Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2016 Sofiegården Plejecenter Tilsynsrapport udarbejdet af Velfærdsstaben Ved Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow
2 Indhold Tilsynets Konklusion... 3 1. Hvad skal kommunale tilsyn undersøge... 3 2. Hvad bliver undersøgt... 3 3. Tilsynet på Sofiegården... 4 4. Beboernes bolig... 4 Mest meget tilfredse beboere... 4 5. Hjælpen til personlige opgaver... 5 Mest tilfredse beboere... 5 6. Hjælpen til praktiske opgaver... 6 Mest meget tilfredse beboere... 6 7. Træning i hverdagen... 7 Tilfredse beboere... 7 8. Dialogen... 8 Overvejende meget tilfredse med dialogen... 9 9. Beboernes samlede tilfredshed... 10 10. Dialogmøde... 11 Bilag: Begrebsafklaring... 12
3 Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Sofiegården Plejecenter har den 16. aug. 2016 et uanmeldt tilsynsbesøg af sundhedsfaglig konsulent Lis Linow fra Velfærdsstaben i Vejle Kommune. Tilsynets Konklusion På baggrund af de samlede undersøgelser, er tilsynets konklusioner ud fra beboernes perspektiv: Hjælpen er overvejende meget tilfredsstillende. Der er overvejende overensstemmelse med kvalitetsmålet om, at beboerne skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold. (Tilsynets konklusionskategorier kan ses i begrebsafklaring side 12) Trods overvejende stor tilfredshed, har enkelte beboeroplevelser medført nedenstående udviklingspotentialer. Udviklingspotentialer 1. Hvordan kan alle beboere opleve, at personalet viser ro og er nærværende, når de hjælper beboerne? 2. Hvordan kan en beboer, som oplever at have et meget dårligt helbred, opleve en god og nænsom hjælp, også når personalet skal stille krav til beboeren? 3. Hvordan kan en beboer, som oplever at have et meget dårligt helbred, opleve en åben, imødekommende, ligeværdig og forståelig dialog? Baggrunden for de givne udviklingspotentialer kan læses i nedenstående rapport. 1. Hvad skal kommunale tilsyn undersøge Kommunen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver udføres. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. (Retssikkerhedsloven 16) Det kommunale tilsyn skal ifølge Serviceloven undersøge, om beboerne får hjælpen i overensstemmelse med den politisk fastlagte kvalitetsstandard. Det vedrører hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt til træning. Jævnfør Serviceloven 151, 83 og 86. Seniorudvalget har i februar 2014 godkendt nuværende tilsynskoncept. Tilsynskonceptet beskriver tilsynsmetode, tilsynets indhold og proces og gælder for perioden 2014-2017. 2. Hvad bliver undersøgt I 2014 til 2017 bliver de kommunale tilsyn udført ved en undersøgelse af beboernes oplevelser af hjælpen inden for rammen af Vejle Kommunes kvalitetsstandard 1. Undersøgelsesmetoden er interview af beboerne samt observationer af dialogen mellem personalet og beboerne. Beboerne udvælges tilfældigt, dog medvirker mindst 1 beboer fra hver afdeling. Resultaterne af tilsynsundersøgelserne kvalificeres ved dialog med plejecentrenes personale på tilsynsbesøgenes dialogmøder. Det er kun beboernes umiddelbart huskede oplevelser af konkret modtaget hjælp og borgerens generelle tilfredshed med hjælpen, som er undersøgt. Undersøgelsesområderne er hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt hjælp til træning i 1 Vejles Kvalitetsstandard er beskrevet i Indsatskataloget. Se nærmere i Begrebsafklaring sidst i denne rapport.
4 hverdagen. Tilsynskonsulenten har mere specifikt undersøgt beboernes oplevelser af et kvalitetsmål fra Vejle Kommunes kvalitetsstandard om dialog: Beboeren skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold Tilsynskonsulenten har ved tilsynet i højere grad fokus på læring og udvikling end på fejlfinding. Dette er i overensstemmelse med udmelding fra Social- og integrationsministeriet. 2 3. Tilsynet på Sofiegården Tilsynskonsulenten har besøgt alle 5 afdelinger på Sofiegården Plejecenter. 6 tilfældigt udvalgte beboere er blevet interviewet under tilsynsbesøget, 3 kvinder og 3 mænd er medvirkende. Beboerne er interviewet ud fra de samme temaer, dog er formuleringerne blevet tilpasset efter den enkelte beboers tilstand. 2 af de 6 medvirkende beboere vurderer på interviewtidspunktet sit eget helbred som godt. 1 beboer vurderer at have et meget godt helbred. 1 beboer vurderer at have et meget dårligt helbred. De 2 øvrige medvirkende beboere vurderer deres helbred som værende både godt og dårligt. 3 De foreløbige resultater fra interviewene og observationerne er gennemgået på tilsynsbesøgets afsluttende dialogmøde med tilstedeværende personale og ledere. På dette dialogmøde har personalet haft mulighed for at bidrage med deres umiddelbare kommentarer i forhold til tilsynets resultater. Beboere og personale er anonyme i beskrivelserne fra tilsynet. 4. Beboernes bolig Tilsynet har spurgt til beboernes meninger om deres lejligheder. Der er ikke spurgt til beboernes oplevelser af fællesarealet. Mest meget tilfredse beboere 4 beboere er meget tilfredse med deres lejligheder. 1 beboer er almindelig tilfreds og 1 beboer er utilfreds med sin lejlighed. De tilfredse beboere siger f.eks. om deres lejligheder, at den er bekvem, jeg har det da godt her, her er hvad jeg har brug for, en rigtig god lejlighed, synes jeg godt om, her er en god udsigt, den er da god, som den er. En meget tilfreds beboer siger endvidere om sin lejlighed: Den kan jeg godt lide. Den er dejlig lys, jeg har lys ustandselig, det kan jeg godt lide. Den har lige en passende størrelse, jeg fordrer ikke mere plads. Jeg har en mægtig udsigt her. Jeg kan sidde og se næsten over til, hvor jeg har boet før. Den utilfredse beboer oplever sin lejlighed sådan: Af helvede til, jeg kan ikke lide at bo her. Jeg kom her med tvang. Det var min kontaktperson, som tvang mig herud. Den utilfredse beboer fortæller også til tilsynet, at vedkommende på tilsynsdagen har det meget dårligt. 2 Jævnfør rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse 2012, side 60. 3 I tilsynets interviews har medvirkende beboere vurderet deres nuværende helbred. De 6 svarkategorier er: - meget godt, - godt, - både godt og dårligt, - dårligt, - meget dårligt, - ved ikke
5 Tilsynet vurderer, at denne beboer psykisk har det dårligt på tilsynsdagen. Personalet fortæller til dialogmødet: Denne beboer blev bedt om at flytte fra et specialiseret tilbud, hvor vedkommende har boet i ca. 20 år. Personalet har det dårligt med, at en skrøbelig beboer skal have oplevelsen af, at føle sig presset til at flytte fra et kendt bosted og over på et ukendt plejecenter. Konklusion Boligerne er ud fra beboernes udtrykte oplevelser overvejende meget tilfredsstillende. Denne konklusion er jævnfør tilsynets tilfredshedskategorier. 5. Hjælpen til personlige opgaver Beboerne er spurgt til deres oplevelser af hjælpen til personlige opgaver. Konsulenten har eksempelvis spurgt, hvad beboeren får hjælp til, eller om beboeren får hjælp til at blive vasket, til at få et bad osv., og i forlængelse af det er der spurgt til beboerens oplevelse af denne hjælp. Mest tilfredse beboere 3 beboere er generelt meget tilfredse med hjælpen til personlige opgaver. 2 er generelt almindelig tilfredse og 1 beboer er utilfreds med denne hjælp. God hjælp De tilfredse beboere fortæller om deres tilfredshed med hjælpen på Sofiegården ved eksempelvis at fortælle, at hjælpen er god, synes godt om den. Beboerne fortæller, at hjælpen er god fordi, personalet er rigtig søde, fordi personalet er som almindelige mennesker, langt de fleste er meget flinke. En beboer begrunder sin tilfredshed ved at sige: Jeg bliver passet og plejet. Jeg gør bare det, som de siger, jeg har ingen problemer med personalet i hvert fald. Her er trygt og godt. Jeg befinder mig godt her. Flinkt personale Beboerne begrunder også deres tilfredshed ved at sige om personalet: De er gode ved mig, de er ganske normale, de er da flinke, og det er godt. En anden meget tilfreds beboer fortæller også, at medarbejderne er flinke: De er meget flinke. Det betyder, at så er jeg mere sikker, så er man ikke sådan nervøs, for hvis der skal ske noget, for jeg er faktisk sådan overvåget. Personalet kigger af og til herind. Det er dejlig behageligt, det kan jeg godt lide. Jeg føler mig ikke sådan overvåget. Det er dejligt, at jeg ved, de kommer ind i mellem, hvis jeg får et ildebefindende. Kan noget være anderledes Tilsynskonsulenten har spurgt de overvejende tilfredse beboere, om der nogle gange er noget ved hjælpen, som kunne være anderledes. 4 af de 6 medvirkende beboere kan ikke komme i tanker om, at noget ved hjælpen kunne være anderledes. 1 beboer svarer eksempelvis: Nej, der er ikke noget, det er i hvert fald længe siden, der er ikke spor at klage over. 1 beboer, som generelt er tilfreds med hjælpen, nævner, at personalet ikke altid har ro nok på sig, beboeren siger: Der er nogen, som er hurtige og forjaget. Det bryder jeg mig ikke om. Det betyder kolossalt meget
6 for mig. 1. Udviklingspotentiale Hvordan kan alle beboere opleve, at personalet viser ro og er nærværende, når de hjælper beboerne? 1 beboer er utilfreds. Denne beboer udtrykker også på tilsynsdagen at have et meget dårligt helbred. Denne beboer har denne oplevelse af hjælpen: Jeg får ikke noget hjælp. Jeg skal bare klare mig selv, de snakker ikke ret meget til mig. De er ikke gode over for mig. De er hårde og brutale. Jeg bliver ked af det og græder. Tilsynet vurderer, at denne beboer psykisk har det dårligt på tilsynsdagen. Personalet fortæller til dialogmødet, at beboeren får fast besøg med samtaler 3 gange om dagen. Herudover får beboeren hjælp, når beboeren beder om det. Personalet fortæller også, at beboeren den ene dag er meget glad for hjælpen og en anden dag er beboeren meget utilfreds med hjælpen. Personalet mener, at der skal stilles krav til denne beboer. 2. Udviklingspotentiale Hvordan kan en beboer, som oplever at have et meget dårligt helbred, opleve en god og nænsom hjælp, også når personalet skal stille krav til beboeren? Konklusion De fleste deltagende beboere giver udtryk for generel tilfredshed med hjælpen til personlige opgaver. 1 af de 6 medvirkende beboere er dog utilfreds. Konklusionen er derfor ud fra tilsynets tilfredshedsvurderinger overvejende tilfredsstillende. 6. Hjælpen til praktiske opgaver Beboerne er spurgt til deres generelle oplevelser af hjælpen til praktiske opgaver. Konsulenten har spurgt til beboernes oplevelser af hjælpen til rengøring og tøjvask. Beboerne er også spurgt til deres meninger om maden, de får på centeret. Mest meget tilfredse beboere 5 af de 6 deltagende beboere er generelt tilfredse med hjælpen både til rengøring og til tøjvask samt med maden, de får på Sofiegården. 1 beboer er utilfreds med forplejningen. Rengøring 4 beboere er generelt meget tilfredse, og 2 beboere er almindeligt tilfredse med hjælpen til rengøring. 2 beboere beskriver denne rengøringshjælp som: Udmærket. En meget tilfreds beboer fortæller om rengøringshjælpen: Den er prima. Hun giver sig endda tid til at vande mine blomster. 2 andre tilfredse beboere fortæller om, hvordan de selv gør rent i lejligheden, de siger: - Jeg støvsuger selv, jeg skal gøre det, som jeg selv kan - Jeg hjælper selv til, det er jeg er meget tilfreds med
7 1 beboer begrunder sin store tilfredshed med, at personalet klarer rengøringen og forklarer videre: Det blander jeg mig ikke i. De ved præcis, hvad de skal. Tøjvask Alle 6 beboere er tilfredse med hjælpen til tøjvask, 4 af de 6 beboere er endog meget tilfredse med hjælpen til tøjvask. Om hjælpen til tøjvask siger beboerne eksempelvis, at den er: udmærket, god nok, det er meget fint vasket, det er også pænt lagt sammen, det fungerer knageme godt, pænt rent, det forventer jeg da også. Maden 4 beboere er generelt meget tilfredse, 1 beboer er tilfreds og 1 beboer er utilfreds med maden, de får serveret på Sofiegården Plejecenter. De 5 tilfredse beboere beskriver maden som god dagligdags mad. Beboerne vurderer maden til at være udmærket, god nok, virkelig god, det er fin mad, de gør virkelig noget ud af det. Den utilfredse beboer forklarer: Maden er ikke så god. Beboeren begrunder det med, at vedkommende beboer oplever at have fået en madforgiftning. Personalet forklarer på dialogmødet, at det er denne beboers oplevelse. Andre beboere har ikke givet udtryk for dette. Konklusion Ud fra beboernes perspektiv er maden og hjælpen til praktiske opgaver generelt overvejende meget tilfredsstillende. Denne konklusion begrundes med, at de fleste deltagende beboere vurderer at være meget tilfredse med hjælpen. 7. Træning i hverdagen Tilsynskonsulenten har spurgt beboerne om deres oplevelser af hjælpen til træning og til at vedligeholde deres funktioner i hverdagen. Tilfredse beboere 3 beboere er tilfredse og 3 beboere er meget tilfredse med hjælpen og mulighederne for at træne og holde sig i gang. De tilfredse beboere fortæller, at de kan gå til gymnastik, træning, være med på fælles herreture, være på fælles busture, fester og foredrag spise sammen med de andre. Beboerne fortæller også om, hvordan de holder sig i gang ved selv at går ture, at strikke, selv at gøre rent, at hjælpe med at dække bord. Frihed til at gå ture 3 beboere forklarer, hvordan beboerne har frihed til selv at kunne gå ture. De siger: - Jeg går en tur med rollatoren, når vejret er til det. Jeg kan gå ned og købe ind, hvis jeg har lyst til det. Vi er 2 som spadserer en tur rundt i byen. Det var tilfældigt, at vi mødte hinanden. Hun snakkede om, at hun
8 godt kunne tænke sig at komme ud og så købe lidt ind. Nu følges vi af. (Den omtalte beboer er ikke medvirkende i tilsynets undersøgelser). - Jeg er meget overrasket over, at det er så godt at komme på plejehjem og at jeg faldt så hurtigt til. Jeg var noget skeptisk, før jeg flyttede ind. Jeg havde troet, at jeg ville blive mere bunden. Jeg kan jo bare gå ned og handle, hvis det er det, jeg har lyst til. Det havde jeg ikke regnet med. Jeg havde den opfattelse, at når man kom på plejehjem, så er man meget bunden, sådan er det slet ikke. - Jeg går ture, det hjælper på mit helbred Fællesmåltider Beboerne siger om det at spise sammen med de andre: Det er udmærket. Vi snakker ikke så meget sammen. Jeg sidder som regel for mig selv, jeg ved ikke hvorfor. Jeg snakker ikke med så mange. Jeg snakker kun med dem, som sidder lige ved siden af. Jeg føler mig tryg og godt tilpas her. Det går udmærket og fint vi snakker pænt til hinanden. Vi kommer udmærket ud af det med hinanden. Fælles arrangementer Beboerne holder sig også i gang ved at deltage i centerets fælles arrangementer. Beboerne forklarer om de fælles arrangementer: - dem har vi temmelig mange af. Det er gode arrangementer. Jeg er altid med, når der er noget, vi skal i fællesskabet. Jo, jeg bor godt her jeg er altid glad for at være med. - Vi har fester og vi har også nogen gange en, der kommer og holder foredrag. Over i multisalen holder vi fester. Festerne er gode til at være til. Sofiegårdens venner holder fester - Vi er også på busture, det er også Sofiegårdens venner, som arrangerer det. De er udmærket. Vi kommer ud og ser området rundt omkring. vi kommer på ture, dem kan jeg rigtig godt lide. Et par gange om året kører vi længere ture med en stor bus, det er udmærket. Vi kommer ud og ser området rundt omkring - Vi har været på Herreture sammen med Hovergården. Det var skægt. Vi har været ude og se dinosaurer, det var meget interessant. Vi har også været i Løveparken og i Mosegård. jeg kan godt lide, sådan nogle ture. Træning og gymnastik Om at gå til træning og gymnastik, fortæller beboerne: Jeg går til træning og gymnastik, det er udmærket. Vi har gymnastik 2 gange om ugen, jeg synes, det er udmærket, det kan jeg godt lide. Det går efter vores eget tempo. Konklusion Tilsynet vurderer, at medvirkende beboere generelt er tilfredse med personalets hjælp og de givne muligheder for træning i hverdagen. 8. Dialogen Beboernes oplevelser af dialogen med personalet er undersøgt ved, at tilsynskonsulenten har spurgt beboerne om, hvordan de oplever snakken med personalet. Dialogen er også undersøgt ved konsulentens faglige observationer af dialogen ved en fælles frokost på fællesarealet. Dialogen er vurderet i forhold til kvalitetsmålet fra Vejle Kommunes kvalitetsstandard: Borgeren skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold.
9 Overvejende meget tilfredse med dialogen 4 beboere er meget tilfredse, 1 beboer er tilfreds og 1 beboer er utilfreds med snakken, de har med personalet. De tilfredse beboere siger eksempelvis, at snakken med personalet er udmærket, de snakker på en helt naturlig måde, de snakker pænt, det synes jeg faktisk går godt. To beboer forklarer, hvordan personalet snakker pænt: De er virkelig venlige. Det betyder meget. At man ikke har den her snerren. Det har vi overhovedet ikke noget af her. Vi kan snakke med personalet om alt. Vi kan også give hinanden lidt gas. Det kan jeg godt lide. Vi kan sige, som det passer os, der er aldrig nogen sure miner. Det kan jeg godt lide, at man kan sige noget til folk, uden at de bliver fornærmet. Her kan man sige alt, uden at der er nogen, som bliver fornærmet. Om en naturlig snak siger en beboer: Det er godt for mig, når snakken foregår helt naturligt. En beboer er utilfreds med snakken med personalet Denne beboer vurderer på tilsynsdagen sit helbred til at være meget dårligt. Tilsynet vurderer, at denne beboers psykiske tilstand er dårlig på interviewtidspunktet. Denne beboer siger: Det tonefald, den måde de snakker til mig på. Det er et hårdt tonefald. Jeg bliver ked af det og græder. Når jeg ligger og er angst og ikke kan få luft, så siger de, det må du lære at leve med. Så bliver jeg ked af det. Jeg går selv med mine problemer her. Jeg kan ikke snakke med dem om det. Jeg bliver jo dårligere og dårligere. 3. Udviklingspotentiale Hvordan kan en beboer, som oplever at have et meget dårligt helbred, opleve en åben, imødekommende, ligeværdig og forståelig dialog? Observationer Tilsynets observationer af dialogen mellem personalet og beboerne bekræfter, at beboerne kan opleve en dialog, som er i overensstemmelse med kvalitetsmålet om dialog. Tilsynet har samlet observationer ved den fælles frokost på fællesarealet i en afdeling. Her sidder 1 eller 2 beboere ved 3 forskellige borde. Beboerne kommer løbende på forskellige tidspunkter. Nogle beboere er færdige og går fra bordet, mens andre kommer til efterhånden. En (nr.1) medarbejder hjælper nogle af beboerne med indtagelse af medicin. Medarbejderen går også rundt til de forskellige beboere, efterhånden som de kommer til den fælles frokost. Hver beboer bliver tiltalt ved navns nævnelse og beboerne får lov til selv at vælge, hvilke madder de ønsker fra pålægsfadet. Nr. 2 medarbejder kommer kørende med en beboer i kørestol, kører beboeren ind til et bord og vender sig om til beboeren, så de er i øjenhøjde. Medarbejderen siger beboeren: Nu låser jeg lige den her (låsen på kørestolen). Medarbejderen siger videre henvendt til beboeren i kørestolen, jeg kommer lige tilbage til dig
10 med din medicin. Medarbejderen kommer efter kort tid tilbage med beboerens medicin og hjælper beboeren med indtagelse af medicinen. 2. medarbejderen går igen fra det fælles måltid, for at løse andre opgaver. Nr. 1 medarbejderen sætter sig nu ned ved siden af en beboer, som sidder alene ved et af bordene. Nr. 1 medarbejderen forsøger at komme i kontakt med beboeren, beboeren virker tilsyneladende lidt afvisende. Nr. 3 medarbejder(er ny medargbejder i afdelingen) kommer til og sætter sig ved siden af medarbejder 1. De 2 medarbejdere snakker lidt sammen. Medarbejder 1 prøver igen at få beboeren ved bordet inddraget i en fælles samtale, hvilket lykkes på bedste vis. Der udvikler sig en naturlig og hyggelig snak mellem den ene beboer og de 2 medarbejdere. De snakker om hunde, som personalet må tage med på arbejde, for at beboerne kan have glæde af en hund i afdelingen mv. For enden af gangen i afdelingen sidder der en beboer og råber må jeg få en smøg. Beboeren slår også ind imellem på radiatoren. Det virker som om, at det ofte er en del af hverdagen på denne afdeling. Et stykke tid inde i måltidet går nr. 2 medarbejderen ned til den råbende beboer og siger, nu kommer jeg. Medarbejderen snakker lidt med den råbende beboer og medarbejderen kører beboeren ind i beboerens lejlighed. Der er derefter ro i afdelingen. 2 beboere, som sidder alene ved et af frokostbordene kan nu snakke lidt hyggesnak, før de forlader de fælles frokostborde på afdelingens fællesareal og går med deres rollatorer til hver deres lejlighed. Tilsynets vurdering Medarbejder 1 var den gennemgående medarbejder ved den fælles frokost. Denne medarbejder talte med alle tilstedeværende beboere, tiltalte dem i flere til tilfælde med navns nævnelse og alle dialoger foregik med øjenkontakt og opmærksomhed over for den enkelte beboer. Medarbejder 1 satte sig målrettet hen ved siden af en beboer, som sad alene ved et af bordene og startede en dialog med beboeren. Så vidt tilsynet kunne se og observere, viste denne medarbejder en åben, imødekommende og ligeværdig dialog med alle tilstedeværende beboere. Dette er en eksemplarisk efterfølgelse af kvalitetsmålet om dialog. Medarbejder 1 udnyttede også fællesmåltidets muligheder for, at flest mulige beboere, kunne opleve en åben, imødekommende og ligeværdig dialog. Medarbejder 2 viste også en åben, imødekommende og ligeværdig dialog med den ene beboer, som denne medarbejder kom kørende med til frokostbordet. Konklusion Ud fra beboernes perspektiv er dialogen med personalet overvejende meget tilfredsstillende. Denne konklusion begrundes med, at de fleste deltagende beboere vurderer at være meget tilfredse med dialogen med personalet. Der er dog 1 beboer, som er utilfreds med dialogen. Ifølge tilsynets observationer er personalets dialog med beboerne meget tilfredsstillende og i overensstemmelse med kvalitetsmålet om dialog. 9. Beboernes samlede tilfredshed Beboerne er slutteligt blevet bedt om at vurdere, hvor tilfredse de samlet set er med at bo på Sofiegården. 5 beboere er tilfredse, 3 beboere er endog meget tilfredse. 1 beboer er utilfreds. Beboernes sammenfattende vurdering af, hvordan det er at bo på Sofiegården:
11 De tilfredse beboere siger: Jeg har det udmærket. Trygt og godt. Det er et godt sted at bo. Jeg kan godt lide at bo her. Det er i orden. Konklusion Beboerne er overvejende tilfredse med at bo på Sofiegården. 10. Dialogmøde Tilsynsbesøget slutter med et dialogmøde. I mødet deltager centerleder, souschef og 2 medarbejdere fra Sofiegården Plejecenter samt tilsynskonsulenten. Personalets kommentarer fra dialogmødet er skrevet ind i ovenstående tekst.
12 Bilag: Begrebsafklaring I forbindelse med de kommunale tilsyn på Plejecentre i Vejle Kommune 2014-2017, er der samlet en begrebsafklaring for begreber, der forekommer i tilsynsrapporterne. Begreb Anbefaling Beboer Definition/forklaring Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. anbefalinger, som personalet skal følge op på. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning. Tilsynet bliver orienteret om centerets handleplan En beboer er en dansk statsborger, som ud fra en helhedsvurdering er visiteret til en plejebolig i Vejle Kommune ud fra 1 eller flere af nedenstående kriterier: Behov for omfattende hjælp og pleje Svært eller umuligt at yde den nødvendige hjælp i den bolig, som beboeren boede i før flytning til plejecenter Ude af stand til at strukturere hverdagen Vanskeligt ved eller er ude af stand til at tage initiativ til at spise og drikke Kan ikke tilkalde hjælp Har behov for beskyttelse mod sig selv eller andre Har et særligt behov for at forebygge social isolation Har et særligt behov for psykisk tryghed Jf. Indsatskatalog, Kvalitetsstandarder. Hjælp og pleje Hjælp og pleje er en pjece som oplyser om Vejle Kommunes serviceniveau. Denne pjece udgør den borger rettede del af Kvalitetsstandarden for Vejle Kommune. Den kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: http://www.vejle.dk/borger/aeldre-og-pension/personlig-og-praktisk-hjaelp.aspx Indsatskatalog Indsatskatalog er en del af Kvalitetsstandarden for Vejle kommune. Indsatskataloget indeholder forskellige kvalitetsstandarder for forskellige områder, eksempelvis er der en kvalitetsstandard for basisindsats i plejebolig, for personlige opgaver, for hjælp til rengøring mm. Hver kvalitetsstandard indeholder: Indsatsens lovgrundlag, hvilket behov indsatsen dækker, formålet med indsatsen, hvilke aktiviteter der indgår i aktiviteten, kriterier for hvem der kan modtage indsatsen, kompetencekrav til udfører, kvalitetsmål og hvordan der følges op på målene. Indsatskataloget kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: http://www.vejle.dk/borger/aeldre-og-pension/personlig-og-praktisk-hjaelp.aspx Kvalitetsstandarden i Vejle Kommune Kvalitetsstandarden for Vejle Kommune står beskrevet i Indsatskatalog. Dette indsatskatalog indeholder beskrivelse af politisk fastlagt serviceniveau for hjælp efter Serviceloven. Indsatskataloget kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: http://www.vejle.dk/borger/aeldre-og-pension/personlig-og-praktisk-hjaelp.aspx Overensstemmelse med kvalitetsstandarden Tilsynskonsulent konkluderer og vurderer, om tilsynenes samlede resultater er i overensstemmelse med Vejle Kommunes politiske fastlagte kvalitetsstandard for Seniorområdet. Tilsynskonsulentens vurdering kvalificeres ved lederens og personalets medtolkninger på de fælles dialogmøder. Det enkelte tilsyns konklusion bliver en af følgende fire mulige: 1) Overensstemmelse med kvalitetsstandarden 2) Overvejende overensstemmelse med kvalitetsstandarden 3) Delvis overensstemmelse med kvalitetsstandarden
13 Personlige opgaver 4) Ikke overensstemmelse med kvalitetsstandarden Personlige opgaver er pleje, omsorg, strukturering af hverdag, indtagelse af mad, toiletbesøg, forflytninger. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Kommunernes Landsforenings fælles sprog 2 og Indsatskatalog Politisk fastlagt serviceniveau for Seniorområdet Praktiske opgaver Det politiske fastlagte serviceniveau for Seniorområdet er beskrevet i Kvalitetsstandarden, som omfatter: Hjælp og pleje og Indsatskatalog Praktiske opgaver omfatter tøjvask og rengøring. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Kommunernes landsforenings fælles sprog 2 og Indsatskatalog Påbud Tilfredshed Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. påbud, som personalet skal følge op på inden for en kort tidsfrist. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning samt for at give tilbagemelding til tilsynet om, hvordan de har efterfulgt påbuddet. I tilsyn 2014-2017 spørges der til borgerens oplevede tilfredshed med hjælpen. Tilfredshed bliver primært vurderet i forhold til politisk fastlagt serviceniveau i Kvalitetsstandarden og aftalt plan for hjælp. Ud fra tilsynets succeskriterier, er nedenstående tilfredshedskategorier opstillet. Tilsynets overordnede succeskriterie er, at alle deltagende beboere generelt er tilfredse med den undersøgte hjælp og med det borgeroplevede kvalitetsmål. I parentes står tilsynets definitioner på graderne af tilfredshed. Det pointeres, at en beboer godt kan være generelt tilfreds med hjælpen og alligevel have enkelt oplevelser, som beboeren ikke er tilfreds med. Vurdering af tilfredshed ved den enkelte borger Graden af borgerens tilfredshed vurderes af tilsynskonsulent ud fra dialogen med deltagende beboere. Tilfredshedsgrad har 7 svarmuligheder i tilsynsundersøgelserne: 1) Modtager ikke denne hjælp 2) Meget tilfreds (Borgeren er generelt meget tilfreds med hjælpen) 3) Tilfreds (Beboeren er generelt tilfreds med hjælpen) 4) Både tilfreds og utilfreds (Beboeren er generelt både tilfreds og utilfreds med hjælpen) 5) Utilfreds (Beboeren er generelt utilfreds med hjælpen) 6) Meget utilfreds (Beboeren er generelt meget utilfreds med hjælpen) 7) Ved ikke (Beboeren er ikke i stand til at svare på spørgsmålet) Tilfredshed i konklusioner på de enkelte undersøgte områder Ved tilsynsbesøgenes afsluttende dialogmøder udfører tilsynskonsulenten sammen med centerleder og personale fælles vurderinger af tilfredshed for hvert af tilsynets 6 undersøgelsesområder. Disse konklusioner vurderes primært i forhold til kvalitetsstandarden og sekundært i forhold til dokumenteret god plejepraksis samt Rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse 2012. Tilfredshedsgraden har 6 svarmuligheder: 1) Meget tilfredsstilende (Mere end 50 % af de deltagende beboere udtrykker, at de generelt er meget tilfredse med hjælpen, de øvrige beboere er tilfredse) 2) Tilfredsstillende (Alle deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men mere end 50 % af de deltagende beboere udtrykker at være generelt tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end 50 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen)
14 Tilsynskonsulentens vurderinger af beboernes tilfredshed gøres mere gyldige (valideres) ved personalets og centerledernes medtolkninger og medvirken i vurderingerne af tilsynsresultaterne. Vurderingen af tilfredshed bliver yderligere gyldiggjort (valideret) på en pragmatisk måde, når personale og leder formulerer handleplaner ud fra tilsynenes resultater. Tilfredshed i den samlede konklusion for tilsyn på det enkelte center I tilsynsrapporten til de enkelte centre konkluderer og vurderer tilsynskonsulenten, om de undersøgte forhold samlet er: 1) Meget tilfredsstilende (Mere end 50 % af deltagende beboere er meget tilfredse, de øvrige er tilfredse) 2) Tilfredsstillende (Mindre end 50 % af deltagende beboere er meget tilfredse, de øvrige er tilfredse) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle men mere end 50 % af deltagende beboere er tilfredse eller meget tilfredse) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end 50 % af deltagende beboere er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) Tilfredshed i det samlede årsresultat for alle centre I årsrapport vurderer tilsynskonsulent på baggrund af de enkelte centres samlede konklusion, om de undersøgte forhold samlet for alle tilsynsbesøgte centre er: Træning 1) Meget tilfredsstillende (Den samlede konklusion er for de fleste centre er meget tilfredsstillende og de øvrige er tilfredsstillende) 2) Tilfredsstillende (Den samlede konklusion for alle centre er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men de fleste centres overordnede konklusion er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end halvdelen af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) I tilsynsundersøgelser 2014-2017 menes der den del af træningen, som indgår i basisindsats i plejeboliger. Det kan omfatte vedligeholdende aktivitet og træning. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Indsatskatalog. Kvalitetsmål Vejle Kommunes politisk besluttede kvalitetsmål for Seniorområdet kan læses i Indsatskataloget, som kan ses på kommunens hjemmeside: http://www.vejle.dk/borger/aeldre-og-pension/personlig-og-praktisk-hjaelp.aspx Udviklingspotentiale Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. udviklingspotentialer, som personalet skal følge op på. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning
15
16 Tilsynsrapport for Sofiegården Plejecenter Kommunale tilsyn på plejecentre 2016. Vejle Kommune