DEMOKRATI OG DELTAGELSE Arne Juul, Slagelse Boligselskab Ønsket om øget inddragelse Mange taler om det, men færre gør noget ved det. Mange har ønsket om det, men færre ved hvordan de skal gøre det. Hvordan sikrer vi den reelle inddragelse og deltagelse i det lokale beboerdemokratiske arbejde? Hvordan sikrer vi, at alle der ønsker det får muligheden for at give sin stemme til kende i det lokale beboerdemokrati og den boligafdeling, hvor de er bosiddende? Hvordan sikrer vi, at så mange synspunkter som muligt kommer frem i debatten om udviklingen af den enkelte boligafdeling? Hvordan skaber vi plads til deltagelse uanset personlig baggrund og forudsætninger? Og sådan kunne jeg blive ved med at stille spørgsmål, som vi har brug for at finde nogle gode svar på, hvis det beboerdemokratiske arbejde skal udvikles og overleve i en fornyet og opdateret udgave anno 2012. Det nuværende fokus i det lokale beboerdemokrati ligger set med mine briller alt overvejende på drift, økonomi, husordener, formelle dagsordener til bestyrelsesmøder og afdelingsmøder. Alt sammen bygget over næsten samme skabelon og opskrift. Alt sammen metoder og arbejdsformer, som den almene boligsektor næsten har udviklet til perfektion over de sidste 50 år. Mit spørgsmål er så: Fremmer den nuværende form svarene på ovenstående spørgsmål eller fastholder det blot et mønster, hvor det drejer sig om at kende de nuværende spilleregler for at få indflydelse, at turde tage ordet i større forsamlinger, at fremsætte forslag på forslag som blot bliver behandlet med en afstemning (ja, nej eller blank) etc. Mit svar er: Nej, vi må udvide, supplere og etablere nye spilleregler for demokratiets virke. Spilleregler som fremmer muligheden for inddragelse og indflydelse uanset stilling, status, baggrund eller bestemte forudsætninger for deltagelse. Vi kunne starte med at overveje afdelingsbestyrelsesmøder eller afdelingsmødet suppleret med nye spilleregler og metoder til inddragelse. Vi kan også fremme etableringen af temamøder i vores boligafdelinger, hvor det gode liv i boligafdelingen sættes til debat. Et møde afholdt i en helt ny form, og her kan der især hentes inspiration fra Demokratispillet, som er udviklet af DOMEA. Metoder til øget inddragelse Hvilke nye metoder kunne møderne så suppleres med, hvis det skal fremme inddragelsen og
deltagelsen? Igennem årene er der kommet mange forskellige bud, som skal fremme deltagelse, eksempelvis fantasifulde indkaldelser, øget brug af de digitale medier, nedsættelse af forskellige udvalg (legepladsudvalg, aktivitetsudvalg m.m.). Min påstand er, at vi grundlæggende skal se på og udvikle formen for den måde vi mødes på. Det er i mødet mellem mennesker/beboerne, at vi skal skabe plads til forskelligheder og sikre, at alle, som ønsker det, kan blive inddraget i den lokale debat og udvikling. Vi skal udvikle og supplere formen med nye metoder ved afholdelse af bestyrelsesmøder og afdelingsmøder. Her kommer nogle eksempler på metoder, som kan styrke inddragelsen: TJEK-IND og TJEK-UD Tjek-ind- og tjek-ud har til formål at skabe en forventningsafstemning mellem deltagerne på et møde, kursus eller lignende. Ved mødets start får hver enkelt deltager (1 2 minutter) muligheden for at fortælle, hvad han/hun har af forventninger til mødet. På den måde får mødelederen et overblik over, hvad der er af forskellige forventninger til mødets afholdelse. Hvis der er forventninger, som mødelederen på forhånd ved ikke kan indfries i mødets program, kan disse forventninger med fordel placeres på en P-plads. P-pladsen har til formål at huske på, at der kan være forventninger, som mødet senere skal drøfte eller tage op til behandling. Ved mødets afslutning får hver enkelt deltager igen muligheden for at fortælle, om deltagerens forventninger til mødets afholdelse blev opfyldt, og hvad han/hun synes om resultatet af mødet. SPILLEREGLER Ved planlægning af møder kan man med fordel overveje, at opsætte spilleregler for mødets afholdelse. Det kan være spilleregler, som præciserer: Hvem og hvordan mødet styres Hvordan de enkelte punkter behandles/drøftes Individuel/fælles taletid for mødets deltagere Tid på behandling af de enkelte punkter Valg af metode til behandling af de enkelte punkter Spilleregler har til formål at sikre, at der på forhånd er indgået en kontrakt mellem mødets deltagere omkring, hvordan man forventer mødet skal afvikles og hvordan de enkelte mødedeltagere skal deltage i mødet på.
Vi kender det eksempelvis fra LUDO. Der er præcise regler for afvikling af spillet. Alle overholder reglerne og spillet har derfor en naturlig og effektiv gang. På samme måde kan der opsættes spilleregler for møders afholdelse. Det kræver lidt mere forarbejde end den traditionelle og velkendte dagsorden men det er tiden værd. Ofte vil man opleve et mere effektivt afviklet møde, og ofte kan der produceres flere resultater på kortere tid. TID PÅ Ofte oplever vi til møder, at vi ikke når alt det, vi gerne vil. En metode til at nå alle punkter kan være, at sætte tid på de enkelte dagsordenpunkter. På den måde sikres det, at alt bliver drøftet. Det er ikke en garanti for, at man når det, man gerne vil under hvert punkt, men det sikrer, at alle punkter kommer til drøftelse. Tid på er med til at skabe en fokuseret afvikling af et møde og behandling af hvert enkelt mødepunkt. Der sker ofte det, at når vi ved, at vi eksempelvis kun har 30 minutter til rådighed til behandling af et enkelt punkt, så anstrenger vi os rigtig meget for at nå frem til et resultat inden for den afsatte tid. Igen er det vigtigt at gøre opmærksom på vigtigheden i at overveje spilleregler for afvikling af både hele mødet og hvert enkelt punkt på mødet. INDIVIDUEL OG FÆLLES TALETID Der kan med stor fordel laves en spilleregel om individuel og fælles taletid ved møder. Hvis man sikrer, at hver enkelt har en individuel taletid, hvor alle andre deltagere kun må lytte og ikke kommentere, så er man med til at skabe en respekt for den enkeltes mulighed for aktiv deltagelse i mødet. Når man laver denne spilleregel er man med til at sikre, at alle ved, at når de får egen taletid, så kan de bedre koncentrere sig om at lytte til de andres taletid (og ikke blot tænke, hvornår kan jeg komme til.). Spillereglen er ofte også med til at sikre: At når man først har haft sin individuelle taletid, så er det også nemmere at deltage i den efterfølgende fælles drøftelse. SPØRGSMÅL OG NYSGERRIGHED Ved fælles drøftelse/taletid kan man med fordel opstille spilleregler for, hvordan drøftelsen skal organiseres. Eksempelvis kan drøftelsen efter individuel taletid organiseres på følgende måde: 1) Refleksion over de andres individuelle taletid 2) SPØRGSMÅL OG NYSGERRIGHED 3) Løsningsmuligheder 4) Beslutning og handling
Ved at arbejdet organiseret med fælles drøftelser/taletid sikrer man igen en respekt for hver enkelts deltagelse og bidrag til mødets afvikling og resultat. Efter den individuelle taletid, kan man eksempelvis tage en kort runde for mødedeltagerne, hvor de blot fremhæver: Særligt interessante observationer/meninger ved de andres taletid. (Refleksionen) Herefter kan mødets deltagere i en åben og fælles debat KUN stille spørgsmål og være nysgerrige på de andres indlæg/taletid. Denne øvelse handler blot om at blive endnu mere kloge på, hvorfor og med hvilken baggrund de andre har sagt, som de har gjort. Det handler om i fællesskab at blive klogere på hinandens meninger og holdninger. Når vi så er blevet tilstrækkeligt kloge (kan vi nogensinde det ), kan vi gå over til at opridse forskellige løsningsmuligheder på det emne, som er sat til debat. Her kan der igen drøftes fordele og ulemper ved de forskellige løsningsforslag. Til sidst kan der træffes en beslutning/handling. (se efterfølgende punkt om prioriteringer og handleplaner) PRIORITERINGER Når vi har opstillet forskellige løsningsmuligheder kan en metode være, at mødets deltagere arbejder med prioriteringer. Dvs. hver enkelt mødedeltager får muligheden for at sætte X ved prioritering 1, 2 og 3 blandt de forskellige løsningsforslag. Når hver enkelt har gjort dette, kan mødets deltagere præsentere for hinanden og se, om der er overensstemmelse mellem de enkelte prioriteringer. Hvis der ikke er enighed mellem mødets deltagere, må man på demokratisk vis tilslutte sig det forslag, der har fået flest stemmer. Formålet med prioriteringsøvelsen er, at alle igen individuelt får muligheden for at komme til orde og erfaringen er, at der ofte (hvis ovenstående forarbejde er gjort) er overensstemmelse mellem de prioriterede løsninger. Ved arbejdet med prioriteringsøvelsen kan man også sikre: 1) At hvis 1. prioriteten ikke kan lade sig gøre, så har man på forhånd valgt, hvad 2. prioriteten skal være. Det vil sige, at man ikke skal hele drøftelsen og øvelsen igennem én gang til. 2) At hvis der er flere løsninger, som kan være mulige (eksempelvis ved beslutning om nyindretning af friarealer), så har man prioriteret rækkefølgen for de løsninger, der skal sættes i værk. HANDLEPLAN En handleplan kan udformes på mange måder afhængig af det emne/tema, som er til behandling. Oftest kan man med fordel opstille følgende punkter til en handleplan:
Hvad skal der handles på? (Eksempelvis det videre arbejde med udbygning/lukning af altaner) Hvordan skal der handles og hvem skal gøre det? (Opdeling i: Hvad er afdelingsbestyrelsens opgave, hvad skal administrationen gøre og hvad skal beboerne evt. gøre?) Hvornår skal der handles? (Sikre, at der bliver sat tid og tidsfrister på handlingerne) Hvem er ansvarlig for handleplanen sikre at den føres ud i livet og der bliver fulgt op på planen? (Præcisering af ansvar) Ingenting kommer af sig selv Vi bliver nødt til at erkende, at hvis vi skal skabe en forskel, så nytter det ikke længere med snak, fine foldere og gode hensigter. Men hvad er det så egentligt der skal til, hvis vi vil fremme brugen af nye metoder og spilleregler i det beboerdemokratiske arbejde? 2 bud på dette er: Ledelsen og bestyrelsen skal sætte udviklingen af det beboerdemokratiske arbejde højt på dagsordenen. Vi skal prioritere dette arbejde lige så højt, som vi prioriterer alle andre opgaver i selskabet. Vi skal gøre det til en kerneopgave i vores fremtidige arbejde. Det kræver prioritering og afsættelse af ressourcer, hvis vi seriøst skal løfte opgaven om udvikling af nye metoder i det beboerdemokratiske arbejde. Nogle selskaber har allerede afsat konkrete ressourcer til ansættelse af demokratikonsulenter, og mange flere skal følge i deres fodspor. Der skal udvikles nye kurser, som klæder vores beboerdemokrater på til at arbejde med de nye metoder. Det kan være kurser etableret af de enkelte selskaber, på tværs af lokale selskaber og ikke mindst etableret og udbudt af BL.