Syddjurs kommune Mørke, den 30. jan. 2012 Lundbergsvej 2 8400 Ebeltoft Att: Planafdelingen Indsigelse mod etablering af biogasanlæg ved Andi Jeg ønsker hermed at gøre indsigelse og har nedenstående bemærkninger mod etablering af et biogasanlæg ved Andi. De optimale effektive og bæredygtige koncepter for biogasanlæg afgøres af lokale forhold og ressourcer. Organisering af biogasanlægget i forhold til leverandører og aftagere er central for rentabiliteten og miljøeffekten, da biogasinput og -output er lokale ressourcer, som vanskeligt, omkostningstungt og forurenende transporteres. En af de høje udgiftsposter for biogasproduktionen er transporten af gylle, både rågyllen til anlægget og den afgassede gylle fra anlægget. Transporten har desuden en negativ effekt på anlæggets samlede CO2-regnskab. Der eksisterer således en udfordring omkring organiseringen og placeringen af biogasanlægget i forhold til afstanden til leverandører og aftagere. Transporten kan enten være organiseret ved, at biogasanlæggets egne tankvogne klarer transporten, eller ved, at eksterne maskinstationer lejes. Omkostningen til transport opgjort til at svare til cirka en tredjedel af de samlede udgiftsposter for anlæggene. Denne andel stiger, jo større produktionskapacitet anlægget har. Transportens betydning for anlæggenes samlede økonomi er derfor væsentlig, og afstanden vigtig, i forhold til hvilke bedrifter der er økonomisk rentable for biogasanlægget at inkludere i biogasproduktionen. Massiv tung transport til og fra anlægget kan endvidere betyde gener for naboer og er ligeledes et tungtvejende argument imod etablering, når der skal findes placering til nye projekter. Den overordnede udfordring vedrører således, at der i planlægningen af et biogasanlæg skal foretages en logistisk planlægning, både i forhold til typen, størrelsen og placeringen af landbrugsbedrifter i nærområdet samt i forhold til lokale hensyn. Ved den tiltænkte placering er der endvidere ingen muligheder for at udvide anlægget såfremt dette skulle være påkrævet. Det er set ved flere eksisterende anlæg at dette har været en af de eneste muligheder for at forsøge at rede dem fra en truende konkurs. Nysted Biogas er et skræmmende eksempel at det kan gå rigtig galt, hvor Guldborgsund Kommune er mere eller mindre tvunget ind i et håbløst redningsforsøg, der blot koster kommunen endnu flere penge and den stillede kommunegaranti. Derudover er der indtil videre kommet en række indsigelser/høringssvar fra foreninger, museer mv. Her skal blot nævnes de seneste, som Syddjurs Kommune naturligvis er bekendte med og vil blive behandlet selvstændigt. DN: "Danmarks Naturfredningsforening Syddjurs (DN) meddeler hermed, at DN under ingen omstændigheder kan acceptere, at der udlægges et område til tung eller almindelig industri midt i det åbne land (på en bakketop)."
Museum Østjylland: "Museet vurderer derfor, at risikoen for at påtræffe bebyggelsesspor på arealet for det kommende biogasanlæg er ganske stor. Museet anbefaler på dette grundlag, at der i god tid inden anlægsarbejdets start gennemføres arkæologiske forundersøgelser på stedet." Jeg har i den forbindelse været i kontakt med Esben Kannegaard, Museumsinspektør, Museum Østkylland og forespurgt om det et krav, at der skal gennemføres en arkæologiske forundersøgelser? Hertil svarer Esben Kannegaard, "Den ark. forundersøgelse er frivillig. Der er så en lille krølle på den sag. Hvis en ark. forundersøgelse bliver afslået af bygherre, kan museets arkæologer overvåge anlægsarbejdet (det kan man efter loven ikke nægte os). Hvis der fremkommer spor af fortidsminder under denne overvågning kan museet (Kulturministeren) standse anlægsarbejdet. Hvis der fremkommer fortidsminder på stedet skal de under alle omstændigheder undersøges, inden de bliver destrueret af anlægsarbejdet. Denne egentlige arkæologiske undersøgelse skal efter loven betales af bygherre. Hvis der er rigtig mange fortidsminder på stedet, kan en regning for de arkæologiske undersøgelser jo godt blive uhyggelig stor for bygherren. I sådanne tilfælde kan Kulturstyrelsen yde et tilskud til udgifterne, hvis bygherre frivilligt har gennemført de ark. forundersøgelser." Det skal i forbindelse nævnes, at der tidligere er fundet afgørende fund på stedet og der har ligget flere gravhøje, der er blevet pløjet bort. Det er ikke sikkert, at Museum Østjylland vil overvåge anlægsarbejdet og hvis de gør det, er det heller ikke sikkert at der findes fortidsminder på stedet. MEN det er blot endnu en risiko i forbindelse med etablering af biogasanlægget på bakketoppen ved Andi. Ådalsskolen: "Mange børn cykler til skole, og vi er meget bekymrede for børnenes sikkerhed, når der bliver en øget belastning på de smalle landeveje med op til 30 ton tunge lastbiler med en hyppig frekvens. Vi opfordrer derfor til at kommunen prioriterer børnenes sikkerhed, og flytter biogasanlægget et andet og mere hensigtsmæssigt sted hen. Hvis ikke, vil vi gerne høre kommunen, hvordan den vil forhindre, at børnenes skolevej bliver forringet og endnu mere usikker, end den er i dag." Der er pt. ikke en afklaring om hvorledes den øget trafik på Andivej skal håndteres fra kommunens side. Det ligger ikke indenfor selve etableringen af biogasanlægget, da her udelukkende er fokuseret på omlægningen af Andivej indenfor en kort afstand. Selve tilkørslen til den omlagte Andivej ligger i kommunen. På utallige spørgsmål fra borgere er dette punkt fortsat helt åbent og uafklaret. Ser man på vejens beskaffenhed, sving og vejbrede så vil man ved at køre strækningen fra Ådalsskolen og frem til den tiltænkte omlægning hurtigt kunne konkludere at to lastbiler /tankbiler ikke vil kunne passere hinanden. Blot en tankbil og en skolesøgende cyklist vil kunne udgøre en betydelig risiko for cyklisten. Der vil på den baggrund være behov for at lave ydereligere ændringer af Andivej, hvis biogasanlægget etableres som ansøgt. Dvs., en øgning af udgiften for Syddjurs Kommune.
Endvidere har Kommunernes Landsforening udtalt at de anbefaler kommunerne at være tilbageholdende med at stille lånegarantier til biogasanlæg, idet de stiller sig skeptiske overfor den økonomiske fornuft i biogasinvesteringer. Derudover foreligger der en række indsigelser fra borgerne i Syddjurs Kommune. Jeg vil i det følgende redegøre for bevæggrundene for denne indsigelse. De skal findes i nedenstående forhold som jeg finder stærkt betænkelige i relation til at opføre omtalte biogasanlæg på en bakketop ved Andi. Økonomien ved etablering af biogasanlægget Det er kommunen der har risikoen, og derfor selv må sikre sig, at biogasselskabets økonomi hænger sammen. I det følgende vil jeg gennemgå, at dette ikke er sket i tilstrækkeligt omfang til at afdække den relativt store risiko, der på afgørende punkter, er ved biogasanlægget ved Andi. a) Manglende leverandørliste fra Djurs Bioenergi Det er stærkt bekymrende at denne ikke foreligger i relation til at lave en vurdering af om der er det nødvendige kapitalgrundlag tilstede, dels til etableringen af anlægget med og dels i forhold til driften af anlægget. Det er blandt alle eksperter indenfor biogasanlæg enighed om at gyllen skal komme fra en radius af ca. km fra anlægget for at sikre rentabiliteten da transport- omkostningerne ellers bliver for store. Derudover vil der være en markant større udledning af CO2, hvilket også er en vigtig parameter for Syddjurs Kommune, da der er et ønske om at være en forgangs kommune indenfor grøn energi. For 3 år siden fremgik det er tal fra Djurs Bioenergi at der var en tilslutning på 92 leverandører (af denne liste kumme man allerede den gang at flertallet boede længere væk end 10 km. fra anlægget). I august 2011 var tilslutningen på ca. 62 leverandører, jvf. projektforslag fra Djurs Bioenergi. Seneste oplyste tal fra Djurs Bioenergi er på 52 leverandører. Der er ikke muligt at få oplyst hvor disse 52 leverandører bor i forhold til den biogasanlægget, hvilket naturligvis er afgørende od fra forhold oplyst ovenfor. Natur- og miljøchef, Morten Hundahl, har meddelt at kommune ikke kan tvinge Djurs Bioenergi til at udlevere leverandørlisten til undertegnede. Det er forståeligt, men det er foruroligende at kommune ikke har en interesse i at se denne liste og derved sikre sig at der fortsat er tilslutning/opbakning fra tilstrækkeligt mange leverandører og dels at selvsamme leverandører bor indenfor en radius af 10 km. fra anlægget for at sikre økonomi og CO2 regnskabet balancere ved etablering af anlægget.
b) Projektforslaget fra Djurs Bioenergi/Planenergi I deres ansøgning om igangsætning af kommune- og lokalplan-lægning i relation til biogasanlægsprojekt ved Andi, den 25-10-2011 skriver de følgende vedr. miljøklassificeringen "miljøklassemæssigt betragtet hører biogasanlæg til den klasse (typisk 2-3) hvor anlægget bør placeres i randzoneområder udenfor boligområder evt. i industriområder." Kommunen kunne midlertidigt oplyse, at der er tale om en produktionsvirksomhed i miljøklasse 6-7. Der er beskæmmende, at konsulentfirmaet der varetager Djurs Bioenergis interesser ikke er klar over eller har undersøgt tilstrækkeligt, hvilket anlæg de tænker at opføre. Hvordan kan man fortsætte med Biogasanlægget v/ Andi, når der i projektmaterialet ikke er foretaget en risikoanalyse af leveringssikkerheden, og når man ikke kender de faktiske kilometer som de 150.000 tons rågylle, samt den afgassede gylle skal transporteres? I projektforslaget fra Djurs Bioenergi er der en række kritiske faktorer der ikke fremgår eller er belyst i tilstrækkeligt omfang: En afgørende faktor/oplysning for selve det økonomisk fundament bag investeringen mangler. Hvor fremgår prisen pr. ton gylle leveret til anlægget, kr/t leveret gylle? Ses det af fremskrivningerne over 20 år, at der er vil være en kapitalakkumulering i selskabet. Hvorledes hænger det sammen med 'hvile-i-sig-selv' princippet? Det ser ud til at anlægget tilbagebetales over 9,1 år - er det først derefter at prisen på fjernvarmen sænkes? Det fremgår ikke, hvorledes det sikres at der ikke sker en ulovlig kapitalophobning i firmaet bag biogasanlægget. Der er antaget en pris på energiafgrøder på 250 kr. pt. ton (dog er der afsat 50 kr. pr. ton i transportomkostninger...?!!) Dette synes meget lavt sat, jvf. andre biogasanlæg. F.eks. Faaborg-Midtfyn Biogasanlæg projektforslag, s. 7, skt. 5.4.2, hvor der antages en pris på 315 kr. pr. ton. Dette er en væsentlig udgift, hvorfor den bør indgå i en følsomhedsberegning. Hvor i projektmaterialet fremgår forrentningen af egenkapitalen? Forretningen skal som bekendt godkendes af Energitilsynet. Omkostningen til lånegarantien er ikke medtaget investeringsgrundlaget for anlægget. Der mangler således an omkostning på ca. 750.000 kr. Omkostningen til etablering af omlægning af Andi fremgår ikke som en selvstændig post, men som en del af posten "Biogasanlæg, vej, gasledning, motorer". Der er heller ikke en detailspecificering af denne post i Bilag B, hvilket der burde være, da denne post er forbundet med stor usikkerhed og derfor burde fremgå separat.
Omkostningen til gasrørledningen til Hornslet fremgår ikke som en selvstændig post, men som en del af posten "Biogasanlæg, vej, gasledning, motorer". Der er heller ikke en detailspecificering af denne post i Bilag B, hvilket der burde være, da denne post er forbundet med stor usikkerhed og derfor burde fremgå separat. Dog er der specificeret en post "Merpris gasledning 1,5 km" på 1.2 mio. kr. Der er estimeret med ca. 7,5 km gasledning så der er estimeret med an pris på gasrørledningen på ca. 6 mio. kr. I henhold til Grøn Vækst så er der dele af etableringen af biogasanlæg der er ikke støtteberettigede udgifter; Gylletransport, afhentningsfaciliteter, Køb af grund, vejanlæg mm, Gasledning. Hvorledes fremgår disse poster af projektforslaget fra Djurs Bioenergi? Hvordan sikres det er ovenstående forhold faktisk overholdes og opfylder kravene for støtte? Hvor stor en del af egenkapitalen vil gylleleverandørerne står for? I projektforslaget er nævnt at de betaler svarende til 2000 kr. pr. DE tilsluttet, men hvad svare det i % af egenkapitalen? Specielt dette punkt må være af afgørende interesse/betydning for kommunen. Endvidere er den valgte kontrakt (med de sparsomme oplysninger der er omkring Xergi kontrakten i projekt materialet) risikabel. Man kunne have valgt en mere mindre risikabel konstruktion hvor det forudsættes at anlægget i de to førte driftsår drives af anlægsleverandøren hvorefter driften overgår til Djurs Bioenergi. Det ville have nedsat risikoen for driftsfejl og indkøringsproblemer væsentligt og derved minimeret risikoen for den stillede kommunegaranti. Jeg er klar over, at det er det fremlagte projektforslag der tages stilling til, men en sund økonomisk stillingstagende og evt. krav til minimering af den økonomiske risiko for kommunen bør frembringes overfor projektforslagsstiller. Projektforslaget bære på afgørende punkter præg af at det ikke er gennemarbejdet tilstrækkeligt, der er for mange ubekendte og væsentlige poster er skjulte og fremgår ikke klart og tydeligt, således at det er muligt at vurdere dem individuelt og derved lave en samlet vurdering af projektforslaget. Dels hvad angår forudsætningerne for etablering af anlægget, men også hvad angår selve driften af anlægget efterfølgende. Syddjurs Kommune burde ikke på baggrund af det fremlagte projektforsalg have givet kommunegarantien, da risikoen er fordækt og ligger skjult i tallene samt en række uklare forudsætninger. c) Ramböll Notat af 2011-02-09 Syddjurs Kommune har entreret med Ramböll til at foretage en validering af business casen for projektet, men de stiller ikke i tilstrækkeligt kritiske spørgsmål om projektmaterialet. Af notatet fremgår der følgende punkter som ikke er tilstrækkeligt undersøgt, hvilket burde være gjort i forbindelse med at kommunegarantien stilles:
Kontrakten med Xergi er ikke gennemgået, idet vi har lagt Djurs Bioenergis oplysninger til grund for vor vurdering. Det er ikke en uvildig konklusion der foreligger, da der netop kontrakten med Xergi netop bør gennemgås med henblik på at se de medtagne forudsætninger, samt kontraktforhold. Hvilke forpligtigelse er indeholdt og hvordan står selskabet i en situation, hvor driften af anlægget ikke fungere. Rambøll har gennemgået følsomhedsanalyserne med PlanEnergi og er enig i betragtningerne. PlanEnergi er ikke en uafhængig rådgiver, da de er huret af Djurs Bioenergi og derfor fungere som sådan. Ramböll bør foretage deres egne følsomhedsanalyser og bør optræde som Syddjurs kommunes repræsentant i forbindelse med at få fremstillet relevante worst cases-scenarier der afdække risikoen fro kommunen. Det er ikke sket! Opstår der problemer ved indkøring, vil Xergi dog normalt ikke være ansvarlig for følgevirkninger Hvem vil så og hvordan hvilke risici er der overfor den stillede garanti i en sådan situation ville være relevante at få afdækket. Hvis der sammenlignes med et andet biogasanlæg, der er under projektering, Maabjerg Bioenergy, vil investeringen her i store tal være på 250 mio. kr. med en årlig behandlingskapacitet på ca. 510.000 tons. Dette giver en investering på 490 kr. pr. ton årlig behandlingskapacitet. Ud fra disse tal, må det vurderes, at investeringssummen er realistisk. Rambøll har dog ikke gennemgået og vurderet kontrakten. Der sammenlignes med verdens største biogasanlæg! Det vil sige at der er tale om et fundamentalt anderledes anlæg i en drift situation - hvorfor det ikke er en rimelig sammenligning. Nu er Maabjerg Bioenergy færdig og hvis man se på tallene i dag så ses følgende billede. Resultatet er en anlægsinvestering på 400 mio. kr. og en behandlingskapacitet på 650k tons. Dette giver en ris på 615 kr. pr. ton årlig behandlingskapacitet. Dvs. at det blev ca. 25% pr. tons behandlingskapacitet! Overføres behandlingsprisen til biogasanlægget til Andi vil anlægsinvesteringen blive, 180K x 615 = 110 mio. kr. og ikke 90 mio. kr.
Er der problemer med at få økonomien til at løbe rundt, kan der justeres på følgende forhold: - Behandlingsafgiften kan hæves. - Der kan tilsættes større mængder energiafgrøder. - Prisen for energiafgrøder kan sænkes. - Varmeprisen kan hæves. Rambøll skriver, at en mulighed for at rede en dårlig økonomi i biogasanlægget er at øge kostprisen overfor aftagerne/forbrugerne, men i projekt materialet for kraftvarmeværket i Hornslet står det udtrykkeligt at det ikke er en mulighed. Hvorledes hænger det sammen? Er der tale om en skjult brugerbetaling der aftales mellem de to selskaber? Hvis der tilsættes flere energi afgrøder vil drift omkostningerne stige markant, hvordan påvirker det marginalerne i anlægget? Tilsvarende for behandlingsafgiften? En følsomhedsanalyse over de 4 punkter, samt en risikovurdering burde være foretaget i notatet. Der er alt for løseligt og ugennemarbejdet at der kun listes mulige løsninger uden konsekvenser på et særdeles vigtigt punkt for kommunegarantien, nemlig driften af anlægget! Ledende politikere har meldt ud, at rammebetingelserne for biogasanlæg skal forbedres, herunder er der talt om bedre afregningspriser. Det er derfor sandsynligt, at fremtiden vil bringe bedre forhold for biogasanlæg. Det er pt. langt fra sikkert at det er den situation der kommer til at herske på biogasområdet. Det ville have været på sin plads at Ramböll havde været lidt mindre optimistisk på vegne af biogasanlæggene. Rambøll har prøvet at ringe til en enkelt sparekasse for at få en idé om omkostningen ved at give lånegaranti, og vi er blevet oplyst, at man skal regne med 1-2 % i rentetillæg. For dette projekt vil et 2 % s rentetillæg svare til en årlig ekstraomkostning på ca. 750.000 kr. Denne omkostning er ikke medtaget i projektoplægget fra Djurs Bioenergi, selvom omkostningen var bekendt ved udarbejdelsen af projektforslaget fra den, 2011-08-03. Gasledning, der er flere af de berørte lodsejere der på nuværende tidspunkt har sagt klart ned at lade gasrørledningen gå gennem deres jorder. Det kan betyde at der skal laves en separat lokalplan for etableringen af gasrørledningen med efterfølgende ekspropriation af berørte jordområder. Er Syddjurs Kommune indstillet på at gå den vej for at sikre etableringen af gasrørledningen?
Kraftvarmeværket, Hornslet I forbindelse med høringssvaret fra AffaldVarme Aarhus, den 5. dec. 2011 har jeg haft nogle spørgsmål i relation hvorledes Syddjurs Kommune mener det påvirker de videre planer for biogasanlægget ved Andi. I høringssvaret anbefales det at biokraftvarmeværk projektet sættes på hold indtil der foreligger en afgørelse fra Energistyrelsen i relation til en afklaring om ren varmeproduktion må erstattes af varme fra kraftvarmeproduktion. I den forbindelse skønnes videre det, at der vil være en øget brændselsmængde på ca. 60%! 1) Vil Syddjurs Kommune afvente en afgørelse fra Energistyrelsen og derved sætte biokraftvarmeværk projektet på hold indtil en sådan foreligger? Endvidere nævnes det at der ikke er en entydig positiv forøgelse af samfundsøkonomien. 2) Er Syddjurs Kommune enig i denne betragtning? I relation til en opsigelse af den gældende overenskomst i forhold til den indgåede aftale med AffaldVarme Aarhus, der løber frem til 2016 gøres der opmærksomt på at der skal betales en kompensation: 170k GJ x 9,47 kr + 200.000 kr. + sagsomkostninger, dvs. mellem 1,8-2,3 mio. kr. 3) Er det Syddjurs Kommunes opfattelse af denne kompensation skal indgå som en del at udgifterne i biokraftvarmeværk projektet? Endelig vil jeg gerne vide hvordan ovennævnte forhold påvirker Syddjurs Kommunes stillingtagen til biogasanlægget ved Andi, da det fremgår af projektforslaget fra PlanEnergi at de to projekter ikke kan ses som individuelle projekter med som gensidige afhængige. 4) Vil Syddjurs fortsat vil bruge tid og penge på udredningsarbejdet i relation til biogasprojektet, vil man afvente svaret fra Energistyrelsen, der potentielt vil kunne sætte en stopper for biokraftvarmeværk projektet. Sker dette falder grundlagt bort for biogasanlægget ved Andi. Det har trods gentagne henvendelser ikke været muligt at få disse spørgsmål besvaret nærmere hverken af Direktør, Poul Møller eller af Natur- og miljøchef, Morten Hundahl. Der henvises til at der pågår en sagsbehandling og at Byrådet i løbet af foråret vil træffe afgørelse. Men hvorfor fortsætte arbejdet omkring biogasanlægget med ufortrødent styrke- det er tilmed på tale efter indstilling fra Poul Møller, at anvende 200.000 i relation til udredningsarbejdet vedr. omlægningen af Andivej. Hele sagen omkring biogasanlægget er 100% afhængig af hvad der sker i relation til kraftvarmeværket i Hornslet, da de to projekter er uløseligt bundet sammen, hvorfor det må undrer at sagsbehandlingen af biogasanlægget ikke sættes midlertidigt i bero indtil denne afgørelser foreligger.
Behandlingen af afsøgningen fra Djurs Bioenergi Syddjurs Kommune har lavet en intern redegørelse på 17 sider hvoraf det fremgår at der har været brugt betydelige ressourcer i hele sagsforløbet. Dette på trods af at Djurs Bioenergi/PlanEnergi ikke har leveret fyldestgørende materiale, men har skulle rykkes gang på gang. Derudover bære det fremsendte materiale præg af manglende indsigt i hvilke krav der stille i forbindelse med projekteringen/opførelsen af et biogas anlæg. Det bære præg af at både Djurs Bioenergi og PlanEnergi anvender kommunens embedsfolk som sparring i relation til at imødekomme de krav der skal foreligge, frem for selv at sikre at dette sker gennem kvalificeret rådgivning. PlanEnergi burde være bekendt med disse krav, da de er indenfor rådgivning af kommende biogasanlæg. Jesper Mathisen, formand for PUK udvalget, Syddjurs kommune har udtalt: "kommunen fortsat ikke har modtaget hele det konkrete ansøgningsmateriale fra Djurs Bioenergi, som kommunen har anmodet om mange gange i løbet af flere år". Det fremgår af et 17 siders langt internt dokument, bestilt af borgmester, Kirstine Bille, der i detaljere redegøre for sagsforløbet gennem årerne og det samlede billede der tegnes af Djurs Bioenergi og PlanEnergi understøtter markant den manglende professionalisme der kendetegner de to firmaer og at det er kommunen der er drivkraften i tilvejebringelse af materiale. Det skal nævnes at omtalt redegørelse har været publiceret på Syddjurs Kommens hjemmeside, men blev pludseligt 2 dage senere klassificeret som værende et internt dokument, der ikke er omfattet af aktindsigt. Er der fra kommunens side lavet en langsigtet plan over den fremtidige erhvervsudvikling for bakketoppen ved Andi der retfærdiggøre at der placeres en miljøklasse 6-7 virksomhed i området? Hvorledes ser/forholder kommunen på/sig til at der kan etableres et olie- benzindepot, genetiskfabrik, cellulosefabrik eller tilsvarende miljøklassificeret virksomhed på biogas grunden? Området vil bliver præget af tung trafik, øget risiko for skolebørn i området, store skæmmende bygninger, potentiel destruktion af fortidsminder, ild fakkel der brænder overskuds gas af om natten, faldende huspriser mv. Der er ikke opført nye biogasanlæg i Danmark i de sidste 5 år, hvilket der naturligvis er en årsag til - det er på nuværende tidspunkt ganske enkelt en alt for risikabel og dårlig investering! I følge administrerende direktør Jørgen Ballermann, Xergi A/S, skal afregningsprisen op omkring 1,30-1,40 kroner, før investorerne begynder at finde det interessant at investere i nye danske biogasanlæg. Xergi A/S er for øvrigt valgt til at stå for opførelsen af biogasanlægget ved Andi. Om det seneste energiudspil "Vores Energi" fra regeringen, skriver Landbrug & Fødevare i en pressemeddelelse " Regeringens udspil indeholder desværre ikke den forbedring af økonomien, der skal til for at gøre det rentabelt at investere i biogas". Det er pt. uafklaret hvordan det kommende energiforlig kommer til at se ud
Formanden for Foreningen Danske Biogasanlæg, Aksel Buchholt har udtalt, "Stort set alle danske biogasanlæg har økonomiske problemer. Nogle steder er der tale om alvorlige problemer". Dette understreges med al tydelighed i konkurserne, f.eks. Green Farm Energy og Nysted Biogas med deraf følgende usikkerhed for økonomien i kommunen. Afrunding Ved etablering af biogasanlæg i åbent land er der særligt fokus på leverandører, afsætning, logistik, naboer og følsom natur. Tager man disse ting seriøst som ansvarlig kommune og indholdet af denne indsigelse så er der på den baggrund ikke belæg for at placere et biogasanlæg i på en bakketop i Andi, hverken ud fra et økonomisk synspunkt, leverandør/afsætningsmæssigt eller ud fra et landskabsmæssigt synspunkt. Jeg kan kun endnu engang opfordre Syddjurs Kommune til at lave en erhvervsudviklingsplan for kommunen, der omhandler etablering af biogasanlæg med inddragelse af relevante samarbejdspartnere på området og derved sikre at der træffes de rigtige beslutninger for hele kommunen og ikke kun de involverede leverandører. Venlig hilsen Peter Moestrup Hejlskovvej 38 8544 Mørke