Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE. Akut Medicinsk Modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg og Almen Praksis Indholdsfortegnelse:

Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE Akut Medicinsk Modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg og Almen Praksis Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Præsentation af forløbet og de involverede ansættelsessteder, herunder introduktion, supervision og vejledning 3. Præsentation af kompetencemål samt plan for organisering a. Beskrivelse af læringsmetoder b. Beskrivelse af evalueringsmetoder 4. Evaluering af den lægelige videreuddannelse 5. Konkretisering af målbeskrivelsens minimums kompetencemål, med anbefalet lærings og evalueringsmetode samt tidspunkt og ansættelsessted for læring og evaluering. 1. Indledning Den kliniske basisuddannelse er placeret umiddelbart efter medicinsk embedseksamen og vil derfor være en ansættelsestid, hvor kandidaten står med en omfattende teoretisk viden og en vis praktisk kunnen, der skal integreres og videreudvikles i den kliniske hverdag. Kandidaten skal videreudvikle rollen som læge, fra medicinsk kandidat til selvstændigt virke, samt forberede valg af fremtidigt speciale. Målet for den kliniske basisuddannelse er erhvervelse af Sundhedsstyrelsens tilladelse til selvstændigt virke som læge. Et centralt formål med basisuddannelsen er en selvstændiggørelse af den enkelte læge i arbejdet som læge med opøvelse af evnen til at følge den kliniske beslutningsproces i dens faser fra modtagelse med umiddelbar vurdering og undersøgelse over diagnostik til primær behandling og justering af denne behandling hos såvel den akutte som den kroniske patient. Ud over rollen som medicinsk ekspert indgår således træning i kommunikatorrollen, kompetencer vedr. ledelse og administration, samarbejde samt sundhedsfremmer-rollen, akademikerrollen og den professionelle lægelige rolle. Lægen skal således efter endt klinisk basisuddannelse kunne fungere tilfredsstillende på et grundlæggende lægeligt niveau i forhold til alle de 7 roller i speciallægeuddannelsen med et indhold, der er tilpasset dette uddannelsestrin. Det kroniske patientforløb stiller andre krav til basislægen end det akutte forløb. Basislægen skal i læreprocessen opøve sin evne til overblik over en kompleks klinisk proces med mange behandlere og et behandlingsregime, der involverer aktører fra forskellige afdelinger/sektorer. Basislægen skal derfor være opmærksom på de krav der her stilles til kommunikationen mellem læger og andet sundhedspersonale og med andre aktører (hjemmepleje, offentlige myndigheder mv.), der kan indgå i den samlede indsats omkring patienters sygdoms- og behandlingsforløb. Sideløbende med at basislægens identitet som læge styrkes og de faglige læringsmål oparbejdes i løbet af den kliniske basisuddannelse, fungerer uddannelsen også som en forberedelse til speciallægeuddannelsen. 1

Forberedelsen består bl.a. i, at lægen påbegynder en proces i retning af at blive bevidst om egne faglige præferencer og interesser samt styrker og svagheder. En sådan begyndende erkendelsesproces vil skulle danne grundlaget for den livslange læring, der forventes af fremtidens speciallæger. Såvel erkendelsen af egne stærke og svage sider som indsigten i egne præferencer er væsentlige formål med den kliniske basisuddannelse, da disse er nødvendige for, at lægen får de bedst mulige forudsætninger for at søge introduktionsstilling - og på længere sigt foretage den mest konstruktive forvaltning og prioritering af hhv. ønsker og muligheder i forhold til valg af speciale. Der henvises i øvrigt til Sundhedsstyrelsen målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse: www.sst.dk 2. Præsentation af forløbet og de involverede ansættelsessteder, herunder introduktion, supervision og vejledning Lægen i klinisk basisuddannelse ansættes iflg. bekendtgørelsen i samlet forløb på 2 x 6 mdr. I Region Midtjylland vil alle forløb indeholde ansættelse ved Akut medicinsk medicinsk modtageafsnit/skadestue, Regionshospitalet Viborg, i samarbejde med primært almen praksis i området og et mindre antal forløb i samarbejde med psykiatrisk afd., Viborg og karkirurgisk afd., Regionshospitalet Viborg. 1. ansættelses sted 2. ansættelses sted Akut medicinske medicinsk modtageafsnit/skadestue, Regionshospitalet Viborg Akut medicinske medicinsk modtageafsnit/skadestue, Regionshospitalet Viborg Akut medicinske medicinsk modtageafsnit/skadestue, Regionshospitalet Viborg Almen praksis Psykiatrisk afd., Viborg Karkirurgisk afd., Regionshospitalet Viborg Disse forløb er sammensat så der i de første 6 mdr. fokuseres på akutte medicinske og kirurgiske patientforløb og kompetencer knyttet til dette, mens der i de sidste 6 mdr. fokuseres på de mere kroniske forløb og samspil mellem forskellige sektorer i sundhedsvæsnet. Antal udbudte stillingsforløb udmeldes halvårligt fra Sundhedsstyrelsen, samt fra Region Midtjylland, ud fra bestemmelse om at de kroniske forløb skal besættes med 80 % forløb i almen praksis, 10 % i psykiatrien og 10 % i andre specialer. Stillingerne besættes til start februar, maj, august og november. Det aktuelle uddannelsesprogram relaterer til stillinger med kombinationen Akut medicinske medicinsk modtageafsnit/skadestue, Regionshospitalet Viborg almen praksis 2

Præsentation af 1. ansættelsessted og uddannelsesforløb, Akut medicinsk modtageafsnit/skadestue på Regionshospitalet Viborg 1 a. Præsentation af medicinsk afdeling. Ansættelsen har udgangspunkt ved medicinsk afdeling, med funktion ved det akutte modtageafsnit. Her modtages uselekterede akutte patienter døgnet rundt efter henvisning fra speciallæge ( visiteret ). Patienterne modtages primært på det akutte modtageafsnit, samt på det kardiologiske modtageafsnit. Her modtages størsteparten af de akutte patienter døgnet rundt af et team af speciallæger og yngre læger med forskellig ancinitet i samarbejde med de akutmodtagende fra plejegruppen og afsnittets øvrige ansatte. Der modtages i gennemsnit ca 35 akutte patienter per døgn på medicinsk afdeling. På det akutte modtageafsnit lægges diagnostisk og behandlingsmæssig plan og godt halvdelen af de akutte patienter færdigbehandles og udskrives direkte fra modtageafsnittet mens de andre overflyttes til relevant sengeafsnit til videre behandling. Personalet på det akutte medicinske modtageafsnitafsnit har særlig erfaring i modtagelse og behandling af akutte tilstande, de dårligste akutte patienter vil dog blive overflyttet til videre behandling af afdelingens seniore læger på hospitalets intensivafsnit i samarbejde med anæstesiologisk afdeling. Bevidstløse akutte patienter modtages direkte efter visitation på medicinsk skadestue af medicinske mellemvagt og evt. bagvagt og overflyttes evt. til intensivafdelingen. Modtagelse af akutte abdominalkirurgiske patienter forventes sammenlagt med den medicinske modtagelse, så vagten giver mulighed for også at tilegne sig akutte kompetencer indenfor dette felt, under supervision af vagtholdet fra kirurgisk afdeling. Afdelingen modtager uselekterede medicinske patienter og har subspecialefunktion i kardiologi med invasive funktioner, lungemedicin, hæmatologi, medicinsk onkologi, nefrologi inkl. dialyseafsnit, gastroenterologi, endokrinologi og infektionsmedicin. I vagttiden vil der, ud over basislægen som forvagt, være mellemvagt i tilstedeværelsesvagt (introduktionslæge eller læge i hoveduddannelsesforløb med ret til selvstændigt virke), bagvagt i tilstedeværelse efterfulgt af tilkald, samt medicinsk speciallæge i tilstedeværelse en del af døgnet og andre i tilkald, og med kardiologisk speciallæge i tilkaldevagt hele døgnet samt medicinske speciallæger i beredskabsvagt døgnet rundt. Det daglige arbejde på modtageafsnittet foregår i et vefungerende tværfagligt miljø med et godt samarbejde mellem faggrupperne. Der er i afdelingen mange personer i uddannelses- og videre uddannelsesforløb og der er derfor lagt stor vægt og fokus på et godt og udviklende uddannelsesmiljø på alle niveauer. Der er i arbejdstilrettelæggelsen lagt stor vægt på udnyttelse af læringssituationerne og der fokuseres løbende på optimering af gode supervisionsmuligheder. Ud over mulighed for kompetencetilegnelse i den kliniske hverdag, er der lagt vægt på udvikling af undervisningskompetence og mulighed for forskning ud fra individuelle planer. Alle læger bidrager som undervisere i afdelingens daglige planlagte morgenundervisningsaktivitet, under supervision. Der fokuseres på udarbejdelse af meningsfulde, konkrete og realistiske uddannelsesplaner for den enkelte, med løbende afholdelse af vejledersamtaler til opfølgning af om planerne følges eller skal justeres, således at lægen ved endt ansættelse som minimum har opfyldt uddannelsesprogrammet, men gerne kommet videre efter ønske og behov. Det tilstræbes at alle vejledere har været på vejlederkursus. 3

Afdelingen har uddannelsesansvarlig overlæge og uddannelseskoordinerende yngre læge, der sammen løbende fastholder og optimerer uddannelsesmiljøet. Herudover har sygehuset ansat uddannelseskoordinerende overlæger, der tar sig af den overordnede udvikling samt kan bistå afdeling såvel som enkelte yngre læge ved konkrete problemer i et uddannelsesforløb eller på en afdeling. 1b. Præsentation af skadestuen I ansættelsen indgår skemalagt tjeneste ved hospitalets skadestue på hverdage i dagtjeneste kl 8-15 og aftentjeneste kl 15-22. Funktionen er primært i ortopædkirurgisk skadestue, herudover tilkaldes basislægen sammen med medicinske mellemvagt til patienter i medicinsk skadestue. I ortopædkirurgisk skademodtagelse modtages uselekterede patienter efter tilskadekomst af forskellig grad. Mindre traumer med forskellige former for frakturer og anden tilskadekomst incl. småskader modtages efter direkte henvendelse eller efter visitation fra praktiserende læge eller vagtlæge. Skadestuen vil som udgangspunkt være bemandet med basislægen sammen med en læge i introduktionsuddannelse eller hoveduddannelse i almen medicin eller ortopædkirurgi (med ret til selvstændigt virke). Ved behov vil bagvagten kunne tilkaldes. Der vil således til stadighed være en kollega med større ortopædkirurgisk erfaring tilstede sammen med basislægen i skadestuen. Dette giver umiddelbar tilgængelighed for supervision og vejledning. Øvrige faggrupper i skadestuen indgår i feedback af patientforløb samt i debriefing efter større traumer. Større traumer modtages på traumestuen med assistance af bl.a. anæstesiafdelingen, billeddiagnostisk afdeling og biokemisk afdeling.ved traumekald tilkaldes ortopædkirurgisk bagvagt og mellemvagt. 1c. Organisation af arbejdet for basislægen ( dagsplan ) Basislægen er de første 6 mdr. ansat på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, med funktion på akutte modtageafsnit samt ortopædkirurgiske og medicinske skadestue. Funktionen vil primært være knyttet til det akutte modtageafsnit. Her modtages størsteparten af de akutte patienter døgnet rundt, af et team af speciallæger og yngre læger med forskellig ancinitet i samarbejde med de akutmodtagende fra plejegruppen og afsnittets øvrige ansatte. Der vil desuden i mindre omfang blive mulighed for kompetence i vurdering af akutte abdominalkirurgiske patienter i tilknytning hertil, superviseret af de kirurgiske vagtlæger. Funktionen i skadestuen vil primært omfatte ortopædkirurgiske skadepatienter, og vil omfatte modtagelse og primær behandling, evt. indlæggelse af patienter med akut tilskadekomst af varierende grad. Dette arbejde foregår i samarbejde med plejegruppen og under supervision og vejledning af ortopædkirurgisk mellem- og bagvagt, samt ved medicinske skader medicinsk mellem- og bagvagt. Med fokus på de akutte forløb følger deltagelse i vagtfunktion, med supervision fra tilstedeværende mellemvagt og bagvagter i tilstedeværelse og tilkaldevagt samt ældre yngre læger og speciallæger i dagtjeneste. Første måned starter lægen med tjeneste ved medicinsk modtageafsnit. Tjenesten vil dels være dagtjeneste efter arbejdsplan, hvor der følges op på akut indlagte patienter, revideres på behandlingsplaner og tages stilling til videre forløb (afslutning, overflytning til sengeafsnit eller udskrivelse til ambulatorium eller opfølgning i almen praksis.) Dette vil foregå i team af basislæger, ældre yngre læger og speciallæger. Tjenesten vil også være som medicinsk forvagt i to-delt tjeneste 8-15.30 og 15-8.30, vagthyppighed ca. 9 skiftet vagt. Funktionen på akut medicinsk modtageafsnit fortsætter som basis for den samlede ansættelse. 4

Efter de første 4 uger kommer lægen på introduktionsuge i ortopædkirurgisk skadestue. Herefter vil det resterende forløb udover tjeneste ved akut medicinsk modtageafsnit også vil indeholde vagttjeneste i ortopædkirurgisk skadestue på hverdage enten dagtjeneste kl. 8-15 eller aftenvagt kl. 15-22. Lægen vil her arbejde sammen med, og blive superviseret af den tilstedeværende ortopædkirurgiske mellemvagt, med supervision af ortopædkirurgisk bagvagt. I disse skadetjenester indgår desuden tilkald til medicinske skadestuepatienter, der dog primært varetages af medicinsk mellemvagt. Dagen efter tjeneste i skadestue er der feedback konference for basislægen sammen med radiolog og ortopædkirurgisk læge, hvor vagtens røntgen billeder og skadekort gennemgås (se konferencer). Herved vil lægen opnå kompetence i forhold til modtagelse, diagnostik og opstart på behandling samt opfølgning af behandling i forhold til medicinske og ortopædkirurgiske patienter, samt i varetagelse af akutte medicinske og ortopædkirurgiske skader. Det tilstræbes at basislægen følges med samme mellemvagt (eller få) i ortopædkirurgisk skadestue, så denne som klinisk vejleder kan deltage i uddannelsesvejledningen sammen med hovedvejleder, se bilag 1. For at få billede af langtidsopfølgning på behandlingen af de ortopædkirurgiske skader vil basislægen i mindre omfang have funktion i skadeamb. for basislæger, hvor der ses patienter der kommer til opfølgning på skadebehandlingen. 2. Introduktion Introduktion på medicinsk afdeling Ved ansættelsen på medicinsk afdeling vil basislægen gennemgå afdelingens introduktionsprogram, se bilag 1a. Det avancerede hjertestopkursus, der indgår som obligatorisk del af introduktionen er et 1 dags kursus, hvor hjertestopbehandling og genoplivning trænes i færdighedslaboratorium, med træning af organisering og teamsamarbejde og medicinske behandling. Der laves teamtræning og træning i kommunikation, der indgår videooptagelse med efterflg. debriefing. Deltagerne skal demonstrere at de har forventet kompetence for at få godkendt kursus, som er en betingelse for at deltage i vagt. Hvis kurset ikke kan bestås denne dag, vil kursusledelsen følge op samen med uddannelsesansvarlig overlæge. Introduktionsuge i skadestuen Efter 4 uger på medicinsk afdeling har basislægen 1 uges introduktion til skadestuefunktion. Lægen møder denne uge kl 8-15. Otopædkirurgisk afdelings uddannelsesansvarlige overlæge er ansvarlig for introduktionsprogrammet og afvikling heraf. Der vises rundt i skadestueområdet og lægen præsenteres for personalet i skadestueområdet, både ortopædkirurgiske og medicinske skadestue. Herefter foregår faglig introduktion til ortopædkirurgisk skadestuefunktion, se program bilag 1b. 3. Supervision og vejledning Til dette anvendes vejledninger og skemaer i den udleverede portefølje Uddannelsevejledning: Som del af introduktionsprogrammet afholdes indenfor de første 2 uger introduktionssamtale med basislægen og hovedvejleder. Der udarbejdes uddannelsesplan, der efterfølgende gennemgås af uddannelsesansvarlige overlæge og evt korrigeres. I forbindelse hermed aftales plan (tid og sted samt metode) for opnåelse og endelig godkendelse af målbeskrivelsens kompetencer, ud fra 5

uddannelsesprogrammet. Der udarbejdes desuden karriereplan for den enkelte læge med plan for vejledning i specialevalg. Herefter aftaler basislægen og hovedvejleder møde hver måned, med opsamling og evt korrektion af uddannelsesplanen ca hver 2. måned. Vejleder holder sig ajour med basislægens funktion ved eget samarbejde med lægen samt information fra de kliniske vejledere og UAO. Ved tegn til problemer i uddannelsesforløbet involveres UAO i uddannelsesvejledningen. Hovedvejlederen holder tæt kontakt med den kliniske vejleder, der er tilknyttet basislægen ved skadestuen. Der afholdes basislægemøde mellem kliniske basislæger og uddannelsesansvarlige overlæger ca hver 2.mdr. med specifikt fokus på basislægernes arbejds- og uddannelsesmiljø og muligheder. Klinisk vejledning: Alle ældre læger ved afdelingen deltager i den kliniske vejledning og supervision i forbindelse med det kliniske arbejde. Der vil altid være umiddelbar tilgængelig supervsion fra kollega, ligesom supervision sikres gennem daglige organisering af arbejdet på modtageafsnittet. Dagen starter, efter fællesmedicinske konference og undervisning, med røntgenkonference og herefter fælles tavlemøde på modtageafsnittet, hvor alle indlagte patienter gennemgås, der gives feedback på lagte planer for patienterne til afgående vagter af seniore kolleger og der lægges plan for dagens arbejde i afsnittet, herunder fordeling af lægelige opgaver ud fra lægernes kompetenceniveau. Der vil i løbet af dagen foregå supervision og evaluering af basislægen, der altid kan få hjællp til løsning af problemer eller supervision af opgaveløsninger. Der afholdes kl 15 konference på akutte modtageafsnit for afgående og tilgående vagthold med deltagelse af speciallæge, hvor modtagne patienter og planer fremlægges og diskuteres, problematiske forløb gennemgås og der samles op på evt behov for yderligere opsamling for den enkelte. Der er altid mulighed for at den enkelte læge kan videooptage patientsamtaler, proceduregennemførelse o.lign, til efterflg gennemgang og evaluering ved vejleder. Klinisk vejledning i forhold til akutte abdominalkirurgiske patienter foregår ad hoc ved kirurgisk mellemvagt og bagvagt, som sammen med basislægen følger op på de kirurgiske patienter i den akutte modtageafsnit. I skadestuen vil supervision og vejledning være dels fra tilstedeværende ortopædkir. mellemvagt i skadestuen, dels fra ortopædkir. bagvagt når denne deltager i forløbene. Der foregår dog også i stort omfang feedback på tværs af faggrupperne i skadestuen. Også her vil videooptagelse med efterflg. feedback være en mulighed. 4. Konferencer, undervisning, kurser Som anført er der flere faste konferencer og undervisningsmøder: Faglige konferencer Morgenkonf. med afd.: Hver morgen afholdes morgenkonference med alle tilstedeværende læger, hvor vagttidens hændelser kan fremlægges og diskuteres, evt problemer fremlægges til løsning ved konference og der fremlægges de 1-2 mest spændende/krævende sygehistorier, som herefter kan diskuteres med de forskellige specialers læger på alle ancinitetsniveauer. Tavlemøde akutte modtageafsnit: se ovenfor. Gennemføres dels for at organisere dagens arbejdsopgaver mellem tilstedeværende personaler, dels for læring og supervision. Røntgenkonference: Gennemføres på hverdage, hvor afgående vagthold har muligehd for at få gennemgået og få feedback på egne tolkninger af billedfund. Vagtkonference med. afd.: Som anført afholdes alle dage kl 15 konference med afgående og tilgående vagter, mhpå debriefing og supervision samt opgavefordeling af vagtopgaver. Her er stor mulighed for supervision og feedback. 6

Vagtkonf. skadestuen: Skadekonference afholdes alle hverdage kl 13-14. Her gennemgås forrige døgns røntgenundersøgelser fra skadestuen med deltagelse af røntgenlæge, ortopædkirurgisk hoveduddannelseslæge og basislægenfra forrige døgn. Her gennemgås samtidigt alle skadekort fra forrige døgn. Denne konference giver mulighed for feedback på egne behandlinger. Undervisningsmøder I medicinsk afdeling afholdes dagligt (hverdage) morgenundervisning af forskellig karakter: Mandag og torsdag: ca 20 minutter hvor hvert team på skift har en uge, hvor yngre læger superviseret af teamets overlæger fremlægger case, revideret instruks, artikel eller lignenede for alle tilstedeværende læger, med mulighed for diskussion. Der er fast feedback fra vejleder efterflg. Tirsdag: administrativt møde, undervisning blandt yngre læger Onsdag: Hver anden uge er der staffmeeting for hele hospitalet, de andre uger ca 45 minutters undervisning, med program der indeholder større emner, gerne underviser fra speciallægegruppen, de ældre yngre læger eller eksterne undervisere. Fredag: ca 45 minutters undervisning ude i de enkelte fagteam, hvor man går ind i mere specialespecifikke emner eller praktiske emner i forhold til specialet. her vil basislægen vælge i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesplan. Akutundervisning med afd: Der afholdes marts og september een uges morgenundervisning i basismedicin, holdes af og for yngre læger. Der holdes oktober og marts rygestopundervisning og april og november underviser diætist ved afdelingen i kostvejledning. Basislægen vil desuden skulle deltage i de generelle kurser, der skal gennemføres i henhold til gældende retningslinier Kurser Ud over de generelle kurser vil basislægen i den akutte del deltage i hospitalets 1 dags avanceret genoplivningskursus. 7

Præsentation af 2. ansættelsessted og uddannelsesforløb: Almen Praksis. Ansættelsen som praksisreservelæge foregår i almen praksis, og det tilstræbes at den tildelte praksis bliver i relation til sygehusets optageområde. Din kliniske vejleder i almen praksis er en praktiserende læge, som er uddannet som tutorlæge, og dermed vant til at uddanne og vejlede yngre kolleger, såvel i klinisk basisuddannelse som uddannelseslæger på vej i den almen medicinske speciallægeuddannelse. Faget almen medicin : Dansk almen medicin har tilsluttet sig den nye europæiske definition af specialet (WONCA Europe, juni 2002). Her beskrives specialet og dets udøvere: Praktiserende læger er speciallæger uddannet i fagets principper. De er personlige læger; primært ansvarlige for den samlede og vedvarende behandling uanset alder, køn og sundhedsproblem. De tager sig af den enkelte i forhold til dennes familie, lokalsamfund og kultur i respekt for den enkelte patients autonomi. De vedkender sig også deres professionelle ansvar overfor lokalsamfundet. De integrerer fysiske, psykologiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer i den behandlingsplan, de sammen med patienten udarbejder, styrket af den viden og tillid, der opstår ved gentagne kontakter. Praktiserende læger udøver deres professionelle rolle ved at fremme sundhed, forebygge sygdomme, eller ved behandling, omsorg eller palliation. Dette sker direkte eller gennem andre personer ud fra de sundhedsbehov og tilgængelige ressourcer der er i det samfund, de betjener, og de hjælper samtidig patienterne med adgang til disse ydelser i det omfang, det er nødvendigt. De skal tage ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af egne færdigheder, personlige integritet og for de værdier som danner grundlaget for en effektiv og sikker omsorg. Uddannelsesforløbet: I løbet af de første par uger vil der blive afsat tid til en introduktionssamtale. Her vil vi i fællesskab finde ud af, hvilke forudsætninger du møder op med, og hvad praksis kan tilbyde dig. Vi vil ved denne samtale kigge på uddannelsesprogrammet med kompetencerne, som danner basis for dit ophold i praksis. Der udarbejdes en individuel, realistisk uddannelsesplan, som beskriver hvordan kompetencerne opnås og godkendes. Endvidere træffes aftaler vedrørende planlagt supervision, ad hoc supervision, undervisning, konferencer og tidspunkt og rammer for de efterfølgende samtaler mellem praksisreservelægen og tutorlægen. Den første måned i praksis er introduktionsperioden, hvor du har mulighed for at følge en eller flere af tutorlægerne ved deres konsultationer. Du kan lære medarbejderne og arbejdsgangen at kende, og sætte dig ind i klinikkens EDB system. Hver dag får du enkelte patienter i det tempo, der passer til dit niveau. Med tiden kommer du til at arbejde mere selvstændigt, og du skulle helst nå flere patienter efterhånden. I introduktionsperioden vil tutorlægen gennemgå dine patienter med dig. De fysiske rammer i almen praksis giver gode muligheder for mesterlære, idet tutorlægen som regel arbejder i konsultationslokalet ved siden af. Du er naturligvis velkommen til at kontakte tutorlægen(eller en anden ledig læge i klinikken ), hvis du er i tvivl om noget - eller spørge til vore behandlingsprincipper. Efter 3 måneder er der afsat tid til en justeringssamtale, hvor vi vil gøre op, hvor langt du er nået, - og lægge planer for dine sidste 3 måneder i praksis. 8

I de sidste 2-3måneder tilstræber vi, at du tilnærmelsesvis arbejder i samme tempo som tutorlægerne. Umiddelbart efter afslutningen af din praksisreservelægetid vil vi foretage en slutevalueringssamtale og sætte fokus på dit samlede forløb i klinikken. Evalueringen, der skal være skriftlig, skal rumme såvel tutorlægernes vurdering af dig - og din vurdering af praksis som uddannelsessted. ( Evalueringen af praksis sendes til uddannelseskoordinator Niels Frølich - froelich@dadlnet.dk.) Temadage Endvidere vil der under dine 6 måneders ansættelse som praksisreservelæge blive afholdt 3-4 temadage i Region Midt distrikt MIDT. Det vil sige for praksisreservelæger tilknyttet Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Silkeborg. Temadagene, som er heldagsmøder, afholdes på skift i Viborg og Silkeborg. Temadagene er obligatoriske og skal betragtes som arbejdsdage, og du skal melde dit lovlige fravær i klinikken den dag. Disse temadage er primært tænkt som netværksskabende, hvor du møder dine kolleger. Endvidere planlægger uddannelseskoordinatorerne praksisrelevante oplæg. Informationer til dig som praksisreservelæge også om temadagenes tidspunkt og indhold vil du kunne finde på hjemmesiden for Region Midtjylland www.praksis.dk - klik på udvikling og uddannelse - og derefter på videreuddannelse og du er i mål. Så husk at hold dig orienteret der. Tildeling af praksis Du vil ca. 2-3 måneder efter din start på den kliniske basisuddannelse få tildelt en praksis. Samtidig får du tilsendt en praksispræsentation. Du vil på dette tidspunkt få tilsendt en specifik beskrivelse af den praksis du bliver tildelt, skabelon til dette kan ses i bilag 1c Du opfordres til at aftale et besøg i din tildelte praksis et par uger før din tiltræden. På den måde kan I få hilst på hinanden, og du kan træffe personalet og se klinikken. 9

3. Præsentation af kompetencemål, konkretisering af disse samt plan for organisering Kompetencer Kompetenceskemaet indebærer en beslutning om hvilke kompetencer, der skal opnås på hvert ansættelsessted og uddannelsessted samt en plan for progression i uddannelsen, der er med til at sikre, at alle kompetencer opnås, ved angivelse af anbefalet tidspunkt for læring og evaluering. De minimumskompetencer, der skal opnås i den pågældende type uddannelsesforløb, fremgår af målbeskrivelserne. Uddannelsesprogrammet opstiller ikke nye kompetencer, men angiver delmål inden for de kompetencer, som er anført i målbeskrivelsen samt lærings og evalueringsmetode. Desuden angives hvor og hvornår den enkelte kompetence skal læres og godkendes. Alle opnåede kompetencer godkendes ved vejleders datering og underskrift (læselig) af evalueringsskemaet. Når alle delmål er godkendt kan hovedvejleder underskrive det samlede mål i logbogen. Nedenstående skema angiver med nummer for delmål, hvornår, de enkelte delmål SENEST skal være godkendt i forløbet. Dette er dels en vejledning til basislægen, med henblik på strukturering af forløbet for læring og evaluering, dels en rettesnor for vejleder og ansættelsessted for om forløbet går som forventet eller der skal iværksættes ekstra tiltag. Enkelte kompetencer må således gerne godkendes før, hvis kompetencen er opnået. TID, seneste, for evaluering 1. ansættelse Kompetencemål (se beskrivelse i skema) 2. ansættelse Kompetencemål (se beskrivelse i skema) Måned 1-2 Måned 3-4 Måned 5-6 1, 6.1, 2.2, 2.3, 3.1, 3.2, 5.1, 6.2, 8.1, 8.3, 8.6, 10.1, 2.4, 2.7-2.11, 6.3, 6.4, 2.5, 2.6, 2.12, 3.5, 5.7, 9.1, 9.2, 9.3, 11.1, 2.1, 3.3, 3.4, 5.2, 7.1, 7.2, 8.2, 8.4, 8.5, 8.7, 10.2, 12, 14,15 3.6, 4.1-4.6, 5.3-5.6, 6.5, 6.6, 9.4, 9.5, 10.3, 11.2, 12, 13 3a. Læringsstrategi Der anvendes flg. læringsstrategier. Ansættelses- og målspecifikke ting af betydning for metoden er anført under de enkelte mål. Herudover vil vejledersamtaler dels med kliniske vejleder, dels med hovedvejleder være en stor del af læringsprocessen. Kursus. Kursus i kommunikation Kursus i læring Kursus i akut behandling og ambulancetransport Disse er de obligatoriske kurser, som dels vil fungere som læringsmetode, men også vil være en del af godkendelse af kompetence. Det er derfor vigtigt at basislægen inden start på kursus har sikret sig den nødvendige baggrundsviden og sat sig ind i kursusindhold og mål. Efter endt kursus følges kursusudbytte op ved næste vejledersamtale. Til dette anbefales anvendelse af hjælpeskema i porteføljen Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning. 10

Det er den primære læringsmetode at basislægen lærer mens lægen arbejder, gennem vejledning og supervision i den kliniske funktion. Denne vejledning og supervision sker i samarbejde, hvor det tilstræbes at basislægen selv er opsøgende og de kliniske vejledere gode til løbende at give feedback i situationen. Selvstudium Det vil løbende være nødvendigt dels at være inde i arbejdsstedets vejledninger og instrukser, dels at tilegne sig supplerende baggrundsviden. Dette påhviler enhver læge og dette skal basislægen indarbejde som en god arbejdsrutine, med vejledning og hjælp fra hovedvejleder og kliniske vejledere. Derfor er viden om adgang til tidsskrifter, bibliotek mm er del af introduktionen, så basislægen har de nødvendige redskaber. For at sikre progression anbefales det at anvende porteføljens skemaer, og gennemgå disse hver gang der er justeringssamtale. Undervisning Det er en stor del af lægers kompetence at kunne formidle et budskab. Dette er derfor en kompetence, der skal fokuseres på fra start. Det er vigtigt at basislægen ofte træner fremlæggelse i større eller mindre fora, med vejledning og feedback. Der er rig lejlighed til dette både i de kliniske hospitalsafdelinger og i praksissammenhæng. Det er en kompetence der vil kunne nås til et basisniveau, men løbende skal trænes. Det er vigtigt at vejleder hjælper inden fremlæggelse med feedback på basislægens planlagte oplæg (mål, form, indhold, mm) og at der hver gang gives umiddelbar feedback efterflg. Hertil kan anvendes samme skema som anvendes til den endelige godkendelse, findes i porteføljen. Kursusdeltagelse under vejledning Kursusudbyttet øges betydeligt hvis der forberedes, sammen med vejleder, i forhold til forventet udbytte samt plan for opfølgning med anvendelse af tillærte kompetence i klinikken efterflg. Der er hjælp til dette i porteføljen. Konferencefremlæggelse. Det er vigtigt at fremlæggelse trænes under vejledning, så basislægen kan optimere denne kompetence. Kan foregå dels på modtageafsnittets morgenmøder ( tavlemøde ), dels ved morgenkonferencer og tværfaglige konferencer. Feedback umiddelbart efterfølgende er vigt, kan ske fra de(n) deltagende kliniske vejledere. 3b. Evalueringsstrategi Det er vigtigt at basislægen selv sørger for løbende at få godkendt kompetencer, vejledt af ovenstående skema. Ved samtaler med hovedvejleder skal der hver gang fokuseres på om der sker progression i form af løbende stigende antal godkendte kompetencer og om der er plan i dette. Hvis ikke der sker progression, eller planerne ikke følges, inddrages uddannelsesansvarlige overlæge/koordinator hurtigst muligt, så forløbet om muligt kan rettes op. Kursus. De obligatoriske kurser skal være godkendt, skriftlig dokumentation heraf skal opbevares og ses af vejleder inden skriftlig godkendelse i logbog. Struktureret klinisk observation. Er en observation ved hjælp af checkliste, hvor den der evaluerer, ser hvordan basislægen rent faktisk arbejder klinisk og bedømmer det ud fra checkliste med fastsatte kriterier. Der foreligger skemaer til evaluering af hver delkompetencemål i porteføljen, hvor metoden også er beskrevet yderligere. Der findes skema for observation af klinisk arbejde, udførelse af færdigheder, stuegang og kommunikation. 11

Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af udvalgte journaler Basislægen skal samle udvalgte journaler til forløbsgennemgang. Vælger selv egnede ud men vejledere kan ligeledes udvælge journaler. Nogle kompetencer skal vurderes over forløb, og her er denne metode at foretrække frem for den direkte observation. Metoden gør det også praktisk muligt at gennemgå flere forløb, og derigennem få bedre grundlag for at vurdere hvordan lægen arbejder i den kliniske dagligdag, inkl. de travle og stressede situationer. Vejledersamtaler med gennemgang af de forskellige indberetninger Basislægen indsamler kopi til porteføljen af de attester vedkommende udfylder, så den der evaluerer, kan gennemgå disse med henblik på godkendelse, hvilke er udfyldt, kvaliteten heraf. Strukturerede vejledersamtaler, nogle på baggrund af 360 graders evaluering En 360 graders evaluering er en vel valideret metode til evaluering af basislægens lægelige, fagprofessionelle adfærd i den kliniske hverdag, af samarbejde med andre kolleger og faggrupper, samt delvist af kommunikationen med patienten. En sådan evaluering organiseres af basislægen, under vejledning af hovedvejleder. Undersøgelsen skal altid følges af vejledersamtale, der er struktureret ud fra resultatet af undersøgelsen, som udleveres til basislægen i forbindelse med feedbacksamtalen. Denne samtale kan indimellem blive vanskelig, og den uddannelsesansvarlige overlæge deltager derfor som hovedregel i feedbacksamtalen mellem hovedvejleder og basislæge. Der foreligger færdige skemaer i porteføljen, hvor metoden også er beskrevet mere nøjagtigt. I almen praksis er den daglige kontakt så tæt at disse samtaler foretages ud fra struktureret samtale uden gennemførelse af 360 graders evaluering. Der findes også bilag til disse samtaler i porteføljen Strukturerede evaluering af et undervisningsoplæg. Da denne kompetence som anført er vigtig, skal den også evalueres. Det niveau, der kan godkendes er et basisniveau, hvor opgaven skal være enkel og der skal være mulighed for vejledning inden oplægget gives. Der foreligger struktureret skema til sådan evaluering, der er en peer-evaluering. Metoden er beskrevet og findes sammen med evalueringsskemaet i porteføljen. 4. Evaluering af den lægelige videreuddannelse på uddannelsesstedet Sundhedsstyrelsen udarbejder og reviderer retningslinier herfor. Det er meget vigtigt at en sådan evaluering gennemføres ved hver ansættelse og gennemgås sammen med vejleder og den uddannelsesansvarlige overlæge i afdelingen, så der løbende er mulighed og gode råd for optimering af forløbende. På Regionshospitalet Viborg laves årligt statusmøde vedr. de indkomne evalueringer mellem cheflæge, uddannelseskoordinerende overlæger, overlægerådsformand og formand for yngre læger. Her diskuteres status og ændringer for de enkelte afdelinger og hospitalet samlet. Der aftales tiltag for afdelinger, hvor evalueringen ikke er tilfredsstillende, samt generelle optimerende tiltag. Herefter sendes den samlede årlige status til Det Regionale Råd i Uddannelsesregion Nord, der er ansvarlig for at sikre en god uddannelseskvalitet på de forskellige afdelinger. Evalueringen sker elektronisk, på samme måde i alle ansættelser. Basislægen vil blive informeret på ansættelsesstedet om metoden. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet retningslinier for den eksisterende inspektorordning. Denne ordning sikrer at alle afdelinger gennemgår en ekstern audit med korte intervaller og at konklusionen for denne audit er offentlig tilgængelig. 12

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside (www.sst.dk) findes vejledning for inspektorbesøg og deres indhold og gennemførelse samt de offentliggjorte rapporter. Her vil afdelingens seneste besøgsrapport kunne findes. 13

5. Konkretisering af målbeskrivelsens minimums kompetencemål, med anbefalet lærings og evalueringsmetode samt tidspunkt og ansættelsessted for læring og evaluering. 1. Mål: Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært niveau Delmål: initiere hjertestopbehandling, inkl. hjertemassage, ventilation og DC stød på relevant indikation give livreddende primær medicinsk behandling Læringsramme: I introduktionen til medicinsk afdeling indgår hospitalets 1-dags kursus i avanceret genoplivning. Kurset inddrager praktisk træning og supervision samt debriefing via videooptagelse. Herefter vil basislægen, når denne har forvagt, blive tilkaldt til alle hjertestop sammen med medicinske mellemvagt, der er primær ansvarlig for hjertestopbehandling. Basislægen kan dog efter aftale indgå i hjertestopbehandlingen under supervision af det øvrige hjertestophold og med efterflg. feedback fra medicinsk mellemvagt. Aftale herom indgår i den individuelle uddannelsesplan. Desuden deltagelse i generelle kursus i akut behandling og ambulancetransport. (Indtil dette er etableret deltager basislægen i det etablerede transportkursus på Regionshospitalet Viborg) Evaluering: Godkendt færdighedstræningskursus på Regionshospitalet og godkendt generelle kurser, senest 1. måned på medicinsk afdeling. 14

2. Mål: Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der indgår i afdelingens/praksis daglige kliniske praksis Læringsramme: Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning. Evaluering: Struktureret klinisk observation af færdighed, hjælpeskema i portefølje. Konkretisering af mål Læringsmetode, tid og sted Evaluering, sted og seneste tidspunkt 2.1 Foretage nedlæggelse af ventrikelsonde Akut medicinsk modtageafsnit / skadestue. Måned 1-6 Akut medicinsk modtageafsnit. Måned 5-6 2.2 Foretage ledundersøgelse, ryg, Skadestue. Måned 1-4 Skadestue. Måned 3-4 knæ, skulder, nakke, hofte. 2.3 Foretage suturering af mindre Skadestuen. Måned 1-4 Skadestue. Måned 3-4 traumatiske sår 2.4 Udtage materiale til dyrkning Almen praksis. Måned 1-2 Almen praksis. Måned 1-2 og resistens bestemmelse fra blod, urin, sår og legemsåbninger. 2.5 Foretage GU inkl. cytologisk Almen praksis. Måned 1-4 Almen praksis. Måned 3-4 prøvetagning og procedurer ved relevante podninger. 2.6 Foretage synstavleundersøgelse Almen praksis. Måned 1-4 Almen praksis. Måned 3-4 af voksne og børn 2.7 Foretage vaccination af børn Skadestue, almen praksis. Almen praksis. Måned 1-2 samt foretage tetanusprofylakse. 2.8 Foranledige Almen praksis. Måned 1-4 Almen praksis. Måned 1-2 hjemmeblodtrykmåling 2.9 Foretage graviditetstest, Almen praksis. Måned 1-2 Almen praksis. Måned 1-2 urinstix og mikroskopi af urin. 2.10 Foretage måling af Almen praksis. Måned 1-2 Almen praksis. Måned 1-2 hæmoglobin, blodsukker, SR, CRP i praksis laboratorium 2.11 Fjerne hudtumorer/ vorter. Almen praksis. Måned 1-6 Almen praksis. Måned 1-2 2.12 Foretage anlæggelse af katheter á demeure Almen praksis. Måned 1-6 Almen praksis. Måned 3-4 15

3. Mål: Basislægen skal kunne den diagnostiske proces Delmål: foretage en fokuseret anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse ordinere relevante parakliniske undersøgelser stille tentativ diagnose på baggrund heraf iværksætte primær behandling lave en klar fremstilling heraf til journal Læringsramme: Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning, med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Kursus i akutbehandling og ambulancetransport Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler på anførte sygdomsforløb, hjælpeskema i portefølje. Konkretisering af mål Læringsmetode, tid og sted Evaluering, sted og seneste tidspunkt 3.1 Den akutte febrile patient Akut medicinsk modtageafsnit. Medicinsk afdeling. Måned 3-4 Måned 1-4 3.2 Akutte brystsmerter Akut medicinsk modtageafsnit /skadestue. Måned 2-4 Medicinsk afdeling. Måned 3-4 3.3 Akut sløret bevidsthed Akut medicinsk modtageafsnit /skadestue. Måned 2-6 Medicinsk afdeling/skadestue. Måned 5-6 3.4 Frakturer, distorsioner, Skadestue. Måned 2-6 Skadestuen. Måned 5-6 luksationer 3.5 Akutte mavesmerter Akut medicinsk modtageafsnit og almen praksis. Måned 1-4 Almen praksis. Måned 3-4 3.6 Akutte rygsmerter Akut medicinsk modtageafsnit/skadestue og almen praksis. Måned 3-6 Almen praksis. Måned 5-6 Kommentar: Basislægens arbejde i almen praksis er hovedsagligt at foretage ovenstående diagnostiske proces gennem daglige konsultationer med ptt. Derfor vil dette mål indgå i mange af de andre mål. Basislægen skal trænes i at grundvilkåret i almen praksis er, at der hos en del af patienterne ikke kan/skal stilles en eksakt diagnose, men måske alene afkræfte oplagte differentialdiagnoser Hovedindsatsen skal rettes mod information og vejledning/rådgivning. 16

4. Mål: Basislægen skal kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for patienter med afdelingens/praksis almindeligst forekommende lidelser Delmål reflektere diagnostisk på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater journalføre udredningsplanen og de informationer, der er givet til patienten Læringsramme: Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning, med elektive patienter under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Evaluering sker ved vejledersamtaler med struktureret gennemgang af udvalgt journal, hjælpeskema i portefølje. Konkretisering af mål Læringsmetode, tid og sted Evaluering, sted og seneste tidspunkt 4.1 Kroniske Almen praksis. Måned 1-6 Almen praksis. Måned 5-6 abdominalsmerter: Undersøgelse som ved akut abdomen. Skelne mellem smerter og akut abdomen. Starte evt. yderligere udredning med lab. prøver. 4.2 Diarre: Vurdere AT, mulig Almen praksis. Måned 1-6 Almen praksis. Måned 5-6 ætiologi. Evt. indlæggelse eller udredning/behandling i AP (lab. Rådgivning). 4.3 Svimmelhed: Skelne Almen praksis. Måned 1-6 Almen praksis. Måned 5-6 mellem neurologiske, oftalmologiske, otologiske, kredsløbs og muskulære årsager. Obj. us inkl. neurologi evt. EKG og lab. ) 4.4 Træthed: Identificere alm. Almen praksis. Måned 1-6 Almen praksis. Måned 5-6 somatiske samt psykogene årsager. 4.5 Inkontinens: Iværksætte Almen praksis. Måned 1-6 Almen praksis. Måned 5-6 relevant udredning, herunder væske-vandladningsskema til tolkning, informere og evt. henvise til relevante instanser. 4.6 Demens: Udrede med demens-test, blodprøver, anamnese. Henvise til evt. yderligere udredning. (neurolog, CT-scanning) Almen praksis. Måned 1-6 Almen praksis. Måned 5-6 17

5. Mål: Basislægen skal kunne iværksætte relevant behandling og monitorere effekten heraf Delmål Basislægen skal kunne: iværksætte relevante behandlingstiltag på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater i overensstemmelse med afdelingens/praksis instrukser følge patientens kliniske tilstand og parakliniske fund med henblik på at følge effekten af den iværksatte behandling ændre eller justere behandlingen ud fra relevant vurdering af effekten Læringsramme: Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning, med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Selvstudium Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, hjælpeskema i portefølje. Delmål Læringsmetode, tid og sted Evaluering, sted og seneste tidspunkt 5.1 Abnormt blodsukker. Behandling af akut abnormt blodsukker med påvirket patient 5.2 Reponere frakturer og foretage amb. kontrol heraf. 5.3 Depression. Sværhedsgrad inkl. suicidalrisiko. Planlægge behandling ud fra art og grad. Samtale-medicin-indlæggelsetvang. 5.4 Åndenød. Kende principperne for behandling af astma og KOL. 5.5 Iskæmisk hjertesygdom. Tilstand med brystsmerter Akut medicinsk modtageafsnit Måned 1-4 Skadestue og kirurgisk ambulatorium Måned 2-6 Akut medicinsk modtageafsnit og almen praksis. Måned 1-6 Akut medicinsk modtageafsnit og almen praksis. Måned 1-6 Akut medicinsk modtageafsnit og almen praksis. Måned 1-6 5.6 Hjerteinsufficiens. Akut medicinsk modtageafsnit og almen praksis. Måned 1-6 5.7 Udslæt. Skelne mellem Almen praksis infektiøst og allergisk udslet Måned 1-4 samt eksemer i forhold til relevant behandling. Medicinsk afd. Måned 3-4 Skadestuen. Måned 5-6 Almen praksis. Måned 5-6 Almen praksis. Måned 5-6 Almen praksis. Måned 5-6 Almen praksis. Måned 5-6 Almen praksis. Måned 3-4 18

6. Mål: Basislægen skal kunne agere relevant i henhold til gældende lovgivning Delmål: Basislægen skal i sin kliniske praksis kunne: overholde tavshedspligt indhente informeret samtykke foretage ligsyn udfærdige dødsattest foretage indberetning til cancerregister og/eller kliniske databaser udarbejde sygemeldinger og andre indberetninger til offentlige myndigheder m.v. Læringsramme: Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning, med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion Evaluering: Vejledersamtaler med gennemgang af de forskellige indberetninger, dødsattester el. lign. som basislægen har udarbejdet (kopier gemt i portefølje). Konkretisering af mål: For nedenstående skal man kende relaterede love, vide hvor de kan findes, kende, demonstrere og diskutere betydningen i hverdagens konkrete beslutninger, herunder regler om skærpet pligt. Kunne referere til dem i samarbejdssituationer. 6.1 Kunne foretage ligsyn og udfærdige dødsattest 6.2 Kunne indhente informeret samtykke 6.3 Kunne udfærdige anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser/arbejdsulykker+askattest 6.4 Kunne udfærdige kørekort attest 6.5 Kunne udfærdige status attest 6.6 Kunne udfærdige uarbejdsdygtighedserklæring Læringsmetode, tid og sted Evaluering, sted og seneste tidspunkt Akut medicinsk modtageafsnit. Akut medicinsk modtageafsnit. Måned 1-2 Måned 1-2 Skadestuen. Skadestuen. Måned 3-4 Måned 2-4 Skadestue og Almen praksis Almen praksis. Måned 1-2 Almen praksis Måned 1-2 Almen praksis. Måned 1-6 Almen praksis. Måned 1-6 Almen praksis. Måned 1-2 Almen praksis. Måned 5-6 Almen praksis. Måned 5-6 19

7. Mål: Basislægen skal kunne erkende og reagere relevant i forhold til behandlingskomplikationer Basislægen skal kunne vurdere og initiere behandling af de for afdelingen eller praksis relevante behandlingskomplikationer. Læringsramme: Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning, med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, hjælpeskema i portefølje. Konkretisering af mål Læringsmetode, tid og sted Evaluering, sted og seneste tidspunkt 7.1 Polypharmaci Akut medicinsk modtageafsnit. Måned 2-6 Akut medicinsk modtageafsnit. Måned 5-6 7.2 Sårinfektion Skadestue/amb. Måned 2-6 Skadestue/amb. Måned 5-6 8. Mål: Basislægen skal kunne modtage den akut syge patient og initiere relevant behandling Læringsramme: Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning i det akutte beredskab med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Kursus Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, hjælpeskema i portefølje. Konkretisering af mål Basislægen forventes, at kunne håndtere følgende kliniske billeder: 8.1 Patienten med sløret bevidsthedsniveau 8.2 Patienten med vejrtrækningsproblemer 8.3 Patienten med febertilstande 8.4 Patienten med blødningstilstand 8.5 Patienten med suicidalforsøg 8.6 Patienten med akutte smertetilstande 8.7 Patienten med akut operationskrævende tilstand Læringsmetode, tid og sted Akut medicinsk modtageafsnit og skadestuen. Måned 1-6 Evaluering, sted og seneste tidspunkt Akut medicinsk modtageafsnit /skadestue. Måned 3-4 Akut medicinsk modtageafsnit / skadestue. Måned 5-6 Akut medicinsk modtageafsnit. Måned 3-4 Akut medicinsk modtageafsnit / skadestue. Måned 5-6 Akut medicinsk modtageafsnit eller skadestue. Måned 5-6 Skadestue. Måned 3-4 Skadestue. Måned 5-6 20

9. Mål: Basislægen skal kunne foretage kontrol og iværksætte relevant opfølgning for det kroniske patientforløb Delmål Basislægen skal kunne: overskue patientforløbet og udviklingen i sygdommen foretage relevant justering af igangsat behandling diskutere, hvordan en afdelings/praksis indsats koordineres med øvrige behandlere, hjemmepleje, socialvæsen og andre relevante institutioner Læringsramme: Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning, med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, hjælpeskema i portefølje. Konkretisering af mål Læringsmetode, tid og sted Evaluering, sted og seneste tidspunkt 9.1 Rygsmerter Skadestuen og Almen praksis. Almen praksis. Måned 3-4 9.2 Artrose Skadestuen og Almen praksis. Almen praksis. Måned 3-4 9.3 Hypertension Almen praksis. Måned 1-4 Almen praksis. Måned 3-4 9.4 Diabetes Almen praksis. Måned 2-6 Almen praksis. Måned 5-6 9.5 Kronisk hovedpine Almen praksis. Måned 2-6 Almen praksis. Måned 5-6 10. Mål: (Kommunikator ) Basislægen skal demonstrere, at han/hun kan kommunikere med patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere Delmål: Basislægen skal kunne: informere relevant om diagnose og behandling til patienter og pårørende fremlægge, videregive og diskutere en klinisk problemstilling klart og præcist med kolleger og andre samarbejdspartnere udvise empati, respekt og situationsfornemmelse i dialogen med patient og/eller pårørende. Læringsrammer: Selvstændigt klinisk arbejde og obligatorisk kommunikationskursus. Evaluering: Struktureret observation af kommunikation, enten direkte eller via video, og hjælpeskema i portefølje. 360 o evaluering, hjælpeskemaer i portefølje. Godkendt kommunikationskursus. Konkretisering af mål Læringsmetode, tid og sted Evaluering, sted og seneste tidspunkt 10.1 Informere akut patient og pårørende i forbindelse med akut indlæggelse, ud fra foreløbig plan og vurdering 10.2 Præsentation af patienter til morgen-tavlemøde på modtageafsnit 10.3 Informere patient og pårørende om alvorlig diagnose Akut medicinsk modtageafsnit / skadestue. Måned 1-4 Akut medicinsk modtageafsnit Måned 2-6 Almen praksis. Måned 3-6 Struktureret observation af kommunikation, enten direkte eller videooptagelse. Akut medicinsk modtageafsnit /skadestue. Måned 3-4 Klinisk observation og 360 o evaluering. Akut medicinsk modtageafsnit. Måned 5-6 Struktureret observation af kommunikation. Almen praksis. Måned 5-6 21