HEDEHUSENE Ansøgning om reservation af ramme til områdefornyelse. Kategori 2: nedslidte byområder i større byer.
INDHOLD INDLEDNING...3 INDSATSOMRÅDER: AT GENOPDAGE BYEN...4 AT UDLEVE SELVBYGGERDRØMME...6 AT SKABE DET GODE FORSTADSLIV...7 ETABLERE ET BYUDVIKLINGSHUS...8 UDVIKLE STRATEGISKE BYRUM...11 STYRING: ORGANISERING...15 TIDSPLAN...16 RAMMEBUDGET...16 KORT/FAKTA: BYDELE 5 UDVIKLINGSPROJEKTER I GANG 9 BYKORT 10 INFRASTRUKTUR 14 VURDERINGSSKEMA 17 NØGLETAL 18 2
INDLEDNING Hedehusene er en lidt nedslidt stationsby på strækningen mellem Roskilde og Høje-Taastrup. Selvom Hedehusene ligger i en region med vækst har det ikke smittet af på byens udvikling. Tværtimod har Hedehusene svært ved at tiltrække nye beboere og virksomheder. Befolkningsudviklingen er negativ og virksomheder lukker ned. I de seneste år har mange byer, med nogenlunde de samme problemer som Hedehusene, fået en ansigtsløftning for at tiltrække nye beboere. De har etableret gågader med belægninger i granit, der er plantet træer og sat blomstrekummer op. Bænke, vandkunst og nye belysninger, bidrager til at danne en behagelig og smuk ramme om bylivet. Men alt for ofte ender det med, at det hele bliver så pænt at det bliver uinteressant og kedeligt. Og mens man i de pæne provinsbyer er ved at dø af sin egen kedsomhed, kæmper byerne deres indbyrdes kamp om at få en plads på landkortet. I dag taler alle derfor om oplevelsesbyen. Byerne skal være spændende at bo og arbejde i. Der skal være mulighed for den uventede, spontane og betydningsgivende oplevelse, som får os til at reflektere og få nye ideer. Høje-Taastrup Kommune søger om områdefornyelse for at vende udviklingen i Hedehusene. Med områdefornyelsen ønsker Høje-Taastrup Kommune ikke blot at skabe smukke rammer, men til at understøtte strategier for bylivet. Områdefornyelsen indeholder følgende indsatsområder, som tilsammen skal understøtte bylivet i Hedehusene og skabe en mere oplevelsesrig og spændende by: 1. At genopdage byen en kortlægning af Hedehusene, der koncentrerer sig om at finde frem til, og forstå byens historiske identitet, sammen med den spirende nye, og som undersøger hvem der er byens brugere, deres oplevelse af byen og byens udviklingspotentialer. 2. At udleve selvbyggerdrømme en understøttelse af bygningsfornyelse i den ældste del af Hedehusene, som bygger videre på denne del af byens særlige selvgroethed og mangfoldighed. 3. At skabe det gode forstadsliv udvikling af en ny positiv fortælling om den store almene bebyggelse Charlottekvarteret og få skabt et brud med bydelens monofunktionalitet ved at skabe flere aktiviteter i uderummene. 4. Etablere et byudviklingshus et centralt mødested for byens borgere, hvor man kan få informationer omkring områdefornyelsen og andre byudviklingsprojekter, som giver anledning til at engagere sig i byudviklingen. 5. Udvikle strategiske byrum 3 centrale steder i bymidten, som har potentialet til at blive katalysator for udviklingen af 'den gode by', og som kan invitere forskellige kulturelle miljøer og livsstilsgrupper til ophold. 3
AT GENOPDAGE BYEN Hedehusene er oprindeligt vokset op omkring teglværksindustrien og er en de ældste stationsbyer på strækningen mellem København og Roskilde. I 1847 fik Hedehusene en station i forbindelse med den første jernbane i Danmark. Stationsbyen Hedehusene voksede frem, bl.a. som resultat af, at der blev anlagt en række store virksomheder i byen. I dag er flere af virksomhederne lukket, og Hedehusene fremstår mere som en lidt slidt forstad til København end som en egentlig by. Erhvervsudviklingen har ført byen ud i en identitetskrise. Hvor byens identitet tidligere var givet af de erhverv byen levede af, skal Hedehusene nu på ny til at definere sig selv og genfinde sin rolle som by. Hedehusene står således i et identitetsmæssigt vadested mellem industriby og noget nyt. Spørgsmålet er hvordan der kan flettes nye identitetsskabende elementer ind i den samlede opfattelse af byen. Borgerinddragelsen og kortlægningen herom tager udgangspunkt i tre temaer: Kulturarven, oplevelsen af byen og byens fysiske landskab Kulturarv Stationsbygningerne, Hedehusene Kro, Kaffesurrogatfabrikken Danmark (nu Campingvognforhandler), Industribyen, Hedehusene Mejeri (nu IT-virksomheder), Rockwools tidligere produktionsanlæg og små selvbyggede arbejderboliger fortæller stadig om byens historie som industriby. Samtidig er Hedeland, Nordeuropas største grusgrav, blevet et enestående og særpræget kunstigt landskab, med unikke aktivitets- og oplevelsesmuligheder. Men byens kulturarv udnyttes slet ikke. Der mangler en bevidsthed om dens eksistens og værdi. Derfor er Høje-Taastrup gået ind i et projekt om fingerbyernes industrilandskaber, som vil give ny viden om kulturarven i Hedehusene og hvilke værdier der kan sikres og anvendes som et aktiv for byens udvikling og identitet. Oplevelsen af byen Det er imidlertid ikke kun kulturarven, historiske bygninger og byrum, som kan bruges mere aktivt. Selv det mest banale hverdagsliv i byen rummer kræfter, som kan bruges i byens udvikling. Det kræver blot at man bliver mere fokuseret på og interesseret i hverdagslivet. Kortlægningen handler derfor også om af få blik for, hvordan byens borgere oplever byen og giver byens rum mening. Herigennem kan man se de potentialer, der ikke umiddelbart er synlige i byens materielle former og strukturer. Det handler også om at se byen som om, dvs. som om tingene kunne være anderledes. På den måde kan kortlægningen være med til at genopdage byens rum og skabe opmærksomhed omkring nye måder at anvende byrummene på. 4 Her kan hentes inspiration i Høje-Taastrup Kommunes LYSLYD-projekt og i Urban Taks Force s arbejde med helhedsplanen i Charlottekvarteret. Disse initiativer arbejder med borgernes sanselige og meningssøgende relation til hverdagslivets byrum, gennem bl.a. tegnede kort, gåture, fotosafari for børn mv. Byen fysiske landskab Hedehusene by er præget af barrierer og isolerede bydele og byfunktioner. Byens infrastruktur understøtter ikke byens liv, og bidrager til følelsen af at byen ikke rummer værdier. De eksisterende værdier i byen findes adskilte, og temmelig usynlige. Der er således behov for at afklare behov og muligheder for at få byens centrale dele til at spille bedre sammen. Det drejer sig om byens struktur og landskab, byens rum og forbindelserne i byen. Afklaringen af dette kan ske ved at arbejde med en kombination af borgeraktiviteter og faglige oplæg.
BYDELE Hedehusene omfatter følgende bydele: - Fløng nord for Holbækmotorvejen, rummer den gamle landsby samt store nye parcelhusområder. - Baldersbrønde, en gammel landsby omgivet af et nyere erhvervsområde mod nord, øst og vest og Roskildevej mod syd. - Hedehusene med stationen og handelsgaden Hovedgaden. Til bydelen hører boligområderne nord og syd for jernbanen samt erhvervsarealerne mod syd og vest. - Charlottekvarteret mellem Roskildevej og jernbanen, et alment boligbyggeri fra slutningen af 70 erne. - Gammelsø, en kommende bydel syd for jernbanen. 5
AT UDLEVE SELVBYGGER- DRØMME Bydelen Hedehusene, som omfatter boligområderne umiddelbart nord og syd for jernbanen, er karakteriseret ved små parceller, der blev udstykket i perioden mellem 1910 og 1950 erne. Det er en bydel, der rummer historien om udviklingen af en slags Shanty-Town, hvor bl.a. arbejderne fra teglfabrikken byggede deres huse af frasorteret tegl fra fabrikken. Bydelen eksemplificerer samtidig den tidlige industrialismes uplanlagte byvækst, uden central styring. selvbyggerpraksis kan fortsætte i de kommende lokalplaner. Skal man f.eks. give friere forhold til for eksempel bebyggelsesprocent, etageantal, bygningsformer, anvendelsesformer mv.? Endelig skal der i Hedehusene bydel gives støtte til bygningsfornyelse, med fokus på at reducere varmetab. Der er rigtigt meget CO2 at spare ved at få efterisoleret de gamle huse. Høje-Taastrup Kommune har derfor igangsat et udviklingsprojekt i Hedehusene, der introducerer ny flyvebaseret teknologi som værktøj til effektivt at kortlægge varmetab og til at kommunikere, hvor indsatsen for at reducere varmespil bør lægges. Ejendomme med boliger opført før 1950. Hedehusene bydel er fortællingen om, hvordan arbejderen realiserede sin drøm om at få eget hus. Denne drøm har taget form af selvbyggeri. Husene er bygget til og om igen og igen efterhånden som behov drømme og økonomisk situation har ændret sig. Den kontinuerlige forandringsproces og den mangfoldighed som er kommet til udtryk fra bydelens selvgroethed er samtidig bydelen charme og kvalitet. Ud fra en arkitektfaglig vurdering vil en del af bygningerne sandsynligvis blive karakteriseret som dårlig arkitektur. Det er forskelligheden og den løbende omdannelsesproces, der er den centrale kvalitet, sammen med bydelenes struktur, det smalle gadenet af blandt andet grusveje. Men der mangler en bevidsthed om værdien af disse kvaliteter. Områdefornyelsen skal derfor bruges til at formidle bydelens kvaliteter, og sikre af at forskelligheden og foranderligheden fortsat bliver en del af byens udvikling. Endvidere vil Høje-Taastrup Kommune, som en del af områdefornyelsen, afklare, hvordan kommunen kan bidrage til at den nuværende 6
AT SKABE DET GODE FOR- STADSLIV Charlottekvarteret er en stor almen bebyggelse fra slutningen af 1970 erne, der blev planlagt som en del af Fingerplanens udvikling af Roskildevej-fingeren. Kvarterets udformning har fulgt tidens ideer om trafik- og funktionsdifferentiering, og bebyggelsen er opbygget som et boligområde med et integreret institutionsbånd, som håndterer indbyggernes pasnings- og uddannelsesbehov. Charlottekvarteret er fortællingen om 70 ernes modernistiske planidealer og fortællingen om globaliseringen knyttet til indvandrerne. Det handlede om at skabe gode boliger til alle og om at skabe lighed gennem arkitektur og byplanlægning. Men resultatet blev en bebyggelse, der både fysisk, socialt og etnisk er isoleret fra resten af byen, og som i dag er på regeringens liste over problemramte byområder. Høje-Taastrup Kommune vil bruge områdefornyelsen til at skabe en ny positiv fortælling om Charlottekvarteret og til at få opdateret drømmen om det gode liv i forstaden, som lå til grund for at bygge Charlottekvarteret. Endvidere skal bebyggelsen integreres i den øvrige by. Et af problemerne er bebyggelsens anonymitet. Der er ikke gode betingelser for at udtrykke sin individualitet og sin etnicitet i et område og et byggeri, der har lighed som bærende værdi. Områdefornyelsen skal arbejde med, hvordan beboerne i højere grad kan sætte deres præg på bebyggelsen og resten af Hedehusene. Den kulturelle mangfoldighed der er i Charlottekvarteret skal blive en styrke for byen. Et andet problem er kvarterets monofunktionalitet. En stor del af Charlottekvarterets beboere lever ikke efter zoneplanlægningens opdeling af byen i arbejde, rekreation og hvile. Pensionister, arbejdsløse og andre på overførselsindkomst tilbringer det meste af deres tid i bebyggelsen. Herudover er dagens ideal om den gode by, en by, der blander bolig, arbejde og rekreation, så det er muligt umiddelbart at bevæge sig fra den ene sfære til den anden, eller være i flere på samme tid. Områdefornyelsen skal analysere, hvordan byrum og friarealer i og omkring Charlottekvarteret, kan bruges til forskellige udendørsaktiviteter, som ophold, sport og havedyrkning. Det kan medvirke til at forbedre kvarterets image og attraktivitet, og være med til at skabe stærkere sociale netværk mellem Charlottekvarteret og resten af byen. Siden 2007 har Urban Task Force og Minority Design været involveret i den boligsociale helhedsplan for Charlottekvarteret. Den bærende ide for helhedsplanen er at give beboerne mulighed for at tage området i brug på nye måder. Urban Task Force har engageret beboerne i en kreativ proces, som har udforsket kvarterets forskellige steders betydning og brug, og som har fået folk til at genopdage områdets muligheder. Minority Design har inviteret beboerne til at udvikle projektideer og selv præge kvarteret fysiske udtryk og dets anvendelse gennem konkrete gør-det-selv projekter. 7
ETABLERE ET BYUD- VIKLINGSHUS Høje-Taastrup Kommune er med projektet Vision Gammelsø, gået i gang med planlægningen af en ny bydel syd for jernbanen. I dag navigerer vi imidlertid i en anden virkelighed, end det var tilfældet, da Høje-Taastrup Kommune for to år siden søsatte byudviklingsprojektet. Krisen har sat sig sine tydelige spor. Ejendomsudviklere bliver erklæret konkurs, aktierne falder i værdi, arbejdsløsheden stiger og store udviklingsprojekter bliver udskudt. Men på trods af disse mørke skyer er der stadig en stor interesse i Høje-Taastrup Kommune for at fremme byudviklingen i Hedehusene. Den nuværende økonomiske situation har givet mulighed for at stoppe op og reflektere over, hvor vi ønsker at byen skal bevæge sig hen. Områdefornyelsen er tænkt som en del af denne proces. Høje-Taastrup Kommune har også brugt tiden til at engagere sig i en række udviklingsprojekter der er forandringseksponenter for Hedehusene (Se eksempler næste side). I dag er disse udviklingsprojekter imidlertid forankret forskellige steder i den kommunale administration på Rådhuset. Høje-Taastrup Kommune vil bruge områdefornyelsen til at skabe en fælles ramme for disse udviklingsprojekter, og en stærkere forankring i Hedehusene by. Det kan ske ved, at den tomme stationsbygning på Hedehusene station, som ejes af Høje- Taastrup Kommune, omdannes til et kreativt projekt- og informationshus for folk der arbejder med byudviklingen. Huset kan huse sekretariatet for områdefornyelsen og de øvrige udviklingsprojekter ad hoc. Hermed øges perspektiverne for at optimere samarbejdet med lokale aktører og borgere samtidigt med at der opnås en helhedsorienteret og detaljeret viden om lokale forhold. Planer, tegninger, modeller og anden viden kan samles her og udgøre et kommunikationscenter. Nedenfor er givet et bud på, hvordan stationsbygningen kan indrettes til byudviklingshus. I 2009 blev stationsbygningen omdannet til et informations- og mødested i forbindelse med gennemførelsen af byrumsprojektet LYSLYD. Siden har lokale borgere i Hedehusene holdt fast i at bruge stationen som mødested for projekter omkring byens udvikling, og der er et stort lokalt ønske om at stationen kan bruges aktivt i forbindelse med byudviklingen. 8
UDVIKLINGSPROJEKTER I GANG Høje-Taastrup Kommune er i gang med en række udviklingsprojekter for Hedehusene, som kan spille sammen med områdefornyelsen. Nedenfor gives en kort beskrivelse af de enkelte projekter. ECO-life: Et EU-projekt, der i de kommende år udvikler nye energiløsninger og gennemføre energirenoveringer af bygninger, etablere store vedvarende energianlæg, implementere intelligente målere, mm. Projektet skal være med til at understøtte udvikling og realisering af den nye bydel i Hedehusene som en CO2-neutral bydel. Creative City Challenge: Et EU-projekt, der skal udvikle og gennemføre en innovations- og kreativitetsstrategi via pilotprojekter, der udvikles og udføres af og i byer i hele Nordsøregionen. Høje-Taastrup Kommunes projekt tager udgangspunkt i betonbranchen, som er en vigtig del af Hedehusenes historie og identitet. Projektet skal bl.a. skabe koblinger mellem betonsektoren, kreative virksomheder, offentlige myndigheder og forskningsmiljøer med henblik på at øge virksomhedernes innovationskapacitet og identificere fremtidige anvendelsesmuligheder af beton. LYSLYD: Et regionalt oplevelses- og erhvervsudviklingsprojekt, hvis formål er at styrke og brande regionen som et innovativt og kreativt vækst- og oplevelsescenter. 10 kommuner og 6 øvrige partnere samarbejder omkring 22 byudviklingsprojekter, hvor byrummet danner rammen om kreativ innovation inden for lys, lyd og nye medier. Projektet er med til at udvikle Høje-Taastrup Kommunes strategi for oplevelsesøkonomi samt udvikle metoder og viden om, hvordan byrum kan gøres mere levende og attraktive som oplevelsesrum. Fingerbyens industrilandskaber: Hedehusene er udvalgt som eksempelområde for et projekt om den hastige transformationsproces fingerbyernes industrilandskaber undergår i disse år. Projektet vil give ny viden om kulturarven i Hedehusene og hvilke værdier der kan sikres og anvendes som et aktiv for byens udvikling og identitet. Borgerne i Hedehusene vil bl.a. blive inddraget i kortlægningen af kulturarven, således at bevidstheden om kulturarven som kvalitativ ressource i byudviklingen styrkes. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Kroppedal Museum, Kulturarvsstyrelsen og 14 kommuner. At få det bedste frem i mennesker er titlen på den boligsociale helhedsplan for Charlottekvarteret, der handler om at inddrage beboerne i projekter, der fokuserer på udviklingen af kvarterets egne ressourcer. Projektet er støttet af Landsbyggefonden og løber over en femårig periode mellem 2007 og 2012. Vision Gammelsø: I løbet af de kommende år vil Høje-Taastrup Kommune skabe en helt ny bydel syd og øst for Hedehusene Station. Den nye bydel skal bl.a. sikre et mere varieret og tidssvarende udbud af boliger i Hedehusene, som kan tiltrække nye beboere. Byrådet har etableret et selvstændigt politisk udvalg under Byrådet, der skal styre det komplekse projekt. 9 De første LYSLYD byrumsprojekter blev gennemført i august 2009. Her installerede den britiske kunstner Christian Nold installerede et system af sensorer der målte det fysiske og psykiske miljø i Hedehusene og digitale stemmeurner, hvor borgerne kunne udtrykke deres oplevelse af Hedehusene. I februar 2010 vil kunstnergruppen Flyvsk vise, hvordan man kan skabe nye tolkninger af byrummet gennem lys og ommøblering.
BYKORT A: Forretningskvarter / B: Den gamle kaffesurrogatfabrik / C: Hedehusene station / D: Bibliotek/ E: Ansgar kirke / F: Fritids- og kulturhus / G: Hedehusene skole / H: Charlotteskolen / I: Ungdomsklub/ J: Idrætshal / K: Idrætsanlæg / L: Ungdomsklub / M: Gammel mejeribygning / N: Viadukt / O: Kroen / P: Gammelhøj / Q: Stationsbygning / R: Tidligere betonfabrik / S: Industribyen / T: Igangværende lagre / U: Charlottekvarteret / V: SFO / W: Ungdomsklub / Y: Ridecenter / X: Bypark / Z: Sejlbjerg sø og fredsskov / Y: Skovrejsningsslette under etablering 10
UDVIKLE STRATEGISKE BYRUM De tre byrum og overgange. Den stiplede pil markerer en forventet fremtidig overgang. Høje-Taastrup Kommune vil skabe steder i Hedehusene, hvor forskellige kulturer mødes og udveksler perspektiv. Det kan ske ved at indrette offentlige rum på en sådan måde, at de inviterer forskellige kulturelle miljøer og livsstilsgrupper til ophold. Særligt i en mindre provinsby som Hedehusene, er det vigtigt at kræfterne samles og integreres med vægt på bymidten. Det er dog vigtigt ikke kun at fokusere på bytorvet. Stationen, busterminalen og andre transitrum, mellemrum og hverdagsrum er vigtige at inddrage, fordi det er her mange mennesker passerer hinanden hver dag. Her er der mulighed for at skabe nye hybride rum, f.eks. rum, der kombinerer funktioner som at vente på bussen eller toget med at informere eller skabe en uventet oplevelse. Høje-Taastrup Kommune har udvalgt 3 strategiske byrum for områdefornyelsen, som har potentialet til at blive katalysator for udviklingen af 'den gode by' det være sig socialt, kulturelt eller arkitektonisk. De 3 byrum har til fælles, at de bliver vigtige transitrum i forbindelse med overgangen mellem den nye bydel, som etableres syd for jernbanen, og den eksisterende by. Herudover indeholder de 3 byrum både væsentlige problemstillinger for byens sammenhæng og potentialer for udvikling. 1 2 3 11
BYRUM 1: Hovedgaden/stationsforpladsen Hovedgaden, som Roskildevej hedder på denne strækning, er byens indkøbsgade. Gaden er præget af meget gennemkørende trafik, og bylivet og indkøb har derfor ikke de bedste vilkår her. Hovedgadens indretning medfører dagligt store trafikale problemer med kødannelser, busser der ikke kan holde ved stop, uden at spærre for forbipasserende biltrafik. Hovedgaden er karakteriseret ved en randbebyggelse i overvejende 2 etager. Bag randbebyggelserne er der store offentlige parkeringsarealer, der på den ene side sikrer en god parkeringsdækning til bymidten, men som på den anden side medvirker til en følelse af bagside, specielt på stationsforpladsen. Ankomsten til byen bliver derfor tung og dyster. Stationstorvet, busstationen og området omkring præges af at den udelukkende har haft funktion som trafikplads. Stationsforpladsen og busstationsarealet opleves på nuværende tidspunkt som usammenhængende og som en lidt forladt ankomst til Hedehusene. Det er et væsentligt mål for områdefornyelsen, at forbedre bymiljøet omkring de lokale butikker. De gener der i dag er fra den gennemkørende trafik skal begrænses, så folk i højere grad vælger at handle lokalt og bruge byen som et socialt mødested. Som en del af områdefornyelsen skal der også udarbejdes en ny plan for stationsforpladsen, som kan skabe et nyt og attraktivt byrum og give en positiv velkomst til byen. Der skal arbejdes med at skabe bedre adgang til de eksisterende parkarealer og fritidsfaciliteter (Byrum 2 og 3), samt de forskellige bydele. 12
BYRUM 2: Byparken Hedehusene bypark ligger helt centralt og indeholder også byens kulturhus - Hedehuset. Der er behov for en drøftelse af, hvordan parken kan indrettes, så den i højere grad inviterer til ophold rekreation, og der skal arbejdes med at skabe traditioner i byen for brug af parken. Selve parken er centreret omkring Hedehuset og søen, som er omgivet af skovlignende beplantning. Herudover omfatter parken det gamle idrætsområde og det grønne anlæg langs kirkegården til Hedehus Hallen. Det vil sige, at der for nuværende er 3 indgange til byparken. 1. ved hallen, 2. stien indtil Kulturcenteret Hedehuset, og 3. Stien ind fra Hedevolden. Parken opfattes imidlertid ikke som en helhed, og der er ikke muligt at bevæge sig mellem de forskellige dele af parken. Der er derfor behov for at skabe bedre sammenhæng og forbindelser i parken. Byparken bør endvidere åbnes op ind imod hovedgaden ved Hedevolden. Det kan ske ved at fjerne nogle af de kommunale huse, så åbningen bliver markant og fremover opleves som en forlængelse af bymiljøet ind i parken. Det vil give mulighed for at fornemme parken, når man går i hovedgaden, så følelsen af bypark opnås. Byparken bør også sammenkobles med Charlottekvarteret, da det grønne har sin naturlige forlængelse øst for Hedehus Hallen Der kan også skabes kontakt bagom (der hvor den gamle spejderhytte lå) langs jernbanen til det grønne område ved netto. På den måde samler man byen og parken til et nyt kulturelt mødepunkt, hvori der er masser af muligheder for aktiviteter. F.eks. Beachvolley, Petanque, Teater, Rollespil, Motionssti, Sansehave, Sct. Hans bål på søen og mange andre ting. BYRUM 3: Hedehus Hallen Hedehus Hallen lever lidt sin egen tilværelse på kanten af bymidten. Det liv der er inde i hallen afspejles slet ikke i det omkringliggende miljø. Der er imidlertid god plads udenfor hallen, til at skabe et nyt aktivt byrum, som kan indgå i samspil med de aktiviteter der er i hallen og give nyt liv til stedet. Samtidig er der behov for at nytænke idrætshallen, så faciliteterne tilpasses til en ændret aktivitetsstruktur blandt de idrætsaktive og tiltrækker nye brugergrupper. Det er i den forbindelse vigtigt at tage sit udgangspunkt i, hvad der i forvejen er af traditioner og muligheder i området, og i de ønsker, der er til nye aktiviteter som f.eks. dans, yoga, aerobic, gymnastik, kampsport, styrketræning, rulleskøjteaktiviteter, mindre boldspil og kulturelle aktiviteter, som sættes i scene alt efter, hvem der er til stede, og hvilke rammer der byder sig. Billedet viser byparken (i midten) og Hedehus Hallen (nederst til venstre) 13
INFRASTRUKTUR Overordnede vej Jernbane Hovedgaden 14
ORGANISERING Områdefornyelsen vil bygge på et tværsektorielt samarbejde mellem kommunens forskellige fagcentre. Med henblik på at sikre dette samarbejde etableres et sekretariat, som står for den daglige ledelse af projektet og som er ansvarlig overfor Byrådet. Sekretariatet forankres i direktionens stab. I forbindelse med nogle større byudviklingsprojekter har flere kommuner gode erfaringer med etableringen af et egentligt fysisk projektsekretariat enten som en del af administrationen eller placeret geografisk, hvor projektet foregår. Høje-Taastrup Kommune vil tilsvarende etablere sekretariatet i stationsbygningen i Hedehusene. Hermed øges perspektiverne for at optimere samarbejdet med lokale aktører og borgere samtidigt med at der opnås en helhedsorienteret og detaljeret viden om lokale forhold. Planer, tegninger, modeller og anden viden kan samles her og udgøre et kommunikationscenter. I forbindelse med etableringen af et projektsekretariat oprettes fleksible arbejdspladser, således at både medarbejdere tilknyttet projektsekretariatet og projektmedarbejdere i øvrigt kan sidde sammen (i en kortere eller længere periode afhængigt af deres opdrag). Strategisk partnerskab: Sekretariatet skal identificere centrale samarbejdspartnere Ekspertise: Sekretariatet inddrager personer med specialkomptetencer i det omfang det er nødvendigt Partnere Kommunikationscenter: Sekretariatet skal placeres centralt i Hedehusene, så borgerne løbende kan følge med. Rådgivere Borgerne Sekretariat Sekretariatet sikrer projektets fremdrift, evaluering og afrapportering Fagcentre Styregruppe Politisk lederskab: Sekretariatet skal servicere den politiske beslutningsproces omkring projektet Tværsektorielt samarbejde: Der udpeges en række centrale faglige ressourcepersoner, som sekretariatet kan trække på. Projektsekretariatets formål (og således opgaver) er illustreret herunder. 15
TIDSPLAN Svar fra Velfærdsministeriet om reservation af midler forventes april/maj måned 2010. Byfornyelsesprogram forventes udarbejdet til godkendelse i ministeriet medio 2011. Der gives herefter fem år til gennemførelse af det arbejde der er indeholdt i byfornyelsesprogrammet. En detaljeret tidsplan udarbejdes som del af byfornyelsesprogrammet, men projektet kan opdeles i følgende faser: Fase 1: Etablering af et byudviklingshus, hvor projektsekretariatet forankres, samt igangsættelse af en kortlægning af byen, der skal genopdage Hedehusene og finde nye udviklingspotentialer. Fase 2: Igangsætning af projekterne omkring at udleve selvbyggerdrømme og at skabe det gode forstadsliv Fase 3: Udvikling af 3 strategiske byrum, som katalysator for byens udvikling. RAMMEBUDGET Nærværende budget er et overordnet rammebudget. Detaljeret budget udarbejdes i forbindelse med arbejdet med byfornyelsesprogrammet. Rammebudgettet er gældende for en femårig periode. Aktiviteter Total Kommune Stat Udarbejdelse af program og generel information 750.000 500.000 250.000 Etablering af et byudviklingshus 750.000 500.000 250.000 Drift af byudviklingshus 90.000 60.000 30.000 Bemanding af områdesekretariat 2.400.000 1.600.000 800.000 Kortlægning: At genopdage Hedehusene. 360.000 240.000 120.000 Selvbyggerdrømme strategiudvikling og 600.000 400.000 200.000 rådgivning om bygningsfornyelse. Det gode forstadsliv nye aktivitetsmuligheder 1.200.000 800.000 400.000 i og omkring Charlottekvarteret Tiltag omkring stationsforpladsen og hovedgaden 4.800.000 3.200.000 1.600.000 (byrum 1) Tiltag omkring byparken 1.800.000 1.200.000 600.000 (byrum 2) Tiltag omkring Hedehusene Hallen 2.400.000 1.600.000 800.000 (byrum 3) Afrapportering og exit-strategi 150.000 100.000 50.000 I alt 15.300.000 10.200.000 5.100.000 16
VURDERINGSSKEMA Skema for Ældre byområder i større byer, hvor der er et væsentligt behov for bygningsfornyelse. Vurdering Betydning 0 Ikke relevant 1 Ikke noget problem 2 Et lille problem 3 Et vist problem 4 Et stort problem 5 Et meget stort problem Ud over de i skemaet nævnte problemstillinger, vurderer Høje-Taastrup Kommune, at Hedehusene har en negativ udvikling i erhverv og arbejdspladser, samt manglende kulturtilbud og oplevelser i byen. Er det et problem, at der er: Fysiske forhold i byområdet Vurdering på en skala 1-5 - nedslidte boliger med dårlig standard? 3 - ensidig boligstruktur? 0 - behov for fælles friarealforbedring ved boligerne 2 - behov for nedrivning, renovering, omdannelse af erhvervsbygninger? 5 - grimme eller nedslidte byrum? 5 - trafikproblemer? 5 - manglende beboer- og fritidsfaciliteter? 2 - nedslidte eller manglende friarealer? 1 Sociale forhold i byområdet - mange beboere, som mangler beskæftigelse? 3 - mange beboere, som har sociale problemer? 3 - problemer med kriminalitet og hærværk mv.? 3 Erhverv - genevoldende erhverv 3 - mangler erhverv, som kan bidrage positivt til områdets udvikling 3 Organisatoriske forhold i byområdet - et svagt foreningsnetværk? 1 - manglende samarbejdspartnere til områdefornyelsen? 1 Byfunktioner i byområdet - manglende eller stor afstand til privat service? 2 - manglende eller stor afstand til offentlig service? 3 - manglende muligheder for fritidsaktiviteter? 0 17
NØGLETAL Danmarks statistik har leveret følgende nøgletal for Hedehusene, ud fra Velfærdsministeriets opgave 2009:0113 Oversigtstabel. Sociale nøgletal, erhvervsaktivitet og fysiske forhold. Tabel 1. Antal personer med bopæl i området efter alder og herkomst 1. januar 2005-2009. Tabel 2. Fuldtidspersoner mellem 18-64 år udenfor ordinær beskæftigelse 2004 2008 Tabel 3. Antallet af beskæftigede ind- og udpendlere i området 1. januar 2004-2008. Tabel 4. Gennemsnitlig pendlingsafstand 1. januar 2004-2008 for beskæftigede med bopæl i området fordelt på branche Tabel 5. Alle boliger efter ejerform og opførelsesår 1.1.2009 Tabel 6. Alle boliger med installationsmangler efter ejerform og opførelsesår 1.1.2009 Tabel 7. Alle boliger efter husstandstype og størrelse 1.1.2009 Tabel 8. Bygningsareal i 1000 kvm. fordelt på anvendelse og opførelsesår 1.1.2009 Tabel 9. Bygningsareal til erhvervsenheder i 1000 kvm. fordelt på enheder og opførelsesår 1.1.2009 Oversigtstabel Område Kommune Enhed Sociale nøgletal Antal beboere 10.932 47.400 personer Andelen af voksne (18+), som er under 65 år 84 82 pct Udviklingen i dette de sidste 5 år -2-2 pctpoint Fultidspersoner udenfor ordinær beskæftigelse i pct. af personer i aldersgruppen 12 13 pct Udviklingen i dette de sidste 5 år -4-4 pctpoint Andelen af beboere, som er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 13 17 pct Udviklingen i dette de sidste 5 år 2 3 pctpoint Erhvervsaktivitet Antal primært beskæftigede i området 4836 32354 personer Udviklingen i dette de sidste 5 år 8 1031 personer Andel beskæftiget indenfor 'Offentlige og personlige tjenesteydelser' 29 29 pct Fysiske forhold Boligareal 542 2261 1000 kvadratmeter Antal boliger 4583 21652 boliger Andel boliger opført før 1950 17 11 pct Andel boliger med installationsmangler 5 3 pct Andel ejerboliger 63 53 pct Andel boliger<60 m2 10 15 pct Gennemsnitligt boligareal 107 98 kvadratmeter Antal m2 erhvervsareal 503 2740 1000 kvadratmeter Andel af erhvervsareal anvendt til privat service eller offentlig anvendelse 53 68 pct Andel af erhvervsareal i rene erhvervsejendomme 92 89 pct 18
Tabel 1. Antal personer med bopæl i området efter alder og herkomst 1. januar 2005-2009. 1. Udvalgte område 2. Kommunen i alt 0-17 år 18-64 år 65 år og derover I alt 0-17 år 18-64 år 65 år og derover Antal personer I alt 2005 Personer af dansk eller vestlig oprindelse 2.309 6.355 1.120 9.784 8.520 25.278 5.186 38.984 Personer af ikke-vestlig oprindelse 411 773 54 1.238 2.302 4.042 225 6.569 I alt 2.720 7.128 1.174 11.022 10.822 29.320 5.411 45.553 2006 Personer af dansk eller vestlig oprindelse 2.306 6.298 1.165 9.769 8.637 25.320 5.423 39.380 Personer af ikke-vestlig oprindelse 410 803 54 1.267 2.332 4.314 231 6.877 I alt 2.716 7.101 1.219 11.036 10.969 29.634 5.654 46.257 2007 Personer af dansk eller vestlig oprindelse 2.283 6.194 1.137 9.614 8.582 25.157 5.586 39.325 Personer af ikke-vestlig oprindelse 436 843 57 1.336 2.479 4.638 241 7.358 I alt 2.719 7.037 1.194 10.950 11.061 29.795 5.827 46.683 2008 Personer af dansk eller vestlig oprindelse 2.279 6.125 1.175 9.579 8.596 24.854 5.863 39.313 Personer af ikke-vestlig oprindelse 453 881 58 1.392 2.597 4.980 268 7.845 I alt 2.732 7.006 1.233 10.971 11.193 29.834 6.131 47.158 2009 Personer af dansk eller vestlig oprindelse 2.252 6.055 1.227 9.534 8.610 24.480 6.190 39.280 Personer af ikke-vestlig oprindelse 444 892 62 1.398 2.651 5.180 289 8.120 I alt 2.696 6.947 1.289 10.932 11.261 29.660 6.479 47.400 19
Tabel 2. Fuldtidspersoner mellem 18-64 år udenfor ordinær beskæftigelse 2004-2008 1. Udvalgte område 2. Kommunen i alt Gruppe A Gruppe B Gruppe C Gruppe D Gruppe E Gruppe A Gruppe B Gruppe C Gruppe D Gruppe E Antal fuldtidspersoner År 2004 295 164 231 56 371 1.280 730 1.023 240 1.795 2005 245 156 205 47 360 1.189 761 871 229 1.809 2006 198 154 187 54 357 1.024 695 757 241 1.805 2007 148 191 162 52 367 758 857 659 253 1.841 2008 100 121 144 57 390 502 584 620 262 1.864 Tabel 3. Antallet af beskæftigede ind- og udpendlere i området 1. januar 2004-2008. 1. Udvalgte område 2. Kommunen i alt Pendling Pendling 1.Arbejder i 2.Pendler til 3.Pendler ud 4.Bor i området 1.Arbejder i 2.Pendler til 3.Pendler ud 4.Bor i området området området af området området området af området Antal personer År 2004 4.828 3.721 4.871 5.978 31.323 22.853 15.152 23.622 2005 4.727 3.656 4.829 5.900 31.010 22.831 15.179 23.358 2006 4.859 3.780 4.944 6.023 31.741 23.288 15.590 24.043 2007 4.816 3.734 4.919 6.001 31.006 22.348 16.006 24.664 2008 4.836 3.730 4.895 6.001 32.354 23.609 16.122 24.867 20
Tabel 4. Gennemsnitlig pendlingsafstand 1. januar 2004-2008 for beskæftigede med bopæl i området fordelt på branche 1. Udvalgte område 2. Kommunen i alt År År 2004 2005 2006 2007 2008 2004 2005 2006 2007 2008 Antal personer Branche Antal personer 1 Landbrug, fiskeri, råstofudvinding 28 34 34 39 41 175 179 180 187 170 2 Industri 703 641 653 639 619 2.453 2.362 2.306 2.320 2.275 3 Energi- og vandforsyning 26 26 25 25 19 101 105 107 97 87 4 Bygge og anlæg 468 474 460 494 484 1.437 1.437 1.487 1.614 1.666 5 Handel, hotel og restauration 1.334 1.252 1.345 1.322 1.377 5.262 5.077 5.405 5.550 5.669 6 Transport, post og tele 517 510 500 511 515 2.269 2.201 2.230 2.252 2.275 7 Finansiering og forretningsservice 1.079 1.126 1.142 1.173 1.178 4.469 4.594 4.772 5.179 5.366 8 Offentlige og personlige tjenester 1.806 1.830 1.857 1.787 1.754 7.372 7.350 7.509 7.411 7.290 9 Uoplyst aktivitet 17 7 7 11 14 84 53 47 54 69 Brancher i alt 5.978 5.900 6.023 6.001 6.001 23.622 23.358 24.043 24.664 24.867 Gennemsnitlig antal m Branche Gennemsnitlig antal m 1 Landbrug, fiskeri, råstofudvinding 26.333 13.328 19.860 14.888 15.285 19.362 21.163 25.770 23.803 17.112 2 Industri 18.093 18.705 17.555 18.261 19.373 16.850 16.914 16.678 17.101 18.223 3 Energi- og vandforsyning 24.276 23.018 23.663 24.772 23.573 25.714 28.053 27.317 23.514 22.673 4 Bygge og anlæg 17.147 17.702 17.432 18.115 17.849 15.928 17.232 17.044 17.556 16.027 5 Handel, hotel og restauration 15.046 15.364 15.823 15.256 14.887 14.034 13.837 13.949 14.140 13.755 6 Transport, post og tele 19.365 19.561 20.295 19.390 20.459 16.558 16.222 16.797 16.701 17.024 7 Finansiering og forretningsservice 17.289 17.108 16.768 16.905 18.488 14.163 14.314 14.182 14.107 15.651 8 Offentlige og personlige tjenester 15.345 15.214 15.657 15.505 15.523 14.082 14.314 14.738 14.751 14.379 9 Uoplyst aktivitet 17.373 0 0 20.063 0 9.145 25.258 12.431 14.447 9.029 Brancher i alt 16.507 16.579 16.675 16.583 16.975 14.791 14.918 15.066 15.121 15.244 21
Tabel 5. Alle boliger efter ejerform og opførelsesår 1.1.2009 1.Udvalgte område 2.Kommunen i alt Før 1930 1930-1949 1950 og frem Boliger i alt Før 1930 1930-1949 1950 og frem Boliger i alt 1. Ejerbolig ex. ejerlejligheder 338 149 2.048 2.535 986 466 6.815 8.267 2. Ejerlejligheder 3 7 353 363 12 53 3.177 3.242 3. Almene boliger 0 91 926 1.017 1 272 5.479 5.752 4. Andelsboliger 3 16 145 164 3 43 1.216 1.262 5. Offentligt ejet udlejningsboliger 3 9 16 28 6 11 199 216 6. Privat udlejningsboliger 43 24 179 246 192 106 1.437 1.735 7. Uoplyst ejerform 62 14 154 230 195 77 906 1.178 Boliger i alt 452 310 3.821 4.583 1.395 1.028 19.229 21.652 Tabel 6. Alle boliger med installationsmangler efter ejerform og opførelsesår 1.1.2009 1.Udvalgte område 2.Kommunen i alt Før 1930 1930-1949 1950 og frem Boliger i alt Før 1930 1930-1949 1950 og frem Boliger i alt 1. Ejerbolig ex. ejerlejligheder 32 14 27 73 75 29 55 159 2. Ejerlejligheder 0 0 0 0 0 0 1 1 3. Almene boliger 0 90 0 90 0 145 3 148 4. Andelsboliger 1 11 0 12 1 23 55 79 5. Offentligt ejet udlejningsboliger 0 7 0 7 2 7 1 10 6. Privat udlejningsboliger 7 2 4 13 24 10 13 47 7. Uoplyst ejerform 22 7 23 52 70 23 86 179 Boliger i alt 62 131 54 247 172 237 214 623 22
Tabel 7. Alle boliger efter husstandstype og størrelse 1.1.2009 Under 60 kvm 60-109 kvm 1.Udvalgte område Over 110 kvm Boliger i alt Gnsnt areal Under 60 kvm 2.Kommunen i alt 60-109 Over 110 kvm kvm Boliger i alt 1.Enfamiliehuse 20 997 1.939 2.956 125 81 4.639 6.382 11.102 122 2.Flerfamiliehuse 440 1.140 47 1.627 75 3.250 6.693 607 10.550 74 Boliger i alt 460 2.137 1.986 4.583 107 3.331 11.332 6.989 21.652 98 Gnsnt areal Tabel 8. Bygningsareal i 1000 kvm. fordelt på anvendelse og opførelsesår 1.1.2009 Anvendelse 1.Udvalgte område 2.Kommunen i alt Opførelsesår I alt Opførelsesår I alt Før 1930 1930-1949 1950 og frem Før 1930 1930-1949 1950 og frem 1.Boliger 57 36 448 542 184 126 1.951 2.261 2.Erhverv i blandede ejendomme 11 5 21 38 48 21 245 315 3.Erhverv i 'rene' ejendomme 15 11 437 465 105 59 2.260 2.425 4.Andet areal 0 0 0 0 0 0 1 1 Samlet bygningsareal 84 54 908 1.047 337 207 4.458 5.003 Tabel 9. Bygningsareal til erhvervsenheder i 1000 kvm. fordelt på enheder og opførelsesår 1.1.2009 1.Udvalgte område 2.Kommunen i alt Opførelsesår I alt Opførelsesår I alt Før 1930 1930-1949 1950 og frem Før 1930 1930-1949 1950 og frem Bygningsanvendelse Landbrug mv. 2 1 26 30 40 14 248 303 Fremstillingserhverv mv. 2 6 180 189 22 15 448 487 Privat service mv. 13 4 164 182 44 23 1.257 1.325 Offentlige anvendelser 3 0 61 65 17 10 304 333 Erhvervsareal alt 22 13 432 468 126 64 2.259 2.450 23
24