h:\web\tilknyttede_filer\2001_03_05\tilrettet_2001_03_05_byggetekniske_standarder.doc

h:\web\tilknyttede_filer\2001_03_05\tilrettet_2001_03_05_byggetekniske_standarder.doc

Telefon- og adresseliste på kommunale afdelinger, der ofte er involverede i byggeprocessen. Adresser pr. 01.06. 2000. Telefon Telefax Byggeri, Frodesgade 30, 6700 Esbjerg 76161420 76161430 - Anlæg, drift, energi, vedligehold Byggeri & Miljø, Torvegade 74, 6700 Esbjerg 76161328 76161320 - Byplan, Bygningsinspektorat, Miljø, Teknikbutik Teknik, Frodesgade 30, 6700 Esbjerg 76161542 76161561 - Vej & Park, Skov og Kirkegård. Borgmesterens Afdeling, Rådhuset, Torvegade 74, 76161003 76161617 6700 Esbjerg - Byrådssekretariat, Juridiske konsulenter Økonomi & Betaling, Rådhuset, Torvegade 74, 76161065 76161069 6700 Esbjerg Kommuneplan, Rådhuset, Torvegade 74, 6700 Esbjerg 76161031 76161617 Personale & Udvikling, Rådhuset, Torvegade 74, 6700 Esbjerg 76161251 76161259 - Rådhusafdelingen, indkøb, edb. Borgerservice, Torvegade 74, 6700 Esbjerg 76163767 76163799 - Stab, Helse & Ældre, Boligafdeling Arbejdsmarkedsafdelingen, Jagtvej 35, 6705 Esbjerg Ø 76105100 75457963 Børn & Kultur, Torvegade 74, 6700 Esbjerg 76161802 76161808 -Stab, Kultur & fritid, Skoler, Dagpasning Beredskabsforvaltningen, Gl. Vardevej 97, 6700 Esbjerg 75180266 75180446 Forsyningen, Ravnevej 10, 6705 Esbjerg Ø 76142414 76142511 Sydvest Energi A/S, Ravnevej 12, 6705 Esbjerg Ø 76148700 76148779 Levnedsmiddelkontrollen, Høgevej 25, 6705 Esbjerg Ø 75140522 75140759 Kommunernes Revisionsafdeling, Storegade 33, 2.sal 75125844 75125706 6701 Esbjerg Bygnings- & Byplanudvalgsformand, Torvegade 74, 76161498 76121092 6700 Esbjerg 76161319 Byggetekniske Standarder kan ses på Esbjerg Kommunes hjemmeside på internettet - adresse: www.esbjergkommune.dk/ under By, Bolig og erhverv/byggeri/kommunale Byggerier. Tilbage 2

BYGGETEKNISKE STANDARDER for nybyggeri, om- og tilbygninger. Forord. Baggrund: Det er et politisk mål, at der skal gælde en ensartet standard for kommunalt byggeri. Standarden er defineret som en rettesnor for valg af kvalitet, materialer, funktion, økonomi, udførelse, levetid osv. Den er endvidere et udtryk for den politiske holdning til energi, økologi, miljø og genbrug i forbindelse med kommunalt byggeri. Det er desuden Byggeris mål, at fælles viden og byggeerfaringer samles i en standard. Gyldighedsområde: Standarderne er et supplement til den gældende byggelovgivning, normer m.m. De skal anvendes på alt kommunalt byggeri undtagen tekniske produktionsanlæg, -varmeværker, vandværker og lignende. Alle, der projekterer og rådgiver om kommunalt finansieret byggeri, skal overholde de byggetekniske standarder. De må kun fraviges, hvis der redegøres for konsekvenserne og efter aftale med Byggeri. Systemets opbygning: 1. En standard på en A4 side for afgrænsede områder. (Definitioner, lovgrundlag, teknik, funktion m.m.) 2. Erfaringer, - baseret på råd og erfaringer fra interne og eksterne fagfolk og brugere i kommunen. 3. Checkliste, - der på listeform viser, hvilke krav og ønsker, der stilles til en bestemt opgave. Ajourføring: Systemet er en database, der løbende ajourføres af Byggeris teknikere og eksterne bidragydere. August 2000. Tilbage 3

BYGGETEKNISKE STANDARDER FOR NYBYGGERI OG OM- & TILBYGNING. INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Grundudnyttelse. Almene krav. 2. Højde- og afstandsforhold: Almene krav. 3. Bygningsindretning: Almene krav. Erfaringsliste: 3.1. Kældre, ingeniørgange. 3.2. Handicapkrav. 3.3. Ældreboliger. Checkliste: Børneinstitutioner. 4. Konstruktioner: Almene krav. Erfaringsliste: 4.1. Fundamenter, kældre m.m. 4.2. Betonkonstruktioner. 4.3. Facader, murværk. 4.4. Vinduer, glaspartier, døre. 4.5. Tage. 5. Materialer: Almene krav. 6. Brand: Almene krav. Erfaringsliste: 6.1. Branddøre m.m. 6.2. Sprinklerrum m.m. 7. Fugtisolering: Almene krav. 8. Varmeisolering: Almene krav. 9. Installationer: Almene krav. Erfaringsliste: 9.1. Varme- og varmtvandsanlæg. 9.2. Vand. 9.3. El-installationer. 9.4. Gas. 9.5. Automatik. 10. Ventilation. Tilbage 4

Almene krav. Erfaringsliste: 10.1. Valg. af ventilationssystem. 10.2. Placering, komponenter m.m. 10.3. Specielle anlæg. Referencer. 11. CTS: Almene krav. Erfaringsliste: 11.1. CTS installation. 12. Indeklima: Almene krav. Erfaringsliste: 12.1. Termisk komfort. 13. Energiforbrug: Almene krav. 14. Svømmebade: Almene krav. Erfaringsliste: 14.1. Checkliste. 15. Miljø: Almene krav. 16. Levetid: Almene krav. 17. Frialrealer: Almene krav. Erfaringsliste: 17.1. Eksisterende bevoksning. 17.2. Jordarbejde. 17.3. Plantning. 17.4. Græsarealer. 17.5. Faste belægninger, færdselsarealer. 17.6. Bænke, legegrej og hegn. 17.7. Dræn. 17.8. Vedligeholdelse, aflevering, udbedring. 17.9. Parkbelysning. 17.10. Overkørsel over fortov m.m. 18. Forsyning. Almene krav. 19. Økologi: Almene krav. Tilbage 5

1. GRUNDUDNYTTELSE. ALMENE KRAV: Standard: Undtagelse: Erfaringer: Der skal reserveres og anlægges friarealer til opnåelse af tilfredsstillende fælles opholdsarealer for beboerne eller de ansatte i bygningen, parkeringsmuligheder, adgangs- og tilkørselsforhold og redningsmuligheder for brandvæsenet. Bestemmelserne finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt. Med lokalplaner kan Byrådet fastsætte bindende bestemmelser om anvendelse og bebyggelse for de enkelte arealer i kommunen. En lokalplan tinglyses på de ejendomme den omfatter. Den kan begrænse og præcisere de muligheder for anvendelse og bebyggelse, som kommuneplanens rammer angiver. Vej & Park har udarbejdet et erfaringsmateriale om friarealer. Desuden har Byggeri en række standardønsker. Se standard nr. 17. Friarealer. Love m.m.: BR 95. Kap. 2 - Grundens udnyttelse. Lokalplaner. Byplanvedtægter. Kommuneplan. Fredningsbestemmelser. Oldtidsminder. Forurenede grunde. Tilbage 6

2. HØJDE- OG AFSTANDSFORHOLD. ALMENE KRAV: Standard: Lokalplaner eller byplanvedtægter fastlægger bestemmelserne om højde- og afstandsforhold. Disse findes i Byggeri & Miljø, Rådhuset. Ellers gælder bestemmelserne i BR.95. Love m.m.: BR95. Kap.3. Lokalplaner. Byplanvedtægter. Tilbage 7

3. BYGNINGSINDRETNING. ALMENE KRAV. Standard: Erfaringer: Bygninger skal udformes og indrettes på en sådan måde, at der under hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til sikkerhed, sundhed og funktion. Kravene gælder både beboelsesbygninger og andre bygninger. For fælles adgangsveje gælder en række krav om adgang fra det fri, - ramper, - elevatorer, - garage og trapper. Mindstekrav til rumhøjde, rumindhold, dørbredder, koter, lysforhold osv., er fastlagt så beboelser kan bruges til de beregnede formål. Tilsvarende krav er stillet til arbejdspladser, spiserum, toiletrum, omklædningsrum m.m. Byggeri har en lang række erfaringer for indretning af institutioner og beboelser, f.eks. kældre, gange, døre, gulve, vægge, lofter og tekniske installationer. Love m.m.: BR 95. Arbejdsmiljø. Værktøjskasse til FN s standardregler. Det Centrale Handicapråd. ERFARINGSLISTE: 3.1. Tilbage 8

Bygningsindretning: Kældre, ingeniørgange m.m. 1. Indeholder byggeriet ikke kælder, skal der mindst udføres krybekælder under fællesgange af hensyn til fremføring af hovedledninger i bygningen. Krav til sikringsrum skal altid tilgodeses. Der er ingen generelle krav til sikringsrum p.t. I skoler skal der udføres kælder/krybekælder under hjemkundskab, naturfag samt sløjd- og motorlærelokaler. (BR Kap. 12.1. Installationer generelt). 2. I ingeniørgange og krybekældre skal det tilgodeses, at der også efter installation af rør og kanaler er god plads til at foretage service og vedligeholdelse. (BR Kap. 12.1. Installationer generelt). Der skal tages hensyn til flugtveje. Den maksimale afstand mellem nødudgange, fra ingeniørgange til det fri må højst være 50 meter. 3. Kælderrum, der benyttes til teknikrum, depoter eller arbejdsrum, skal udføres med ventilation. Hvis der udføres naturlig ventilation gennem rist i kældervæg eller aftræksrør, skal det sikres, at der ikke kan trænge vand ind i kælderen. Kravet gælder også ingeniørgange. 4. Ind- og udvendige kældertrapper skal afskærmes, så der ikke kan ske nedstyrtningsulykker. 5. Fugt i kældre, ingeniørgange og kanaler skal undgås. Derfor skal det inden byggeriet påbegyndes undersøges om grundvandet står så højt, at det kan give problemer. Der skal eventuelt udføres dræn for, at beskytte bygninger mod fugt. Generelt skal der altid være fald i terræn og belægning bort fra bygninger. 6. I bygninger med kældre, ingeniørgange m.m. skal det undersøges om, der skal foretages isolering af ydervæggene mod jord. ERFARINGSLISTE: 3.2. Tilbage 9

Bygningsindretning: Handicapkrav. Alment: Handicaprådet i Esbjerg (Borgerservice, Rådhuset) arbejder sammen med Esbjerg Kommune om at få de optimale løsninger m.h.t. boligforhold og trafikale forhold. Handicaprådet henviser bl.a. til DS-Håndbog 105: Udearealer for alle. Egnet byggeri for ældre og handicappede. (Ribe Amts hjælpemiddelcentral). BR 1995 - Om tilgængelighedskravene. Udg. Center for ligebehandling af handicappede. 1. Det er vigtigt, at der i enhver byggesag foretages en analyse af, hvor der kan opstå problemer for handicappede. 2. For bevægelseshæmmede skal adgangsforhold tilgodeses. Det gælder: dørbredder, åbne/lukkesystemer, dørtrin, trapper, terrænspring, kantsten m.m. 3. Ved indretning af rum skal der beregnes plads til hjælpemidler og nødvendig arbejdsplads til hjælpepersonale. I plejehjem o.lign. hvor der er hospitalssenge skal dørhullerne være 12 M. 4. Betjeningsvenlighed skal være et nøgleord ved valg af udstyr til køkken, bad og toilet. F.eks. et-grebs blandingsbatterier, lukkede toiletpapirholdere m.m. 5. Der skal udvises særlig opmærksomhed ved belysning af trapper og andre forhindringer af hensyn til svagtseende. 6. Sikkerhed mod fald og nedstyrtning skal etableres ved rækværk, gribevenlige håndlister, skridsikre belægninger osv. 7. Esbjerg Kommunes regelsæt for indretning af Lette og Tunge ældreboliger indeholder vejledninger, der kan benyttes til løsning af handicapproblemer. Regelsættet findes i Byggeris afdelinger. ERFARINGSLISTE: 3.3. Tilbage 10

Bygningsindretning: Ældreboliger. 1. Ved opførelse af ældreboliger skal Esbjerg Kommunes regelsæt for indretning af Lette og Tunge ældreboliger respekteres. 2. Regelsættene tilgodeser ældreboligernes beboere samt Arbejdstilsynets Arbejdsmiljøkrav. 3. Regelsættene findes i Byggeris Projektafdeling. 3.4. Checkliste over vigtige punkter, der bør medtages ved bygning af børneinstitutioner. Tilbage 11

1. Allergivenligt byggeri. 1.1. Krav: Relativ fugtighedsprocent under 45 så husstøvmider ikke kan trives. Hvert rum skal kunne ventileres enten ved mekanisk ventilation eller aftræk gennem tag eller vægventiler. Regnvand, tagvand skal ledes bort fra bygninger. Effektive tagrender monteres. Terrænfald bort fra bygningen. Facader holdes tørre med et passende tagudhæng og effektive sålbænke med fald. Fugt fra grundvand skal undgås. Der lægges eventuelt omfangsdræn. Fugt fjernes fra fugtkilder: emhætte, tørretumbler, opvaskemaskine, tørreskab, garderober m.m. Vær opmærksom på, at plantearangementer kan være fugtkilder og grobund for skimmelsvampe. 1.2. Krav til materialer skal opfyldes m.h.t. afgasning. Der kan f.eks. vælges plastvinduer frem for imprægnerede og malede vinduer. Forlang dokumentation for afgasningstiden, når der vælges materialer og nye produkter. Det gælder også inventaret. l.3. l.4. Krav til overflader og dermed rengøringsvenlighed (lille loddenfaktor og reolindex). Bygningen skal have velisolerede overflader, ydervægge og effektive varmekilder, som kan hindre kondens og mug på kolde overflader. Specielt skal store kolde glasflader undgås, hvor der skal være termisk komfort. Der kan kompenseres herfor med lave U-værdier på ruderne. 1.5. God almen ventilation, hvor recirkulation undgås af hensyn til luftkvaliteten. Der vælges effektive filtre og friskluftindtag placeres så højt over terræn, at jordforurening og trafikos hindres. Hvis der indrettes særskilte rygerum, skal der udføres effektivt ventilationsanlæg, da røg er skadeligt for allergikere og andre. 2. Placering af bygning og indretning koordineres så flg. bliver optimalt. 2.1. Indgange fra vest og sydvest beskyttes med udvendig vindfang, så træk undgås. Checkliste over vigtige punkter, der bør medtages ved bygning af børneinstitutioner. Tilbage 12

2.2. Der tilstræbes så meget lys i bygningen gennem vinduer som muligt, da et højt niveau - både dagslys og kunstigt lys - har en positiv psykologisk effekt. Derfor bør der også vælges lyse farver frem for mørke. 2.3. Varmetilskud fra solen gennem vinduer er godt om vinteren. Men bygningen skal indrettes, så der ikke bliver problemer med overskudsvarme gennem store glaspartier. Høje rumtemperaturer sænker den relative fugtighedsprocent om vinteren. Befugtning/køling tillades generelt ikke. Temperaturen kan reguleres ved valg af udhæng, glas, gardiner, persienner, skodder, udvendig beplantning m.m. 2.4. Der skal tages højde for fremtidige udvidelsesmuligheder - barnevognsrum, liggestuer m.m. (Beplantning, indkørsler, udelys, brønde). 2.5. Miljø - vand. Klart regnvand opsamles og nyttiggøres på grunden eller i bygningen, hvis hygiejniske, sikkerhedsmæssige eller økonomiske årsager ikke hindrer det. Der må ikke anvendes miljøskadelige materialer til drift og vedligehold af bygningen, hverken indvendig eller udvendig. Gælder også for grund og legeredskaber. 3. Lydforhold. 3.1. Når man opprioriterer rustikke og rengøringsvenlige lofter, vægge og gulve, kan det resultere i dårlige lydforhold. (Efterklangstid). Kravet er derfor, at problemet skal løses på tegnebordet. Børn støjer. Det er for sent, for dyrt og forkert at løse problemet, når bygningen tages i brug. 3.2. Større ventilationsanlæg skal lyddæmpes. Mindre vægventilatorer skal vælges med lavt støjniveau - placeres evt. uden for huset. 3.3. Støjdæmpning med almindelige mineraluldsplader og lignende skal undgås af hensyn til fiberforureningen. Kontakt en støjekspert så den rigtige løsning findes første gang. 4. Ventilation. 4.1. Der skal udføres effektiv almen ventilation. Checkliste over vigtige punkter, der bør medtages ved bygning af børneinstitutioner. Der skal generelt være punktudsugning fra alle fugtkilder. Tilbage 13

Desuden fra garderober med fugtigt tøj og toiletter/puslerum af hensyn til dunsterne. 4.2. Alle rum forsynes med åndehuller, så der er mulighed for naturlig basisventilation. Krav svarende til boliger. 4.3. Naturlig ventilation bør anvendes i sekundære rum. 5. Varmesystemer. 5.1. I større baderum kan der anvendes gulvvarme, udført med tæringsfri varmerør. I toiletter/puslerum for 0-6 årige skal der være gulvvarme. 5.2. Vælges der gulvvarme i større områder skal materialevalg, sektionering og styring aftales med bygherren. 5.3. Omslutningsvarme (varmepaneler som fodlister) kan med fordel anvendes i rum med mange kolde flader uden radiatorer. Indbyggede radiatorer skal undgås, da de ofte virker som opvarmede skraldespande, fordi de ikke kan rengøres. Radiatorer skal være rengøringsvenlige. 6. Installationer m.m. 6.1. Etgrebsblandingsbatterier til håndvaske er betjeningsvenlige og vandbesparende. Batterier med 5 års drypgaranti anvendes. 6.2. Toiletter med lille vandskyl monteres. (Kan regnvand anvendes som supplement? Overvejes især ved nybyggeri). 6.3. Lavenergi - køl, frys og belysning. Begrænser tilskudsvarmen i små rum. Der anvendes A-mærkede produkter. 6.4. Måtter og riste ved indgangsdøre er en stor fordel m.h.t. rengøring. 7. Diverse. 7.1. Gulvbelægninger ved drengetoilettter og urinaler skal være meget rengøringsvenlige uden fuger og samlinger. 4. Konstruktioner. ALMENE KRAV: Tilbage 14

Standard: Undtagelser: Erfaringer: Byggearbejder skal udføres af gode og til formålet velegnede materialer og på en teknisk og håndværksmæssig forsvarlig måde, så der opnås tilfredsstillende forhold i sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. Kravene er gældende for både midlertidige og permanente konstruktioner. Kravene anses for opfyldt, når konstruktionerne dimensioneres og udføres på grundlag af Dansk Ingeniørforenings normer for bygningskonstruktioner. Der kan afviges fra normerne, når det kan dokumenteres, at afvigelsen er forsvarlig. Byggeri har udarbejdet en erfaringsliste hvor bestemte konstruktioner og materialer foretrækkes for at få den optimale økonomi, vedligeholdelse og funktion. F.eks. over materialer og konstruktioner, der er egnet til vestjysk klima ved Vesterhavet. Love m.m.: BR 95 Materialegodkendelser. DIF - normer. Byg-Erfa-blade. ERFARINGSLISTE: 4.1. Fundamenter, kældre m.m. Esbjerg Kommune har adskillige eksempler på fugtige kældre. Tilbage 15

Det skyldes, at man enten ikke har undersøgt jordbundsforholdenne ordentligt eller ikke har garderet sig mod grundvandet. Jordbundsforholdene er meget varierende i Esbjerg Kommune. Der er bæredygtig jord fra tidligere istider. I den østlige bydel er der ler og mange opfyldte teglværksgrave. Der er smeltevandsaflejringer og gamle sandklitter. Desuden er der adskillige gamle lossepladser, opfyldte områder og efterladenskaber fra 2. Verdenskrig. Derfor anbefales det altid at foretage jordbundsundersøgelser og bestemmelse af grundvandsspejlet og afvandingsforholdene inden kældre og fundamenter projekteres. ERFARINGSLISTE: 4.2. Betonkonstruktioner. Det dækkende betonlag på udendørs betonkonstruktioner skal være tilstrækkelig til at beskytte armeringen. Tilbage 16

Betonkonstruktioner i facader skal udføres, så de ikke danner kuldebroer. Det kan være facadeelementer eller indmurede bjælker og søjler. Betontrapper skal via armeringen være forankret til fundamentet. Der skal på udendørs trapper være fald på trinene, så regnvand kan løbe af. Betonstøttevægge og -mure skal dimensioneres, så de kan optage jordtrykket og den bevægelige last. Der er flere vægge, der med tiden er presset ud af lod på grund af jordtrykket. Det kan evt. overvejes at opføre større støttevægge med hældning ind mod jorden i toppen. Betonkonstruktioner skal generelt udføres uden støbeskel. Ved støbning af vandtætte konstruktioner skal det dokumenteres overfor bygherren, hvordan tætheden opnås. Sker det ved betonkvaliteten, ved indstøbning af membraner eller en overfladebehandling? Svømmebadskonstruktioner skal udføres under særlig kvalitetskontrol, da bygherren ønsker konstruktioner med lang levetid og små vedligeholdelsesomkostninger. Det er særligt vigtigt at få aftalt dilatationsmuligheder og beskyttelse af den indstøbte armering. ERFARINGSLISTE: 4.3. Konstruktioner: Facader, murværk. Alment: Ved projektering af facader skal det altid kontrolleres, om der iflg. en lokalplan eller andre bestemmelser er særlige krav til udformning og materialer. Tilbage 17

1. Sokler skal være hævet mindst 15 cm over terræn, så facaden ikke dækkes med jord. 2. Lange murede facader skal forsynes med dilatationsfuger for hver 6. meter, så temperatur- og fugtbevægelser kan foregå uden, at der opstår svækkende revnedannelser. Ved placering af dilatationsfuger i murværk, skal der tages hensyn til de øvrige konstruktionsdeles dilatationsmuligheder. 3. Facadefugning skal udføres med trykket skrabefuge. Tilbageliggende fuger må ikke forekomme. Fuger omkring udvendige døre og vinduer skal være af cementmørtel, hvis andet ikke er aftalt. 3. 1. Murkroner, der er ubeskyttede mod regn, må ikke forekomme. Synlige betondragere i facader skal overfladebehandles, hvis de konstant er udsat for fugt. 3.2. Murbindere skal være af rustfrit stål. 4. Indmurede tagnedløb må ikke forekomme. 5. Fugtbeskyttelse af overliggere med armering og jerndragere skal udføres med effektive indmurede membraner (asfaltpap, zink eller lign.). 6. Ydervægge skal isoleres i h.t. normerne. Det skal altid sikres, at der er isolering i facader bag radiatorer. 7. Sålbænke må ikke udføres som murede sålbænke. De skal udføres i min. 2 cm. tykke skifer- eller granitmaterialer. Sålbænken skal være 10 cm længere end vinduets bredde og drypkanten skal være min. 3 cm fra murfladen. Der skal være rigeligt fald udad (min. 1:4). 8. Bortset fra tagnedløb og udvendig belysning må der som hovedregel, ikke trækkes synlige kabler og rør på udvendige facader. ERFARINGSLISTE: 4.3. Konstruktioner: Facader, murværk. 9. Placering af udvendige kabel- og sikringsskabe, flaskegasanlæg, affaldsspande osv. skal altid aftales med Byggeri. 10. Beplantning op ad eller tæt på facader må kun ske efter aftale med Byggeri og Vej- og Parkafdelingen. Tilbage 18

11. Solafskærmning. Det skal generelt tilstræbes at undgå udvendig solafskærmning. Ved udformning af bygninger og facader skal det sikres, at varmetilskud fra solen ikke medfører dårligt indeklima. Til gengæld bør tilskudsvarmen kunne nyttiggøres i varmesæsonen. Et brugbart alternativ er specialruder med dæmpning. Der bør ikke være kontorer og klasseværelser bag sydvendte vinduer medmindre termisk komfort dokumenteres. 12. Facader i svømmebade og haller skal som hovedregel udføres uden glaspartier af hensyn til indeklimastyringen. ERFARINGSLISTE: 4.4. Konstruktioner: Vinduer, glaspartier, døre. Alment: Ved projektering af døre og vinduer skal det altid kontrolleres, om der ifølge en lokalplan eller andre bestemmelser, er særlige krav til udformning og materialer. Tilsvarende skal krav om redningsåbninger, flugtveje og handicapfaciliteter kontrolleres og opfyldes. Der skal altid udarbejdes en vedligeholdelsesinstruks for Tilbage 19

1. Vinduer. vinduer og døre inkl. komponentdata med glastyper, U-værdier m.m. 1.1. Kvalitet i materialevalg og behandling skal udelukke forrådnelse i et langt åremål. Vindues- og dørleverandører skal være tilsluttet DVC-ordningen - tidligere benævnt DVK. Kravet kan fraviges efter aftale, hvis det kan dokumenteres, at trækvalitet, imprægnering, profiler, beslag, tætningslister og monteringen svarer til DVC-kravene. Imprægneringen skal være så miljøvenlig som muligt uden generende afgasning. 1.2. Der bør være så få oplukkelige vinduer som muligt. Men krav til ventilation og flugtveje skal altid overholdes. 1.3. Som standard anvendes 2-lags energiruder i vinduer. U-værdien må gerne være bedre end BR95 kravet, hvis produktudviklingen gør det økonomisk muligt at anvende ruder med lavere U-værdi. I rum med særlige komfortkrav, f.eks. tandklinikker, skal ruderne have U-værdi under 1 ved arbejdspladser. 1.4. Glaspartiers størrelse skal begrænses af hensyn til udskiftningsøkonomien, især hvor partierne støder op til legearealer eller områder med stor hærværksrisiko. Det skal undersøges om der er krav til sikkerhedsglas i disse tilfælde. Lamineret glas kan være et godt alternativ. 1.5. Der ønskes ikke udført glaspartier i lavere højde end 60 cm til gulv. Det medfører, at det altid er muligt at placere en radiator på en isoleret brystning eller ydervæg. 1.6. Hvis der udføres vinduesbundstykker, skal de udføres så varmen fra radiatorer uhindret kan stige op foran vinduerne. ERFARINGSLISTE: 4.4. Konstruktioner: Vinduer. glaspartier, døre. 1.7. Oplukkelige vinduer skal være forsvarligt hængslede. Rammerne må ikke være for brede. De skal forsynes med friktionsbeslag. Beslag og hængsler skal være solide og vejrbestandige. Blankt materiale til pudsning er upraktisk og ønskes derfor ikke. Rammer skal være udadgående i trævinduer. Tilbage 20

1.8. Glaslister skal placeres udvendigt, fastskruet med rustfrie skruer. Bundglaslister skal udføres i aluminium. Der må ikke anvendes silicone til fastgørelse af glaslister. 1.9. Tætningslister mellem karm og ramme må ikke nappe. De skal fastgøres tilstrækkeligt og være placeret rigtigt. l.10. Varmetilskud fra vinduespartier kan give store indeklimaproblemer i kontorer og andre arbejdsrum. Derfor skal den projekterende altid tage højde for dette så tidligt som muligt i projekteringsfasen. 1.11. Ovenlysskakter kan give mærkbar kuldenedfald. For at reducere dette kan der monteres et ekstra glaslag (sikkerhedsglas) i plan med loftet. Hvis der anvendes isolerende plastplader skal det vurderes om dagslyset reduceres for meget. Hvis ovenlyset indgår i bygningens brandventilationssystem skal ekstra inddækning aftales med brandmyndigheden. Ovenlys kan i byggeri med vandrette tage udføres oplukkelige som et supplement til naturlig ventilation i varme lokaler (kontorer og EDB-rum). Ovenlyskarme skal være hævet over taget så indtrængning af regn og smeltevand undgås. Karmen skal være isoleret. Det skal undersøges om større ovenlyspartier skal udføres med sikkerhedsglas eller solafskærmning. 1.12. Der er særlige krav til vinduer i bygningsvinkler. (BR 95, kap.6. 6.4.3. stk. 11. Sikring mod brandsmitte). 1.13. Glas (se 2.18 under døre). 2. Døre. 2.1. Alle relevante brandkrav til døre er beskrevet under 6. BRAND. ERFARINGSLISTE: 4.4. Konstruktioner: Vinduer, glaspartier, døre. 2.2. Døre og karme skal opfylde samme krav til styrke og holdbarhed som vinduer. Kvalitet DVC. 2.3. Der etableres vindfang ved alle udvendige døre fra gange m.m., der benyttes om vinteren. Af hensyn til kørestolsbrugere skal vindfang ved hovedindgange udføres i min. størrelse 220 x 130 cm lysningsåbning. Tilbage 21

2.4. Udvendige døres skal udføres, så der er tilstrækkelig luft til, at døren kan åbne både sommer og vinter. Der skal tages hensyn til, at materialer arbejder. 2.5. Der skal monteres anslagsskinner og dørstop for at beskytte døre mod vridninger. Dørstop skal være solide standardprodukter, som kan udskiftes af driftspersonalet. 2.6. Døre skal monteres med hængsler, der kan bære dørens vægt. Hængsler skal kunne smøres via smørehuller. 2.7. Dørpumper på udvendige døre skal dimensioneres, så de kan lukke uanset vind. Der skal monteres dørpumper med lukkeforsinkelse, hvor mindre børn og kørestole skal passere. Gulvdørpumper må ikke anvendes. 2.8. Se under afsnit 6.1. Brand, branddøre m.m. 2.9. Der må ikke være glas i nederste del af yderdøre i institutioner. 2.10. Udvendige skydedørspartier skal undgås. De fungerer sjældent korrekt og giver mange reparationer og træk. 2.11. Indvendige døre i børneinstitutioner skal udføres med klemfri bagkant i rum, der er tilgængelige for børn. 2.12. Indvendige døre i fritidshjem og klubber skal, hvor der ikke er særlige krav om branddøre (BS-, BD- og F-døre), udføres som massive døre af anerkendt type. Indvendige dørgreb må ikke have overdimensionerede dørskilte, som udelukker overgang til andre typer greb, medmindre døren males om. 2.13. Dørgreb på indvendig vindfangsdør ved hovedindgang til børnehave og vuggestue placeres i højde 160-180 cm og ERFARINGSLISTE: 4.4. Konstruktioner: Vinduer, glaspartier, døre. til rengøringsrum, grønsagsrum, depot, vaskeri og kældertrappe i højde 180 cm. 2.14. Der skal monteres sparkeplader for neden på særlig udsatte døre. 2.15. Døre kan med fordel afmærkes med træk/tryk og ud/ind symboler. Tilbage 22

2.16. Dørplade i integreret institution og vuggestue skal, hvor der ikke er særlige krav om BD-døre udføres med et armeret glasareal på ca. 20 x 60 cm i børnehøjde. 2.17. Dørgreb i yderdøre skal være af stål. Metaldøre med stålkarme skal sikres mod tæring fra gulvfugt. 2.18. Anvendelse af specialglas skal aftales med Byggeri. Det gælder lav U-værdi, solskærmende glas, glasfarve, sikkerhedsglas, glasmønster, sikringsglas, lydruder m.m. Lamineret glas bør anvendes på steder, hvor der er risiko for nedfaldende glas ved brud. Der er forskel på trådglas og sikkerhedstrådglas. Alm. trådglas er ikke sikkerhedsglas. ERFARINGSLISTE: 4.5. Konstruktioner: Tage. Alment: Et tags vigtigste funktion er at beskytte bygningen mod nedbør af enhver art. Esbjergs beliggenhed ved Vesterhavet kræver, at tagene konstrueres efter særlige strenge krav for vind og vand. Det skal altid tilstræbes at give et tag med installationer, ovenlys m.m. en god æstetisk udformning, da taget ofte fremtræder som facade mod omgivelserne. 1. Ved nybyggeri og renovering af tage skal det altid undersøges Tilbage 23

om der ifølge deklarationer kræves særlige tagmaterialer eller taghældninger. 2. Hvis det er muligt, skal der vælges tagudhæng på taget, så bygningens facader beskyttes mod slagregn. 3. Flade tage må kun udføres efter aftale med Byggeri. Mindste taghældning der accepteres er 1:40. Ved lave taghældninger skal problemerne ved skotrender og tagnedløb afklares, så der ikke trænger vand ind i bygningen. Der skal overalt være fald mod tagnedløb og tagbrønde. De må ikke kunne tilstoppes af bolde og blade. 4. Lanterner og ovenlys skal have høj sokkel, der udføres, så der kan laves en tæt inddækning. Flangeovenlys må ikke anvendes. Ved valg af ovenlys skal der tages hensyn til varmetab og det skal afklares, om ovenlyset skal være oplukkeligt af hensyn til ventilation eller brand. Offentlig tilgængelige ovenlys skal være hærværkssikre. Ovenlyskarmene isoleres. 5. Som hovedregel skal tagrender udføres i zink med forstærket forkant. Afstand mellem rendejern må max. være 40 cm. Af hensyn til hærværk skal de nederste 2,5 meter af tagnedløbet være udført af galvaniseret jernrør. 6. Anvendes der specielle elementer i tagkonstruktionen skal særlige krav til elementerne opfyldes, f.eks.: Limtræsbjælker må ikke rage uden for en beskyttende tagflade. Synlige limtræsender skal inddækkes. Fritliggende bjælker skal også inddækkes på oversiden så råd undgås. ERFARINGSLISTE: 4.5. Konstruktioner: Tage. Anvendes krydsfinér som stern, skal konstruktionen udføres i.h.t. Byg-Erfa. Udførelse af undertage af banevarer eller tynde plader skal udføres i.h.t. BYG-Erfa. Ved hård vindpåvirkning er der generende støj fra bløde blafrende undertage. Derfor må der ikke anvendes bløde underlagsformer sammen med vingetegl. Der skal anvendes en pladeformet underlagstype. Sternbrædder skal være trykimprægnerede. Slutbehandles efter 1. år. Tilbage 24

7. Eksisterende eternittage med asbestindhold må kun renoveres, repareres eller renses efter aftale med Byggeris byggekyndige. Generelt følges Arbejdstilsynets krav. 8. Adgang til tage skal så vidt muligt hindres for at undgå ødelæggelse af tagbelægningen og hærværk mod ovenlys, ventilationsanlæg og tagrumsventiler. 9. Hvis der anbringes konstruktioner eller installationer på et tag, skal det sikres, at taget kan klare trafikken, når der skal foretages inspektion og evt. vedligeholdelse. Er især vigtigt ved flade tage. 10. Forankringer af tagelementer, grater og rygninger skal forankres, så de ikke blæser af i kraftig storm. Normernes vejledning skal følges. 11. Ventilationshætter, skorstene, antenner og lignende skal forankres så de er sikret mod nedstyrtning i kraftig storm. 12. Såfremt der anvendes tegl, model Gl. Dansk, må de ikke oplægges med lavere hældning end 25. 5. MATERIALER. ALMENE KRAV: Standard: Der må kun anvendes sunde og uskadelige byggematerialer i kommunens byggerier. Byrådet har den 11. august 1986 godkendt flg. hensigtserklæring: Esbjerg byråd erkender det uheldige i, at der i forskellige byggematerialer findes asbest, formaldehyd og andre sygdomsfremkaldende stoffer. I bestræbelserne på at opnå et renere miljø - inde som ude - for brugerne og arbejderne på byggepladserne, vil kommunen for fremtiden ved projektering og gennem udbudsmaterialer til entreprenører og håndværkere søge sikret, at der i kommunens byggerier kun anvendes sunde Tilbage 25

og uskadelige byggematerialer. Der tilføjes, at det for alle materialer og bygningsdele skal dokumenteres, at de ikke afgiver partikler, fibre, støv eller gasser i mængder, der kan være generende i indeklimaet på kort og lang sigt. For alle materialer skal angives en renholdelses- og vedligeholdelsesanvisning. Erfaringer: Byggeri har erfaringer med fjernelse af asbest, karlit m.m. fra bygninger. Desuden stiller Byggeri materialekrav m.h.t. rengøring, brandsikkerhed, hærværk, levetid, indeklima osv. Love m.m.: BR 95. Asbestcirkulære nr. 2, april 1990. Økonomiudvalg. ESBJERG KOMMUNE Økonomiudvalget ESBJERG KOMMUNE Økonomiudvalget ASBESTCIRKULÆRE FOR ESBJERG KOMMUNES INSTITUTIONER Cirkulæret er beregnet for alle, der beskæftiger sig med asbestarbejder i kommunens institutioner. Det omfatter alle ind- og udvendige asbestholdige byggematerialer samt installationsdele, som kan give anledning til asbestforurening. 1. Der kan kun foretages asbestarbejder, når brugere, sikkerhedsrepræsentanter og involverede myndigheder er informerede. (Asbestbekendtgørelsen, kapitel 7). Tilbage 26

2. Det skal altid på forhånd aftales, hvem der har ansvaret for, at arbejdet udføres risikofrit. 3. Grundlaget for alle asbestsaneringer er Arbejdstilsynets krav og gældende lovgivning. Byggestyrelsens vejledning og Esbjerg Kommunes handlingsplan for asbest. 4. Saneringsprojekter må kun udføres af specialarbejdere/håndværkere, der har gennemgået en asbestuddannelse, der er godkendt af Direktoratet for Arbejdstilsynet. 5. Asbestholdigt affald må kun fjernes af godkendte firmaer. Deponeringen skal foretages efter stadsingeniørkontorets bestemmelser. 6. Ejendomsforvaltningen har ansvar for, at alle asbestsaneringer i kommunale bygninger registreres centralt. Det kræves derfor at hver enkelt forvaltning indberetter til ejendomsforvaltningen, når der konstateres, fjernes eller indkapsles asbestholdige materialer. Ejendomsforvaltningen skal sikre sig, at registreringen til enhver tid er ajourført og godkendt af brugerne. Projekter må ikke igangsættes, og påbegyndte projekter skal straks standses, hvis der opstår tvivl, om der er risiko for asbestforurening af inde- og udemiljøet. I disse tilfælde skal arbejdstilsynet og en repræsentant fra ejendomsforvaltningen tilkaldes. 7. Hvis der er formodning om, at byggematerialer kan indeholde asbest, skal håndværkeren orienteres, så han har mulighed for at beskytte sig mod asbestudsættelsen og hindre, at omgivelserne forurenes. 8. De gældende regler for behandling af akutte skader (hærværk og uheld) ajourføres og håndhæves i samråd med brugere, sikkerhedsrepræsentanter og ejendomsforvaltningen. 9. Der må på ingen måde anvendes nye asbestholdige beklædninger eller materialer i kommunens bygninger. Den, der har ansvar for det pågældende arbejde, har pligt til at sikre sig, at dette ikke sker. Hvis der konstateres asbestforekomster, som ikke er registreret af ejendomsforvaltningen (beklædninger, gulve, teknisk isolering m.m.), skal dette straks meddeles ejendomsforvaltningen. 10. Hvis der kommer nye regler, love, cirkulærer m.m. om asbest, skal ejendomsforvaltningen meddele dette til alle brugere og Tilbage 27

sikkerhedsrepræsentanter i kommunale bygninger med asbestholdige materialer. April 1990. Erstatter 1. cirkulære fra januar 1988. Flemming Bay-Jensen borgmester Poul Pedersen juridisk chef Ejendomsforvaltningen hedder fra 2000 Byggeri. 6. BRAND. ALMENE KRAV: Standard: Specielt: En bygning skal udføres og indrettes på en sådan måde og af sådanne materialer, at den giver tilfredsstillende tryghed mod brand for personer, der opholder sig i bygningen. Desuden skal der være forsvarlige muligheder for redning af mennesker og for slukningsarbejde samt sikring mod brandspredning til bebyggelse og virksomheder - både på egen og omliggende grunde. For at opfylde kravene er der i BR stillet krav om afstandsforhold, brandvægge og brandsektionsvægge, flugtveje, redningsforhold, konstruktive forhold. Der er særlige bestemmelser for beboelser, hoteller, plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner, butikker, kontorer, lager, garageanlæg m.m. Tilbage 28

Erfaringer: Beredskabsforvaltningens notat om sikring mod brand indarbejdes i projekter. Herunder brandalarmering, sprinkleranlæg m.m. Love m.m.: BR Brandlovgivningen. (Driftsmæssige forskrifter m.m.) (Tekniske forskrifter m.m.) Dansk Brandteknisk Institut, Brandtekniske vejledninger. ERFARINGSLISTE: 6.1. Brand: Branddøre m.m. 1. Der skal udføres brandsikker lukning ved gennemføringer af rør, ventilationskanaler, faldstammer, elkabler/ledninger i skillevægge og dæk. 2. Etagedæk (bl.a. betonelementer) skal udføres med helt tætte samlinger for at hindre brand/røgspredning og vandgennemtrængning. 3. Branddøre (BS-døre xx, BD-døre xx, F-døre xx) skal forsynes med dørpumper. 4. Branddøre, der kan påregnes fastholdt i åben stilling, skal forsynes med forskriftsmæssigt ABDL-anlæg. 5. Dørpumper med friløb eller med indbygget fasthold skal være tilsluttet forskriftsmæssigt ABDL-anlæg. Tilbage 29

6. Branddøre i skoler og døgninstitutioner skal normalt udføres som enfløjede døre. 7. Fugning omkring branddøre skal udføres forskriftsmæssigt. 8. Brandskydeporte skal forsynes med nødvendig bremseanordning. 9. Automatik for branddøre/-porte skal være lettilgængelig for vedligeholdelse/reparation. 10. Flugtvejsdøre må kun forsynes med vriderlås og/eller pasquilbeslag. Tyverisikringsanlæg må ikke hindre dørenes flugtvejsfunktion. 11. Hulrum bag facadebeklædninger skal opdeles i passende feltstørrelser og skal opdeles ud for etageadskillelser. 12. Der skal normalt anvendes ubrændbare isoleringsmaterialer i.h.t. BR. 13. Faldstammer og indvendige tagnedløb i etagebyggeri skal normalt være støbejern. Alternativt skal faldstammer og indvendige tagnedløb brandsikres efter bygningsmyndighedens anvisning. 14. Belysningsarmaturer i trapperum skal være af ubrændbare materialer. ERFARINGSLISTE: 6.1. Brand: Branddøre m.m. 15. Lavvoltslamper, halogenspot/-projektører o.lign. må normalt ikke installeres på grund af stor varmeudvikling. 16. Kaffemaskiner o.lign. skal normalt forsynes med automatisk afbryder. 17. Nødbelysning (UD-lamper) skal være forsynet med ventilations -huller. 18. Papirkurve, askekummer, blomsterkummer m.m. skal være af ubrændbare materialer. 19. Vandfyldt slangevinder må ikke være monteret på slangeskabslåger. 20. Der skal anlægges 2,8 meter bred befæstet kørevej frem til Tilbage 30

højst 40 meter fra enhver indgangs- /udgangsdør. (Se friarealer pkt. 5.) 21. Røgalarmer skal opsættes i alle boliger og i trapperum til disse. 22. Brandfarlige væsker skal opbevares efter bestemmelserne i Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker. 23. Affaldscontainere opstilles/placeres efter Brandteknisk Vejledning nr. 29. Ejendomskontoret og brandinspektøren. dec. 1999 - Anders Juul ERFARINGSLISTE: 6.2. Brand: Sprinklerrum m.m. 1. I institutioner, hvor gældende bestemmelser foreskriver etablering af sprinkleranlæg, skal rum for sprinklercentral samt adgangsvej til centralen godkendes af brandmyndigheden før detailprojektering af anlægget påbegyndes. Såfremt der vælges en delvis sprinkling af bygningskomplekset, skal der i planlægningsfasen nøje aftales, hvad sprinklingen skal omfatte. Afgrænsning mellem sprinklet og usprinklet område skal mindst være BS-konstruktion 60. Hvis den valgte grænse ikke opfylder dette krav, kan det senere medføre uoverskuelige ekstraudgifter, når anlægget skal godkendes af Dansk Brandteknisk Institut. 2. I institutioner, hvor gældende bestemmelser foreskriver etablering af brandalarmeringsanlæg, varslingsanlæg samt nødog panikbelysning, skal placering af centralskabe og manøvretablauer samt nødstrømsforsyningsanlæg aftales med brandmyndigheden før detailprojektering af anlægget påbegyndes. Tilbage 31

3. I undervisningsafsnit, der indrettes med lokaler for undervisning i fysik, kemi, sløjd og formning samt skolekøkken, skal inventar- og møbleringsplaner udarbejdes i.h.t. bestemmelserne i BR-95 kap. 6.12.2. stk. 1. Brandinspektoratets anbefaling af dispensationsansøgninger til bestemmelserne kan ikke forventes. Ejendomkontoret.Juni 1995 - Harry Olander. 7. FUGTISOLERING. ALMENE KRAV: Standard: Erfaringer: Bygninger skal konstrueres og udføres på en sådan måde, at påvirkning af bygningsdele fra regnvand, sne og overfladevand, grundvand, jordfugt, kondensvand, luftfugtighed og brugsvand ikke giver anledning til fugtskader og fugtgener. Ved bortledning af overfladevand og dræning fjernes den væsentlige fugtkilde. Ved anvendelse af rigtige materialer og konstruktioner samt den sunde fornuft kan de fleste fugtskader undgås. Byggeri betragter uønsket fugt som den værste nedbrydningsfaktor for bygninger. Derfor hæves standarden til stadighed ved at lære af erfaringerne om tage, facader, vinduer og udv. døre. Tilbage 32

Love m.m.: BR.95 SBI-anvisninger. 1997 Harry Olander 8. VARMEISOLERING. ALMENE KRAV: Standarder: Bygninger skal udføres af sådanne materialer og konstruktioner og på en sådan måde, at der med hensyn til varmeisolering sikres tilfredsstillende forhold i sundhedsmæssig henseende og således, at unødvendig energiforbrug undgås. Bygninger skal sikres mod kuldebroer og de skal beskyttes mod varmetab fra vindpåvirkninger. Erfaringer: Byggeri isolerer også ældre bygninger så de så vidt muligt kan leve op til standarden. Der tages i vid udstrækning hensyn til forbedring af indeklimaet (kolde overflader) og investeringens rentabilitet. Isoleringsarbejder omfatter også teknisk isolering af varmerør, kanaler, beholdere m.m. Love m.m.: BR 95 DIF s normer. Energi 21. SBI anvisning 184. Bygningernes energibehov. Tilbage 33

9. INSTALLATIONER. ALMENE KRAV: Standard: Erfaringer: Installationer omfatter anlæg for fordeling af vand, gas, elektricitet, opvarmningsanlæg, køleanlæg, ventilationsanlæg, telefonanlæg, radio- og fjernsynsanlæg, anlæg til bortledning af spildevand eller affald og lignende anlæg. Anlæggene skal udføres, så de er sikre for både bygninger og brugere. Desuden skal de være drifts- og vedligeholdelsesvenlige. Der skal beskyttes mod brand, frostsprængning, vandskader, rotter, støj m.m. Desuden skal alle installationer udføres så unødvendigt energiforbrug undgås. Kravene kan opfyldes ved at følge BR, DIF s normer, stærkstrømsreglement osv. samt Forsyningens bestemmelser. Byggeri har udarbejdet et erfaringsblad med produkter og løsninger som foretrækkes af hensyn til optimal driftssikkerhed, vedligeholdelse og økonomi. Love m.m.: BR 95 DIF s normer. Tilbage 34

ERFARINGSLISTE: 9.1. Installationer: Varme- og varmtvandsanlæg. Bestemmelserne i BR 95, Kap. 12. Installationer 12.1. Generelt og 12.2. Varme- og varmtvandsanlæg er gældende. 1. Varmerum skal være centralt beliggende og indrettet så de nødvendige arbejds- og vedligeholdelsesesprocesser kan udføres. Placering af anlæg på tage og utilgængelige lofter skal undgås. 2. Der skal tages hensyn til tryk- og temperaturforhold (Trykdifferensregulator, trykforøgerpumpe). Regulerings- og styringsventiler skal udføres af bestandige materialer (stål). Ved dimensionering af ventiler, vekslere og radiatorer skal der tages hensyn til at anlægget også skal være effektivt efter natsænkning og ved enkeltrumstyring. 3. Større ventiler, snavssamlere og mandedæksler på beholdere skal isoleres med aftagelig isoleringsformstykker. DIF s norm for termisk isolering af tekniske installationer skal overholdes. 4. Der skal i videst mulig omfang foretages sektionering af varmeanlæg - f.eks. i nord/syd facader, fællesarealer og gulvvar- Tilbage 35

mesystemer. Varmestyring af enkeltrum skal som hovedregel ske med CTS-styring, gælder især skoler. I ældrecentre skal varme- og ventilationsanlæg sektioneres. Der er ikke specielle krav, da centrene er indrettet forskelligt m.h.t. funktion, bygningsfysik og brugstid. Afgørende for valg af sektionering og zonestyring er følgende parametre: -Energieffektivisering, - anlæg der styres i relation til udetemperatur, rumtemperatur og benyttelsestid. -Indeklima, - bedst mulig komforttemperatur og arbejdstemperatur for personalet. -Teknik/teknologi. Der anvendes CTS til styring af centrale anlæg og energikontrol i.h.t. CTS-standarden. 5. Varmeflader skal være rengøringsvenlige og uden skarpe kanter. Radiatorer skal væghænges og hæves mindst 12 cm over gulvet. Hvor der er fjernvarme, bør varmefladerne være dimensioneret, så der opnås god afkøling. ERFARINGSLISTE : 9.1. Installationer: Varme- og varmtvandsanlæg. 6. Hvor der monteres termostatventiler, skal følerplaceringen (evt. fjernføler) overvejes, så den korrekte rumtemperaturregulering opnås. 7. Varmeflader skal placeres på ydervægge og i kolde zoner, så der kan opnås termisk balance i rummet. 8. Alle indreguleringsventiler skal indstilles på beregnede værdier inden aflevering og indreguleringen skal dokumenteres overfor bygherren. 9. Hvis der etableres fælles bruseanlæg, skal der installeres termostatisk blandeanlæg, trykknapventiler og vandbesparende brusehoveder. Temperaturen på beholderen skal være ca. 45, medens temperaturen på det blandede vand skal være 38. Hvis det er nødvendigt med højere temperaturer, må der eventuelt laves separat varmtvandsforsyning. 10. Beskrivelser, rettede tegninger og driftsinstruktioner til personalet og bygherren skal forefindes, når bygningen tages i brug. 11. CTS. - Ved projektering af nye anlæg eller ændring af eksiste- Tilbage 36

rende skal det altid undersøges om der er særlige krav, der skal opfyldes m.h.t. CTS-installationer. (Se CTS-standarden). 12. Ved byggeri, hvor der er flere selvstændige bygninger, skal der nedgraves et tomrør - f.eks. 100 mm PVC - mellem bygningerne. Røret forsynes med træktråde til CTS-ledninger m.m. 13. Det skal i hvert tilfælde undersøges om der skal monteres energi- og vandmålere. I ældreboliger i centre skal der altid foretages individuel måling. I bygninger over 1500 m2 med større energiforbrug kan der aftales installation af bimålere med Byggeri. ERFARINGSLISTE: 9.2. Installationer: Vand. Alment: Ethvert anlæg skal udføres så vandspild undgås. Installationerne skal være effektive med lang levetid. 1. Der regnes med varmt og koldt vand i alle lokaler med vandforsyning. 2. Ved alle rengøringsafløb etableres blandingsbatteri med lynkobling - ca. 60 cm over gulv. Hvis der etableres udvendig spulehane, skal det være med indvendig stop- og aftapningshane af hensyn til vandspild og frostsikring. Hvis spulehanen er tilgængelig for offentligheden skal den være nøglebetjent. 3. Der skal kun monteres elektrolyseanlæg, hvis undersøgelsen har vist det nødvendigt. 4. Såfremt der installeres vandfyldte slangevindere skal det tilstræbes, at underkant af slangeskabe anbringes ca. 1 m over gulv. 5. Der skal altid vælges armaturer til håndvaske, køkkenvaske m.m., som har et lille vandforbrug og en effektiv blanding af varmt og koldt vand, så vandspild undgås. Tilbage 37

I institutioner med børn er et etgrebsblandingsbatteri velegnet. 6. Der må ikke anvendes automatiske urinalskyllere i kommunale bygninger. Urinaler uden vandforbrug kan monteres efter aftale med Byggeri. Der anvendes vandbesparende toiletter. 7. Der må ikke anvendes vand til køling. 8. Fælles brusearrangementer i baderum skal udføres med de komponenter, som Byggeri foreskriver (brusehoveder, trykknapper, blandere m.m.). 9. Rørinstallationer skal være tilgængelige for kontrol og udskiftning. Hvis de indstøbes, skal der anvendes godkendte specialrør. Rør skal altid føres i frostfrie rum. 10. Alle større vandanlæg skal afleveres indregulerede med evt. forindstillingstal på ventiler, angivet på tegning, der afleveres til Byggeri. ERFARINGSLISTE: 9.2. Installationer: Vand. 11. Kondensisolering af koldtvandsrør og ventiler skal udføres efter dokumenteret metode, så tæringer undgås. 12. Af hensyn til varmespild anbefales varmevekslere frem for beholdere, hvis der ikke skal tages særlige hensyn. Det gælder både beboelser og institutioner. 13. Registrering af vandforbruget skal altid kunne foretages, så forbruget kan kontrolleres og afregning foretages til særskilte forbrugere. F.eks. skal ældreboligers og lejligheders forbrug registreres på bimålere. Ejendomme 1999 - Harry Olander/Svend Erik Nielsen Tilbage 38

ERFARINGSLISTE: 9.3. Installationer: Elinstallationer. 1. Stik- og hovedledninger. 2. Tavler. 3. Ledningskanaler og føringsveje. 4. Lysinstallationer. 5. Belysning. 6. Apparater. 7. EDB-installationer. 8. AIA anlæg (Brandalarmeringsanlæg). 9. ABDL anlæg (Branddørslukningsanlæg). 10. Tyverialarm. 11. Generelt. Elstandarder ved elentrepriser. Projektering af elinstallationer for Kommunen skal udføres efter gældende normer og forskrifter. Desuden skal nedenstående beskrivelser følges, hvor de er aktuelle. 1. Stik- og hovedledninger. Stik- og hovedledninger skal dimensioneres så der er mulighed for udvidelser. Afgiftssikringer skal dimensioneres omhyggeligt. Der skal laves en oversigtstegning, som viser alle tavler, stik- Tilbage 39

og hovedledninger. Kabeldimensioner og sikringsstørrelser anføres. 2. Tavler. Tavler skal placeres, så de er let tilgængelige for brugere og driftspersonale. Tavler skal kunne gøres spændingsløse ved en foransiddende afbryder eller indgangsafbryder i tavlen. Der skal altid placeres en afbryder i udgangspunktet af en strømkreds. Tavler skal opbygges, så der er god plads for udvidelser. Det skal overvejes, om der med fordel kan anvendes automatsikringer, automatiske afbrydere i stedet for sikringer. Ved blandet anvendelse af automatsikringer og almindelige sikringer skal selektivitetsforhold dokumenteres. ERFARINGSLISTE: 9.3. Installationer: El-installationer. Mærkning af tavler skal udføres med en klar, entydig og holdbar tekst. Ved større eltavler mærkes komponenter med rumnumre, som svarer til rumnumre på oversigtstegning, placeret i tavlelåge. Forsyningen til EDB installationer, alarmanlæg, telefoncentraler, CTS m.m. skal beskyttes mod atmosfæriske overspændinger som følge af torden (transientbeskyttelse). HPFI relæer skal anvendes i et omfang og på en måde, der sikrer, at minimale udfald ved fejl på installationer Følgende installationstyper skal forsynes fra egne HPFI relæer og må ikke blandes: Lysinstallationer. Kraftinstallationer. EDB installationer. Alarmanlæg. Telefonanlæg. Udvendige installationer. Varme- og ventilationsanlæg. Øvrige tekniske anlæg. 3. Ledningskanaler og føringsveje. Føringsveje skal planlægges omhyggeligt og i samråd med bygherren af hensyn til fremtidige installationer. Mellem Tilbage 40

adskilte bygninger skal der etableres 2 tomrør med træktråd. Kabelbakker som er placeret over eltavler skal have en afstand til tavlen, så der kan foretages en god og tæt indføring i tavlen. For antenne, telefonanlæg m.m. skal der afsættes dåser og fremføres 5/8 tomrørsinstallationer til loftet eller ledningskanaler. 4. Lysinstallationer. Lysinstallationer skal sektioneres således at områder med tilstrækkeligt dagslystilskud kan slukkes separat. Hvis der etableres fotostyring skal anlægget udføres således, at lyset ikke gentænder ved mørke. Det skal sikres, at der ikke sker pendling af lyset ved skiftende vejrforhold. I bygninger med CTS, skal fotostyringer tilsluttes dette anlæg. ERFARINGSLISTE: 9.3. Installationer: El-installationer. I lokaler med flere lysrækker skal der være en tænding for hver række. Ved ud- og indgangsdøre samt gennemgangsdøre skal der være placeret afbrydere, så alt lyset i tilstødende rum kan tændes og slukkes herfra. I lokaler med varierende brugstid skal lysstyring med bevægelsesmelder drøftes med bygherren. I køkkener skal alle disponible stikkontakter ved køkkenborde forsynes fra egen sikringsgruppe. 5. Belysning. Belysning skal projekteres efter DS. 700. Er der behov for større belysningsstyrker end DS. 700 anbefaler, skal det godkendes af bygherren. I kontorlokaler og lignende steder skal armaturer til loftsbelysning være forsynet med snortræks afbrydere, så individuelle ønsker tilgodeses. På steder hvor der anvendes lysrør med lange brændtider, skal det drøftes med bygherren, om der med fordel kan anvendes højfrekvent forkoblingsudstyr (HF) med eller uden dæmpning. Tilbage 41