Kulturminister Marianne Jelved - satser på et medieforlig inden sommerferien. (Foto: Erling Madsen). Det kommende medieforlig i fokus - Jeg tror det bliver et bredt forlig - og tæt på min egen holdning, erklærede den radikale medieordfører Zenia Stampe. Forhandlingerne om de næste fire års medieforlig står lige foran at skulle begynde med en forventnet afslutning inden sommerferien. Så det kom ikke uventet til at spille en væsentlig rolle på BFE's Mediekonference. Kulturministeren og den fire medieordførere benyttede lejligheden til at komme med bud på, hvad de mener forhandlingerne skal indeholde. DR's rolle, Public Service Puljen, begrebet Public Service, Folketingets rolle, streaming og prisen for TV 2's hovedkanal var nogle af de emner, som kom op. Ministeren: DR skal sende alt Den radikale kulturminister Marianne Jelved åbnede konferencen, og fastslog, at hun står ved udtalelserne til Politiken 27. marts, hvor hun sagde at»public Service kan i princippet være alt«. Dermed af viste hun kritikken fra bl.a. de kommercielle tv-kanaler, som ikke mener, at DR skal bruge af de 3,7 milliarder årlige licenskroner på at sende amerikanske serier, Hollywood-film og programmer BFE'S MEDIEKONFERENCE er en årlig mulighed for at tage pulsen: Hvor står vi? Hvor er vi på vej hen?. Overskriften 9. april 2014 i København var»hvor bevæger tv-branchen sig hen?«. Hér blev der blandt andet kigget på det kommende medieforlig, hvor forhandlingerne stod for døren, der blev set på muligheder og udfordringer for tv-branchen, streaming, konkurrencesituationen, betydningen af dansk sproget og dansk produceret tv og fremtidsmulighederne. Denne reportage giver et glimt af, hvad der skete. Dette er første reportage 11. april 2014. som X Factor. Ministerens holdning er, at de populære programmer får seerne til at stille ind på DR's kanaler - hvor de så skal opdage udbuddet af nyheder, oplysning og debat. Amerikanske film og X Factor skaber ifølge ministeren et fællesskab og virker som en fødekæde til de øvrige programmer. DR.Nu skal også have mulighed for at streame alle de programmer, DR sender, så seerne kan hente dem på tv, computer, tablet eller mobil, mener ministeren. Marianne Jelveds kernesynspunkt er, at DR/Public Service skal fastholde et fællesskab - og sørge for dækning af politik; herunder kommunal- og folketingsvalg. Hun sagde, at de mange kanaler, danskerne kan vælge mellem, er en velsignelse, på grund af valgfriheden og konkurrencen mellem udbyderne. - Men de er en forbandelse, fordi det stadig mere individualiserede medieforbrug betyder, at vi ikke længere har så mange tv-oplevelser, vi kan dele med hinanden. Det svækker fællesskabet, sagde hun. Hun ser det som en trussel for politikerne og demokratiet: - Det bliver sværere at opretholde en kvalificeret debat om de vigtige politiske spørgsmål, når vi hver især bare følger vores egen agenda. Derfor fremhævede hun betyd- Samlet af Erling Madsen april 2014
Politikerne er enige om at se på DR's rolle og på at omfordele midler. Fra højre Öslem Cekic, SF, Zenia Stampe, Radikale, Jørgen Arbo-Bæhr, Enhedslisten, og Morten Marinus, Dansk Folkeparti. (Foto: Erling Madsen). ningen af, at DR eksisterer og at politikerne kan sætte vide rammer for public service, som skal»værne om fællesskabet, om oplysningen og mangfoldigheden«og være»organet for den højeste oplysning«. Derfor mener hun at public service skal opfattes meget bredt: - DR skal ikke være en niche for dét, de andre (private broadcastere, red.) ikke gider lave. Om sin egen rolle sagde hun: - Jeg har ansvaret for at sætte nogle helt overordnede rammer. Jeg er ikke en»public service-kommisær«, der skal dømme det ene eller det andet program ude eller inde. Heldigvis. Marianne Jelved pegede også på, at programfladen skal ses som en helhed, og det derfor ikke giver mening at diskutere et enkelt program. - Vi står i en situation, hvor hele fødekæde-tanken bliver udfordret i takt med, at flow-tv mister sin betydning, og on demand-tv tager over. Vi taler ikke om i dag. Vi taler nok heller ikke om de næste fire år, som er tidshorisonten for en ny medieaftale. Men vi taler helt sikkert om et tidspunkt inden for de næste ti år, sagde Marianne Jelved, som satser på, at medieaftalen bliver bred. Marianne Jelved pegede på, at hun har lyttet til producenterne, som mener, der skal mere drama i DR, så det vil indgå i forhandlingerne, hvor hendes udgangspunkt er, at DR ikke skal have flere penge. Politikerne: Nej til detailstyring I den efterfølgende politikerunde slog Jørgen Arbo-Bæhr fra Enhedslisten fast, at politikerne ikke skal detailstyre DR eller TV 2. Og det var Dansk Folkepartis Morten Marinus enig i: - Vi skal ikke diskutere det enkelte program, men jeg synes godt, vi kan diskutere genrer, sagde han og tilføjede, at DR mangler musikprogrammer og passende kan sende dansk musik frem for X Factor. Öslem Cekic, SF, slog også på, at politikerne ikke skal detailstyre, men sikre, at når nu danskerne er tvunget til at betale licens, så skal de også have noget, de synes om. Zenia Stampe, Radikale, kaldte kritikken fra de private broadcastere for»en masse ynk og klynk«og sagde videre: - Min prioritering er god public service, der bliver set af så mange som muligt. Så meget danskproduceret indhold. Og danske arbejdspladser. Skal TV 2 sælges? TV 2, som ikke får licensmidler men er pålagt nogle public serviceforpligtelser, dukkede også op i debatten. Ordstyreren journalist Lasse Jensen bemærkede, at staten sidder på
70 procent af tv-markedet, og spurgte panelet, om det så ikke er på tide at få solgt TV 2: mente, at det først sker om fire år, når han venter et andet folketingsflertal. Zenia Stampe, Radikale, bemærkede, at et solgt TV 2 ikke vil være underlagt public service-forpligtelser, og derfor vil blive en endnu større konkurrent til de private aktører. I tidligere forlig fik TV 2's hovedkanal lov at opkræve 12 kroner om måneden plus moms, rettighedudgifter m.v. Prisen gjaldt i tre år, og en ny pris skal gælde fra 1. januar, men forinden godkendes af forligskredsen. Tv-distributørerne har protesteret over en for voldsom prisstigning, da resultatet vil være, at andre kanaler vil ryge ud af tv-pakkerne. Også flere politikere delte denne frygt. Og TV 2 lyttede til vandrørerne og fik en stigning til 14 kroner i år plus 50 øre ekstra hver af de kommende to år - og catch up er med i prisen. - Det er dødærgerligt, at TV 2 hæver prisen, sagde Öslem Cekic, og beklagede at kulturministeren ikke have fået den længere ned. mener, at TV 2 burde have lavet besparelser frem for at hæve prisen. Men den radikale Zenia Stampe var uenig: - Vi skal ikke blande os. Det er jo en sindssyg billig kanal. Den ligger markant under markedsniveauet. Ulf Lund fra TDC noterede, at den nye pris for TV 2»er til at leve med«. Public Service Puljen: Flere vil øge beløbet Public Service Puljen er penge, som skal støtte danske programmer - men undervejs er reglerne ændret, så TV 3 ikke længere kan få støtte, fordi stationen sender reklameblokke under programmerne. Det er DR, TV 2 og SBS, som kan søge - med TV 2 som største aftager. TV3' s administrerende direktør Kim Poder kaldte det»voldsomt og uheldigt«, at staten sidder på 70 procent af tv-markedet. Og at TV3 nu er afskåret fra at få penge fra Pub- BFE's direktør Laila Kelp Rasmussen foreslog at medieforliget skal fastlægge mål for samarbejdet med private aktører - og Boxers direktør Steen Ulf Jensen siger, at branchen i Danmark de kommende år vil være under stor pres fra streamingtjenester. (Foto: Erling Madsen).
Områdedirektør Claus Ladegaard fra Det Danske Filminstitut, vil have Public Service Puljen øget - og pengene skal komme fra tv-distributørerne. Til gengæld lover han, at de hurtigere må vise de danske film i tv. (Foto: Erling Madsen) lic Service Puljen er med til at gøre det surt for en privat aktør. Kim Poder og andre private aktører vejrede morgenluft: - Det er én af de ting, der er til forhandling, sagde Zenia Stampe således om forbuddet mod reklamepauser. Og Morten Marinus gik videre: - Ja til at hæve puljen, ja til reklamebreak - det ændrer jo ikke på kvaliteten af indholdet, at seerne afbrydes af reklamer, sagde han. Öslem Cekic vil ikke fjerne forbuddet med reklamepauser, men vil gå være med til at revidere reglerne. BFE's direktør Laila Kelp Rasmussen spurgte, om politikerne i medieaftalen vil sætte mål og ønsker for samarbejde med danske aktører: - Det er vigtigt, at vi fra Christiansborg ikke programlægger. Det er vigtigt, vi ikke tror, at det er en løsning af stække DR - men alt, hvad der vil gavne danskerne, vil jeg godt være med til, svarede Öslem Cekic, SF. vil godt være med til at give flere penge til danske produktioner: - DR skal i dag købe for 250 millioner kroner - men de 60 millioner kroner må bruges til leje af udstyr, svarede han og foreslog, at de 60 millioner kroner også skal bruges på at købe programmer ekstern. Public Service Puljen får tilført 30 millioner kroner om året - både radio og tv kan støttes og tommelfingereglen siger 70 procent til drama og 30 procent til dokumentar. Puljen bestyrer af Det Danske Filminstut og områdedirektør Claus Ladegaard, DFI, sagde, at drama er noget af dét, der virker på flow-tv, og han nævnte to aktuelle serier Arvingerne og Badehotellet, som begge trak mange seere. - En dramaserie i ti afsnit koster 50-60 millioner kroner, og får 15-20 millioner i støtte. Det betyder, at vi kan støtte én serie om året - men vi vil gerne have en øget støtte, så vi kommer op på to-tre. Billetsalg og salg af film på dvd/ Blu-ray er nedadgående, så derfor er økonomisk støtte til danske produktioner vigtig, fremførte han. Claus Ladegaard fiskede især efter flere penge fra distributørerne TDC og Viasat - og han kom med et tilbud om at ændre på de vinduer, film sælges i: Først har de premiere i biograferne, så sælges de på skiver og så kommer de i forskellige tempi på tv og streaming: - Der går fire måneder før en film må vises i tv - men 95 procent af billetterne er solgt inden for otte uger. Derfor kan man korte vinduet ned til først tre, så to måneder, tilbød han.
Direktør Klaus Hansen fra Producentforeningen kritiserer DR for at ødelægge forretningsgrundlaget for danske producenter. (Foto: Producentforeningen). Ok at DR streamer alt? Mediedebatten på det seneste har rummet mange indlæg om hvorvidt det er rimeligt, at DR.Nu streamer alle udsendte programmer eller kun bør streame DR's egne programmer. Debatten har også handlet om, hvorvidt det er streaming eller catch up og hvor længe et program må ligge til rådighed før det skifter fra catch up til on demand. Og de private aktører mener, at konkurrencen er unfair, hvis DR gratis lægger amerikanske tv-serier ud, som seerne skal betale for hos de private udbydere af streamingtjenester. Direktør Klaus Hansen fra Producentforeningen var kritisk over for DR både presserne priserne i bund og presser producenterne til at afgive rettighederne: - Det ødelægger mulighederne for at udvikle nyt, når DR får programmer for tre millioner kroner, men kun betaler én million for det - og samtidig kræver rettighederne på nærmarkederne. Der ligger et potentiale i de programmer, som producenterne kan sælge til andre platforme, til Norden og til nærmarkederne, fremførte han. Han slog også til lyd for, at der sættes flere penge af til danske produktioner. Mediedirektør Ulf Lund fra TDC synes det er ok, at DR følger med tiden, men han mener, at DR skal holde sig fra at streame de tre ting, der er vigtige konkurrenceparametre for de private aktører: Hollywood-film, amerikanske serier og børneprogrammer. - DR skal holde sig til catch up i en uge eller op til en måned - og vi skal som distributører også have adgang til alt det indhold, tilføjede han. Zenia Stampe, Radikale, vil godt hjælpe: - Jeg er optaget af, hvordan vi finder en ordentlig balance. Jeg er meget lydhør over for dét I kommer med, så vi ikke ødelægger økobalancen, sagde hun og noterede, at ynk og klynk var ved at blive vendt til konstruktiv dialog med Ulf Lunds tre forslag til undtagelser. Administrerende direktør Steen Ulf Jensen, Boxer, sagde, at streaming - også fra udenlandske aktører - gør, at branchen bliver presset.