eller mor bare gør, men det kan f.eks. også være Sara på 3 år, der har den opgave. Når der skal dækkes bord hjemme hos Sara, skal der dækkes til 4 personer, så Sara skal tælle tallerkener, glas og bestik. Storebror skal måske have den røde tallerken, far den gule osv. Måske har glassene forskellig størrelse, så skal far havde det største. Til sidst skal der måske lægges servietter ovenpå alle tallerkenerne. Når der sættes ord på sådanne aktiviteter opnår vi, at vores børn kommer i gang med at lære at tælle, lærer farverne, lærer tillægsord (størst -mindst) og lærer forholdsord (ovenpånedenunder). Alt imens en praktisk opgave bliver løst og Sara kan få velfortjent ros af far og mor. Husk at op til skolealderen er det bedst kun at se ½ times god børnetime om dagen. 3
På opdagelse Barnet har brug for at lære om sprog og tings betydning sammen med en voksen. Derfor er det at gå på opdagelse noget af det bedste, barnet ved. At gå en tur rundt om huset eller i boligblokken hvor vi bor og have tid til at finde snegle eller flotte sten og snakke om, hvad vi ser, giver barnet megen ny viden om sprog og kultur, og så er det dejligt at få en fælles opmærksomhed med mor og far. Oplevelser sammen med familien behøver ikke være dyre ture til Bonbonland eller Tivoli. Det handler i virkeligheden mere om at have tid og lyst til at snakke sammen om det, der sker lige for næsen af en. En tur til det lokale bibliotek, hvor der er legetøj, flotte billedbøger og puslespil er en ide. En anden ide kan være en tur til stranden eller i skoven, hvor vi kan lege, og hvor der er plads til at bevæge os. Digt historier Børn er gode til at digte historier og kan lide at bruge deres fantasi. Mange børn kommer bedst i gang, når de laver historien sammen med far eller mor. Vi kan hjælpe og støtte ved at lytte til historien, barnet fortæller og ved at digte med. Opgaven kan være: Fortæl om en flodhest, der får en badedragt i fødselsdagsgave! Hvad står der i din avis i dag? Barnet fortæller en opdigtet historie. I kan skiftes til at digte videre på en historie, som barnet har fået fortalt eller læst op. Bamsen eller dukken kan fortælle, hvad den har lavet, mens den var alene hjemme. Husk at der ofte findes brochurer vi kan tage med hjem fra vores ture, så vi sammen kan tale om oplevelserne. Fortæl om dengang du var barn. Alle børn elsker at høre om gamle dage, da den voksne var barn. Hvordan så tingene ud, hvordan gjorde man forskellige ting, hvordan var det at gå i skole osv. osv. om da barnet selv var helt lille Vi har i begge tilfælde en sikker lytter! Leg telefonsnak med bedstemor. Lad barnet snakke og fortælle. Brug Olieord som: Nååå!, Jamen dog!, Hold da op!, Er det rigtigt?, Det lyder spændende! Det er små ord og vendinger, som giver barnet lyst til at fortælle og fortælle i sit eget tempo og på sin egen måde. Husk at fotoalbummet er barnets bedste bog. 4
Læs historier højt Ishøj Kommune har udarbejdet en børnelitteraturkanon Alle børn læser - i Ishøj. Bøgerne skal læses i dagtilbud og meget gerne hjemme af forældrene. Pjecen kan ses på CBU s hjemmeside. gerne den samme bog igen og igen. brug et stille og roligt taletempo, så er det lettere for barnet at opfatte detaljerne tal om handlingen og billederne - Hvor foregår den? - Hvem er med? - Hvordan mon historien ender? lad også gerne barnet fortælle bogens handling Husk at vælge en bog, der passer til barnets alder. Vil du, at dine børn skal blive begavede? Læs eventyr for dem. Vil du, at dine børn skal blive endnu bedre begavede? Læs endnu flere eventyr for dem. Einstein. Leg med lyd, rim og remser Når barnet begynder at lege med sproget ved f.eks. at lave vrøvleord og lydlege, er det tegn på et sprogligt overskud. Mange begynder spontant at lave små rim ved 4 års alderen, især er det sjovt med lidt frække ord som prut og sut. En god ide er, at sige disse remser sammen, f. eks. når I er ude at gå tur og så gå i takt til ordene, eller vi kan klappe og hoppe, når vi rimer. Husk at lege med og være med til at finde på rimord. Lidt rim til inspiration: Alis far har overskæg og knipser så det smælder. Min er skaldet som et æg Til gengæld har han deller. Udvalgt rim fra Mustafas kiosk af Jakob Martin Strid. Copyright Politisk Revey En, to ti, giraffen, stod på ski og trilled ned ad bakken og fik en lort i nakken og gemte den til sommer og tro de det var blommer. Frit efter Ewald Tang Kristensen 5
Gættelege Luk øjnene og fortæl, hvilken lyd du kan høre nu! (banke på døren, klappe i hænderne, trampe med fødderne, åben for vandhanen osv.) Mens I laver mad, kan I lege: Luk øjnene og gæt, hvad det er: du lugter til, smager på, rører ved. Hvad tænker jeg på herinde? Det er blomstret, det er lavet af stof, det hænger foran vinduerne, og det kan vaskes. Gardiner! Hvad er større end en gaffel? Hvad er mindre end en gaffel? Hvad er mindst: en gaffel eller en teske? Leg Skibet er ladet med : dyr (hunde, elefanter, løver ) ting, der kan spises (æbler, boller, is ) noget, der er gult (solen, banan ) noget, der begynder med denne lyd sss (slik, sandaler, sodavand ) eller med denne lyd ppp (pandekager, Pippi ) Legeskrivning Lige så snart barnet kan holde på en farveblyant, skal vi lade barnet tegne. I starten er tegningerne små streger og flueben. Senere kan barnet tegne cirkler og figurer. Når barnet kommer i børnehavealderen, begynder det at krydre tegningerne med tal og bogstavfigurer og vil gerne læse sine historier for os. Barnet begynder at forstå, at der er en sammenhæng mellem skrift og talesprog. Vi kan skrive breve og fødselsdagskort sammen med barnet, hvor vi taler om indholdet i brevet og barnet tegner sin hilsen. Vi kan lave indkøbslister sammen. Tegn f.eks. en tomat ved siden af ordet på listen. Husk aldrig at tage initiativet og tegnelysten fra barnet ved at korrekse det i øvrigt skal vi huske, at barnet spejlvender bogstaver helt op til 6-7 års alderen. Andre lege: jeg ønsker mig en dukke du ønsker dig en dukke, jeg ønsker mig en dukke og en is du ønsker dig en dukke og en is, jeg ønsker.. Legen, fortsætter og listen med ønsker bliver længere og længere. Hvor mange ord kan man huske? Spil med enkle regler Børn i 3-5 års alderen kan godt lide at spille spil. Spil med få brikker i begyndelsen. Man kan spille: Billedlotteri Den, der råber op, skal sige en hel sætning uden at vise billedet, og man skal svare i en hel sætning, fx: Hvem har en grå elefant, der spiser? Det har jeg Senere kan man gøre billedlotteriet sværere ved at lave det til en gætteleg, fx: Hvem har noget, man får til jul? Det har jeg, det er en gave. Eller endnu sværere: Hvem har noget, der er firkantet, rødt og hvidt og bevæger sig i vinden Det har jeg, det er et flag Vendespil (huskespil) Husk at sige, hvad der er på kortet, I vender ellers er der ikke sprog i spillet. Terningespil Der findes spil, hvor barnet lærer om dyr, farver, former eller andet. Det er en god øvelse at tælle prikkerne på terningen og derefter at skulle flytte en brik lige så mange gange, som terningen viser. 6
Når der er mere end et sprog i hjemmet Hvis der er et andet modersmål end dansk i hjemmet, er det bedste, vi som forældre kan gøre, at lære vores barn det sprog, vi selv taler bedst. Små børn kan sagtens lære flere sprog, men det går lettest, hvis de øvrige sprog bygger på et solidt fundament. Jo flere ord barnet har lært på modersmålet, des lettere bliver det at lære dansk. Det er hjemme i familien at barnet lærer modersmålet og i børnehaven, det lærer dansk. Hvis I synes, jeres barn skal lære mere end to sprog, anbefaler vi, at I venter med et 3. sprog til omkring 5-6-års alderen. Når der er ét godt sprog at bygge på, er der ingen grænser for, hvor mange sprog man kan lære. Husk at det kun er os forældre, der kan give vores barndoms kultur videre til vores børn. Selv det lille barn lærer hurtigt, hvor de kan bruge deres forskellige sprog. I børnehaven vil de derfor tale dansk og hjemme hos familien modersmålet. Det er dog også meget almindeligt, at børn i perioder svarer på dansk derhjemme, selv om forældrene taler deres modersmål til dem. Hjemme kan vi sammen - på vores sprog - synge de sange, fortælle de eventyr og de historier, vi har hørt fra vores forældre og bedsteforældre, da vi var små. I børnehaven lærer børnene den danske barndomskultur at kende gennem sange, eventyr og lege. 7
Denne pjece er udgivet af Ishøj Kommune, PPR Center Layout og illustrationer: Eva Flinch Gjedde November 2009 8