ALM. BRAND BLADET. 1. Halvår 2006 - et vigtigt spring fremad. Alm. Brand belønner loyale kunder. Nye øjne giver tilfredse kunder



Relaterede dokumenter
ALM. BRAND BLADET. Alm. Brand A/S - halvårsrapport Alm. Brand Byggeteknik. Alm. Brand rådgiver om ny pensionsbeskatningslov

ALM. BRAND BLADET. Alm. Brand A/S 1. halvår igen et flot resultat. 60 mio.kr. billigere bilforsikring. Alm. Brands nye rejseforsikring

ALM. BRAND BLADET. Resultatet af første kvartal igen et flot resultat. Generalforsamling i Alm. Brand A/S

ALM. BRAND BLADET. Årsrapport Et flot resultat, en flot vækst og en flot udvikling. Alm. Brands aktiekurs under pres

ALM. BRAND BLADET. 3. kvartal det bedste kvartal nogensinde. Hvad styrer aktiemarkedet i 2007? Pensionsrådgivning når mange valg skal træffes

Pressemeddelelse, februar 2003 Alm. Brand Koncernen Årsrapport Bedre end ventet

Alm. Brand A/S Halvårsrapport PR

ALM. BRAND BLADET. Resultatet af tredje kvartal bedre end forventet. Strategi Hjemlig hygge med kunderne. Danmarks største aktiespil

Alm. Brand A/S 1. halvår PR

Overtagelse af Provinzials danske aktiviteter med virkning fra 1. januar 2001.

Alm. Brand A/S Årsrapport PR

Alm. Brand A/S H Carnegie

ALM. BRAND BLADET. Alm. Brand 1. kvartal 2008 Et pænt resultat, en tilfredsstillende vækst. - men nedjustering af det forventede resultat

ALM. BRAND BLADET. Alm. Brands resultat - tredje kvartal har åbent 24 timer i døgnet. EDC Kredit 105. Alm.

Alm. Brand Årsrapport 2002

ALM. BRAND BLADET. Alm. Brand A/S tredje kvartal En flot vækst - Et godt resultat. Tre skarpe om aktietilbagekøbsprogrammet

NR. 2 - MAJ 2005 ALM. BRAND BLADET

WEBCAST 20. AUGUST Resultat for 2. kvt. 2019

Presse- & Analytikerpræsentation. Årsrapport 2003 Codan A/S. 11. marts MAR2004/JJE :59

FORSIKRINGS SELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2011

ALM. BRAND BLADET. Første kvartal - vækst, opjustering og flotte resultater. Det er godt at tænke på miljøet - men endnu bedre at investere i det

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT CVR-nr

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT CVR-nr

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT CVR-nr

ALM. BRAND BLADET. Alm. Brand A/S - halvårsregnskab Alm. Brand - sponsor af Team CSC. 30-årige afdragsfrie boliglån

ALM. BRAND BLADET. Generalforsamling i Alm. Brand A/S. Syndikeret lån. Alm. Brand A/S - kvartalsrapport for 1. kvartal dobbeltkunder. Just Go!

Topdanmarks resultat 2004

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2012

Alm. Brand En finansiel koncern

Topdanmark. Marts 2002

ALM. BRAND BLADET. Årsrapporten dobbeltkunde-konceptet. Pensionsaftale med DANA. Alm. Brand aktien optaget i MIDCAP+ ALM.

Pas godt på de gode værdier

Presse- & Analytiker-briefing

Alm. Brand En finansiel koncern

Alm. Brand A/S 1. kvartal 2011

Alm. Brand. Bestyrelsesrapportering og IR. DIRF-medlemsmøde 21. marts 2012

Topdanmarks resultat for 1. halvår Michael Pram Rasmussen

Alm. Brand A/S Årsrapport IR

NR. 3 - AUGUST 2005 ALM. BRAND BLADET. Alm. Brand A/S - halvårsrapport Boligrådgivning. Just go Fox. Færre kunder klager. Kina ekspressen kører

Alm. Brand Årsrapport 2002

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT Gammel Kongevej Frederiksberg C CVR-nr

Pressemøde Årsresultat 2006

Alm. Brand A/S. Resultatet for Alm. Brand A/S for 1. halvår 2001 udgør 75 mio.kr. efter skat mod 90 mio.kr. i samme periode sidste år.

Pressemeddelelse. Årsrapport

Alm. Brand A/S 1. halvår IR

TREKRONER FORSIKRING A/S HALVÅRSREGNSKAB 2004

Pressemeddelelse Årsrapport

Alm Brand. Fra 7 til 31 på tre år Økonomidirektør Anne Mette Barfod

Danica Pension leverer tilfredsstillende regnskab for 2017

LEDELSESBERETNING 1. HALVÅR 2014

ALM. BRAND A/S Q2 Road show i København

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSREGNSKAB 2004

ALM. BRAND BLADET ALM. BRAND KONCERNEN ÅRSRAPPORT 2002 ALM. BRAND AKTIEN - I GOD UDVIKLING GENERALFORSAMLING I ALM. BRAND A/S 2003

Ledelsesberetning 1-2. Ledelsespåtegning 3. Anvendt regnskabspraksis 4. Hovedtal, nøgletal og følsomhedsoplysninger 5

Topdanmarks resultat for kvartal 2002

Lokal Forsikring G/S CVR-nr

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT Gammel Kongevej Frederiksberg C CVR-nr

Årsrapport Pressemøde. København, 5. februar 2004

PRESSEMEDDELELSE HALVÅRSRAPPORT 2016

Alm. Brand Bladet NR. 1 MARTS 2015

Presse- & analytiker-møde Codan A/S Årsrapport 2004

Presse- & analytikermøde Codan A/S Årsrapport 2005

KONCERN HOVED-/NØGLETAL Rapporteret hoved-/nøgletal Ny hoved-/nøgletal Ændring

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 3,0. LP 2,0 fra LP 3,5. LP 2,0 fra. LP 2,0 fra LP 2,0 LP 2,0 3,0. unisex. unisex 3,5 3,0 3,0.

Markedsvinder 1. kvartal 2019 VækstPension Index: 10,4 pct.

Agenda. Finansielle hovedtal Udvikling på forretningsområder Forventninger

Hovedbegivenheder (1/2)

Halvårsrapport for perioden 1. januar juni 2005

Topdanmark Link Livsforsikring A/S. Halvårsrapport CVR-nr

ALM. BRAND BLADET. Årsrapport det bedste resultat nogensinde. Rentefald i andet halvår af 2007?

Topdanmark. januar - september november 2001

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 2,0. LP 2,0 fra 3,0 LP 3,5. LP 2,0 fra 3,0. LP 2,0 fra 3,5 LP 3,0 LP 2,0. LP 3,0 unisex. unisex.

ALM. BRAND BLADET. Alm. Brands resultat Positiv udvikling i Alm. Brand Formue A/S. Donation til UAG

Topdanmark. Juni 2002

Udviklingstendenser i i forsikring og værdiskabelse i i Topdanmark. v. v. Michael Pram Rasmussen december 2003

Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel

Nordicom A/S Kvartalsrapport 1. kvartal 2004

LEDELSESBERETNING 1.HALVÅR 2010

3. kvartal 2011 i Nordea Liv & Pension

INVESTORPRÆSENTATION. ABG Small- og Mid Cap seminar, d. 24. april 2019, Adm. direktør Claus E. Petersen

Regnskab for 1. halvår 2004 Nordea Pension Danmark, livsforsikringsselskab II A/S

CVR - nr Halvårsrapport

FORSIKRINGSSELSKABET NÆRSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2018

Omsætning. 900 Omsætning

Bedste afkast til Vellivs kunder

Spar Nord Bank - opjustering af resultat for 2004

Topdanmark Link Livsforsikring A/S. Halvårsrapport CVR-nr

Nykredit Livsforsikring A/S. Halvårsrapport CVR-nr

Garantkapital. Fakta om Garantkapital i Middelfart Sparekasse gældende fra 1. juni 2015.

ALM. BRAND AF 1792 FMBA

Pas godt på de gode værdier

23. august Fondsbørsmeddelelse 16/99

Halvårsrapport 2018 PenSam Forsikring A/S CVR-nr Hjemsted Farum

Halvårsrapport Nykredit Bank A/S og Nykredit Bank koncernen

PKA+ Pension Forsikringsselskab A/S

Danske Andelskassers Bank A/S

Sparekassen Vendsyssel følger visionen med endnu en rekord

Topdanmarks resultat H1 2006

Danske Andelskassers Bank A/S

Transkript:

NR. 3 - AUGUST 2006 ALM. BRAND BLADET 1. Halvår 2006 - et vigtigt spring fremad Alm. Brand belønner loyale kunder Nye øjne giver tilfredse kunder En tilstandsrapport du kan regne med Når helvede bryder løs Foto: Scanpix WWW.ALMBRAND.DK ALM. SUND FORNUFT

ALM. BRAND A/S 1. HALVÅR 2006 ET VIGTIGT SPRING FREMAD Alm. Brand tog et vigtigt spring fremad mod et af koncernens vigtigste mål vækst i hele forretningen. Samtidig er resultatet bedre end forventet. Alle koncernens forretningsområder bidrog til det flotte resultat herunder særligt skadeforsikringsaktiviteterne. Derfor opjusterer koncernen atter forventningerne til resultatet for hele 2006. Resultatet Alm. Brand A/S resultat for første halvår 2006 blev et overskud på 473 mio.kr. før skat og eksklusive minoriteter. Resultatet i samme periode i 2005 var 307 mio.kr. Det gode resultat er en følge af et positivt forløb i alle koncernens forretningsområder ikke mindst i koncernens skadeforsikringsaktiviteter. Resultatet for første halvår 2006 svarer til en forrentning af egenkapitalen før skat på 21% p.a. Forventninger Som følge af den positive udvikling i koncernens skadeforsikringsaktiviteter opjusterer koncernen forventningerne til det samlede resultat for hele 2006 med 150 mio.kr. til 820 mio.kr. før skat. Omsætningen forventes at blive i niveauet 6,6 mia.kr. Skadeforsikring Resultatet af koncernens skadeforsikringsaktiviteter udviklede sig meget tilfredsstillende og er positivt påvirket af godt vejrlig, få storskader, et generelt godt skadeforløb i koncernens portefølje samt et tilfredsstillende investeringsresultat. Modsat virker et afløbstab vedrørende arbejdsskade. Præmieindtægterne voksede med 3,4%. For hele 2006 forventes præmierne at stige med 4-5%, hvilket er tilfredsstillende og afspejler de aktiviteter, koncernen har igangsat med henblik på at øge væksten. Det er koncernens mål at øge præmieindtægterne fra 2005 til 2010 med 50%, og udviklingen i salget følger fortsat forventningerne. Omkostningsprocenten blev på 21,4 mod 19,7 i samme periode i 2005, hvilket svarer til forventningerne. Omkostningsprocenten forventes for hele 2006 at ligge i niveauet 20. De effektivitetsforbedringer, koncernen opnår i 2006, vil blive investeret i øgede ressourcer til salgs- og servicekorpset. Combined Ratio blev i første halvår 2006 på 89,9 mod 92,8 i samme periode i 2005. Endelig er resultatet positivt påvirket af et tilfredsstillende investeringsresultat. Derfor opjusteres forventningerne til koncernens skadeforsikringsaktiviteter for hele 2006 med 150 mio.kr. til 590 mio.kr. Banken Alm. Brand Banks resultat udgjorde 81 mio. kr. før skat og eksklusive minoriteter. Resultatet er tilfredsstillende givet markedsforholdene og betydelige investeringer i detailbanken samt i koncernens børsaktiviteter. Der har i første halvår været en tilfredsstillende udvikling på alle udlånssegmenter. Således er udlånet steget 20% i forhold til ultimo første halvår 2005. Dog har aktivitetsniveauet i koncernens børsaktiviteter været lavere end i samme periode sidste år, da fokus i perioden har været rettet mod at genopbygge organisationen. Ligeledes er resultatet påvirket af investeringer i udbygning af detailbanken samt af et faldende behov for hensættelser til tab. Forventningerne til hele 2006 for bankaktiviteterne fastholdes på 150 mio.kr. 2 LÆS MERE OM ALM. BRAND PÅ WWW.ALMBRAND.DK

Hoved- og nøgletal for forretningsområder Hele året 1. halvår 1. halvår Mio.kr. 2005 2005 2006 Skadeforsikring Bruttopræmieindtægter 4.079 2.001 2.069 Resultat før skat 375 150 356 Combined Ratio 91,3 92,8 89,9 Bankvirksomhed Netto rente- og gebyrindtægter 511 259 266 Resultat før skat eksklusive minoriteter 222 115 81 Udlån 10.729 9.616 11.507 Indlån 8.989 9.486 10.106 Livsforsikring Bruttopræmier 747 333 338 Resultat før skat 144 47 25 Hensættelser til forsikringskontrakter 11.416 11.223 10.885 Koncern Resultat før skat eksklusive minoriteter 747 307 473 Egenkapital 4.935 4.431 5.046 Indre værdi pr. aktie (kr.) 199 176 211 Kurs/Indre værdi 1,34 1,26 1,39 Liv og Pension Koncernens liv- og pensionsaktiviteter bidrog i første halvår 2006 til koncernens resultat med 25 mio.kr. I livselskabet var udviklingen i præmierne og i de forretningsmæssige aktiviteter som forventet. Salget af koncernens ikke-garanterede pensionsprodukter, der udbydes i banken, udviklede sig positivt. Ultimo første halvår 2006 udgjorde bonusgrad i liv- og pensionsselskabet 3,2% af de forsikringsmæssige hensættelser, hvilket er en mindre stigning i forhold til ultimo 2005. Investeringsresultatet blev minus 3,6% og afspejler det stigende renteniveau og udviklingen på aktiemarkederne. Kurstabet på obligationsbeholdningen blev stort set modsvaret af et tilsvarende fald i hensættelsesbehovet. Der er i første halvår 2006 overført 14 mio.kr. til skyggekontoen, som forventes at blive indtægtsført ultimo 2006. Forventningerne til hele 2006 for liv- og pensionsaktiviteterne fastholdes på 70 mio.kr. Øvrige aktiviteter Resultatet af øvrige aktiviteter i første halvår blev et overskud på 11 mio.kr. fordelt med et overskud i Kjøbenhavnske Re på 32 mio.kr. og holdingomkostninger på 21 mio.kr. Samlet forventes resultatet for hele 2006 for øvrige aktiviteter fortsat at blive et overskud på 10 mio.kr. Øvrigt Resultatet pr. aktie blev 16 kr. i første halvår, og ultimo første halvår 2006 var indre værdi pr. aktie 211 kr. Egenkapitalen var 5,0 mia.kr. ultimo første halvår 2006 mod 4,9 mia.kr. ultimo 2005. Aktien Alm. Brand-aktien steg fra 267 kr. ultimo 2005 til 292 kr. ultimo første halvår 2006. Søren Boe Mortensen, adm. direktør og Henrik Nordam, viceadm. direktør i Alm. Brand A/S. Koncernens aktietilbagekøbsprogram forløber som forventet, og ultimo første halvår 2006 havde koncernen tilbagekøbt cirka 160 mio.kr. egne aktier. Således har Alm. Brand købt omkring 40% af de forventede maksimalt 400 mio.kr. RING TIL ALM. BRAND BANK PÅ 35 47 48 49 3

ALM. BRAND BELØNNER Tusindvis af Alm. Brands mest loyale kunder fik en check på op til 7.650 kroner med på ferie i år. LOYALE KUNDER Alm. Brand belønner for tredje år i træk de mest loyale kunder. Op til sommerferien dumpede en check på op til 7.650 kroner ind ad brevsprækken hos tusindvis af danskere. Koncernen udbetaler et to-cifret millionbeløb på landsplan alene i år. I kampen om kunderne på det finansielle marked har Alm. Brand valgt at knytte de loyale kunder endnu tættere til sig ved at give dem en helt håndgribelig økonomisk belønning. En belønning som kunderne modtog med posten op til sommerferien. Det drejer sig om tusindvis af checks på op til 7.650 kroner, som kunderne kunne indløse og forsøde ferien med. Størrelsen af beløbet på checken afhænger af, hvor mange bank- forsikrings- og pensionsforretninger den enkelte kunde har samlet i koncernen. Det er nemlig kun koncernens såkaldte dobbeltkunder, der belønnes. Det vil sige kunder, som udover at have deres familieforsikring i koncernen - er kunde i mindst et af koncernens øvrige to ben: bank og pension. Fortjener hver en krone Det beløb, vi udbetaler i år, er næsten 35% større end sidste år. Det er mange penge, men jeg synes, at vores dobbeltkunder fortjener hver en krone. De er vores bedste og mest loyale kunder, og dobbeltkunderabatten er vores måde at sige tak for den tillid, de viser os, siger viceadministrerende direktør Henrik Nordam og forklarer, at dobbeltkunde-konceptet ikke bare er en rabatsats eller et færdigpakket produkt. Det er et begreb, som rummer hele den ånd, vi gerne vil møde vores kunder med. Det kan betale sig at være på tværs hos os det er på én gang en gulerod og en belønning for et fælles engagement, siger Henrik Nordam. Hånd om kunderne I slutningen af 2005 lancerede Alm. Brand vores nye Strategi 2010. En ambitiøs strategi, som skal sikre koncernen vokseværk på alle områder. Og udgangspunktet for væksten er kunderne. Derfor er en af de vigtigste pointer og ambitioner i strategien, at vi hele tiden skal blive bedre til at tage hånd om vores kunder. De skal simpelthen føle, at der ikke findes et reelt alternativ til den oplevelse, de får af at være kunder hos os. Vi skal være det selskab, som giver dem den bedste, mest professionelle, venlige og økonomisk mest rentable løsning, siger Henrik Nordam. 850 ambassadører Internt i Alm. Brand har dobbeltkunde-konceptet allerede vundet terræn. Halvdelen af alle ansatte har tilmeldt sig som dobbelt- KUNDE. Alle de medarbejdere, der har tilmeldt sig, sender et vigtigt signal til vores kunder og omverden i øvrigt. Nemlig at vi selv tror på det, vi gør i Alm. Brand. dobbeltkunde-medarbejderne er vores fornemste ambassadører, og jeg er både glad og stolt over, at vi har hele 850 af slagsen, siger Henrik Nordam. 4 LÆS MERE OM ALM. BRAND PÅ WWW.ALMBRAND.DK

NYE ØJNE GIVER TILFREDSE KUNDER I dag er Alm. Brand blandt forsikringsbranchens dukse med færrest klager fra kunderne. Kundernes tilfredshed har højeste prioritet, for kun med meget tilfredse kunder kan Alm. Brand nå sine mål om vækst. Kommunikationen med kunderne er uhyre vigtig i forsikringsbranchen, hvor ordlyden i forsikringsaftalerne er formuleret, så alle de lovmæssige detaljer er på plads men til tider på bekostning af forståeligheden. Normalt giver forsikringsselskabernes jargon ikke anledning til problemer. Men sker det, er det ofte forårsaget af dårlig kommunikation parterne imellem. I 2003 fik Alm. Brand 359 sager behandlet i Ankenævnet for Forsikring. Og selvom det kun er få promille af de 160.000 skader, der behandles om året, ønskede koncernen at få dette tal ned. Klagerne mere end halveret Derfor arbejder Alm. Brand målrettet på at forbedre dialogen med kunderne. En indsats, som nu efter tre år giver sig udslag i, at kundetilfredsheden er steget markant, og at sager indbragt for Ankenævnet for Forsikring er reduceret til langt under halvdelen. Det bringer ikke blot Alm. Brand langt under niveau for branchen, men sikrer selskabet en komfortabel placering blandt forsikringsselskabernes dukse. - Vi kan ikke sikre os 100% imod, at der er kunder, som føler sig uretmæssigt behandlet, men vi arbejder intensivt med at forbedre kundetilfredsheden. Det har betydet et markant fald af sager, der bliver indbragt for Ankenævnet for Forsikring. Samtidig har vi fået reduceret antallet af tabte sager betydeligt. Sidste år tabte vi 14 sager. Og selv om vi gerne så det være nul, så er vi rigtig tilfredse med denne udvikling, fremhæver Jesper Mørch Sørensen, der er direktør i Alm. Brand Forsikring. Nye øjne er kundens garanti Et af de nye redskaber, der har vist sig effektivt, er konceptet Nye øjne. Det garanterer Alm. Brands kunder, at hvis der opstår uenighed i en forsikringssag, så bliver sagen sendt videre til en ny medarbejder, som kigger på sagen med friske øjne. - Der er en masse jura i forsikringer, men der er også mennesker. Derfor betyder kemien mellem parterne nogle gange, at der opstår uenigheder, hvor det er svært at adskille fakta og følelser. Meget af det handler om kommunikation. Hvis en kunde ikke har fået forklaret en afgørelse på en måde, der er forståelig for kunden, så er der stor sandsynlighed for, at kunden vil være utilfreds med afgørelsen. Og i forhold til kundetilfredsheden kan det være ligegyldigt om forsikringskonsulenten har ret eller ej. Omvendt kan kunden som regel godt forstå, hvis et skadet vindue kun bliver dækket med 50%, hvis vi får forklaret godt nok, at det er fordi, vinduets levetid alligevel var ved at være udløbet, fortæller Jesper Mørch Sørensen. Slut med paragrafferne Det er ofte i skadessituationen, at dialogen med kunderne er mest kritisk. Derfor har Alm. Brand sat ind med flere medarbejdere for at nedbringe ekspeditionstiden. Væsentlig flere sager bliver ordnet over telefonen. Og den skriftlige kommunikation til kunderne er blevet gennemgået og gennemskrevet, så kunderne i dag oplever forklaringer i et hverdagssprog uden kryptiske paragraffer. En af de kunder, der har nydt godt af den smidigere sagsbehandling, er Per Sørensen, der driver et landbrug med 250 hektar jord og 6.000 grise i Nordjylland. Da vinterstormen i januar 2005 rasede, fik Alm. Brand på en dag 18.500 skadesanmeldelser. Per Sørensens var én af dem. Det satte skadeskonsulenterne under pres. Men efterfølgende tilfredshedsmålinger viser, at 92% af kunderne var meget tilfredse med behandlingen. Og godt ni ud af ti fik udbetalt det beløb, de forventede. Alm. Brand arbejder målrettet på at forbedre dialogen med kunderne og få bragt antallet af klager ned. En indsats som nu tre år efter giver sig udslag i, at kundetilfredsheden er steget markant, og at sager indbragt for Ankenævnet for Forsikring er reduceret til langt under halvdelen. - Indtil videre må jeg sige, at jeg har været godt tilfreds med behandlingen. Selv om det var en skade på en kvart million, så har der ikke været nogen problemer. Jeg har altid haft mine private forsikringer i Alm. Brand, og gården, som jeg overtog i et generationsskifte for tre år siden, har været forsikret hos Alm. Brand i over 20 år. Når der tidligere har været problemer, har vi løst dem ved en køkkenbordssnak. Så helhedsindtrykket må siges at være godt, fortæller Per Sørensen. RING TIL ALM. BRAND BANK PÅ 35 47 48 49 5

Foto: Scanpix Da fyrværkerieksplosionen ramte Seest, søgte de kunder, der var hårdest ramt, til Alm. Brands butik i Kolding. Mange af dem havde kun det tøj, de var blevet evakueret i. Det krævede naturligvis en helt ekstraordinær indsats fra Alm. Brands side. NÅR HELVEDE BRYDER LØS Når katastrofen pludselig opstår eller vejrguderne raser, har de ramte akut brug for hjælp. Det er i sådanne situationer et forsikringsselskab for alvor står sin prøve. Et skybrud hærgede uafbrudt i otte timer Aalborg tirsdag den 15. august. Adskillige villahaver stod under vand, og der blev slæbt sandsække i læssevis for at dæmme op for de enorme mængder vand og skærme boligerne. Bilerne havde svært ved at komme frem i vandmasser. Og flere bilister blev tvunget til at forlade deres biler, der blev fanget, da vandet stod som fontæner op gennem kloakkerne og oversvømmede hele området. Aalborg oplevede en regnmængde, som ikke er set i de sidste 125 år, med nedbør på op til 100 mm. I sådan en situation får mange mennesker brug for deres forsikringsselskab. Nogle skal genhuses og helst i nærheden af deres oversvømmede hjem, så de stadig kan få hverdagen til at fungere. Andre skal have deres huse tømt for vand, gulvene brækket op og nye lagt. Det er en katastrofe for de mennesker, der er ramt. Men for Alm. Brand er det ikke en katastrofe. Det er en situation, vi er gearet til at klare. Særligt de seneste år har budt på mange og endnu voldsommere begivenheder, og dermed forsikringsopgaver. Fyrværkeriulykken i Seest ved Kolding den 3. november 2004, Tsunamien i Sydøstasien den 25. december samme år. Og stormen, der hærgede især Nordjylland, den 8. og 9. januar 2005. I den slags voldsomme og pludseligt opståede situationer bliver vores kunder ramt hårdt. Nogle gange er det hele deres dagligdag, som de kender den, der bliver afgørende ændret. Og det kræver naturligvis en helt ekstraordinær indsats fra Alm. Brands side. Alt relevant personale i koncernen bliver sat i det nødvendige beredskab. Andre opgaver bliver skubbet til side, og ingen tænker på at holde weekend, fordi det er altafgørende at hjælpe de ramte kunder så hurtigt som overhovedet muligt. Både dem, der selv henvender sig, og dem Alm. Brand selv skal i gang med at opspore for at kunne hjælpe. Da fyrværkerieksplosionen ramte Seest, søgte de kunder, der var hårdest ramt, til Alm. Brands butik i Kolding. Mange af dem havde kun det tøj, de var blevet evakueret i, og de fik på stedet et acontobeløb til mad, tøj og andre fornødenheder. En sådan situation er en stor udfordring for Alm. Brands personale. Når alle kunderne er meget påvirkede nogle utrøstelige bliver opgaven meget personlig. Så er det ikke længere kun et spørgsmål om akut økonomisk hjælp og at gøre skaden korrekt op, men lige så meget om at give sig tid til at lytte og informere. Som en skademedarbejder efterfølgende udtrykte det: Jeg tror næsten, det værste var, at jeg ikke kunne være alle steder på en gang. Og at jeg dybest set ikke kunne hjælpe dem med det, der tyngede dem mest chokket og følelsen af at være blevet berøvet alt. Derfor er det af stor betydning for både ledelse og medarbejdere i Alm. Brand, at undersøgelser efterfølgende viser os, at kunderne har følt sig godt behandlet i den kritiske situation. Da stormen havde lagt sig i Nordjylland, svarede 92% af de ramte kunder, at de var tilfredse eller meget tilfredse med den behandling, de havde fået af Alm. Brand. Og det på trods af, at medarbejderne arbejdede under stort pres med at håndtere de 18.500 skadesanmeldelser, der kom ind på blot én dag lige så mange som kontoret normalt modtager på et helt år. Den viden betyder meget for medarbejderne. Samtidig er den vigtig for ledelsen. For kun på dén måde, kan ledelse og medarbejdere vide, hvorvidt de svære situationer gribes bedst muligt an. RING TIL ALM. BRAND BANK PÅ 35 47 48 49 7

EN TILSTANDSRAPPORT DU KAN REGNE MED Kritikken er haglet ned over boligmarkedets tilstandsrapporter de seneste år. Derfor har Alm. Brand forbedret og udvidet rapporterne, håndplukket 30 af landets absolut bedste bygningssagkyndige og intensiveret rådgivningen. Nu er kundernes tilfredshed steget markant. En huskøber skal kunne stole på, at den tilstandsrapport han får i hånden, når han køber hus, er en dækkende og præcis beskrivelse af husets tilstand. Samtidig er det uhyre vigtigt, at køberen forstår, hvad en tilstandsrapport er, og hvad den dækker. Hidtil har det ikke altid været tilfældet. Medierne har løbende bragt kritiske historier om utilstrækkelige tilstandsrapporter. Og tidligere på året offentliggjorde Realdania Fonden en kritisk rapport om den eksisterende huseftersynsordning. Ordningen består af en tilstandsrapport samt et tilbud om tegning af en ejerskifteforsikring. Og intentionerne har været at skabe et godt aftalegrundlag og realistiske forventninger til dækning af skjulte fejl og mangler mellem forsikringsselskab, huskøber og sælger. Samtidig skulle de mange tvister mellem køber og sælger, der belastede landets domstole, undgås. Utilstrækkelige tilstandsrapporter Men rapporten fra Realdania pegede på, at huseftersynsordningen er utilstrækkelig. Husejerne forstår ikke helt, hvad en tilstandsrapport er, og hvad den dækker. Men ligeså væsentligt hvad den ikke dækker. Typisk har husejerne forventninger til rapporten, den ikke er i stand til at indfri. Realdania Fonden peger på, at tilstandsrapporterne bør udvides, og kunderne informeres bedre. Det har Alm. Brand allerede gjort. Alm. Brand på forkant Siden maj 2004 har Alm. Brand håndplukket 30 af landets mest kompetente og erfarne beskikkede bygningssagkyndige. Og som landets eneste forsikringsselskab har Alm. Brand opbygget egen intern byggeteknisk afdeling. Koncernens eget korps af bygningssagkyndige har fået en grundig efteruddannelse baseret på Alm. Brands erfaringer med, hvilke typiske erstatningskrav, der hidtil er opstået ved ejerskifteforsikringer. Udvidede tilstandsrapporter Samtidig har Alm. Brand udvidet og forbedret kvaliteten af tilstandsrapporten. Der er udarbejdet et særligt tillæg, der samtidig danner grundlag for en udvidet forsikringsdækning på ejerskifteforsikringen. Alm. Brand har især fokus på, at rapporterne skal være let forståelige og præcise. Og kvaliteten kontrolleres løbende ved stikprøveundersøgelser. Samtidig opsamles erfaringerne fra de ganske få klager og tilbagemeldinger, der har været på rapporterne. Desuden er kvaliteten af det informationsmateriale, der udleveres til både køber og sælger gennem koncernens samarbejdspartner EDC, betydeligt forbedret. Og koncernens bygningssagkyndige udmærker sig ved at bruge meget tid på at sikre, at kunden forstår tilstandsrapporten, og hvad der ligger til grund for vurderingen af deres ejendom. Høj kvalitet af tilstandsrapporter - i alles interesse Med et eget korps af bygningssagkyndige sikrer Alm. Brand både en høj kvalitet i tilstandsrapporterne og mere realistiske forventninger fra kommende køberes side. De kan regne med, at de ved nøjagtigt, hvordan tilstanden er for den ejendom, Alm. Brands bygningssagkyndige har besigtiget Både mæglere, sælgere og efterfølgende købere giver udtryk for, at de oplever en god dialog med Alm. Brand. Men vigtigst af alt: Kundernes tilfredshed med rapporterne er steget markant. Det kommer tydeligst til udtryk ved, at der stort set ikke bliver klaget over tilstandsrapporter, der er udarbejdet af en bygningssagkyndig i AB-Byggeteknik. I 2005 blev der kun indgivet to 2 klager til Ankenævnet for Huseftersyn. Den ene frafaldt kunden efterfølgende, da han fik forklaret, hvorfor huset var vurderet, som det var. I den anden sag fik Alm. Brand medhold. Tilstandsrapporten var, som den skulle være. De få klager skal ses i forhold til, at koncernens korps af bygningssagkyndige udarbejdede 3.214 tilstandsrapporter i 2005. Bestilling af tilstandsrapporter: Alm. Brand Byggeteknik Midtermolen 7 Tlf.: 35 47 48 30 byggeteknik@almbrand.dk Kunderne er blevet mere tilfredse med tilstandsrapporterne efter Alm. Brand har oprettet eget korps af bygningssagkyndige og forbedret tilstandsrapporterne. 6 LÆS MERE OM ALM. BRAND 2 PÅ WWW.ALMBRAND.DK

v Ja tak, jeg vil gerne kontaktes og høre mere om Alm. Brands dobbeltkunde-fordele v Jeg er ikke kunde i Alm. Brand v Jeg er allerede kunde i Alm. Brand Bank v Jeg er allerede kunde i Alm. Brand Forsikring WWW.ALMBRAND.DK Navn Adresse Postnr. By Telefon ALM. SUND FORNUFT

WWW.ALMBRAND.DK ALM. BRAND MARKETING OG DIREKTE SALG MIDTERMOLEN 7 +++ 1224 +++ 2100 KØBENHAVN Ø ALM. SUND FORNUFT

ALM. BRAND Midtermolen 7 2100 København Ø Telefon 35 47 47 47 Returneres ved varig adresseændring ALM. BRAND BLADET udgives af: Alm. Brand A/S, Midtermolen 7, 2100 København Ø Telefon 35 47 47 47 E-mail: almbrand@almbrand.dk CVR-nr. 77333517 Redaktion: Søren Boe Mortensen (ansv.), Susanne Biltoft, Pia Rosager Sommer, Anne Høi Tuxen, Anne Mette Barfod, Michael P. Nielsen Layout: Alm. Brands tegnestue KURSUDVIKLINGEN FOR ALM. BRAND AKTIEN I DET SENESTE ÅR 400 Alm. Brand vs. OMXC20 Alm. Brand vs. OMXC20 400 350 350 300 300 250 250 200 150 Alm. Brand 200 150 100 50 OMXC20 jan apr jul okt jan apr jul okt jan apr jul okt jan apr jul okt jan apr jul 02 SE, OMXC20Index, PriceReturn[rebase 03 2002=ALM BRAND 04 ORD] 05 06 100 50 Copenhagen SE, OMXC20 Index, Price Return (rebase 2002 = Alm. Brand) Alm. Brand Source: Reuters EcoWin Alm. Brand A/S ønsker at skabe værdi for sine aktionærer Alm. Brand A/S vil opretholde et højt informationsniveau om koncernens udvikling og aktiviteter. Koncernen holder samtidigt for øje yderligere at udvikle og forbedre informationen i forhold til selskabets interessenter, herunder ikke mindst selskabets aktionærer. Ud over analytiker- og investormøder i forbindelse med offentliggørelse af halv- og helårsrapporter, afholdes en række investormøder med deltagelse af direktionen samt koncernens Investor Relation Manager, hvor materiale gennemgås. Oplysninger om koncernen og offentliggørelser af års- og delårsrapporter, fondsbørsmeddelelser, koncernbeskrivelse og -mål, organisationsstruktur samt investorpræsentationer findes på Alm. Brands hjemmeside www.almbrand.dk, hvor der ligeledes er mulighed for at abonnere på nyhedsstof om Alm. Brand Koncernen. Øvrige 26,2 % Ikke navnenoterede 7,9 % Udenlandske aktionærer 5,8 % EJERFORHOLD pr. 31. december 2005 Alm. Brand af 1792 fmba 60,1 % Du kan via www.almbrand.dk bestille og afbestille abonnement på den trykte udgave af Alm. Brand Bladet, som sendes med posten. ALM. BRAND MIDTERMOLEN 7 2100 KØBENHAVN Ø TELEFON 35 47 47 47 TELEFAX 35 47 35 47 ALMBRAND@ALMBRAND.DK WWW.ALMBRAND.DK WWW.ALMBRAND.DK ALM. SUND FORNUFT