INDHOLDSFORTEGNELSE:

1

2

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse:...3 1. Indledning / forord...5 2. Hvad kan et overgreb være?...7 Seksuelle overgreb begået af Voksne...7 Børns seksuelle overgreb på børn...7 En underretning til de sociale myndigheder...7 3. Børns seksualitet...9 Seksualitet i dagplejens/institutionens hverdag...9 Barnlig seksualitet 7-12 år...9 Unge og seksualitet 13-18 år....10 4. Hvad er et seksuelt overgreb?...11 Når voksne bearbejder eller overtaler børn og unge til seksuel aktivitet (Grooming).11 Børn og unges brug af chatrum...12 5. Hvordan reagerer børn på et overgreb?...13 Hvilke risikofaktorer skal man være opmærksom på?...14 Udsatte børn...14 Børn med handicap...14 6. Tiden før sådan forebygges et overgreb...16 Forebyggelse i institutionen...16 Inspiration til overvejelser i institutionen til samværsformer....17 Lederens rolle i forebyggelsen...17 Forebyggelse begynder ved jobsamtalen...18 Forberedelse af jobsamtalen...18 Som leder skal du ved ansættelsessamtalen være opmærksom på følgende...18 Uddannelsesforløb....19 7. Tiden under sådan behandles en mistanke om et overgreb....20 Medarbejderens rolle...20 Når mistanken opstår:...21 3

sådan handler du på din bekymring, mistanke eller viden:...21 handleplan for medarbejderen ved bekymring eller mistanke...21 Lederens rolle...22 Fagchefens (skole/dagtilbudschef) rolle...22 Hvis mistanken tilsyneladende er uberettiget...24 Hvis mistanken ikke med sikkerhed kan afvises...24 Hvad sker der, hvis du som medarbejder bliver mistænkt for seksuelle overgreb på et barn eller ung...25 Hvis mistanken viser sig at være grundløs...25 Hvis mistanken ikke med sikkerhed kan afvises...25 Politianmeldelse...25 8. Afslutning af sagen...26 Hvis sagen bortfalder:...26 Tiden efter sådan følges op på en mistanke om overgreb...26 Fagchefens opgaver...27 Opsamling og evaluering...27 9. Information...28 Handlegruppen i Børne- og skoleforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune:...28 Handlegruppens rolle...28 Informationsniveauer...28 Personalet i institionen orienteres...29 Forældre orienteres...29 Links...30 Læs mere Litteratur...31 11. Lovgivningen...32 24. kapitel Forbrydelser mod kønssædeligheden...32 12. Arbejdsgruppe...35 4

1. INDLEDNING / FORORD Der findes flere former for overgreb f.eks. fysik og psykisk vold. Formålet med denne vejledning er at sikre, at alle kender Børne- og Skoleforvaltningens beredskab ved seksuelle overgreb, eller når der er mistanke om et seksuelt overgreb mod et barn. Beredskabet er udviklet i samarbejde med institutionsledere, chefgruppen- og proceskonsulenterne i Børne- og Skoleforvaltningen. Beredskabet er dynamisk og vil ligesom denne vejledning blive løbende opdateret. I denne vejledning får du: Anvisninger på handlingemuligheder samt kompetence- og kommandoveje Sikkerhed for at huske det meste og det væsentligste Fokus på barnet, forældrene og personalet Råd og vejledning om den nødvendige hjælp til de implicerede parter. Vejledningen er et redskab, der skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb og sikre, at enhver medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis et barn bliver krænket seksuelt i institutionen eller i hjemmet og ikke mindst hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke. Udgangspunktet for sager om bekymring eller mistanke om seksuelt overgreb er: At man foretager en samlet og konkret vurdering At man følger Børne- og Skoleforvaltningens ledelsesveje og går til sin nærmeste leder med en bekymring eller mistanke om et seksuelt overgreb At man sikrer god, skriftlig dokumentation fra starten. Den primære målgruppe for denne vejledning er Børne- og Skoleforvaltningens medarbejdere og ledere i såvel institutionerne som i forvaltningen. Institutioner er i denne sammenhæng alle ansatte under Børne- og Skoleforvaltningen. Vejledningen omhandler fortrinsvis mistanke mod- og overgreb begået af en ansat i én af Børne- og Skoleforvaltningens institutioner. Samtidig er det et værktøj til den professionelle for at se tegn på overgrebet. Seksuelle overgreb begået af forældre eller andre følger Børne- og Skoleforvaltningens almindelige sagsgang, dvs. underretning til socialforvaltningen (uden samtykke, når mistanken rettes mod forældrene, se kapitel 2). 5

Vejledningen behandler overgreb begået mod børn og unge i alderen 0-18 år. Vejledningen tager udgangspunkt i erfaringer fra andre kommuner, i Børne- og Skoleforvaltningens egne erfaringer samt i SISO s 1 inspirationskatalog til et skriftligt kommunalt beredskab. Materialet har fokus på 1) Forebyggelse, 2) Sagsforløbet ved en mistanke om seksuelle overgreb, 3) Opfølgningen efter at sagen er afklaret. Vejledningens forudsætninger: Overgrebet er af seksuel karakter Den krænkede er et barn eller en ung i alderen 0-18 år Der er tale om en bekymring eller mistanke, der vedrører en ansat i en institution under Børne- og Skoleforvaltningen 1 SISO Videncenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle overgreb mod børn, Servicestyrelsen, velfærdsministeriet. www.siso-boern.dk 6

2. HVAD KAN ET OVERGREB VÆRE? Seksuelle overgreb er mange forskellige ting. Den mest enkelte definition på et seksuelt overgreb mod et barn er: Alle handlinger eller situationer, hvor en voksen eller en person over 15 år, udnytter en mindreårig ved at inddrage det i seksuelle handlinger for at tilgodese egne seksuelle behov. Bemærk, at børn også kan krænke andre børn seksuelt. Et sådant overgreb er ikke strafbart, men har stadigt alvorlige konsekvenser for både det barn, det går ud over og det barn, som har en seksuelt bekymrende adfærd. Seksuelle overgreb kan være mange forskellige ting. Barnet kan for eksempel overvære de voksne se pornofilm eller blive udsat for seksuelt betonede berøringer. Barnet kan blive tvunget til at berøre andres kønsorganer eller opleve forsøg på samleje. SEKSUELLE OVERGREB BEGÅET AF VOKSNE Har du mistanke om overgreb: Skriv dine observationer ned Drøft observationerne med din leder Ring til SISO på 2077 1122 for at få hjælp til at afklare, om der er grundlag for mistanke om seksuelle overgreb Hvis det er jeres vurdering, at der er et reelt problem, så SKAL I kontakte de sociale myndigheder Overvej om forældrene skal inddrages. Husk: Hvis mistanken er rettet mod forældrene, så må I ikke inddrage forældrene Lederen kan drøfte sagen (barnet/familien kan være anonym) med en pædagogisk konsulent, det tværfaglige team, PPR eller andre fagfolk. BØRNS SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN Børn, der krænker børn. Når et barn under 15 år overtræder et andet barn under 15 års seksuelle grænser, er der tale om, at et barn krænker et andet barn. Hvis mistanken retter sig mod et andet barn i institutionen: Pædagogisk indsats i forhold til børnene Samtale med de involverede børn og deres forældre Underretning til socialforvaltningen, så der sikres hjælp til begge / alle involverede børn Orientering til tilsynsmyndighed EN UNDERRETNING TIL DE SOCIALE MYNDIGHEDER Der er ingen formelle krav til hvordan underretningen skal ske. Det kan være skriftligt, telefonisk, personligt eller via e-mail. Som hovedregel bør en underretning dog være skriftlig. Underretningen har følgende formål: Den skal sikre, at barnet og familien hurtigt får tilbudt hjælp Den er dokumentation for faktiske forhold Den er et arbejdsredskab i sagsbehandlingsprocessen Den er retssikkerhedsgrundlag i forbindelse med trufne beslutninger. 7

Denne tjekliste handler om den skriftlige underretning og hvilke oplysninger der som minimum bør fremgå af en underretning. Underretningen indeholder faktuelle oplysninger om barnet. Tolkninger og holdninger indgår ikke i en underretning. En underretning indeholder som minimum: Barnets navn og cpr.nr. Øvrige relevante, faktuelle oplysninger om barnets forhold Baggrund for underretningen Barnets udvikling generelt: fagligt, socialt, personligt Samarbejde med forældrene Barnets egne udsagn, hvis barnet har fortalt om overgreb Barnets trivsel, mistrivsel, bekymringsadfærd Andet. 8

3. BØRNS SEKSUALITET SEKSUALITET I DAGPLEJENS/INSTITUTIONENS HVERDAG Det er normalt, at nogle børn i 2-5 års alderen begynder at lege doktorlege, undersøger hinanden og piller ved hinandens kønsdele. Det er også normalt, at de tager tøjet helt eller delvist af, at de leger bolleleg med tøj på, viser numser eller kønsorganer frem og er interesserede i forskellene på kønnene. Nogle børn vil forsøge at putte ting ind i hinanden, men da det kan give rifter eller infektioner, skal de stoppes og have forklaret, hvorfor de ikke må det. Børn i børnehavealderen spørger om køn og sex, har erektion af og til og elsker at sige frække ord. Det ligger derimod uden for normalområdet, hvis barnet er seksuelt indladende, ved for meget om sex og taler om sex konstant. Der er også grund til bekymring, hvis barnet tvinger andre børn til at lege seksuelle lege eller til at tage tøjet af, forsøger at tage på de voksnes bryster og/eller kønsorganer eller trods forbud bliver ved med at putte ting ind i egne eller andres kønsorganer/ende. BARNLIG SEKSUALITET 7-12 ÅR. Som medarbejder på en skole eller i en SFO er det vigtigt at have viden om børns seksualitet, fordi den viden er en forudsætning for at kunne identificere et overgreb. Børn er seksuelle væsener, og børns naturlige seksualitet bør understøttes, så de vokser op som hele mennesker. Alligevel er barnlig seksualitet blevet et tabu i en tid, da fokus på børn både som ofre og som potentielle ofre for seksuelle overgreb overskygger betydningen af børns seksuelle udvikling. Ifølge udviklingspsykologien er en naturlig seksuel udvikling et vigtigt fundament for et menneskes psykiske sundhed. Omkring skolealderen bliver børn ofte meget blufærdige. De begynder at forlange privathed, når de skal på toilettet eller i bad. De bryder sig ikke om, at forældrene er nøgne; de synes generelt, at sex er ulækkert og vil hverken høre eller tale om det. Alligevel er de stadig levende optaget af forplantning, de elsker frække ord, og nogle børn synes, at det er sjovt eller sejt at blotte sig i leg. Mange børn i denne alder vil begynde at onanere, enten alene eller sammen med en eller flere kammerater. Men det er ikke normalt, at børn i skolealderen onanerer offentligt eller åbenlyst piller ved deres køn, så andre bliver forlegne. Foretager seksuelle handlinger, der gør ondt på andre eller forsøger at finde nemme ofre blandt kammeraterne og tvinger dem til seksuelle aktiviteter, som de ikke bryder sig om. Det er heller ikke inden for normal adfærd, hvis børn leger seksuelle lege med meget yngre eller meget ældre kammerater, taler meget om sex eller har et detaljeret kendskab til f.eks. samlejestillinger. 9

Jo ældre børnene bliver, jo mere opmærksomme bliver de på at holde deres seksuelle lege hemmelige. I begyndelsen af skolealderen foretrækker mange børn at udleve deres lege med en kammerat af samme køn. UNGE OG SEKSUALITET 13-18 ÅR. Ca. halvdelen af de unge har haft deres seksuelle debut, når de fylder 16 år, og ca. 80 pct. har debuteret, når de fylder 18 år. Blandt de yngste teenagere hører sex ikke nødvendigvis med til at være forelsket. De kan sagtens være forelskede, uden at de har lyst til andet og mere end at holde i hånd og kysse. Medierne har stor indflydelse på unges seksualitet. Populærkulturen, de digitale medier, reklamer, moden etc. er alle formidlere af et erotisk univers, hvor kroppen er til evig beskuelse. Pornografi er også blevet en del af de unges hverdag. Både fordi den er let tilgængelig på internettet, i tv og i magasiner eller videoer, og fordi almindelige massemedier som reklamer, modebilleder og musikvideoer benytter sig af påklædning, tegn og attituder fra pornografiens verden. Det medvirker bl.a. til, at en del af de unge stiller store krav til deres eget udseende og seksuelle erfaring og formåen. 10

4. HVAD ER ET SEKSUELT OVERGREB?2 I Danmark tolker vi et overgreb, når der er stor forskel i alder og styrke mellem den, der foretager et overgreb og ofret. Jo større forskel, jo mere vil der være tale om et overgreb. Derfor er det ligegyldigt, om barnet eller den unge har samtykket inden overgrebet. Et overgreb kan være af fysisk, psykisk eller seksuel karakter. Det er i Danmark strafbart at inddrage børn i voksnes seksuelle aktiviteter. Strafferetsmæssigt er området opdelt i fire forskellige tilgange: 1. Incest (blodskam). Det vil sige samleje med en slægtning i nedadstigende linje eller samleje mellem bror og søster. 2. Samleje eller anden kønslig omgang med et barn under 15 år. Aldersgrænsen er 18 år, hvis barnet/den unge er betroet en til undervisning eller opdragelse. 3. Blufærdighedskrænkelse, der bl.a. omhandler blotteri, samt besiddelse og/eller distribution af børnepornografi. 4. Køb af seksuel ydelse fra prostitueret under 18 år. For at få et fælles grundlag for at observere, lytte og reagere på mistanke om seksuelle overgreb er det nødvendigt med en fælles forståelse af begrebet og i Børne- og Skoleforvaltningen har vi valgt C. H. Kempes definition: Der er tale om et seksuelt misbrug, når et barn inddrages i seksuelle aktiviteter, som det ikke kan forstå rækkevidden af, udviklingsmæssigt ikke er parat til, og derfor ikke kan give tilladelse til og/eller aktiviteter af denne karakter, der overskrider samfundets sociale og retslige normer (Kempe, CH /1978)). NÅR VOKSNE BEARBEJDER ELLER OVERTALER BØRN OG UNGE TIL SEKSUEL AKTIVITET (GROOMING) På engelsk anvendes begrebet grooming om den proces, hvor krænkeren bearbejder, overtaler, forfører og manipulerer et barn eller en ung til at medvirke til seksuelle aktiviteter på den voksnes præmisser. En groomingsproces begynder allerede den første gang, krænkeren får kontakt med det potentielle offer. Krænkeren vil typisk have kontakt med flere børn på én gang, for på den måde at udvælge de svageste, der er de letteste at manipulere ind i et spindelvæv af løgne, tjenester og falsk omsorg, så det senere vil være muligt uden fysisk vold eller tvang at forgribe sig på et barn seksuelt. Denne groomingsproces får krænkeren til at fremstå som en uskyldig og hjælpsom voksen, som både børn og voksne er glade for og føler sig loyale overfor. Grooming indvirker også på de voksne som ofte bliver vildledt af, at børnene virker meget glade for den mistænkte. 2 se mere på www.forebygovergreb.dk-værktøjskassen Hvad er er seksuelt overgreb? 11

Kathrine Zeuthen skriver i artiklen Barnlig seksualitet og seksuelle overgreb : Det seksuelle overgreb rykker hele tiden ved barnets forsøg på at forstå verden. Det seksuelle overgreb kan ske, fordi barnet ikke er i stand til at skelne mellem den voksnes omsorg og det seksuelle overgreb, fordi denne skelnen er noget, barnet lærer af den voksne. Det vil sige, at barnet ikke kan beskytte sig mod de seksuelle overgreb, da det endnu ikke ved, hvad det er. 3 BØRN OG UNGES BRUG AF CHATRUM 4 Det er blevet lettere for voksne med seksuel interesse for børn og unge, at få kontakt med dem gennem chatrum. En krænker kan ubemærket og anonymt skabe relationer til børn og unge for efterfølgende at mødes med dem anonymt og misbruge dem seksuelt. Denne form for grooming kan være svær at identificere, da der ofte er tale om en lang og skjult proces, hvor krænkeren bearbejder barnet/den unge ved at udvikle fortrolighed og vise forståelse og empati. Efterhånden går det langsomt over i modydelser, der over tid udvikler sig til seksuelle krav overfor barnet eller den unge. 3 Seksuelle overgreb mod børn og unge en antologi om forebyggelse og behandling (Kathrine Zeuthen, 2006, www.akf.dk) 4 www.sikkerchat.dk 12

5. HVORDAN REAGERER BØRN PÅ ET OVERGREB? Børn har forskellige måder at reagere på, når de er udsat for overgreb. Det kan bl.a. være at vise en seksualiseret adfærd, som ikke svarer til deres alder og modenhed. De kan også reagere, som om de har været udsat for omsorgssvigt og derfor mistrives. Eller de kan få sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Generelt gælder det, at hvis et barns adfærd afviger fra, hvad du normalt kan forvente af et barn i den pågældende alder, så er der grund til at skærpe opmærksomheden på barnet. Børn, som har oplevet omsorgssvigt og mistrivsel kan blive indadvendte, stille og isolere sig. De kan også blive udadvendte, aggressive og styrende. Herunder kan du se eksempler på et barns reaktioner, når de oplever sociale og følelsesmæssige vanskeligheder 5 : Barnet virker angst/skræmt Barnet bliver meget ukoncentreret i sine aktiviteter Barnet holder sig meget for sig selv eller bliver holdt udenfor af andre børn Barnet klæber sig til de voksne eller tager afstand fra dem Barnet har fysiske tegn på omsorgssvigt. f.eks. manglende renlighed eller blå mærker Barnet bliver meget indadvendt eller aggressivt Barnet er ukritisk i sin kontakt Barnet er ekstremt påvirket af uro i omgivelserne Barnet udviser hyperaktivitet (urolig), som ikke umiddelbart ser ud til at stamme fra medicin Barnet har ufrivillig vandladning eller afføring Barnet går tilbage til et tidligere udviklingstrin Barnet vagabonderer og strejfer påfaldende rundt Barnet sætter ild til ting i sine omgivelser Barnet stjæler Barnet har en underlig, påfaldende og negativ adfærd Barnet får eller har spiseforstyrrelser 5 Eksempler fra bl.a. Familiehjælpecentret, København Ø. - 1999 13

Ovenstående reaktioner betyder ikke i sig selv, at et barn er udsat for overgreb. Men hvis flere af reaktionerne optræder hos et barn på samme tid, kan det være tegn på, at noget er galt, og at du skal drøfte dine observationer med en kollega eller din nærmeste leder. HVILKE RISIKOFAKTORER SKAL MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ? UDSATTE BØRN Især udsatte børn har en særlig risiko for at blive udsat for overgreb. Børn er særligt udsatte, når de har oplevet: Opvækst under ustabile familieforhold Anbringelse uden for hjemmet Vold i hjemmet Mobning Skoleskift, som kan gøre det svært at etablere relationer til andre børn og voksne Belastende oplevelser som sygdom og død i familien Dårlig kontakt til forældrene Ensomhed Enkeltvis og isoleret er faktorerne ikke en særlig risiko, men har et barn oplevet flere af de nævnte forhold, er der en øget risiko for, at barnet vil opleve et overgreb. Leder og medarbejdere skal derfor særligt følge trivslen hos et sådant barn. Hvis du har en fornemmelse af, at der er en forandring i barnets adfærd, men uden at du har en konkret viden, skal din bekymring føre til en observation af barnet over en fastsat periode. Skriv din observationer ned og drøft sagen med din nærmeste leder og forældrene. BØRN MED HANDICAP Børn med handicap kan være særligt udsatte for overgreb. De kan have et konkret behov for hjælp til personlig pleje og hygiejne, og så kan grænserne for det, som andre vil opleve som intimsfæren, let blive brudt. Det kan være svært at vurdere, om en berøring sker tilfældigt eller bevidst. Når du omgås børn med handicap, kan det være 14

vanskeligt at tolke og forstå barnets reaktioner. 6 Derfor er det vigtigt at vurdere, om der er noget i barnets reaktioner, der ikke kan forklares umiddelbart, ved at lytte til barnet og være opmærksom på ikke verbale signaler. Det er vigtigt, at børn med handicap lærer at sige fra og sætte grænser. Det gør barnet mindre sårbart. Børnene skal vide, at det er ok at sige nej, og at det kun skal sige ja til det, det har lyst til. Det er vigtigt at tale med barnet om, hvad det kan lide og ikke kan lide. På den måde finder barnet ud af, hvad der er OK, og hvad der ikke er OK. Vi ved: At børn med handicap lige så ofte udsættes for seksuelle overgreb, som børn uden handicap At børn med handicap ofte udsættes for flere overgreb af den samme krænker At mange overgreb ikke anmeldes 7 6 Se mere på www.forebygovergreb.dk 7 Se mere på www.forebygovergreb.dk 15

6. TIDEN FØR SÅDAN FOREBYGGES ET OVERGREB Vi forebygger i Børne- og Skoleforvaltningen ved At sikre dialog og en åben kultur omkring emnet, så medarbejdere og forældre følger sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker At have fokus på særlige risikofaktorer Gennem gode procedurer, når vi ansætter personale Via et godt beredskab, som altid er klar til brug og er opdateret Gennem bevidst arbejde med temaet Forebyggelse af overgreb i både personale- og forældregruppen Gennem særlig støtte og hjælp til forældrerollen, når der er behov for det FOREBYGGELSE I INSTITUTIONEN Den bedste forebyggelse mod overgreb på børn, og det gælder overgreb af enhver art, er en pædagogisk praksis, hvor der er et fælles værdigrundlag, en pædagogisk målsætning, en synlig leder og et arbejdsklima, hvor det er naturligt til stadighed at diskutere sin egen og hinandens måde at gøre tingene på. Børn har brug for omsorg for at kunne udvikle tillid til sig selv og omverdenen. Det betyder, at børn har brug for voksne af begge køn, som de kan knytte sig til, og som kan indleve sig i barnets følelses- og udviklingsbehov. Det betyder bl.a. at børn har brug for tæt fysisk kontakt til voksne, der rører og tumler med dem. Udgangspunktet for det tætte samvær mellem barn og voksen er barnets behov ikke den voksnes. Det betyder, at du som voksen skal kunne reagere forskelligt i forskellige pædagogiske situationer og være opmærksom på, at barnets behov ændrer sig med alderen. Som ansat i en institution skal du være bevidst om forskellige normer og grænser for samværet. Som ansat er du fagperson- og ikke privat. Det skal afspejles i sprog, kropsligt udtryk og handling. Du har ansvaret for, at der er tale om en professionel relation, som bygger på institutionens fælles normer og grænser, disse skal være til debat både i personalegruppen og i forældrekredsen. Én gang årligt skal de gennemgås og eventuelt justeres. Relationen voksen-barn adskiller sig fra en lang række andre relationer ved at være asymmetrisk. Børn og voksne er ligeværdige, men de er ikke lige. Det er altid dig som voksen, der har ansvaret også for at sætte grænser i forhold til barnet og forblive professionel i relationen. 16

Som ansat i en institution skal du blande dig i andres arbejde, hvis en kollega eksempelvis: Låser døren til et rum sammen med et barn eller en gruppe af børn Taler nedladende til et barn Er kærlig udover almindelig opmærksomhed og omsorg for et barn Virker truende eller voldsom overfor et barn INSPIRATION TIL OVERVEJELSER I INSTITUTIONEN TIL SAMVÆRSFORMER. Hvordan er vi i dagligdagen sammen med børnene? Har vi altid døren åben eller er det ok at lukke den, når man er sammen med et barn? Hvad er etikken omkring legen hvordan involverer den voksne sig i legen? Respekt for grænser barn/barn voksen/barn. Går man som pædagog i sauna med børnene? Er pædagogerne i svømmehallen i vandet sammen med børnene? Er der altid to voksne i omklædningsrummet? Hvordan tumler man som voksen med børnene? Leger man kærestelege med børnene? Må børnene i børnehaven løbe rundt uden tøj / bukser, når de f.eks. leger med vand? Hvilke grænser har vi i forhold til sprog? (Både børn og voksnes sprog). Hvad er dine grænser for, hvad børnene må gøre ved dig??? o Må de klappe dig bagi, røre ved dit hår etc.???) LEDERENS ROLLE I FOREBYGGELSEN Institutionens leder er ansvarlig for, at de pædagogiske grænser og normer og at regler og holdninger til dem regelmæssigt drøftes på møder, hvor den pædagogiske praksis også formuleres, evalueres og begrundes. Institutionens retningslinjer skal drøftes, og medarbejderne skal have klare og synlige rammer for arbejdet. Lederen skal sikre, at medarbejderne åbnet og trygt kan tale højt om de iagttagelser, de har gjort. 17

FOREBYGGELSE BEGYNDER VED JOBSAMTALEN Selv om man som leder skærper sin ansættelsespraksis, kan man ikke gardere sig hundrede procent mod forekomsten af seksuelt misbrug. Det er derfor vigtigt, at lederen til stadighed er opmærksom på børns tegn og signaler og er parat til at stille skarpt på personalets praksis. FORBEREDELSE AF JOBSAMTALEN Som det første skal du som leder indhente børneattest på den nyansatte. Det er umuligt at give en entydig personprofil på en krænker, men en seksuel krænker, er ofte karakteriseret ved en hæmmet følelsesmæssig udvikling og ved at have svært at fastholde et mål. Det gælder f.eks. i form af hyppige jobskift og boligskift. En krænker mangler ofte proportionssans, nuanceringsevne og evne til at reorganisere tanker og følelser ud fra erfaringen. En krænker, vil ofte være upåvirkelig i sine synspunkter 8 SOM LEDER SKAL DU VED ANSÆTTELSESSAMTALEN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ FØLGENDE Læg mærke til den måde, ansøgeren svarer på spørgsmål. Det er vigtigere, end hvad emnet lige er. Kan ansøgeren være konkret, saglig, reflekterende og sammenhængende i sin måde at svare på? Eller er der fravær af overvejelser, refleksion, tvivl, skyld, evnen til at se eget ansvar eller evnen til at forstå andres følelser og motiver? Bed f.eks. ansøgeren beskrive en vanskelig situation med et barn og vurder svaret ud fra, er der refleksion over hvordan ansøgeren selv påvirkede situationen, beskrivelse af tvivl, eller lægges ansvaret på andre (eksempelvis barnet), er der meget vage eller verdensmesteragtige svar, foragtende eller nedgørende udtalelser, eller er de spejlinger af det, som ansøgeren tror, du gerne vil høre som en selvstændig stillingtagen. Interview ansøgeren grundigt, hvis det er første gang vedkommende arbejder indenfor det pædagogiske felt. Bed f.eks. ansøgeren beskrive sig selv og overvej, om beskrivelsen virker sammenhængende. Vurder, om der opnås god jævnbyrdig kontakt med ansøgeren. Interview om personlige relationer og interesser og vurder, om ansøgeren har gode relationer til andre voksne (f.eks. venskab, parforhold, aktiviteter). Indhent altid referencer fra tidligere arbejdssted. 8 Fra Niels Peter Rygaards bog: Børn og unge med tilknytningsforstyrrelser Tidlig frustration 18

Du skal som leder i ansættelsessamtalen bruge din sunde fornuft og naturlige dømmekraft til at vurdere helhedsindtrykket af ansøgeren bl.a. ud fra ovenstående vejledende vurdering. UDDANNELSESFORLØB. Uddannelsesforløb i Vesthimmerlands Kommune: Med SISO som oplægsholdere afholdes en inspirationsaften for alle ansatte i Børne- og skoleforvaltningens afdelinger. Inspirationsaftenen er obligatorisk for alle. Der afholdes introaftner målrettet mod ansatte indenfor bestemte aldersgrupper. Alle ledere præsenteres for materialet Hvor går grænsen? Procedure i forbindelse med seksuelle overgreb på ledermøder. 19

7. TIDEN UNDER SÅDAN BEHANDLES EN MISTANKE OM ET OVERGREB. Generelt gælder det for alle medarbejdere, at forældres og andres henvendelser med bekymringer om overgreb skal skrives ned og viderebringes til nærmeste leder. MEDARBEJDERENS ROLLE Hvis du får en henvendelse eller selv har en bekymring eller mistanke om seksuelle krænkelser af et barn/en ung: Har du en konkret mistanke om, at et barn har været udsat for en grænseoverskridende seksuel hændelse, enten ved at barnet eller den unge fortæller dig det, eller du konkret overværer det seksuelle overgreb, skal du gå til din nærmeste leder hurtigst muligt. Efterfølgende noteres hændelsen og de videre handlinger i forhold til jeres konkrete viden. Enhver henvendelse og ethvert signal om overgreb skal tages alvorligt. Ofte er det forældre, der kommer til dig med en bekymring om et seksuelt overgreb på deres barn. Barnet har fortalt om en hændelse i institutionen, eller forældrene har overhørt en samtale med et andet barn, hvorefter barnet har betroet sig til forældrene. Bed forældrene om at nedskrive deres samtale med barnet. Gå herefter til din nærmeste leder med forældrenes bekymring, eventuelt sammen med forældrene. Når du får en henvendelse fra forældre med en bekymring mod en af dine kollegaer, må du ikke drøfte det med andre end din leder, før henvendelsen er nærmere belyst. 20

NÅR MISTANKEN OPSTÅR: SÅDAN HANDLER DU PÅ DIN BEKYMRING, MISTANKE ELLER VIDEN: Ved bekymring: Eksempel: En diffus oplevelse af at noget er galt. Skal du: Observere barnet og dets omgivelser med henblik på at analysere bekymringen. Skriv din fornemmelse ned og viderebring den til nærmeste leder. Ved mistanke: Eksempel: Stærk mistanke, der bygger på udsagn, eller svær mistanke, der bygger på tegn og signaler på mistrivsel, eller indirekte udsagn. Skal du: Formulere mistanken skriftligt på baggrund af konkrete observationer og kontakte nærmeste leder. Derudover bør du vurdere barnets beskyttelsesbehov samt drøfte det videre forløb med din leder. Ved konkret viden: Eksempel: Vidners forklaring, fund ved lægeundersøgelse eller tilståelse fra krænker. Skal du: Formulere din viden skriftligt. Kontakte din leder, der sørger for at underrette dagtilbudschefen/skolechefen med det samme HANDLEPLAN FOR MEDARBEJDEREN VED BEKYMRING ELLER MISTANKE. Skynd dig langsomt. Undgå panik. Drøft din bekymring/mistanke/reaktion med din leder, så der bliver sat ord på, og så du ikke fortrænger eller skubber det til side. Det er vigtigt ikke at stå alene med en mistanke. Skriv notater. Dato, tidspunkt, referat af, hvad der er blevet sagt og observeret. Man tror, man kan huske, hvad der er blevet set/hørt/snakket om. Men man glemmer. Desuden kan skriftlige notater være yderst nyttige, hvis sagen udvikler sig frem mod en decideret retssag. Fortæller et barn om bekymrende ting, så lyt og bekræft barnet i, at du tager det, som barnet siger alvorligt. Lad være med at love, at du kan holde det hemmeligt. Du må aldrig foreslå ting eller stille gentagne spørgsmål, da dette kan blive opfattet, som om du planter ting hos barnet. Husk tavshedspligten. Man må ikke oplyse navne på børn, der har været udsat for grænseoverskridende handlinger, eller børn som har foretaget grænseoverskridende handlinger, til de øvrige forældre, lige som man ikke må fortælle, hvis en medarbejder er under mistanke. 21

LEDERENS ROLLE Hvis du som leder modtager en henvendelse om bekymring for, mistanke eller viden om, at et barn udsættes for seksuelle overgreb af en ansat, foretager du en vurdering af oplysningerne. Lederens handlemuligheder: Tag dig tid til at tænke og vurdere tyngden af den skriftlige og mundtlige viden du har fået: Hvad er observeret? Hvornår er det observeret? Hvor er det observeret? Hvilke personer er involveret? Er der tale om en enkelt hændelse eller flere hændelser? Skriv ned, hvad du har hørt Vær konkret. Tag kun den viden med, som du ser og er bekymret for. Drøft altid bekymringen med den nærmeste leder (skoleleder/fagchef) Hvis I vurderer, at der ikke er grundlag for, at der skal ske mere i sagen, sender I en skriftlig redegørelse om sagen til fagchefen, og der lægges en kopi i personalemappen. Hvis I vurderer, at der er behov for hjælp, orienterer I fagchefen, som herefter vil igangsætte en udredning af mistanken. FAGCHEFENS (SKOLE/DAGTILBUDSCHEF) ROLLE Der er to måder, hvorpå en fagchef kan vurdere sagen. Når det er en tilsyneladende grundløs mistanke Hvis mistanken ikke med sikkerhed kan afvises Selv om en sag vurderes som åbenbar grundløs, kan der være behov for at foretage dele af proceduren som i de sager, hvor mistanken ikke er åbenbar grundløs. Når en fagchef modtager en henvendelse fra en leder, kontakter han eller hun sammen med en proceskonsulent den lokale institution. Fagchefen kan orientere sig hos lederen om følgende opklarende spørgsmål: 22

Hvornår har hændelsen fundet sted? Hvordan er hændelsen beskrevet af den eller de personer, der har kontaktet den lokale leder? Hvad er barnets alder, og hvordan er dets udvikling, adfærd og samspil med de andre børn og voksne? Hvad har lederen foretaget sig hidtil? Er personalet orienteret? Er forældregruppen orienteret? Er bestyrelsen orienteret? Hvem kender i øvrigt til henvendelsen? Det er vigtigt at påpege, at ingen sager er ens. Derfor har hver enkelt sag samme procedure, men sit eget forløb. Herefter har fagchefen ansvar for følgende Fagchef, proceskonsulent og stedets leder orienterer efter samråd med politiet den medarbejder, der er under mistanke. Inden mødet med den mistænkte aftales centrale spørgsmål, samt hvem der deltager og deltagernes roller under samtalen. Medarbejderen får tilbudt bisidder, f.eks. sin faglige organisation. Det anbefales, at medarbejderen også modtager tilbud om psykologbistand efter samtalen. Samtalen afholdes med den mistænkte, og der vurderes, om der er en bestyrket grund til mistanke, eller om der ikke er. Fagchef, proceskonsulent og den lokale leder vurderer, om der skal ske yderligere afklaring i form af samtaler med eksempelvis personalet. Der kan være behov for at få beskrevet et dagsforløb mellem barnet og den konkrete voksnes færden f.eks.: Hvem har set barnet eller været sammen med det eller den voksne i løbet af dagen? Hvornår har de været alene i et rum eller på legepladsen? Med udgangspunkt i spørgsmålene hvem, hvad, hvornår og hvor foretages en udredning af hændelsesforløbet for alle implicerede. 23

Fagchefen og proceskonsulenten vurderer i samarbejde med den lokale leder samt eventuelt bestyrelsesformand, om- og eventuelt hvornår forældre og bestyrelse skal orienteres. Fagchefen orienterer og giver forvaltningschefen for Børne- og Skoleforvaltningen en vurdering af sagen. Herefter laves en redegørelse for det videre forløb ud fra, om der er tale om en tilsyneladende uberettiget mistanke eller om en mistanke, der ikke med sikkerhed kan afvises. Der må maksimalt gå tre dage, fra medarbejderen præsenteres for en mistanke, til der er truffet beslutning om det videre forløb i sagen. Da Børne- og Skoleforvaltningen ser det som en erhvervsrisiko ved arbejdet, at ansatte kan blive mistænkt for seksuelle overgreb på børn, skal lederen af institutionen indsende en arbejdsskadeanmeldelse på den medarbejder, der mistænkes. HVIS MISTANKEN TILSYNELADENDE ER UBERETTIGET Fagchefen orienterer stedets leder og andre implicerede i sagen. Fagchefen har desuden ansvaret for at sikre en opfølgning i forhold til de involverede: personalet, forældrene og børnene. Opfølgningen kan ske ved at sparre med lederen, ved at give råd og vejledning eller holde møder med forældre og personale samt tilbyde psykologhjælp og støtte. Forældrene skal underskrive et referat af mødet, hvor det blev besluttet at frafalde anklagen eller mistanken. Det er selvfølgelig bedst, hvis beslutningen træffes i enighed. Hvis forældrene ikke er enige i den trufne beslutning, kan de klage efter de sædvanlige procedurer i Børne- og Skoleforvaltningen. Forældrene har desuden altid mulighed for at anmelde sagen til politiet HVIS MISTANKEN IKKE MED SIKKERHED KAN AFVISES Fagchefen indkalder Børne- og Skoleforvaltningens Handlegruppe 9 efter samråd med Børne- og Skoleforvaltningens forvaltningschef. Gruppen samles i løbet af en time. I Handlegruppens møde deltager chefen for Børne- og Skoleforvaltningen, fagchefen for dagtilbud eller skoler, den relevante faglige organisation, institutionens/skolens leder, en personalekonsulent fra HR samt proceskonsulenten for det relevante område. Gruppen gennemgår hændelsen og forløbet. 9 Se kap 8. Handlegruppen 24

HVAD SKER DER, HVIS DU SOM MEDARBEJDER BLIVER MISTÆNKT FOR SEKSUELLE OVERGREB PÅ ET BARN ELLER UNG Hvis en medarbejder bliver mistænkt for at overskride et barns grænser og begå seksuelt overgreb, skal den nærmeste leder vurdere om mistanken er åbenbart grundløs. HVIS MISTANKEN VISER SIG AT VÆRE GRUNDLØS Lederen af institutionen indenfor Børne- og Skoleforvaltningen indkalder medarbejderen til et møde og orienterer om mistanken og deres vurdering af sagen. Fagchefen deltager. Der udarbejdes et referat fra mødet. Hvis mistanken mod en medarbejder, ved en nærmere udredning, viser sig at være grundløs, skal der iværksættes en proces med henblik på medarbejderens tilbagevenden til arbejdspladsen. Den øvrige medarbejdergruppe orienteres om henvendelsen. HVIS MISTANKEN IKKE MED SIKKERHED KAN AFVISES Fagchefen kontakter forvaltningschefen for Børne- og Skoleforvaltningen, der er formand for Handlegruppen. I samarbejde vurderes det, om Handlegruppen skal indkaldes for nærmere udredning af mistanken. Politiets team, der arbejder med seksuelle overgreb, kontaktes for en forhåndsvurdering af sagen. Handlegruppen skal samles i løbet af en time. Når Handlegruppen mødes deltager den lokale leder og fagchefen i mødet POLITIANMELDELSE Hvis Handlegruppen i samarbejde med politiet vurderer, at der er grundlag for en politianmeldelse, overdrages sagen til Politiet. Det aftales i samarbejde med politiet, om medarbejderen orienteres fra arbejdsstedet om politianmeldelsen. 25

Sagen kan afsluttes ved: 8. AFSLUTNING AF SAGEN At politidirektøren med baggrund i politiets efterforskning opgiver at rejse tiltale. Det kan gå op til tre måneder, før en sådan afgørelse foreligger At forældrene efter undersøgelsen af sagen udtrykkeligt lader anklagen bortfalde og trækker en eventuel politianmeldelse tilbage At der rejses tiltale med efterfølgende domsfældelse og personalejuridiske konsekvenser Når sagen er afsluttet, iværksættes en procedure, som afhænger af den trufne afgørelse. HVIS SAGEN BORTFALDER: Fagchefen inviterer den tidligere mistænkte og dennes leder til møde, hvor det udtrykkeligt bekræftes, at vedkommende nu ikke mere er anklaget, og at sagen er afsluttet Fagchefen indkalder forældrene til barnet og stedets leder til et møde om barnets fremtid i institutionen, skolen eller klubben Desuden bør fagchefen sørge for, at der etableres et møde mellem den tidligere mistænkte medarbejder og forældrene med henblik på fremtidigt samarbejde Efter afslutningen af en sag vurderer Børne- og Skoleforvaltningen i samarbejde med forældrene om der er behov for særlig bistand til forældrene og/eller barnet eller den unge. Hvis der vurderes at være brug for et videre forløb, udfærdiges en underretning(se kap. 2) til socialforvaltningen. Her vurderer man, i hvilket omfang den ønskede psykologhjælp m.v. kan bevilges. Fagchefen sikrer, at der bliver taget hånd om den tidligere mistænkte medarbejder. Herunder indgås i samarbejde med medarbejderen aftaler om en kontinuerlig kontakt i én periode efter sagens afslutning. TIDEN EFTER SÅDAN FØLGES OP PÅ EN MISTANKE OM OVERGREB. Når en sag er blevet behandlet og afgjort, er det vigtigt at sikre en opfølgning i forhold til de involverede børn, forældre og personale. I Børne- og Skoleforvaltningen er denne langsigtede indsats fagchefens ansvar. Desuden skal forløbet altid evalueres for at opnå den bedst mulige forebyggelse. 26

Opfølgning i forhold til de involverede. FAGCHEFENS OPGAVER Når der er indgivet politianmeldelse i en sag, følger den politiets procedure herfor. Når sagen er afsluttet hos politiet, skal fagchefen fortsat have opmærksomheden rettet mod de involverede. Målet er nu at komme videre. Fagchefen har ansvar for at udarbejde handleplan og strategi for opfølgende forløb for personalet ved At etablere fora, hvor personalet sikres information om sagen. Dette bl.a. for at personalet kan yde den rette omsorg for børnene. At orientere personalet om sagens gang At iværksætte fornøden dialog og bearbejdning At skabe mulighed for, at sagens problemstillinger og forløb kan drøftes i tværfaglige grupper At sikre supervision af personalet Fagchefen skal følge op over for den konkrete forældregruppe ved f.eks. At holde forældremøde med mundtlig orientering At sende orienteringsskrivelser ud efter behov At tilbyde råd og vejledning fra bl.a. PPR At fortælle om mulighed for støtte efter Lov om Social Service OPSAMLING OG EVALUERING Handlegruppen sikrer, at såvel processen som den konkrete hændelse evalueres. Dette sker bl.a. ved, at de involverede får mulighed for at kommentere forløbet, samt en konkret intern opsamling af erfaringerne. Med udgangspunkt i erfaringerne fra processen vurderer Handlegruppen, om det skal give anledning til at ændre i denne vejledning. 27

9. INFORMATION HANDLEGRUPPEN I BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN I VESTHIMMERLANDS KOMMUNE: Chef for Børne- og skoleforvaltningen Tlf. 9966 7201 Områdechef - dagtilbud - skole Leder af konsulentgruppen Konsulentgruppen FTR DLF Nærmeste leder HR Proceskonsulent som tovholder/sekretær Tlf. 9966 7203 Tlf. 9966 7254 Tlf. 9966 7204 Tlf. 9966 7225 Tlf. 9862 5001 I børnehaven/ skolen Personalekonsulent Tlf. 9966 7204 eller Tlf. 9966 7248 Henvender sig til politiet for forhåndsvurdering af sagen Aalborg Politi Tlf. 9630 1448 HANDLEGRUPPENS ROLLE På det første møde i gruppen aftales følgende: Sagens særlige karakter belyses Hvem har ansvaret for kommunikationen til de centrale og decentrale led Hvilke opgaver skal udføres. Procesplan, referater, tidslinjer og kontakt til øvrige instanser Afklaring af roller i gruppen. Den lokale leders opgaver afhænger eksempelvis af involvering i institutionen og sagen Henvendelse til politiet for vejledning INFORMATIONSNIVEAUER Når en mistanke ikke afvises som åbenbar grundløs, skal alle berørte parter i institutionen have en orientering. Fagchefen skal sikre, at alle implicerede forældre bliver informeret. Fagchefen skal også orientere om, at der er rettet en mistanke mod personalet for at have begået overgreb mod et barn, at sagen er ved at blive undersøgt, og at Børne- og Skoleforvaltningen og politiet er inddraget 28

Alle berørte parter som personale og forældre skal have en orientering 10 om: At der er en hændelse, en mistanke eller en viden At der er foretaget en politianmeldelse Hvordan Børne- og Skoleforvaltningen er/vil håndtere sagen Muligheder for støtte og rådgivning til de involverede PERSONALET I INSTITIONEN ORIENTERES Fagchefen sikrer, at alle orienteres om, at personalet har personlig tavshedspligt. Sagen kan ikke diskuteres med nogen udenfor personalegruppen FORÆLDRE ORIENTERES Efter aftale med politiet skal forældre og eventuelt forældre på steder, hvor den mistænkte tidligere har være ansat orienteres. Dette overvejes i samråd med handlegruppen. Fagchefen deltager altid i orienteringen et forældremøde og har fokus på følgende: Den konkrete mistanke (under hensynstagen til tavshedspligten) At Børne- og skoleforvaltningens ansvar og opgaver i denne typer sager tages meget alvorligt. Orientering om tavshedspligten og hvad det betyder for forældrenes viden Erfaringer med forældres eventuelle utryghed ved at sende deres børn i institutioner samt bekymringer for børnenes og de unges reaktioner At forældrene kan henvende sig til stedets leder eller fagchefen hvis de har konkrete klager og/eller observationer Forvaltningen orienteres internt Mediekommunikationen forberedes 10 Af offentlighedsloven 27, der omhandler offentligt ansattes tavshedspligt, fremgår det, at der ikke må udleveres fortrolige oplysninger til private (dvs. bl.a. forældre) 29

LINKS -Seksuelle overgreb mod børn i en daginstitution -Seksuelle overgreb og fysisk / psykisk vold. Inspirationskatalog til udarbejdelse af et skriftligt kommunalt beredskab. Kan hentes på www.sisi-boern.dk -Forebyggelse af seksuelle overgreb. En værktøjskasse for professionelle, der arbejder med børn med handicap. -Hvad er et seksuelt overgreb? Kan hentes på www.forebygovergreb.dk Hvordan takler du seksuelle overgreb? På www.retsinformation.dk kan hentes følgende lovstof på området: -LBK nr. 1365 af 07/12/2007 -Bekendtgørelse af forvaltningsloven -Tavshedspligt -Straffeloven LBK nr. 1260 af 23. oktober 2007 -Hvornår skal signalerne tages alvorligt -Reager i tide -Eksempler på underretninger -Barnets reform Kan hentes på Ankestyrelsens hjemmeside www.ast-tagsignalernealvorligt.dk -Seksuelle overgreb mod børn og unge en antologi om forebyggelse og handling Kan hentes på www.akf.dk/udgivelser(2006/pdf/seksuelle_overgreb_mod_boern.pdf/ -Hvad er et seksuelt overgreb? Kan læses på www.loftsloret.dk -Handleplan for sager om seksuelle overgreb i daginstitutioner -Når mistanken opstår om handlemuligheder i overgrebssager www.bupl.dk Danmarks Lærerforenings publikationer om overgreb mod børn www.dlf.org Projekt Janus Tilbyder rådgivning af professionelle og ambulant behandling til drenge og piger i alderen 12-18 år med seksuelt krænkende adfærd. www.projekt-janus.dk SISO Videnscenter for sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn har oprettet en telefonlinje, hvor alle der arbejder med børn og unge, kan få konsulentbistand i sager om seksuelle overgreb. 30

Tlf. 2077 1120 www.siso-boern.dk www.servicestyrelsen.dk LÆS MERE LITTERATUR Aarhus Kommune: -Respekt for grænser vejledning -Respekt for grænser 0-6 år -Respekt for grænser 7-12 år -Respekt for grænser 13-18 år 31

11. LOVGIVNINGEN. Straffeloven kap. 24 24. KAPITEL FORBRYDELSER MOD KØNSSÆDELIGHEDEN 216. Den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold, straffes for voldtægt med fængsel indtil 8 år. Med vold sidestilles hensættelse i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særlig farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder. 217. Den, som skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. 260, end vold eller trussel om vold, straffes med fængsel indtil 4 år. 218. Den, der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retardering skaffer sig samleje uden for ægteskab med den pågældende, straffes med fængsel indtil 4 år. Stk. 2. Den, der skaffer sig samleje uden for ægteskab med en person, der befinder sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen, straffes med fængsel indtil 4 år, medmindre forholdet er omfattet af 216. 219. Den, der er ansat eller tilsynsførende ved fængsel, forsorgshjem, børne- eller ungdomshjem, hospital for sindslidende, institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller lignende institution, og som har samleje med nogen, der er optaget i institutionen, straffes med fængsel indtil 4 år. 220. Den, som ved groft misbrug af en persons tjenstlige eller økonomiske afhængighed skaffer sig samleje uden for ægteskab med den pågældende, straffes med fængsel indtil 1 år eller, såfremt forholdet er begået over for en person under 21 år, med fængsel indtil 3 år. 222. Den, som har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil 8 år. Stk. 2. Har barnet været under 12 år, eller har gerningsmanden skaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trusler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år. Stk. 3. Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 og stk. 2, 1. led, skal det indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har skaffet sig samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed. 32

223. Den, som har samleje med en person under 18 år, der er den skyldiges adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse, straffes med fængsel indtil 4 år. Stk. 2. Med samme straf anses den, som under groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje. 223 a. Den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje med en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. 224. Bestemmelserne i 216-223 a finder tilsvarende anvendelse med hensyn til anden kønslig omgængelse end samleje. 225. Bestemmelserne i 216-220 og 222-223 a finder tilsvarende anvendelse med hensyn til kønslig omgængelse med en person af samme køn. 226. Har i de tilfælde, hvor efter foranstående bestemmelser gerningens strafbarhed afhænger af den krænkede persons fra det normale afvigende åndelige eller legemlige tilstand eller af personens alder, gerningsmanden handlet uden kendskab til pågældendes tilstand eller alder, og handlingen af denne grund ikke kan tilregnes ham som forsætlig, bliver, hvis han dog har handlet uagtsomt, en forholdsmæssig mindre straf at anvende. 230. Den, der optager utugtige fotografier, film eller lignende af en person under 18 år med forsæt til at sælge eller på anden måde at udbrede materialet, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om optagelser af mere systematisk eller organiseret karakter. 226 finder tilsvarende anvendelse. 232. Den, som ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig forargelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år. 233. Den, som opfordrer eller indbyder til utugt eller stiller usædelig levevis til skue på en måde, der er egnet til at forulempe andre eller vække offentlig forargelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. 234. Den, som sælger utugtige billeder eller genstande til en person under 16 år, straffes med bøde. 235. Den, som udbreder utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende 33

omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af mere systematisk eller organiseret karakter. Stk. 2. Den, som besidder eller mod vederlag eller gennem internettet eller et lignende system til spredning af information gør sig bekendt med utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 omfatter ikke besiddelse af utugtige billeder af en person, der er fyldt 15 år, hvis den pågældende har givet sit samtykke til besiddelsen. 235 a. Den, der rekrutterer eller i øvrigt medvirker til, eller som udnytter, at en person under 18 år deltager i en forestilling med utugtig optræden, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særlig skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særlig skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om forestillinger af mere systematisk eller organiseret karakter. Stk. 2. Den, der som tilskuer overværer en forestilling som nævnt i stk. 1 med deltagelse af en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. 34