DAGSORDEN Mødedato: Fredag 22. august 2014, kl. 10.00 14. august 2014 00.01.00A10-0001/2013 Sagsnr.: 6628 Brevid: 106535 Sted: Mødelokale 1 JKU/tof Indkaldte: AffaldPlus bestyrelsesmedlemmer Afbud: Emne: Bestyrelsesmøde Pkt. nr. : 1 J.nr. : 00.01.00A10-0001/2013 Sagsnr. : 6628 Godkendelse af dagsorden Beslutning: Pkt. nr. : 2 J.nr. : 00.01.00A10-0001/2013 Sagsnr. : 6628 Godkendelse af protokoludskrift fra sidste møde Beslutning: Pkt. nr. : 3 J.nr. : 00.01.00S55-0002/2013 Sagsnr. : 6581 Økonomirapport pr. 30. juni 2014 Perioderegnskabet for nævnte periode viser et overskud på t.kr. 11.541. Det periodiserede budget viser et underskud på t.kr. 1.658, mens den tilsvarende periode sidste år viser et overskud på t.kr. 2.868.
I perioderegnskabet er medtaget beregnede varmepriser for forbrændingsanlæggene i Næstved og Slagelse, beløbene er indregnet i regnskabet uden hensyntagen til opkrævede acontopriser. I perioderegnskabet indgår ikke periodisering af omkostningerne, forskydning i feriepenge- og pensionshensættelse samt forskydning i hensættelse til retableringsforpligtelse for deponierne. Underdækning i tidligere års varmeregnskaber indregnes ikke i perioderegnskabet, selv om varmeregnskaberne giver mulighed herfor. Den udskudte indregning i perioderegnskabet skyldes, at den på et senere tidspunkt opgjorte årlige varmepris kan ændre på indregningsmuligheden. Årsbudgettet er periodiseret indenfor de væsentligste områder baseret på historiske data. Periodisering er foretaget for forbrændingen, deponi og genbrugspladsområdet på indtægtssiden samt affaldsbehandlings- og produktionsomkostninger. Der er benyttet forskellige fordelinger på afdelingerne. Fordelingen af årsbudgettet for energisalget er baseret på 3 års gennemsnitlig varmeafsætning opgjort i mængder. Ydermere er der i budgettet, på baggrund af de budgetterede omkostninger, ligeledes beregnet varmepriser for perioden, varmepriserne er benyttet ved beregning af de samlede energiindtægter. Til regnskabet kan knyttes følgende kommentarer: Omsætning Den samlede omsætning som budgetteret, dækker over forbedrede affaldsgebyrer og vigende energisalg. Budgetforbedringen for affaldsgebyrerne kan henføres til energiafdelingen og haveaffald samt mindre negativ afvigelse for deponeringsgebyrerne. For deponeringen er der imidlertid tale om fremgang i forhold til sidste år. Energiindtægterne vedrører el og varme, hvor indtægterne for salg af varme er direkte relateret til omkostningerne, hvorfor vigende omkostninger umiddelbart medfører reducerede energiindtægter. Sammenlignet med sidste år, har den milde vinter medført reduceret brug af gas og dermed reduceret varmepris i Næstved. Varmeprisen er reduceret til trods for samlet vigende varmesalg på ca. 15 %. Varmeprisen er beregnet til ca. 104,5 kr./gj mod sidste års 109,4 kr./gj. Den i år opgjorte varmepris giver umiddelbart mulighed for indregning af tidligere års underdækning med ca. 2,3 mio. kr., mens sidste års varmepris var over prisloftet og derfor medførte et tab på ca. 1,2 mio. kr. 2
Varmeprisen i Slagelse er samlet stigende fra sidste års 65,9 kr./gj til i år 72,6 kr./gj. Stigningen er sket trods reducerede omkostninger og skyldes reduceret varmesalg i mængder med ca. 8 %. Hermed vil enhedsprisen stige, mens de samlede varmindtægter reduceres med ca. 0,5 mio. kr. Produktionsomkostninger De samlede produktionsomkostninger andrager ca. 10,3 mio. kr. mindre end budgetteret, hvor den langt overvejende budgetbesparelse kan henføres til øvrige produktionsomkostninger med 9,3 mio. kr. For øvrige produktionsomkostninger er der tale om større besparelse på omkostninger til gasforbrug på forbrændingsområdet på 6,1 mio. kr. Som følge af reduceret varmesalg bliver afgifter ligeledes reduceret med ca. 1,5 mio. kr. For omkostningsgruppen er der ligeledes budgetbesparelser for el-omkostningerne samt omkostninger til kalk og ammoniak. Udgifterne for køb af genanvendelige materialer er stigende, men mere end opvejes af afdelingens stigende salgspriser. Merforbruget for affaldsbehandlingsomkostningerne kan henføres til genbrugspladserne, hvor den milde vinter har medført større benyttelse af pladserne. De stigende mængder har medført forøgede omkostninger i omegnen af 1,0 mio. kr. Af merforbruget på bygningsområdet på ca. 1,0 mio. kr., kan ca. 1,2 mio. kr. henføres til forsikringsområdet. Regnskabsperioden er således belastet af årets samlede forsikringspræmie. Fællesomkostninger De administrative omkostninger er ca. 0,7 mio. kr. under periodebudgettet og i øvrigt på niveau med sidste år. Der er ikke tale om enkelte større enkeltafvigelser. Øvrige besparelser vedrører administrative bygninger samt eksterne konsulenter. Afvigelsen for bestyrelsesomkostninger skyldes, at honorar og mødediæter er budgetteret som administrationsomkostning men driftsført under bestyrelsesomkostninger med ca. 0,2 mio. kr. Finansielle poster De finansielle poster er netto ca. 0,7 mio. kr. bedre end budgettet og kan henføres til modtaget udbytte af vores værdipapirbeholdning med ca. 0,5 mio. kr. I perioderegnskabet foretages ikke kursregulering af værdipapirbeholdningen. Sammenlignes det segmentopdelte perioderegnskab med budgettet, er der tale om væsentlige positive afvigelser for samtlige afdelinger dog med undtagelse af de to segmenter med den mindste omsætning. 3
Sammenlignes med sidste år, er der udelukkende tale om forringet resultat for genbrugspladserne, hvilket skyldes den varme vinter, som har medført stærkt stigende mængder på ikke mindre end ca. 38 % i første kvartal. De stigende mængder medfører forøgede omkostninger til affaldsbortskaffelse. Økonomirapporten vil blive gennemgået på bestyrelsesmødet../. Bilag: Økonomirapport pr. 30. juni 2014. Beslutning: Pkt. nr. : 4 J.nr. : 07.00.00G01-0001/2014 Sagsnr. : 6678 Opfølgning Samling af driftsopgaver på affaldsområdet hos AffaldPlus Bestyrelsen besluttede den 20. juni 2014 at tilbyde ejerkommunerne at samle driftsopgaverne på affaldsområdet hos AffaldPlus. AffaldPlus har den 11. juli 2014 sendt brev til udvalgsformændene for de relevante fagudvalg i hver af de 6 Affaldplus-kommuner samt til kommunens hovedadresse. I brevet fremlægges AffaldPlus tilbud med opfordring til, at tilbuddet drøftes nærmere ved et møde mellem kommunens fagudvalg og AffaldPlus formandskab (plus kommunens bestyrelsesmedlemmer hos AffaldPlus, i det omfang disse ikke er medlemmer af fagudvalget). Administrationen har primo juli holdt 2 arbejdsmøder med KGrepræsentanter fra de 6 kommuner, for at drøfte udfordringer, fordel og ulemper ved at samle driftsopgaverne. På baggrund af drøftelserne har AffaldPlus udarbejdet et notat (vedhæftet) om de indtil dato drøftede udfordringer, fordel og ulemper samt AffaldPlus foreløbige bud på, hvordan pågældende udfordringer og ulemper kan håndteres. Notatet udtrykker AffaldPlus holdninger og forslag, men bygger på, hvad kommunerne og AffaldPlus efter de 2 arbejdsgruppemøder har identificeret som udfordringer (og afledte ulemper) ved at samle driftsopgaverne på affaldsområdet. Det færdige notat (vedhæftet) har været forelagt kontaktgruppen, KG, på mødet den 18. august med henblik på yderligere drøftelse og evt. supplering. På bestyrelsesmødet orienteres om KG s evt. yderligere bidrag til notatet. 4
2 kommuner (Slagelse og Næstved) har den 11. august 2014 haft AffaldPlus henvendelse til behandling i fagudvalget. På bestyrelsesmødet orienteres om de 2 kommuners beslutninger samt om de andre kommuners planer for behandlingen af AffaldPlus tilbud../. Bilag: Notat dateret juli 2014 Samling af kommunale driftsopgaver på affaldsområdet Udfordringer, ulemper og fordele, som skal belyses og vurderes nærmere i beslutningsprocessen. Beslutning: EFTERRETNINGSSAGER Pkt. nr. : 5 J.nr. : 07.00.00G12-0001/2014 Sagsnr. : 6684 Udvikling i affaldsmængder Der tales meget om nedgangen i affaldsmængder og det er også til dels rigtigt for AffaldPlus. Mængden af tilført brændbart affald og deponiaffald er gået ned i perioden 2012 2014. Til gengæld er mængden af behandlet haveaffald og pap, papir og plast steget. For genbrugspladserne ses en væsentlig stigning på ca. 12 % i gennemsnit. Der ses samtidig pæn succes med de nyeste fraktioner som porcelæn, isolering, asfalt og træ, som resulterer i bedre genanvendelsesprocent. Udviklingen for årets første 7 måneder gennemgås på mødet. Pkt. nr. : 6 J.nr. : 07.01.00G00-0001/2014 Sagsnr. : 6683 Status og baggrund for den tidligere udlånsordning for flishuggere og trailere Udlån af flishuggere og trailere var en forsøgsordning på udvalgte genbrugspladser i Vordingborg og Næstved kommuner, hvor borgere kunne leje en flishugger for 200 kr. i maks. 2 dage, vedligeholdt og fyldt op med brændstof samt låne trailere for 0 kr. med det ene formål, at transportere affald til en genbrugsplads. 5
Sagen blev aktuel efter at statsforvaltningen havde afgjort, at ordningen ikke på det tidspunkt kunne anses for at være i overensstemmelse med kommunalfuldmagtsreglerne. AffaldPlus behandlede sagen på mødet 25. februar 2011 og besluttede at bringe ordningen til ophør. Supplerende oplysninger om sagen fremgår af bilag 1. Siden februar 2011 er der sket følgende som aktualiserer en mulig genovervejelse af den tidligere trufne beslutning: Øget fokus på at få håndteret affald tættere på den enkelte husstand Øget fokus på øget genanvendelse Prioritering fra tidligere miljøminister om at låne maskiner af hinanden i større stil Da sagen ikke blev prøvet sidst, er der i dag fortsat tvivl om, hvor langt kommuner kan strække sig, for at medvirke til forebygge affald og reducere klimapåvirkning Ordningen var meget populær, og vi får fortsat henvendelser, hvor kunder ønsker at låne trailere og flishuggere. Både udlån af flishuggere mod en betaling svarende til omkostningerne og udlån af trailere, er begge helt konkrete aktiviteter, som har til hovedformål at forebygge affald og begrænse klimabelastningen. AffaldPlus vurderer, at udlån af flishuggere knytter sig tæt til den kommunale opgave, at anvise muligheder for håndtering af haveaffald, uanset om det sker via genbrugspladsen, hjemmekompostering, flisning via kommunalbetalte ressourcer eller som tilfældet, via borgerens egen arbejdskraft at håndtere haveaffald på hjemadressen. Det vurderes videre, at ordningen i dag er lovlig, som den er sammensat, samt at den kunne indføres som en anvisningsordning via de kommunale regulativer på linje med storskraldsordninger. Sagen kan genoptages, hvis Bestyrelsen beder administrationen om at rette henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og søge om behandling af sagen../. Bilag: Bilag 1, dateret 12. august 2014 Supplerende oplysninger i f.m. den tidligere udlånsordning for flishuggere og trailere. Artikel fra Politiken 20. januar 2013 Miljøminister vil have os til at låne af hinanden. Pressemeddelelse fra FASAN Flishuggeren æder det hele. Billeder af flishugger. 6
Pkt. nr. : 7 J.nr. : 07.59.00G01-0003/2014 Sagsnr. : 6685 Frivillige organisationer og gebyrbetaling på genbrugspladserne En række frivillige organisationer har siden den 1. januar 2012 søgt om fritagelse for at betale gebyr, når de benytter genbrugspladserne (henvendelser til både kommunerne og AffaldPlus). De frivillige organisationer har et CVR-nummer og faktureres derfor som andre virksomheder for brugen af genbrugspladserne. De frivillige organisationer anfører i deres henvendelser, at de blot viderebringer effekter fra husholdninger, som de ikke har været i stand til at sælge eller anvende, og som der er betalt affaldsgebyr for. Det har primært været lokalafdelinger for landsdækkende organisationer, der har henvendt sig, men det skal understreges, at problemstillingen principielt omfatter alle frivillige organisationer. Lokale foreninger, der afholder loppemarkeder, har, så vidt det er administrationen bekendt, ikke henvendt sig, hvilket formentligt skyldes, at man løser problemet ved, at lade privatpersoner aflevere de effekter, der ikke kan sælges. Juridisk er der ikke mulighed for at fritage en erhvervsvirksomhed for genbrugspladsgebyr, når virksomheden benytter genbrugspladsen, og i juridisk forstand er en frivillig organisation med CVR-nummer en virksomhed, og det affald, som virksomheden medbringer, er erhvervsaffald. Fra politisk side er der udtrykt ønske om at kunne hjælpe de frivillige organisationer. I vedhæftede notat er det juridiske grundlag gennemgået nærmere. Derudover beskrives 2 muligheder for at kompensere/friholde de frivillige organisationer for omkostninger til bortskaffelse af effekter fra husholdninger, som ikke har kunnet sælges. De 2 muligheder som administrationen p.t. ser, er følgende: 1. Direkte støtte til den enkelte organisation fra den enkelte kommune eller selskab 2. Etablering af en storskraldsordning for de frivillige organisationer (evt. som udvidelse af eksisterende kommunale storskraldsordninger). Der henvises til notatet for en nærmere gennemgang af de 2 muligheder. Efter administrationens opfattelse vil det være en forudsætning, at en evt. særlig ordning for de frivillige organisationer i givet fald gennemføres i alle 6 AffaldPlus-kommuner. Det vil give store administrative og kommunikationsmæssige udfordringer, hvis en lokalafdeling i en kommune skal håndteres anderledes end en lokalafdeling i en anden kommune. 7
Hvis bestyrelsen ønsker, at der skal arbejdes videre med emnet, anbefaler administrationen at der arbejdes videre med mulighed 2. Den rigtige løsning ikke bare for at kunne håndtere de frivillige organisationers ikke-solgte effekter, men også for i højere grad at fokusere på affaldsminimering generelt ved direkte genbrug vil være at etablere en fælles storskraldsordning for hele AffaldPlus opland. Diskussionen om en sådan løsning kommer under alle omstændigheder op i nærmeste fremtid bl.a. som led i implementering af de lige vedtagne affaldsplaner. Udover mere fokus på effekter, der kan genbruges, skal en storskraldsordning hvis den skal kunne løse de frivillige organisationers problem være fleksibel både ift. mængder og afhentningsbehov, da disse ikke kan betjenes med en fast afhentningsdag 6 gange om året med mængdebegrænsninger. En sådan løsning kan dog næppe etableres på meget kort sigt, da den vil indebære ændringer i alle kommunerne, herunder påvirke eksisterende kontrakter i de kommuner, der har storskraldsordninger i dag. På kort sigt vil det være muligt at lade AffaldPlus stå for en storskraldsindsamling fra de frivillige organisationer, som beskrevet i notatet, men en sådan løsning kan give anledning til diskussion af det gebyrmæssige grundlag for denne nye aktivitet. Afslutningsvis skal administrationen opfordre til, at mulighed 1 ikke overvejes yderligere og at AffaldPlus fastholder det hidtidige princip om, at selskabet ikke yder nogen form for økonomisk støtte til frivillige organisationer, bl.a. begrundet i det meget store antal frivillige organisationer, der findes i oplandet. Hvis der skal ydes støtte, kræver dette administration og vil medføre, at andre organisationer, der ikke har gebyrproblemet, også vil bede om støtte. En støtte, der ud fra det for kommuner gældende ligebehandlingsprincip, vil være vanskeligt at afvise, da støtten ikke målrettet kan gives med henblik på at betale gebyr på genbrugspladserne, men skal være en generel støtte til den frivillige organisation../. Bilag: Notat dateret 13. august 2014 Frivillige organisationer og gebyrbetaling på genbrugspladserne. Pkt. nr. : 8 J.nr. : 00.02.G01/2010-151 Sagsnr. : 4557 Kontraktdrøftelser med Næstved Varmeværk Formandskabet orienterer om status på forhandlingerne. 8
Pkt. nr. : 9 J.nr. : 25.00.00G01-0001/2013 Sagsnr. : 6569 Orientering vedr. afgørelse i sag med SKAT For perioden 12. marts 2004 31. december 2006 har vi anmodet SKAT om afgiftsfritagelse og godtgørelse for kuldioxidafgift af elforbrug i den affaldsbaserede del af vores forbrændingsanlæg i Næstved. Sagen har været behandlet ved Retten i Næstved og domsafsigelse forventes den 19. august. Tvisten drejer sig umiddelbart om 1,6 mio. kr., men da problemstillingen ligeledes er relevant for efterfølgende år indtil 2010, vil det samlede økonomisk krav kunne andrage i størrelsesordenen 5 mio. kr. På nuværende tidspunkt kender vi naturligt ikke afgørelsen, men vil informere yderligere på bestyrelsesmødet. Pkt. nr. : 10 J.nr. : 07.04.04G01-0001/2012 Sagsnr. : 6512 Status for røggaskondensering Der vil på mødet blive orienteret om status på sagen, herunder også vedrørende låneoptagelse. Efter orienteringen vil der være mulighed for at besigtige den igangværende installation. Pkt. nr. : 11 J.nr. : 00.01.G01/2009-075 Sagsnr. : 4400 Evt. Mødet hævet kl. 9
NOTAT Dato: Juli 2014 NOL Emne: Samling af kommunale driftsopgaver på affaldsområdet Udfordringer, ulemper og fordele, som skal belyses og vurderes nærmere i beslutningsprocessen. AffaldPlus bestyrelse har i overensstemmelse med det strategiske mål 2.1 i selskabets Strategi 2024 (godkendt den 20. juni 2014) besluttet at tilbyde ejerkommunerne, at de kommunale driftsopgaver på affaldsområdet samles hos AffaldPlus fra 1. januar 2015. Tilbuddet og en opfordring til, at kommunens fagudvalg mødes med AffaldPlus formandskab for at drøfte tilbuddet - er sendt til kommunerne den 11. juli 2014. Hvilke udfordringer vil den situation give kommunerne og AffaldPlus, og hvilke fordele og ulemper vil der være ved en samling af driftsopgaverne? Dette notat er et supplement til det notat, som AffaldPlus bestyrelse har medsendt tilbuddet, og opstiller en liste med udfordringer samt forventede ulemper og fordele ved at samle de kommunale driftsopgaver på affaldsområdet. Listens rækkefølge er vilkårlig og ikke et udtryk for prioritering eller væsentlighed. Den enkelte kommune må politisk overveje fordele og ulemper og ud fra det vælge, hvad der vil være bedst for kommunen. En forudsætning for at kunne gøre dette er, at alle centrale spørgsmål er belyst, så kommunerne ikke vurderer og træffer beslutning på et ufuldstændigt grundlag det er administrationernes ansvar, at alle væsentlige emner er belyst. Kontaktgruppen har på bl.a. 2 arbejdsgruppemøder primo juli 2014 bidraget til udarbejdelsen af den liste over udfordringer, fordele og ulemper, som er beskrevet i dette notat. Notatet har også været drøftet på kontaktgruppemødet den 18. august 2014. Notatets indhold er dog alene AffaldPlus ansvar. I teksten anvendes Samling af opgaverne som begreb for samling af kommunale driftsopgaver på affaldsområdet, A+ for AffaldPlus, GBP for genbrugsplads og KG for Kontaktgruppen. Udfordring Harmonisering Samling af drift før harmonisering Bemærkning AffaldPlus arbejder jf. Strategi 2024 for, at kommunernes ordninger skal harmoniseres (samme ordninger, bl.a. for at sikre grundlaget for nye anlæg og afsætningsmuligheder). Af praktiske og tidsmæssige årsager kan en fuld harmonisering først ske om nogle år i forbindelse med, at de nye ordninger indføres som led i målopfyldelsen for Ressourcestrategien og de kommunale affaldsplaner. Det er AffaldPlus forventning, at harmoniseringen er gennemført senest 2020 (arbejdet med harmonisering vil blive et element i Plan 2015-18). En harmonisering vil også omfatte gebyrer samme ordning, samme gebyr. Det kan evt. blive nødvendigt at operere med forskellige gebyrer i en periode, også efter at ordningerne er blevet harmoniseret f.eks. i forbindelse med afvikling af mellemværende mellem affaldsområdet og kommunekassen. Som følge af, at kommunerne har forskellige ordninger, vil en samling af opgaverne hos Affaldplus i overgangsperioden frem til harmoniseringen er gennemført, ske som en fortsættelse af kommunens nuværende ordninger med A+ som ekstern administrator. En samling af opgaverne medfører dog i sig selv en begyndende harmonisering på nogle områder f.eks. kundebetjening og opkrævning. Aftale om samling af drift hos A+ indgås bilateralt mellem den enkelte kommune og A+. I videst muligt omfang skal der være tale om en 10-07-2014 Side 1 af 8
NOTAT Dato: Juli 2014 NOL Emne: Samling af kommunale driftsopgaver på affaldsområdet Udfordringer, ulemper og fordele, som skal belyses og vurderes nærmere i beslutningsprocessen. fælles aftale, men der kan på nogle områder skulle aftales helt individuelle rammer/vilkår. Aftalen skal indeholde opsigelsesbestemmelser, så parterne i overgangsperioden kan ophæve samarbejdet, hvis udviklingen mod fuld harmonisering og dermed overgang for driftsopgaverne fra tilvalgsydelse til vedtægtsbestemte kerneydelser - ikke forløber tilfredsstillende for parterne. Akkumuleret over-og underskud for affaldsområdet Affaldsgebyrer og likviditet Nærhedsprincippet - kundeperspektivet Nærhedsprincippet - forvaltningsperspektiv et Kunden/borgeren skal være i centrum Fornemmelsen for det geografiske område Modellen med individuelle aftaler kendes fra bl.a. FASAN s/a+ s overtagelse af GBP er fra kommunerne i perioden 2002-12. Kommunerne skal ikke ved en samling af opgaverne samtidig afvikle det akkumulerede over/underskud med affaldsområdet ( mellemregningskontoen ). Det aftales med den enkelte kommune, hvordan mellemregningen skal afvikles - herunder om opsparingen skal bruges til fremtidige anlægsinvesteringer og afviklingen indarbejdes i de årlige budgetter. Mellemregningen forventes endelig afviklet, når ordningerne er fuldt harmoniserede (blevet til kerneydelser hos A+) Renovationsgebyrerne indgår i dag i mellemregningen mellem affaldsområdet og kommunekassen. Det er også ved en samling af opgaverne hos A+ muligt fortsat at lade de opkrævede gebyrer indgå i kommunens likviditet. Dette aftales i givet fald i de individuelle aftaler. Samling af opgaverne hos A+ betyder, at det administrative ansvar flyttes, men kundernes referenceramme kan i en overgangsperiode fortsat være kommunen (og derved give utilsigtede henvendelser til kommunen). Kommunikation, let adgang, lette intuitive systemer, god kundeservice og relevant inddragelse af kunderne vil modvirke evt. kundefrustrationer og fejlhenvendelser. Når affaldsområdet er en del af den kommunale forvaltning, indgår affaldsområdet som en naturlig del af kommunens samlede administration herunder indgår affaldsområdet også i tværfaglige opgaver (f.eks. En indgang til kommunen, erhvervsudviklingsprojekter, beskæftigelsesinitiativer). Det er nemmere at prioritere tværgående arbejde, når alle aktører har samme politiske og/eller administrative chef. Men det kan - med forskellig grad af succes og engagement - lade sig gøre at inddrage parter udenfor centret/forvaltningen til tværgående arbejde på teknik og miljøområdet, hvilket bl.a. de kommunale forsyningsselskaber gør på vand-, spildevands- og energiområdet samt også på affaldsområdet (Faxe fra 2012). En samling af opgaverne må ikke betyder forringelser for kunderne. Udfordringen ligger i at få kunden til at opleve A+ på samme måde som kunden oplever kommunen i dag et sted, hvor kunden behandles professionelt og med god service. Kan sikres ved at fortælle den rigtige historie, inddrage kunderne i fremtidens løsninger, have fortsat og tilstrækkelig personlig betjening, have brugervenlige og intuitive selvbetjeningsløsninger samt undgå unødig ventetid ved henvendelser (have kapacitet). Det er tidligere lykkedes i 2007 i forbindelse med kommunesammenlægningerne. Lokalkendskab er vigtigt for kunden og nok især kundegrupper med særlige behov som ældre og ensomme. Teknologiske løsninger (luftfotos, street-view, database) kan understøtte kundeservicemedarbejderne, så de kan demonstrere det fornødne lokalkendskab overfor kunden. Erfaringerne fra kommunesammenlægningerne i 2007 viser, at medarbejderne med de 10-07-2014 Side 2 af 8
NOTAT Dato: Juli 2014 NOL Emne: Samling af kommunale driftsopgaver på affaldsområdet Udfordringer, ulemper og fordele, som skal belyses og vurderes nærmere i beslutningsprocessen. Hvad er bedst for kunden? rette kvalifikationer og personlige egenskaber kan håndtere nye geografiske områder på en fuldt tilfredsstillende måde for alle parter. Kunderne er i dag stort set ligeglade med, hvem der betjener dem bare service, pris og tilgængelighed er i orden: Det skal bare virke, og jeg skal have løst mit problem med det samme. Denne tilgang forstærkes af den øgede digitalisering og selvbetjening, idet kunden i øget omfang skal klare sig selv uden kontakt til en servicemedarbejder og hvor muligheden for at tale med en kundeservicemedarbejder i øvrigt er mindre end tidligere (kortere åbningstid/telefontid grundet bl.a. sparekrav hos kommunerne). Når kommunen skal vurdere, hvad der er bedst for kunden og dermed hvor driftsopgaven på affaldsområdet skal lægges - indgår andre elementer også: Bevarelse af lokale arbejdspladser, større fleksibilitet i den lokale administration, lokalpatriotisme, m.m. altså en kommunalpolitisk helhedsvurdering. Fastlæggelse af grænsen mellem drift og myndighed Kommunen må vurdere, hvilket aspekt der skal tælle mest. A+ må ikke selvom A+ er en kommune i kommunestyrelseslovens forstand udføre myndighedsopgaver, men kun faktisk forvaltningsvirksomhed og drift. Ved en samling af opgaven skal grænsen defineres hvad gør kommunen, hvad gør A+? Her er det specielt grænsen mellem det myndighedsforberedende arbejde og myndighedsarbejdet, der skal fastlægges: Hvor meget kan A+ gøre for kommunerne, uden at lovgivningen overtrædes. Der findes en række nyere eksempler på, at driftsopgaven er flyttet fra kommunen til et selskab (Faxe, Holbæk og Greve forsyninger samt til I/S REFA). Erfaringerne herfra samt KG s tidligere arbejde fra 2011 kan bruges til at udarbejde en liste over, hvilke opgaver kommunen har som myndighed efter en samling af opgaven, idet øvrige opgaver på affaldsområdet så udføres af A+. Den enkelte kommune skal ud fra sådanne principper herefter fastlægge, hvilke ressourcer udførelsen af myndighedsopgaven kræver i kommunen. Administrativt system Kommunerne har i dag forskellige administrative systemer (RenoWeb + Infovision). Som udgangspunkt videreføres disse for hver kommune, bl.a. som følge af evt. aftalemæssige bindinger, men på passende tidspunkt udbydes et fælles system (som dog skal kunne håndtere evt. fortsatte forskelle mellem kommunernes ordninger, samt at kunderne kommer fra forskellige kommuner). Kundebetjening Fremtiden vil indebære flere digitale løsninger, herunder flere selvbetjeningsløsninger. Det er muligt og nødvendigt - at operere med forskelligheder, indtil ordningerne er harmoniseret, da den enkelte borger skal have adgang til netop det, som tilbydes i pågældende kommune. Samlingen giver mulighed for at udvide den personlige betjening samt betjeningstiden, hvis der er efterspørgsel herfor (en samlet kundebetjening er mere robust end den enkelte kommunes og giver flere muligheder). 10-07-2014 Side 3 af 8
NOTAT Dato: Juli 2014 NOL Emne: Samling af kommunale driftsopgaver på affaldsområdet Udfordringer, ulemper og fordele, som skal belyses og vurderes nærmere i beslutningsprocessen. Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere samt sikring af kompetencer Tidsplan Hvem bestemmer? Hvordan gennemføres en virksomhedsoverdragelse uden tabere og frustrationer I en kommune giver en bred medarbejdergruppe med mange forskellige opgaver og kompetencer fleksibilitet og indsigt i hele forvaltningens arbejdsområde og dermed en mere holistisk tilgang til eget og kollegaers fagområde. En samling af driftsopgaverne betyder derfor et tab i den daglige administration (der er ikke længere en medarbejder fra affaldsområdet, der lige kan klare andre typer henvendelser). Nogle især de mindre kommuner har svært ved at rekruttere og fastholde medarbejdere med særlige fagkompetencer og har også for få opgaver til at retfærdiggøre egentlige specialiststillinger. Problemstillingen er erkendt og bl.a. drøftet i K17-sammenarbejdet. Herudover kan det diskuteres, om hver eneste kommune skal have en særlig viden på alle fagområder, f.eks. PCB-området. En samling af driftsopgaverne giver grundlag for at have og i fællesskab udnytte den særlige fag-faglighed. AffaldPlus lægger op til, at samling af opgaverne skal ske pr. 1. januar 2015. Kommunerne tager stilling til A+ s tilbud, når kommunerne efter egen vurdering har det fornødne grundlag. Af hensyn til budget, revision og åbningsbalancer vil det nok være hensigtsmæssigt, at samling af opgaverne sker i forbindelse med et årsskifte (med kommunikation til kunderne og start af kundebetjeningen parallelt hos AffaldPlus nogle måneder før). Kommunen er myndighed og skal uanset graden af harmonisering af ordningerne fortsat godkende planer, regulativer og ordningerne samt gebyrer. Ved en harmonisering af ordningerne overtager A+ det daglige ansvar. Ved en samling af opgaverne nu fastholder kommunen indtil videre den fulde beslutningskompetence for sine ordninger, da samarbejdet etableres på grundlag af en aftale, hvor A+ bliver ekstern administrator (entreprenør). Fokus i kommunen vil dog ændres, når opgaven flyttes. Det må derfor - forudsat der ikke opstår sager forventes, at A+ i voksende grad overtager styringen af området fra den enkelte kommune (bl.a. i forbindelse med de nye ordninger og behandlingsformer). Det bliver det nye samarbejde, der fremover vil finde løsninger, og bestemmer affaldsordningerne i kommunerne. P.t. ingen svar, men nogle spørgsmål. Hvordan får vi skabt en god proces? Hvordan håndterer vi de følelser, der vil være er involveret. Faglig stolthed samt det at blive en del af et større og stærkere team kunne være en bærebølge. Denne udfordring er måske den største reelle udfordring, og jo bedre processen beskrives og håndteres jo færre afledte problemer. Har AffaldPlus plads? A+ har erfaring med virksomhedsoverdragelse fra den løbende overtagelse af GBP erne samt fusionen i 2010, og kommunerne har erfaring fra kommunesammenlægningerne i 2007. AffaldPlus kan etablere 20 kontorarbejdspladser i den eksisterende administrationsbygning ved at opsætte og nedtage enkelte gipsvægge samt inddrage 2 små mødelokaler og 1 lagerlokale. Derudover er der mulighed for at placere administrative medarbejdere 10-07-2014 Side 4 af 8
NOTAT Dato: Juli 2014 NOL Emne: Samling af kommunale driftsopgaver på affaldsområdet Udfordringer, ulemper og fordele, som skal belyses og vurderes nærmere i beslutningsprocessen. Hvad kan GBP erne reelt bidrage med? dels på Elektrovej (2-3) samt i bygningen, hvor forbrændingsanlæggets turbine og generator er placeret (yderligere 4-6 personer). GBP erne er decentrale centre, som kan bruges både til fysiske, servicemæssige og formidlingsmæssige opgaver. Dette sker allerede i dag, idet GBP erne sælger/udleverer materiel til borgeren, driver den mobile affaldsskole (besøg på GBP erne for førskolebørn), varetager drifts- og tilsynsopgaver for kubeordning i en kommune samt vejleder kunderne bredt om affaldssortering. Medarbejderprofilen på GBP erne er under forandring, så GBP erne vil i endnu højere grad i fremtiden kunne hjælpe kunderne samt foretage besøg og dokumentere forholdene i marken for administrationen (også myndighedsfolk), betjene folk der henvender sig på GBP erne (der måske ikke selv kan bruge IT) samt stå for modtagelse/udlevering af materiel (og evt. også udbringning). Medarbejderne skal dog ikke være en del af den egentlige kundebetjening, jf. det nødvendige dybere kendskab til ordninger, regler m.v. for at kunne betjene kunderne. Lokale virksomheders muligheder for at få opgaver De 9 Forsyningsselskabers analyse Qua kendskabet til sortering og affald samt sikkerhed vil GBPmedarbejderne naturligt skulle stå for sorteringsarbejdet ved affaldsanalyser. Der er flere niveauer her: Indsamlingsentrepriserne, større materielanskaffelser samt forskellige serviceopgaver og mindre indkøb. Indsamlingsentrepriserne på affaldsområdet er specialiserede opgaver (ofte med specielt, investeringstungt udstyr) og udføres i forvejen allerede af overvejende regionale eller landsdækkende virksomheder. Større materielanskaffelser sker via udbud ofte med internationale leverandører. Små lokale virksomheder har qua størrelse og kapitalforhold sjældent mulighed for at opfylde udbudskrav. Omvendt benyttes lokale virksomheder, herunder kommunens driftsafdelinger, ofte til forskellige serviceopgaver og mindre leverancer. Fortsat anvendelse af lokale virksomheder til mindre opgaver vil også være en A+-tilgang jf. både Strategi 2024 (strategisk mål 4.7) og selskabets udbuds- og indkøbspolitik (brug af lokale virksomheder til opgaver, der ikke er udbudspligtige). 4 af de 6 AffaldPlus kommuner indgår i de 9 forsyningsselskabers analyse. Rapporten har været forelagt de 4 kommuners kommunalbestyrelser til orientering i første omgang. Det fremgår af behandlingen af sagen i de 4 kommuner, at der vil blive fremlagt en koordineret sagsfremstilling for de 9 kommunalbestyrelser i september møderækken. Der er lagt op til, at kommunerne her konkret skal tage stilling til det videre forløb om etablering af et tættere samarbejde for at opnå de synergieffekter, som rapporten er kommet frem til, herunder også inddragelse af nye områder, bl.a. affaldsområdet i forsyningsselskabernes opgaveportefølje. P.t. usikkert, om AffaldPluskommunerne vil gå videre i samarbejdet, herunder om opgaveporteføljen skal udvides. De fordele, som forsyningsselskaberne i rapporten peger på, der vil være ved også at samle affaldsopgaverne hos forsyningsselskaberne, vil alt andet lige også kunne realiseres ved at flytte opgaverene til 60 10-07-2014 Side 5 af 8
NOTAT Dato: Juli 2014 NOL Emne: Samling af kommunale driftsopgaver på affaldsområdet Udfordringer, ulemper og fordele, som skal belyses og vurderes nærmere i beslutningsprocessen. Forandringer skaber utryghed og modstand selskabet. Fordelene i Kap. 12 i forsyningsselskabernes rapport må derfor kunne overføres direkte til også gælde en samling af opgaven hos A+. Kan imødegås ved klare og tydelige udmeldinger fra den politiske og administrative ledelse om, hvad man vil og hvorfor bevidstgørelse af muligheden for at bruge situationen til at turde tænke ud af boksen og se helt nye muligheder samt inddragelse af alle berørte i de dele af processen, hvor de pågældende reelt har indflydelse på beslutningerne. 10-07-2014 Side 6 af 8
NOTAT Dato: Juli 2014 NOL Emne: Samling af kommunale driftsopgaver på affaldsområdet Udfordringer, ulemper og fordele, som skal belyses og vurderes nærmere i beslutningsprocessen. Fordele Uddybning Styrket fagligt miljø De gode hoveder bliver samlet. Større robusthed pga. Flere medarbejdere til samme funktioner end i den enkelte størrelse kommune. Robustheden afhænger af graden af harmonisering af ordningerne samt i hvilken takt, kommunerne samler opgaverne hos A+. Styrkelse af AffaldPlus udvikler og fastholder sin rolle som en stærk og aktiv Sydvestsjælland del af lokalområdet, som kan være med til at modvirke tendensen til at flytte aktiviteter og arbejdskraft (herunder den veluddannede) mod hovedstaden. Miljø Kommunerne kan i fællesskab lettere og måske også bedre - opfylde målene i Ressourcestrategien Styrket information og Samling af opgaverne giver mulighed for at øge fokus på kommunikation information og kommunikationsområdet qua et dedikeret kommunikationsteam, hvor denne type opgaver i dag hos kommunerne ofte skal løses som en blandt flere daglige driftsog myndighedsopgaver. Økonomi På sigt opnås en bedre økonomi gennem den stordrift, som opnås ved at løse opgaven i fællesskab og få fælles ordninger (både administrative og driftsmæssige effektiviseringer). Service Kunden vil opleve mindst samme professionelle service som i dag. Lokal tilstedeværelse på GBP erne vil i kombination med udvidede åbningstider, bedre kontaktmuligheder og gode digitale selvbetjeningsløsninger forbedre den service, vi kan tilbyde borgere med forskellig baggrund og behov. Bedre og billigere udviklingsmuligheder Styrkelse af A+ Både personalemæssige og økonomiske kræfter samles, hvilket giver større muskler til at udvikle ordninger og service og billigere, end hvis hver kommune selv skulle gøre det. Eksempelvis vil fælles udvikling af de administrative IT-løsninger til kundeserviceringen kunne ske væsentligt billigere, end hvis 6 kommuner parallelt udvikler deres systemer. Ved at samle opgaverne bliver A+ styrket og får derved lettere ved at matche fremtidens opgaver og udfordringer. Det giver mulighed for netop at igangsætte nogle af de nye initiativer, der igen skal give arbejdspladser og aktiviteter i kommunerne (indenfor øget genbrug og geneavendelse). Ulemper Der går noget tabt, når drift og myndighed ikke sidder sammen Svar/løsning Kommunen mister faglig styrke og robusthed på affaldsområdet ved adskillelse af drift og myndighed. Det kan være svært at løse myndighedsopgaverne tilfredsstillende, når der ikke er sammenhæng med driften og tilstrækkeligt fagligt miljø. Løsningen af en række myndighedsopgaver kræver indgående kendskab til driften. Det kan overvejes, om kommunerne kan udstationere deres myndighedspersoner, så myndighedspersonerne har adgang til samme faglige miljø, herunder også om kommunerne kan dele myndighedspersoner (må man?). 10-07-2014 Side 7 af 8
NOTAT Dato: Juli 2014 NOL Emne: Samling af kommunale driftsopgaver på affaldsområdet Udfordringer, ulemper og fordele, som skal belyses og vurderes nærmere i beslutningsprocessen. Manglende bidrag fra affaldsområdet til fælles drift ( stranded costs ) A+ vil være i stand til at beskrive, hvordan det vil kunne lade sig gøre, så ulemperne reduceres mest muligt og så myndigheden aldrig mangler den nødvendige sparring - og når der er brug for den. En række omkostninger forsvinder ikke, fordi driftsopgaven samles hos AffaldPlus (næppe muligt at reducere kontorarealerne eller bruge dem til andre formål alle steder eller reducere antallet af ITsupportere). Affaldsområdet betaler også for en del af lønomkostningerne til fællesfunktioner samt andele af løn til ledende medarbejdere, der dækker flere fagområder. Omfanget bør gøres op og sættes i relation til de samlede fællesomkostninger m.m. Tab af lokale arbejdspladser Fællesskabet reducerer indflydelse Udfordringerne beskrevet ovenfor I nogle kommuner kan i hvert fald lokalespørgsmålet vendes til en fordel. Har kommunen afviklet overskydende lokaler efter kommunesammenlægningen i 2007, og mangler man p.t. plads i administrationen, vil en flytning af affaldsområdet kunne være en fordel. Kommunen mister lokale arbejdspladser i form af de medarbejdere, der flyttes til A+. Derudover risiko for at miste yderligere arbejdspladser ved at øvrige funktioner i kommunen flyttes (økonomi, opkrævning, ledelse), hvis pågældende medarbejdere ikke kan bruges til andre opgaver. Endelig risiko for at miste arbejdspladser, hvis brug af lokale leverandører (inkl. kommunale driftsafdelinger) ikke fortsætter. Arbejdspladserne bliver dog i regionen og medarbejdernes bosættelse ændres næppe i væsentligt omfang. Som en del af et fællesskab må man acceptere løsninger, der ikke nødvendigvis er de, som den enkelte kommune foretrækker (f.eks. lukning af GBP er). Bliver til ulemper, hvis udfordringerne ikke håndteres eller tages alvorligt. Helt overordnet imødegås både ulemper og udfordringer ved at styrke netværket mellem kommunerne og AffaldPlus: Vi er en del af jer I er en del af os. Sagt på en anden måde: AffaldPlus er kommunernes fælles kontor på affaldsområdet. 10-07-2014 Side 8 af 8
Orienteringspunkt til bestyrelsesmøde 22. august 2014 12-08-2014 /ABJ Bilag 1. Supplerende oplysninger ifm. den tidligere udlånsordning for flishuggere og trailere Det bemærkes, at sagen tidligere har været behandlet i konkurrencestyrelsen, som med brev af 14. maj 2009 oplyste, at sagen var for ubetydelig til at blive realitetsbehandlet for nuværende. AffaldPlus opfatter de tilbudte ordninger som en integreret del af serviceydelsen for genbrugspladser. Ordningerne er bl.a. kendetegnet ved følgende: Den afledte effekt ved flisning er lokal anvendelse af flis, som derved forebygger yderligere haveaffald og indirekte anvendelse af sprøjtemidler Servicetilbuddene er meget populære Princippet i prissætningen har været, at omkostninger til vedligeholdelse og brændstof finansieres ved kundens betaling pr. gang, mens omkostninger til afskrivninger dækkes af sparede omkostninger til transport og behandling af de haveaffaldsmængder på grund af flisningen er sparet De fysiske maskiner er transportable informationssøjler, som når vidt omkring specielt i Vordingborg og Næstved kommuner Konkrete affaldsforebyggende og klimavenlige tiltag der er holdningsdannende og herved opnå synergieffekter for andre tiltag Flishugger-ordningen erstatter tidligere kommunale ordninger Ordningerne har en marginal påvirkning på det kommercielle marked. Klager i sagen Palle Bjerrum Nielsen, indehaver af virksomheden Skovtrollen, mente i sin klage, at daværende FASAN udøvede konkurrenceforvridende virksomhed. I avisomtalen i 2011 fremhævede udlejningsfirmaet Ramirent, at forskellen mellem deres pris og prisen ved affaldsselskabet er kr. 2.000, og at det er urimeligt. En sælger i firmaet betegnede det som Russiske mafiametoder. Vurderingen fra AffaldPlus er, at man som kommune og fælleskommunal virksomhed må følge med tiden og tilpasse ydelserne. Samtidig vil de kunder, som lejer hos affaldsselskabet ikke bruge den ekstraomkostning på kr. 2.000, men i stedet køre haveaffaldet til en genbrugsplads eller haveaffaldsplads. Side 1 af 1
Pressemeddelelse fra FASAN Flishuggeren æder det hele - Den er noget større, end jeg havde regnet med, men hold op, hvor er den effektiv. Den kan tage grene op til 15 centimeter i diameter, og det hele kører bare igennem på ingen tid. Man kan ikke nå at proppe grene ind lige så hurtigt, som den kan knuse dem. Sådan fortæller den 30-årige maskinarbejder Michael Johansen om den flishugger, han for nylig lånte fra haveaffaldspladsen hos FASAN i Næstved. 20 fyrretræer Han havde netop fældet 20 store fyrretræer på grunden på Havnskovvej ved Hyllinge og hørte tilfældigvis, at FASAN lånte en flishugger ud. - Det koster 200 kr., og der er 24 liter diesel i, så det er nærmest gratis. Jeg havde maskinen i over 1 døgn, men jeg kunne ikke bruge hele tanken, siger Michael Johansen. Hele grunden omkring huset er omkranset af træer. Cirka hver tredje er birk, mens de øvrige er fyr, som Michael Johansen fælder. Bagefter låner han flishuggeren fra FASAN. Resultatet af 1 dags arbejde ved den store røde grenspiser er en kæmpe bunke flis. De mange tusinde små træstumper bliver spredt mellem birketræerne for at forhindre ukrudt og nye fyrretræer i at skyde frem, og der er nok til et lag på 20 cm. Fyrretræet ryger i brændeovnen inde i huset de kommende vintre, så alt fra de mange fældede træer kommer til at gøre gavn. Tanken om de rigtig mange sparede ture til genbrugsstationen med grene er rar sparet tid og flis i bonus. Det er netop formålet med, at FASAN låner en flishugger ud. Nyttiggøre affald - Både miljømæssigt og økonomisk er det mest fornuftigt at nyttiggøre affald hjemme hos sig selv i stedet for at transportere det til behandling andre steder. Hvis flis oven i købet forhindrer ukrudtet i at spire frem, sparer man måske en ekstra tur på haveaffaldspladsen, siger Allan Johansen, som er afdelingschef hos FASAN med ansvar for genbrugsstationerne. Fra forsøg til fast ordning Ordningen med at låne en flishugger ud har kørt som forsøg i Næstved siden foråret. Men interessen har været så stor, at den nu bliver permanent. Der kommer også en flishugger på genbrugsstationerne i Vordingborg og på Møn i løbet af oktober. - Det bliver en fast del af vores ydelse på FASANs genbrugsstationer, at man 2 steder i hver kommune kan låne en flishugger, fastslår Allan Johansen. Michael Johansen er imponeret over tilbuddet. - Det er så nemt. Man ringer bare og bestiller, og så henter man den selv. Det kræver bare en krog på bilen. Selve betjeningen er lige så nem som at køre bil. Jeg skal i hvert fald have fat i den igen, siger Michael Johansen. FAKTA FASAN driver 8 genbrugsstationer i Næstved og Vordingborg Kommune samt 1 i Faxe Kommune. Borgerne kan låne en flishugger på haveaffaldspladsen i Næstved og snart også på genbrugsstationen i Vordingborg og på Møn. For 200 kr. leverer FASAN en driftssikker maskine fyldt med brændstof. Flishuggeren kan også erstatte haveaffaldscontainere i villakvarterer.
NOTAT Dato: 13. august 2014 NOL Emne: 1. Indledning: Frivillige organisationer og gebyrbetaling for brug af genbrugspladser Siden 1. januar 2012 har virksomheder ikke obligatorisk skullet betale for muligheden for at benytte genbrugspladser. Kun i det omfang virksomheder rent faktisk benytter genbrugspladserne, skal de betale. En række frivillige organisationer (FO er) har i den forbindelse bedt om fritagelse for at betale for brugen af genbrugspladserne. De pågældende FO er har normalt et CVR-nummer og er dermed en virksomhed, men det affald, som FO erne afleverer, består af storskrald, tøj og lignende produkter, som det ikke har været muligt at sælge i FO ernes butikker eller på deres loppemarkeder. De pågældende effekter stammer typisk fra husholdninger. Da husholdningerne har betalt gebyr for bortskaffelse af affaldet, finder FO erne det urimeligt, at de som virksomheder skal betale for at aflevere affald på genbrugspladserne. Juridisk er der ikke hjemmel til at fritage en virksomhed for at betale gebyr, når virksomheden afleverer erhvervsaffald på genbrugspladsen. Fra politisk side er der udtrykt ønske om at kunne hjælpe FO erne. Notatet indeholder en kort gennemgang af retsgrundlaget. Derudover beskriver notatet 2 muligheder for at kompensere/friholde FO erne for omkostninger til bortskaffelse af effekter fra husholdninger, som ikke har kunnet sælges. 2. De juridiske rammer Det er frivilligt for virksomheder at benytte GBP. Hvis en virksomhed afleverer erhvervsaffald på en genbrugsplads, skal virksomheden betale et af kommunalbestyrelsen fastlagt gebyr (Affaldsbekendtgørelsen - Bek. nr. 1309 af 20. december 2012 om affald, 57, stk. 1). Affaldsbekendtgørelsen indeholder ingen hjemmel til at fritage en virksomhed for at betale gebyr for at bruge genbrugspladsen for den vælger jo aktivt om den vil bruge genbrugspladsen og ikke et alternativ, fx en privat virksomhed. Spørgsmålet er så, om en FO er en virksomhed, og om det af FO en leverede affald er erhvervsaffald. Affaldsbekendtgørelsen definerer i 3 erhvervsaffald, som Affald frembragt af virksomheder og virksomhed som Enhver fysisk eller privat eller offentlig juridisk person, som er registreret i Det centrale virksomhedsregister (CVR). Dette rejser så spørgsmålet, om FOerne har frembragt affaldet eller blot transporterer det for en husholdning. I en konkret afgørelse har Statsforvaltningen den 13. februar 2014 ( I/S Vestforbrændings fordeling af betaling for benyttelse af genbrugsstationer mellem erhvervsvirksomheder og private husholdninger ) lagt en fortolkning fra Miljøstyrelsen til grund for, hvad definitionen på en affaldsproducent er. Det fremgår heraf, at affaldsproducenten er indehaveren af affaldet i afleveringssituationen, uanset hvorfra affaldet oprindeligt stammer. I Statsforvaltningens afgørelse henvises også til Miljøstyrelsens vurdering af den situation, hvor en husholdning ønsker at lade en 3. mand (en virksomhed) aflevere affaldet på genbrugspladsen på deres vegne. Dette vil forudsætte, at pågældende virksomhed skal være transportør samt være registreret i Affaldsregistret (og være berettiget til at transportere gods for fremmed regning). Transportøren overtager ikke dispositionsretten og ansvaret for affaldet og skal kunne dokumentere, hvem transporten konkret gennemføres for. Side 1 af 4
NOTAT Dato: 13. august 2014 NOL Emne: Frivillige organisationer og gebyrbetaling for brug af genbrugspladser På denne baggrund har administration og de 6 kommuners administrationer været enige om, at der ikke er hjemmel til at fritage virksomheder i form af FO er for betaling af gebyr på genbrugspladserne. 3. Muligheder for kompensation/friholdelse for FO ernes omkostninger til bortskaffelse af effekter fra husholdninger, som ikke har kunnet sælges. Administrationen ser p.t. følgende 2 muligheder Ad 1: 1. Direkte støtte til den enkelte FO fra enkelte kommune eller selskabet 2. Etablering af en storskraldsordning for FO erne (evt. som udvidelse af eksisterende kommunale storskraldsordninger). En kommune og en specialkommune som AffaldPlus kan lovligt yde støtte til almennyttige formål. Det vil derfor være muligt at yde et tilskud til de pågældende FO ers virke ved f.eks. en gang årligt at udbetale et beløb til støtte for deres arbejde. Odense Renovation A/S har benyttet denne model efter at have erkendt, at der ikke var hjemmel til at fritage FO erne for gebyrbetaling på genbrugspladserne. Vestforbrænding har haft et advokatfirma til at vurdere en række spørgsmål knyttet til gebyrbetaling og FO er omkring årsskiftet 2012/13. Her vurderede advokatfirmaet, at kommuner generelt med hjemmel i kommunalfuldmagten lovligt kan yde støtte til genbrugsfremmende aktiviteter, herunder aktiviteter, der udøves af frivillige eller private foreninger, under forudsætning af at støtten ikke er i strid med den kommunalretlige grundsætning om forbud mod at udøve virksomhed med profit for øje. Firmaet vurderede også, at kommuner har en begrænset adgang til at etablere en kommunal støtteordning med det formål at understøtte bestemte indtægtsgivende aktiviteter, der udøves i foreningsregi, fx afholdelse af loppemarkeder. Det er som hovedregel en forudsætning for en sådan støtteordnings lovlighed, at foreningen ikke har et erhvervsøkonomisk formål, at overskuddet anvendes til varetagelse af almennyttige opgaver, der har kommunal interesse, samt at foreningens opgaver i det væsentlige kommer kommunens egne borgere til gode. Det vil formentlig også være et krav, at aktiviteterne ikke har et "professionelt" tilsnit, og at støtten ikke har et sådant omfang eller karakter, at den virker konkurrenceforvridende i forhold til erhvervsdrivende, der måtte udøve samme aktiviteter på kommercielle vilkår. Endelig vurderede firmaet, at en tilskudsordning, i det omfang den finansieres på grundlag af kommunalfuldmagtsreglerne, skal være skattefinansieret. Der er således p.t. et uafklaret spørgsmål om evt. støtte skal være skattefinansieret eller kan være finansieret af de brugerfinansierede område. Hvis der indgås en aftale med FO erne, om at disse yder visse markedsføringsmæssige modydelser overfor kommunen eller specialkommunen, er det administrationens vurdering, at støtten kan være brugerfinansieret, da det er lovligt at annoncere for både kommuner og specialkommuner (så længe betalingen står i rimeligt forhold til ydelsen, jf. den aktuelle Viborg-sag). Tilbage står så de grundlæggende forvaltningsretslige principper, som skal respekteres, herunder ligebehandlingsprincippet. Hvis denne model vælges skal støtten ydes ud fra Side 2 af 4