Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug

Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Landmandens fagforening Af formand Flemming Fuglede Jørgensen Da Bæredygtigt Landbrug startede sin virksomhed op for snart fire år siden, var det for os initiativtagere med den begrundelse, at danske landmænd manglede en fagforening. 29. november 2013 Uge 48 Vi kunne se, at de foreslåede vandplaner ville trække så mange tænder ud på dansk landbrug, at den sidste rest af konkurrenceevne ville være borte. Samtidig kunne vi se, at vi selv og vore kollegaer havde fået så mange tæsk i de danske medier og i offentligheden, at vi ikke længere turde se os selv i øjnene. Danske landmænd skulle simpelthen have deres stolthed tilbage, og for at genvinde stoltheden skal man kunne argumentere korrekt og præcist, når man taler med andre mennesker. Bæredygtigt Landbrug har igennem årene søgt fakta, og forsøgt at bibringe vore medlemmer og kollegaer så meget viden som overhovedet muligt. De fakta, vi har fundet både her og i udlandet, beviser, at vores forehavende og kamp er berettiget. Danske landmænd ødelægger ikke miljøet, destruerer ikke naturen og piner ikke dyrene. Nej, vi arbejder på et fagligt højt niveau under svære forhold, og vi bidrager med altafgørende indtjening til det danske samfund. Så langt, så godt det har vi nu bevist. Nu kommer vi til det svære. Hvordan fortæller vi historien om den dygtige og ansvarlige landmand til den danske befolkning? Hvordan får vi overbevist de almindelige danskere om, at de i mere end 20 år har været udsat for manipulation fra den grønne lobbys side? En stærkt argumenterende befolkningsgruppe, der udgør under tre procent af danskerne, har præget miljøpolitikken totalt igennem årtier, uden der er stillet krav om, at retorikken skal bakkes op af fakta. Her er vi sat over for en opgave, vi som jævne landmænd ingen forudsætning har for at løse. Heldigvis så tror vi på, at vi kan nå målet, blot vi holder hovedet højt og siger sandheden igen og igen. Hvis man sammenligner den danske miljøpolitik med en olietanker, der tordner frem efter den forkerte kurs, så synes vi i Bæredygtigt Landbrug, at det nu er lykkedes os at bringe olietankeren ned i fart. Ja, måske endda næsten til standsning. Nu står der så foran os, at kursen skal lægges helt om. Her er det meget vigtigt, at alle medlemmerne af foreningen hjælper os med at udbrede argumenterne for et bæredygtigt dansk landbrug på skrift og i tale. Dybt, dybt i os stoler vi på andre mennesker. Derfor er det ofte med stor undren, vi følger med i det politiske spil på Christiansborg. Tænk blot på, at de partier vi tidligere troede varetog vores interesser, har foreslået de love, vi nu så indædt kæmper imod: Randzoneloven, vandplansloven og gødningsloven. Fælles for de tre love er, at de alle bygger på et fundament af ulovlig lovgivning. Man har i Danmark ikke fulgt EU s direktiver, og så har man oven i købet overimplementeret, hvad EU har foreskrevet. Heldigvis kan vi nu se Venstre og Dansk Folkeparti kæmpe for at få fjernet randzonelovgivningen, og det er dog et skridt på vejen. Det er med stor glæde, jeg kan se at René Christensen fra DF, formand for Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, rent ud skriver, at selv ikke Folketinget er ufejlbarligt, og at man ikke kan forlange, at befolkningen skal følge en lovgivning, der er så fejlbehæftet som randzoneloven. Specielt ikke, når den ikke har nogen videre miljømæssig effekt. Men kan vi nu stole på, hvad politikerne siger til os? Henrik Høegh (V) er jo virkelig et skræmmeeksempel på, hvor galt det kan gå undervejs i den politiske proces. Først sad Henrik Høegh i L&F og skrev under på, at vandplaner, gødningsregler og randzoner er en god idé. Herefter flyttede han kontor fra Axelborg til Christiansborg, og sætter sig som fødevareminister totalt ud over, hvad der er fagligt korrekt, og foreslår, sammen med Venstre, vandplaner og randzoner. Lovforslag, som han først støtter under den nuværende regering, men som han nu tilsyneladende sammen med Venstre går imod. Vi oplever så under

kommunalvalget i 2013 Henrik Høegh gå efter en borgmesterpost på Lolland, og efter at en borgerlig kollega, som også er landmand, kunne blive borgmester i en gammel socialdemokratisk kommune, laver Henrik Høegh valgforbund med Socialdemokratiet, således at en socialdemokrat kan blive borgmester og han selv viceborgmester. Jeg kender ikke alle detaljerne i den konkrete situation, men kan man stole på sådanne mennesker? Et gammelt ord blandt landmænd har været, at vi har det bedst med en socialdemokratisk regering, og efter vi har skiftet fødevareminister, er retorikken fra regeringen da heldigvis forbedret betydeligt. Det glæder mig meget at se, at de økonomiske ministre ikke lader sig styre af følelser, men af realiteter. Det står helt klart, at Henrik Sass Larsen og Bjarne Corydon udmærket ved, at landbruget kan skabe noget af den vækst og de arbejdspladser, regeringen har så hårdt brug for, hvis økonomien skal hænge sammen. Nu skal vi så blot have dem forklaret, at mulighederne for vækst er endog meget store, hvis blot vi danske landmænd får de samme regler at arbejde efter, som de lande vi måler os med. I Børsen har vi kunne læse om, hvor fantastisk det står til med de danske andelsselskaber, som er med på hitlisterne over de store danske selskaber. Sandheden er desværre den, at pengene de danske andelsselskaber udvider for i udlandet, er hentet hos de danske andelshavere; landmændene. Det er sikkert en klog beslutning at udvide i udlandet, for med de love, som nu ligger foran os, så kommer de danske landbrugsrelaterede virksomheder hurtigt til at mangle råvarer. Der er i øjeblikket en negativ investering på fire milliarder kroner om året i landbruserhvervet herhjemme, og hvad er en fabrik værd, hvis den ikke har råvarer til at sætte ind i produktionen? INTET. Tænk på det, kære politikere, når I lovgiver. Hvis råvaregrundlaget forsvinder, kan det hurtigt føre til tomme fabrikshaller og mange arbejdsløse også i følgeerhvervene. Og hvad med de industrier, der er baseret på den viden og erfaring, danske landmænd dagligt bidrager med? De er en eksportsucces, der kun alt for hurtigt kan forsvinde. Ifølge tal fra L&F var der sidste år 183.000 mennesker beskæftiget i landbrugsklyngen. Tallet kan ifølge fremtidsforsker Jesper Bo Jensen stige med 30.000 arbejdspladser inden for få år, hvis regeringen følger Bæredygtigt Landbrugs forslag til vækst ud i livet. Men fortsætter man derimod med danske særregler, ikke mindst på gødningsområdet, så må vi se frem til, at antallet af beskæftigede i fødevareklyngen falder drastisk. Det er desværre ikke alle ministre, der er erhvervsvenlige. Lige nu arbejder miljøminister Ida Auken (SF) på at indføre miljølovgivning ved brug af bekendtgørelser, uden om de folkevalgtes kontrol. Embedsmændene i Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen og på miljøkontorerne rundt omkring i landet kan med det nye lovforslag se frem til at få arbejdsro, når de ikke længere skal tage stilling til den kritik, som eksempelvis L&F, DN og BL har i forhold til nye miljøregler. Vi har kritiseret lovforslaget, der blandet andet vil betyde, at vi som organisation ikke længere vil kunne klage over vandplanernes tilblivelse, og at ministeren vil kunne udstede dekreter, som er bindende for alle, uden at Folketinget skal godkende dem. Det er beskæmmende, at Ida Auken, som repræsentant for en politisk fremstående familie, helt vælger at tilsidesætte demokratiets spilleregler. Man kan være uenig med generationen før, både Svend og Margrethe, men det demokratiske sindelag har familien Auken altid stået på mål for. Vi vil i Bæredygtigt Landbrug bekæmpe disse diktaturtiltag med alle midler, og skulle det komme dertil, må vi bede jer, medlemmerne i BL, om at gå rettens vej hver især. Hvis ikke én klage fra landmændenes fagforening kan få miljøministeren til at lytte, så kan ministeren se frem til at modtage i tusindevis af klager fra de enkelte landmænd landet over, hvis nytteløse eller direkte skadelige miljøregler igen kommer på dagsordenen. Jeg ved godt, at vores vej til erhvervsmæssige tålelige vilkår er lang og sej, men vi har kun én vej at gå, og det er fremad. Vi må tro på, at faglighed ikke kan knægtes, og at juridisk korrekte forhold må være enhver borgers og ethvert erhvervs ret i et demokratisk samfund. Vi har stoppet

olietankeren for en tid, nu skal den vendes og styres den rigtige vej, for Danmark har brug for et stærkt landbrug bestående af selvstændige, stolte landmænd. Demokratiet er en hæmsko for enevældige styrelser Af næstformand Peter Rosendal Der har i mange år været en embedsstand i Naturstyrelsen der, ved tilsidesættelse af direktiver, har politiseret sin egen dagsorden i forbindelse med miljøindsatser og tilvejebringelse af data. Det er nok ikke forbigået nogen politiker, at dansk landbrug nu kræver, at miljøindsatser i Danmark fremover kun skal iværksættes, hvis der findes et målbart problem for miljøet. Igennem mange år er vi i landbruget blevet udråbt som den eneste skurk, hver gang naturen har haft det svært og det vel at mærke uden, at der er frembragt reelle beviser for påstandene. I stedet er der gang på gang udtænkt en modelberegning, som til lejligheden kunne levere det politisk korrekte svar. Jeg kan godt forstå, at embedsstanden har så travlt med at fjerne miljølovgivningen fra Folketingssalen. Det er nu engang nemmere at skjule forvaltningsmisbrug ved at konstruere reguleringer med bekendtgørelser, i stedet for at skulle stå til ansvar overfor borgerne og hele Folketinget, når nu bedraget er blevet opdaget. Lad mig give et eksempel på denne udemokratiske forvaltningskik: Fiskevandsdirektivet Fiskevandsdirektivet har til formål at give et reelt sammenligningsgrundlag for miljøreguleringer mellem de enkelte medlemslande i EU. I direktivet er der udfærdiget nogle ufravigelige regler for, hvornår der skal udtages vandanalyser, hvilke forurenende stoffer vandet skal undersøges for, og hvilke grænseværdier, der skal overholdes i vandmiljøet. Prøverne skal tages, for at EU kan sikre, at naturen i EU's vandløb kan bedømmes ud fra det samme regelsæt, så der umiddelbart kan laves en sammenligning af vandmiljøets tilstand på tværs af landegrænserne. En af fællesmarkedets vigtigste funktioner er at skabe ensartede konkurrenceforhold medlemslandene imellem, og det er der også taget stilling til ved udfærdigelsen af fiskevandsdirektivet. Her er det igen vandanalyserne, der er udgangspunktet for sikring af arbejdspladser og erhverv. Direktivet skal sikre, at der ikke sker en overimplementering til skade for hele EU s forsyningssikkerhed hvad gælder både en stabil forsyning af gode og sunde fødevarer, arbejdspladser og handel imellem landene. Før regeringen i det enkelte medlemsland kan tage stilling til tiltag, der begrænser produktion eller arbejdsmarkedet, skal der laves en konsekvensberegning af tiltagene i et tæt samarbejde med borgerne, den såkaldte borgerinddragelse. Konsekvensberegningerne skal godtgøre, at medlemsstaten har valgt den bedste og billigste løsning for at løse et påvist problem, og implementeringen skal ske på en måde, der påfører befolkningen færrest mulige gener. Danmark har ved flere lejligheder overfor EU garanteret, at man overholder fiskevandsdirektivet. Dette er et faktum. Der er ved flere miljøhandleplaner fra dansk side fremført, at Danmark har store problemer med næringsstoffet kvælstof. Miljøplanerne har ført til, at der er indført meget belastende indgreb overfor landbruget i Danmark. Indgrebene er ikke sket med baggrund i de målinger, som skulle tages i henhold til fiskevandsdirektivet, men i stedet ved brug af tvivlsomme modelberegninger. Vandanalyser med udgangspunkt i fiskevandsdirektivet skulle have været udgangspunktet for indsatsen, men

sådan blev det ikke. Naturstyrelsen har i flere årtier haft en politisk holdning til landbruget, og da man ikke med faktiske analyser i hånden kunne påvise behovet for begrænsninger af landbrugsproduktionen, valgte man at hemmeligholde vandanalyserne, og i stedet konstruerede man modelberegninger, der passede til den teoretiske opfattelse af tilstanden i danske vandløb. Danmark har siden fiskevandsdirektivet indførelse, i fuld overensstemmelse med direktivet, undladt at udtage vandanalyser i langt størsteparten af danske vandløb. I fiskevandsdirektivets artikel syv er nemlig anført, at hvis der er målopfyldelse af parametrene i bilag 1, og hvis der ikke er fare for overskridelse af disse parametre, kan medlemsstaten undlade at udtage vandprøver fra det enkelte vandområde. Her er det for alvor, at Naturstyrelsen forbryder sig mod god forvaltningsskik. Naturstyrelsen fortsætter med at kræve omkostningstunge indsatser for at begrænse kvælstof, uden at tilkendegive, at man ved at indstille prøveudtagningen, der kræves i fiskevandsdirektivet, har frikendt kvælstof som et problem. Endnu et faktum. Natur- og Landbrugskommissionen har i maj 2013 anbefalet et paradigmeskifte i forhold til kvælstofreguleringen i Danmark. Naturstyrelsen har nu indset, at der vil komme fokus på de store forvaltningsmæssige svigt, der har fundet sted siden Vandmiljøplan I. For at skjule det store svigt forsøger man nu, som sidste udvej, at fjerne borgernes ret til at påpege fejl og mangler ved nye miljøindsatser. Det er mere bekvemt at ændre reglerne og fjerne klagemuligheden, når nederlaget er nær, end at tabe ansigt overfor hele nationen, og blive tvunget til at lave tiltag, der er i overensstemmelse med virkeligheden. Hvis teori og virkelighed ikke passer sammen, må det være virkeligheden, vi skal forholde os til. Men det er ikke sådan, man arbejder i Miljøministeriet; her forsøger man at gøre det modsatte. Jeg er dog overbevist om, at de danske politikere efterhånden har gennemskuet embedsvældets evne til at dække over fejl i egne rækker. Lad os styrke demokratiet og skabe virkelig borgerinddragelse, som EU foreskriver, og fjerne beføjelser og politisk magt fra embedsmændene. Vi skal som borgere også i fremtiden have mulighed for at protestere, hvis reglerne kommer ud af trit med virkeligheden. Tag diskussionen Af mediechef Jakob Tilma I årevis er danske landmænd blevet præsenteret for, at de er skyld i alt fra rydning af skove i Sydamerika til forurening af drikkevandet i Danmark. Den sandhed, der aldrig bliver fortalt, den er en løgn, så gå ind på vores hjemmeside www.baeredygtigtlandbrug.dk og brug søg-funktionen til at finde fakta omkring alt lige fra prisen for de kuldsejlede randzoner til gyllens positive virkning i forhold til binding af CO2 i jorden. Få styr på fakta og gør opmærksom på, hvordan virkeligheden ser ud, hvad enten du er til familiefest, til møder eller når du færdes på de sociale medier. Landbrugets modstandere har i alt for lang tid haft frit spil med sin giftige retorik, men fælles for de fleste skræmmescenarier er, at de ikke er baseret på fakta. Spørg, hvor oplysningerne stammer fra, og fortæl eller skriv, hvordan virkeligheden ser ud. På vores hjemmeside kan du finde spændende fakta, som du kan bruge, når du skal gøre verden omkring dig klogere på dansk landbrug i 2013. Vidste du for eksempel, at køkkensalt er dobbelt så giftigt som Glyphosat målt efter LD50-skalaen, eller at koffein fra kaffe, the og cola er 29 gange mere giftigt end pesticidet? Er omgangskredsens kendskab til dansk landbrug på et minimum, så kan du også hente Bæredygtigt Landbrugs

lyn-kursus i landbrugsbegreber herunder som pdf. Hent Bæredygtigt Landbrugs mini-ordbog om landbrugsbegreber 2013 Hvorfor finder L&F sig i DNs tilsvininger? Hvad skal der til, før L&F tager afgørende afstand til Danmarks Naturfredningsforening? I den forgangne uge måtte toppen af søsterorganisationen se sig kuet efter en skinger hetz fra blandt andre DN i forbindelse med DR2-programmet Hele svineriet. Både Martin Merrild og Søren Gade stod frem på landbrugets vegne i selskab med kendis-kokken Thomas Rohde, men fordi landbruget altså er dem, der ved mest om landbruget, så vi et oplysende program om dansk svineproduktion fjernet fra sendefladen fra DR2. Fra DR lød begrundelsen: Efter adskillige klager, herunder fra Dyrenes Beskyttelse, har Danmarks Radio erkendt, at udsendelsen Hele svineriet ikke levede op til DR's ønsker om troværdighed og uafhængighed. DR fjernede straks indslaget fra sin hjemmeside, selvom det skulle have været genudsendt. Noget af et nederlag for L&F, som ellers ved en række lejligheder har stillet op side om side med DN. Men hetzen stoppede ikke her. Direktør for Miljø & Klima i DN, Susanne Herfelt, skrev den 19. november i en pressemeddelelse, at landbruget: er skyld i at hundredvis af drikkevandsboringer forurenes og må lukkes. Og det selvom de seneste bekræftede data viser, at der blot blev lukket fire boringer om året på grund af pesticider i 2009, og at lukningerne, ud fra datamaterialet i et ministersvar fra 2011, ikke kunne tilskrives landbruget. Noget af en provokation eftersom retten samme dag havde fastslået, at tidligere direktør i DN, René La Cour Sell, ikke kunne føre bevis for sin påstand om, at landbrugets brug af pesticider var skyld i lukningen af drikkevandsboringer. To dage efter, den 21. november, fulgte DN så løgnene op med en ny kampagne baseret på udokumenterede fordomme. Ny kampagne fra DN sætter fokus på det danske grundvand Landmand Ole Christiansen modtog for et par uger siden et opkald med Danmarks Naturfredningsforening som afsender. I den anden ende af røret sad en caller, der indledte samtalen med et skræmmende scenarie. Han går lige på og hårdt og spørger, om jeg vil støtte deres forening på baggrund af, at landbruget forurener grundvandet med sprøjtegifte i grundvandet, fortæller Ole Christensen om det opkald, han modtog midt i oktober. Efter denne intro indleder de to en snak om de nye afgifter på området, og om regeringens ønske om et fald i brugen af pesticider på 40 procent. Herefter går snakken på grænseværdier, og Ole forklarer, at de midler, der er fundet, oftest er fundet i nærheden af byerne. Og at det er midler, som er taget af positivlisten. Så siger han; Siger du så, man kan drikke jeres sprøjtegifte? Nej, det siger jeg ikke, men jeg siger, man skal forholde sig til, hvor giftigt det er, og om hvorvidt de af myndighederne fastsatte grænseværdier er overskredet. Der er jo en grund til, at vi opererer med LD50-værdier (Letal Dosis) og ADI-værdier (Acceptable Daglige Indtag), lyder forklaringen fra Ole, der efter samtalen var rystet over, hvor let fagligt den pågældende caller var klædt på. Det var jo helt hen i vejret. Kampagnen bygger helt og holdent på fordomme. Og det var rystende så lidt, der

blev bygget på fakta, lyder det i dag fra Ole Christiansen. Bekæmp frygt med fakta Bæredygtigt Landbrug vil kun gå til modangreb med fakta, men vi vil spørge vore allierede; politikere, interesseorganisationer og L&F, om de i fremtiden kan samarbejde med en organisation, der benytter den giftige retorik, vi har været præsenteret for de seneste uger. Hos Bæredygtigt Landbrug har vi valgt at bekæmpe skræmmekampagnerne fra DN med fakta, for det er ikke kun, når det gælder det faldende medlemstal, at det halter i DN. Ved at fremføre fakta hver eneste gang vi bliver præsenteret for løgnene fra DN, vil vi spore diskussionen ind på de faktuelle tal og målinger. Og den diskussion vinder landbruget. DN benytter sig af forældede rapporter og tal, og glemmer helt at se på, hvor langt vi herhjemme er nået i bestræbelserne på at beskytte vores grundvand. I tre senere år, hvor der findes tilgængelige detaljerede data, årene 2008 2010, er der permanent lukket 33 boringer på grund af forurening. Af disse angives det for de syv, at forureningen er med pesticider, mens det for de resterende ikke angives at være pesticider. Det er ikke angivet, om pesticiderne stammer fra byområder, jernbaner eller landbrug. Bæredygtigt Landbrug har undersøgt de faktiske forhold, og har sendt pressemeddelelser ud med de officielle oplysninger, så propagandaen fra DN ikke kommer til at stå uimodsagt. Hvis da bare L&F havde gjort det samme. Den 27. november udsender Ritzau et telegram med baggrund i en pressemeddelelse fra DN, hvoraf det fremgår, at 1.273 boringer er lukket, og der står videre, at der årligt lukkes cirka 100 boringer. Det sker, selvom der de seneste kendte år blot er tale om to til tre lukninger af boringer på grund af pesticider, hvis man benytter de nyeste data fra den officielle myndighed på området, GEUS. Og her er det ikke anført, om de få lukkede boringer skyldes pesticider, der stammer fra landbruget. Selvom der altså ingen beviser er for, at landbruget står bag forureningen af de omtalte vandboringer, så er viceformand i L&F, Lars Hvidtfeldt, i Ritzau-telegrammet citeret for at sige, at lukningerne altovervejende skyldes fortidens synder og sprøjtemidler, som ikke er godkendt længere. L&F modsiger altså ikke det tvivlsomme talmateriale. Man bøjer blot nakken og siger undskyld, og det selvom Miljøstyrelsen selv så sig nødsaget til at går i rette med Økologisk Landsforening, da man herfra fejltolkede en rapport om lukning af vandboringer i 2011, der netop omhandlede de 1.273 lukkede boringer. FAKTA Ifølge GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) af 10. juli 2013, er der fra 2002 og frem til 1. juli 2013 blevet permanent lukket 58.282 boringer. Ud af dette antal, er i alt 688 boringer permanent lukket med angivelse af årsagen forurening. 2013: 5 (indtil 1. juli) 2012: 40 2011: 10 2010: 7 (2 boringer lukket pga. pesticider) 2009: 13 ( 2 boringer lukket pga. pesticider) 2008: 12 ( 3 boringer lukket pga. pesticider) Før 2007: 531 Lukning af boringer i perioden 2002 til 2010 uden dato/årstal: 69. (Kilde: GEUS) Debatindlæg i Berlingske fra kontorchef i Miljøstyrelsen, Lea Frimann Hansen fra 2011: Af Lea Frimann Hansen, Kontorchef i Miljøstyrelsen Det er klart at pesticider i landbruget hovedsagelig bruges i konventionelt landbrug. Men for en god ordens skyld vil jeg gerne kommentere de tal om pesticider i grundvandet, som Nanna Hyldgaard Hansen fra Økologisk landsforening bruger i sit debatindlæg d. 26. juli. Ifølge Nanna Hyldgaard Hansen blev der i perioden 1999 2009 lukket 1273 vandboringer, fordi der var fundet rester af pesticider. Det er ikke rigtigt. Der er godt nok oplysninger i Jupiter databasen om 1273 vandboringer af de 3.386, der er i den periode er taget ud af drift, indeholdt pesticider. Men det er ikke ensbetydende med at de er lukket af den grund. Kun de 602 af boringerne havde målt pesticider over

grænseværdien. I de 8 år fra 2002 til 2009 har kommunerne indberettet til Miljøstyrelsen at i alt 152 vandboringer blev lukket p.g.a. for højt pesticidindhold. Og tallet er faldende, så der de seneste år er indberettet mindre end 10 lukninger årligt. Der er i perioden 1992-2009 godt nok fundet 1692 vandboringer med pesticidrester, men i langt de fleste, nemlig 1270 tilfælde lå pesticidindholdet under grænseværdien. Det er også vigtigt at slå fast, at fundene i vandværkernes boringer helt overvejende skyldes fortidens synder, altså stoffer som for længst er forbudt eller pålagt væsentlige restriktioner på brugen netop for at beskytte grundvandet. Hvor længe kan L&F stå model til den behandling, man bliver udsat for af DN uden at tage kampen op? Hos BL vil vi stå på mål for fakta, og dem har vi styr på. Vi skal også have vores allierede på banen, så landbruget kan få en retfærdig behandling også i medierne. Men hvad vil DN egentlig opnå? Herunder kan du hente DNs strategi for perioden 2013 2020. Planen er færdiggjort den 9. oktober 2013, og den bærer navnet: En stærkere organisation et stærkere DN Her et uddrag fra rapporten: DN er landets største grønne fællesskab, hvilket derfor burde gøre os til et oplagt samlingssted for grønne danskere. Paradoksalt nok oplever vi, at vi i dag har vanskeligt ved at gøre vores sag vedkommende over for nye medlemmer og nye frivillige. Vi har store problemer med at hverve nye medlemmer: Vi har svært ved at komme i dialog med potentielle medlemmer, og når vi endelig gør det, har vi svært ved at overbevise dem om, at de skal støtte os. Desuden oplever kun omkring 1 % af vores medlemmer fællesskabet i vores afdelinger og netværk som attraktivt og gør brug af dem. Hvis Danmarks Naturfredningsforening skal have bare én hektar mere natur, skal de stoppe løgnene Vi sidder ikke sammen med folk, der vil os det ondt og ser os som mål for en smædekampagne for en forening, som efter eget udsagn har store problemer med at hverve nye medlemmer. Dialog er godt hvis den er reel Af chefjurist Bjarne Nigaard Denne uge var vi i Bæredygtigt Landbrug, sammen med L&F og Økologisk Landsforening, inviteret til et såkaldt dialogmøde i Fødevareministeriets klagecenter. Det er her sagerne havner, hvis man klager over styrelsens første afgørelse i relation til KO, husdyr og så videre. Klagecenteret gør det så godt, de kan efter de givne forhold. Og der skal ikke herske tvivl om, at de gode mennesker, der er ansat i klagecenteret, har et oprigtigt ønske om at gøre tingene så korrekt som muligt. Deres problem er bare, at de ikke må. De må ikke reelt efterprøve, om styrelsernes afgørelser er i orden. De er og bliver en intern egenkontrol, der alene ser efter, om styrelserne nu har gjort det, som kontorcheferne har dikteret som værende korrekt. Dialogen i sig selv var konstruktiv, for vi forsøgte at aftale, at enhver landmand, der udsættes for kontrol, gerne må få en sagkyndig til at afgive en erklæring om forholdene, enten samtidigt (som bisidder) eller efterfølgende. Som klagecenteret diplomatisk udtrykte det: Det kan vi ikke udelukke kan have relevans. Det er aldrig rart at have en opgave alene som vedhæng. Særligt ikke, når det er som foruddefineret gummistempel. Og klagecenteret mangler i høj grad at bevise, at man er andet end netop det. Men skal man

tro på ordene fra mødet, så mener klagecenteret selv, at de foretager en rimelig og objektiv vurdering af klagesagerne. Vores helt simple budskab til dem var: Bevis det! Og det venter vi så på, om end sandsynligheden for at Danmark kommer med på afbud, og derefter vinder VM i fodbold, er større end chancen for medhold i en klagesag i fødevareministeriets interne rygklappertrummerum. Der er lys I disse tider, hvor NaturErhvervstyrelsen hævder sin autoritet ved at udsende politianmeldelser for randzonerne, og den mørke årstid rammer os alle, kan det muligvis være en anelse vanskeligt at tro på, at det hele nok skal gå Men der er klare lyspunkter, som vidner om, at det er værd at kæmpe for sin ret. Alene i denne uge har vi set to konkrete eksempler på, at det nytter at bruge sin sunde fornuft, og tro på, at det hele nok skal gå. To af vores medlemmer har fået rettens ord for, at de ikke kan straffes for nogle forhold, som NaturErhvervstyrelsen og diverse myndigheder ellers har hævdet skulle give store træk i landbrugsstøtten. Peter Kjær Knudsen har taget kampen op mod styrelsen i forhold til en skræmmende langsommelig sagsbehandling, efter han i 2008 fik kontrolbesøg, og en bøde, men først i 2011 fik at vide, at han også skulle have et KO-træk for den samme forseelse. EU-direktivet siger det ret klart; Man skal senest tre måneder efter en kontrol have besked om evt. sanktioner. Får man ikke det, kan sanktionerne ikke håndhæves. Og da styrelsen ikke havde nogen undskyldninger for den lange sagsbehandling, ud over at det var en fejl, blev Peter Kjær Knudsen frikendt for KO-trækket. Flot kæmpet! Og Peter er ikke den eneste. Ulrik Lunden valgte i foråret at følge sin sunde fornuft i forhold til, hvornår frosten var af jorden, og der kunne køres gylle ud. En obsternasig nabo meldte ham til kommunen, der kom ud med kontrollen. Nu har en dommer fastslået, at kommunens opfattelse af, hvad der var optøet jord, ikke holder. Ulriks sunde fornuft sejrede. Det nytter altså at tro på, at den sunde fornuft kan sejre, og at virkeligheden vejer tungere end skrivebordsbeslutninger. Igen; Flot kæmpet! Kære alle; den sunde fornuft sejrer til sidst. Det kan undervejs være svært at tro på, og det er helt i orden at have sine nedture mentalt, når man endnu engang kriminaliseres af en kontrollør, der alene er sendt i marken for at finde fejl, eller af en flok af hellige café-latte-københavnere, der mener sig det eneste saliggørende for samfundsdebatten. Men hold ud, derude! I skal vide, at Bæredygtigt Landbrug slås sammen med jer, og at vi ikke giver os en eneste millimeter for den tidstilfældige politiske korrekthed. Vi ved nemlig bedre. Vi ved, at I er folk med ansvar og realitetssans. Vi ved, at I gør alt, der er muligt, for at opnå gode forhold for dyr og natur. Vi ved, hvad der er sund fornuft, og den slås vi for, sammen med jer. Og de to eksempler fra denne uge viser, at det nok skal gå. Der ER lys for enden af tunellen Hvad er min ret? I Bæredygtigt Landbrug oplever vi hver eneste uge, at medlemmer kontakter os, fordi café-latte-kontrollen har ramt dem. Den hvide bil er kommet ind på gårdspladsen, og de kører først igen, når de har (op)fundet noget Vi er for søde, kære venner! Selv om det gør mig stolt at vide, at medlemmerne i Bæredygtigt Landbrug er folk, der forstår at give plads til alle

medmennesker, kontrollører inklusive, og selv om det gør mig beæret at være en del af et fællesskab, der tør stå ved at arbejde døgnet rundt for at Danmarks handelsbalance er i plus, så er jeg alligevel nødt til at melde ud: Lad nu være med at være naive. Kontrolløren kommer for at finde fejl. Han har ikke en arbejdsgiver, der forstår rimelighed og sund fornuft. Han har ikke opbakning til at være vejledende i stedet for fordømmende. Og selv om det stakkels menneske inderst inde givetvis gerne ville det anderledes, så skal han løse den opgave, han er sat til: Find flest mulige fejl og scor kassen hos de tumpede landmænd Tag deres støtte og kom så hjem og skål i café latte Men gode venner; der er grænser for galskaben. Der er regler over kontorchefernes. Og dem er vi begyndt at kende i vores kreds også. Derfor anbefaler vi, at du ikke anerkender en kontrol uden bisidder. Bisidderen kan være din konsulent, eller det kan være os fra Bæredygtigt Landbrug, og så skal du i øvrigt bruge din sunde fornuft og skepsis. Stil spørgsmålene. Stil krav. Lad kontrolløren vide, at det ikke kun handler om hastigheden til næste café på stenbroen, men reelt handler om din eksistensberettigelse. At det handler om overlevelse. Og at du derfor er i din gode ret til at forlange mere end automatsvar og vindfrikadeller, men at du skal have forevist, hvor eksakt den kære kontrollørs hjemmel fremgår. Hvor står det præcist, at han må gøre, som han ønsker? Og hvor står det, at han må pålægge dig en sanktion? Det er helt reelt at have tiltro til myndigheder. Det plejer vi at bryste os af at kunne i Danmark. Men gode venner, lad det ikke blive til apati Brug nu den sunde fornuft derude. Hvis der er noget, jeg kan bekræfte som jurist, så er det, at sund fornuft og jura er to vidt forskellige ting. Lad ikke kontrollør-logik veje tungere end virkeligeden. Ret jer op, knejs med nakken, og fortæl, at det I gør, faktisk er det eneste rigtige. Uanset hvad skrivebordslogikken siger. Vi vil gerne hjælpe jer, så godt vi kan. Derfor afholder vi i januar og februar kurser, hvor I vil kunne lære hvad der er jeres ret, og hvad der er jeres pligt. Vi giver jer et lille kørekort i forvaltningsjura, og vi garanterer, at café-kontrolløren får en helt anden ansigtskulør end før set, når I folder jer ud efterfølgende. Tid og sted for kurserne melder vi ud før jul, men hvis I har lyst til at være endnu bedre forberedt på besøg, så meld jer til. Hidtil har de tænkt: Bonderøvene er jo som siddende ænder. Frem over kommer de til at tænke: Få mig væk herfra Han har jo ret OG han bruger jura! For vi har ret Og det får vi også! Aktion gentegning Det er ingen hemmelighed, at en lang række personer har været medlemmer af Bæredygtigt Landbrug gennem kortere eller længere tid, men har glemt at gentegne. Disse gode mennesker bliver nu kontaktet, med henblik på gentegning. Jeg kan allerede nu sige, at det er en stor succes. Ud af hver 10, der bliver kontaktet, bliver fire igen medlemmer. Dette kan medføre, at vi ind i det nye år er rigtig mange flere end de nuværende ca. 4.000 medlemmer.

Vi byder medlemmerne velkommen tilbage til Bæredygtigt Landbrug og håber, at de vil værdsætte medlemskabet på lige fod med vore andre medlemmer. God weekend. Vi arbejder hårdt hver dag for dig Venlig hilsen Flemming Fuglede Jørgensen