Klik for at redigere i erfaringer med master Analyse af praktiske energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter Midtvejskonference 6. Februar 2013
AGENDA Formål Metode Foreløbige resultater Problemstilliner og udfordringer Jacob Birck Laustsen/Vibeke Hansen Kjærbye/Peter Noyé 2
Formål Analysen har til formål at skabe formaliseret viden om: Faktorer som har væsentlig indflydelse på beslutningen om at energirenovering særligt blandt professionelle bygningsejere. Praktiske muligheder for at gennemføre beslutninger om at energirenovere Forståelse af forholdet mellem forventede (beregnede) og realiserede (målte) energibesparelser og årsager til forskelle heri De fire bygningssegmenter: Enfamiliehuse Private- og almene etageboliger Offentlige bygninger Erhvervsbygninger 3
Vinklen på formålet Vinkel Generelt anvendelig metodik, der kan anvendes på alle bygningssegmenter og renoveringsniveauer Fokus på massen af energirenoveringsprojekter - ikke kun fyrtårns projekter 4
Metode For de fire segmenter: Kvantitativ analyse Data fra caseleverandører Casekatalog med oplysninger om energirenoveringer Gennemførte tiltag Investeringer Energiforbrug før og efter Kvalitativ analyse Spørgeskema Spørgeramme Drivkræfter Barrierer Faktorer der har indflydelse på energiforbrug Tværgående analyser: Indsamling og analyse af eksisterende eksempler på energirenoveringer Tværgående analyse og konklusioner 5
Casekatalog og spørgeskema Kvantitativ Analyse Case katalog Rummeligt Bredt og robust for forskellige datatyper og detaljeringsniveau Kvalitative analyser spørgeskema/spørgeramme Håndterer interessenter på meget forskellige niveauer Kvalificerer kvantitative mangler Kombination af: Åbne og præcise spørgsmål 6
Foreløbige resultater. Enfamilieshuse Data fra Middelfart og Høje Tåstrup Kommune I hvilken grad havde følgende årsager betydning for dit valg af omfang og niveau for energirenovering? Ingen betydning Mindre betydning Nogen betydning Stor betydning Afgørende betydning Ved ikke/ikke relevant At gøre mit hus mere komfortabelt (fx bedre 2 1 2 6 4 3 indeklima, mindre træk) At reducere problemer med fugt og 9 - - - 1 8 skimmelsvamp At reducere energiforbruget i huset - 1 1 11 2 3 At mindske min miljøpåvirkning 2 4 5 2 5 At mindske udgifterne til husets 1 7 7 3 energiforbrug At øge værdien af mit hus 7 5 3 3 At få mit hus til at se pænt ud/æstetik 7 1 1 3 2 4 At tilpasse huset til ændringer i familiens 12-1 1-4 forhold Udskiftning/renovering af nedslidte dele 3 3 5 3 4 7
Foreløbige resultater. Enfamilieshuse Hvilke energirenoveringstiltag er der gennemført? I hvilken forbindelse blev energirenoveringen gennemført? Antal husstande Udskiftning/energioptimering af vinduer 8 Efterisolering af loft/tag 3 Efterisolering af ydervæg 4 Udskiftning af pumper 4 Isolering af varmerør 3 Udskiftning af varmeforsyning 6 Antal husstande Som led i almindelig vedligeholdelse 6 Som led i tilbygning eller udvidelse af 2 huset Som selvstændigt 7 energirenoveringsprojekt 8
Foreløbige resultater. Enfamilieshuse Resultater Boligforbedringer synes at være en væsentlig driver i forbindelse med valget om at gennemføre en energirenovering Årsager til beslutning om energirenovering: De kom fra energiselskabet med et udspil Det var fordi de kom og filmede huset og det var skidt. Det var fordi kommunen tog fat i os Det var simpelthen fordi - vi gik huset igennem og den mand der var ude hos os var egentlig årsagen til at vi kom i gang Svært at få data på gennemførte tiltag og på energiforbrug 9
Foreløbige resultater. Private og almene etageboliger Data fra Københavns Kommune Indtil videre 4 ejendomme 10
Foreløbige resultater. Private og almene etageboliger Resultater Drivkraft Tilskud (fx byfornyelse) til energirenovering positiv effekt Boligforbedringer væsentlig driver i forbindelse med beslutning om at gennemføre en energirenovering. Barrierer Bevaringsværdige ejendomme forhindres i at gennemføre optimal energirenovering, og pålægges ekstraomkostninger Ejer/lejer problemstillingen Der mangler økonomisk råderum til at gennemføre energirenovering Effektivitet Energirenovering medfører ikke nødvendigvis et fald i energiforbruget ex. ændret adfærd. 11
Foreløbige resultater. Offentlige bygninger Data fra Bygningsstyrelsen, Københavns Ejendomme og Albertslund Kommune 200,0 Energibesparelse, varme Ejendomstype Antal Kontor 26 Politistationer 17 Arkiv 3 Skoler 7 Sportshaller 2 Kulturhus 2 Daginstitution 8 kwh/m 2 kwh/m 2 150,0 100,0 50,0 0,0-50,0-100,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0-20,0-30,0 Forventet Realiseret 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Bygning 12 Energibesparelse, el Forventet Realiseret 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Bygning 12
Foreløbige resultater. Offentlige bygninger Baggrund for gennemførelse af energirenovering: Overvejende energioptimering Både genopretning og energioptimering. Årsager til afvigelser: Ændret anvendelse af bygning Forkerte oplysninger om start/slut af renovering Andre løbende energibesparende tiltag som ikke er medregnet Fejl i beregning af forventet besparelse For optimistisk beregning af forventet besparelse Virtual Reality 13
Foreløbige resultater. Erhvervsbygninger Data fra ATP Eendomme, DATEA, Novo Nordisk og Jeudan Relativt få erhvervs cases - en udfordring af finde dem. Energirenovering gennemføres i høj grad som følgearbejder i forbindelse med vedligehold, renovering og opdatering af funktionalitet. Ejer/lejer problemstillingen den begrænsede mulighed for at videreføre investeringer i energibesparende tiltag til lejer forværret af lejers marked Krav fra lejer til energieffektivitet driver en energimæssig forbedring af udlejningsejendomme. Fx statens krav om energimærke. 14
Problemstillinger og udfordringer Indspark til diskussion Definition på energirenovering Er det energirenovering når man ved udskiftning blot overholder energikrav i BR Klimaskærm, installationer, konvertering, adfærd. (let og dyb) Fordeling af finansiering Hvorledes fordeles investering på energi og genopretning mv. Rentabilitet baseres på energiinvestering men definitionen af energiinvesteringen kan være kompleks. Prissætning af restlevetiden i en udskiftet komponent er kritisk Energirenoveringsfaktor: Har ex. 20 år gamle vinduer med levetid på 30 år har energirenoveringsfaktor på 0,33 Bestemmelse af energibesparelse Problematisk med kun 1 års efterforbrug. Påvirkning af indkøring, indregulering Beregnet besparelse svarer ikke til virkeligheden 15
Tværgående resultater fra analyser/teser Foreløbige Besparelsespotentiale samt forventet investering for store dele af populationen ikke er veldokumenteret/overvejet At der generelt findes et meget lille omfang af dybe energirenoveringer i særdeleshed for erhvervsbygninger At manglende målbar regulering/fælles best practice for den eksisterende bygningsmasse i forbindelse med energirenovering nævnes som et element som skaber usikkerhed i forbindelse med renovering. At det umiddelbart mest oplagte værktøj energimærket nævnes som ikke optimal/operationel 16
Efterlysning Gennemarbejdet metode og et beskedent antal cases Flere cases! 17