1 Formidlingstekst til Informations Ph.d. Cup 2014 af Inger Anneberg Dyrevelfærd i landbruget de vanskelige dilemmaer Vi kører op ad en grusvej, hvor vandpytter og mudder er hårde af frost og ind på gårdspladsen på en større gård med malkekvæg. Jeg er med som ph.d.-studerende og følges med kontrolløren fra Fødevarestyrelsen. Landmanden kommer, kontrolløren viser sin legitimation og forklarer, at det handler om uvarslet kontrol af dyrevelfærd og at han derfor skal se besætningen. Jeg præsenterer mig som studerende og spørger, om jeg må overvære kontrollen, og det giver landmanden lov til. Landmanden kan ikke sige nej til denne type kontrol, men han er tydeligvis irriteret: Han trækker sig fysisk tilbage og holder stor afstand til kontrolløren. Senere, da jeg vender tilbage og interviewer ham, siger han til mig, at han var glad over at der var et vidne på kontrolbesøget. Han har haft en langvarig kontrovers med den lokale, kommunale miljøkontrol og er derfor kritisk overfor al kontrol. Kontrolløren småsnakker fredsommeligt, de taler om vintervejret, men kontrolløren har i øvrigt ikke noget at bemærke til de mange køer i løsdriftstalden. Så kommer vi imidlertid til en lukket hal, hvor der i lange rækker står enkelt-bokse med kalve. Landmanden siger, at nogle få af kalvene nok skulle være flyttet over i grupper, men kontrolløren kan, ved at se på sine papirer og kalvenes øremærke hurtigt konstatere, at det ikke handler om nogle få men snarere rigtig mange kalve, som er alt for store til at stå i enkeltbokse. Lovgivningen, både den nationale og den fra EU, siger at kalve kun må stå alene i en begrænset periode af deres liv, derefter skal de i grupper, fordi de har behov for at være sociale med andre kalve. Kontrolløren er beklagende i sin stemmeføring. Han synes det er ærgerligt for alt var jo ellers fint, men her er tale om en klar overtrædelse, som vil betyde træk i landmandens støtte fra EU. Han taler ikke med landmanden om baggrunden for loven. Landmanden er tavs og vred. Senere siger han til mig, i et efterfølgende interview: Men det jeg var mest tilfreds med var, at han (kontrolløren) i hvert fald ikke fandt et eneste sygt dyr på gården.. Kontrolløren siger i interviewet, at han ikke mener landmanden skal belæres om, hvorfor kalve skal gå i grupper. Det ved han godt, jeg vil ikke være kloge-åge i den situation, siger han. Formålet med min afhandling, hvor jeg har lavet feltarbejde ved at følge dyrevelfærdskontrollen på arbejde hos 22 besætninger samt ved at observere og arbejde med i fire måneder på fire forskellige
2 gårde, har været at give ny indsigt i samspillet mellem landmænd og myndigheder i relation til dyrevelfærd. De etnografiske metoder med feltarbejde bliver her anvendt i en ellers naturvidenskabeligt domineret husdyrvidenskab, for mit ønske har været at følge, hvad der sker, når dyrevelfærd udmøntes i praksis, fx i mødet mellem landmand, dyr og lovgivning i hverdagens industrielle husdyrproduktioner. Dyrevelfærd- er det en selvfølge, at vi ved hvad det er? I aktuelle debatter om blandt andet landbruget tales der ofte om dyrevelfærd i flæng, som et begreb vi tror, vi er enige om. Fx når en politiker siger at burhøns ser ud til at have det godt men uden at definere, hvad hun mener med godt. Når man, som jeg har gjort det, studerer begrebet med udgangspunkt i en lokal praksis kan man dog godt genfinde tre definitioner, som husdyrvidenskaben i dag opererer med: 1) Biologisk funktion. Sunde dyr har det godt en definition af dyrevelfærd som ofte findes hos landmænd, fx i casen ovenfor, hvor landmanden mener, at raske dyr er vigtigere end opfyldelsen af dyrets adfærdsmæssige behov. Også høj ydelse ses som et parameter for god velfærd. 2) Dyrets følelser. Det er her lovgivningen ofte tager afsæt, fx i dyreværnslovens paragraf 1: Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst,.. Eller når man lovgiver om, at grise skal have rode- og beskæftigelsesmateriale og kalve må ikke holdes i enkeltbokse ud over en vis alder. 3) Naturlighed. Studier af borgernes holdninger viser, at dyrs mulighed for naturlig adfærd hos mange forbrugere anses for at være en vigtig definition af dyrevelfærd, fx at køer får lov at komme på græs eller høns får lov at skrabe. Ovenstående definitioner er opstået i den relativt nye disciplin som forskning i dyrevelfærd er, og samtidig er man i stigende grad enige om, forskerne imellem, at man faktisk er uenige man erkender, at dyrevelfærdsforskning rammes ind af en række faktorer fx hvilke ønsker politikerne har til dyrs velfærd, eller hvordan landbruget synes dyrevelfærd og økonomi kan kombineres Hele tiden er der således mange forskellige aktører, der skubber rundt med, hvordan dyrevelfærd prioriteres og defineres. I afhandlingen peger jeg på, at dyrevelfærd ikke per definition er et begreb,
3 som kun medfører noget godt for dyret. Når forhandlingen om dyrevelfærd sker i praksis ude på gårdene, opstår der derimod en række dilemmaer, som afhandlingen belyser. Dilemmaer i mødet med kontrol af dyrevelfærd I de interviews, der er udført med landmænd og kontrollører i afhandlingen udspringer nogle temaer, som for landmændenes vedkommende kan opsummeres sådan her: Et tema er, at kontrol af dyrevelfærdslovgivningen er nødvendigt fordi nogle ellers vil snyde. Desuden ønsker landmændene, at kontrol udføres ens fra gård til gård, kontrol skal foregå retfærdigt men de ønsker også, at der tages hensyn til den enkelte landmands situation og ikke mindst til det som kaldes helheden i produktionen. Det sidste betyder fx, at hvis nogle få alvorligt syge grise er behandlet forkert i forhold til lovens krav, så bør det ikke tælle som en overtrædelse af loven, hvis den øvrige produktion hos de mange tusinde svin i øvrigt er indenfor lovens rammer. Landmænd mener også, at mængden af lovgivningen på området er vanskeligt at overskue. En kontrollør kan altid finde noget på en gård, hvis han vil, lyder et almindeligt udsagn. Desuden fremføres træk i EU støtten som et stort problem, fordi man for samme type overtrædelse kan blive trukket helt forskelligt, afhængig af hvor meget jord man har og dermed hektarstøtte (Anneberg et al, 2012). Kontrollørerne er enige i, at kontrol af dyrevelfærd ikke kan udføres uden en vis grad af fortolkning for i mødet mellem landmand, dyr og kontrollør er andet på færde end jura. Samtidig er det et tema hos kontrollørerne, at de i dag i høj grad har til opgave at varetage enkelt-dyrets skæbne. De påpeger, at de ser på helheden også men at de stadig skal varetage det enkelte dyrs situation. Dyrevelfærdskontrollen levner ikke, som den er etableret af Fødevarestyrelsen i dag, ret meget plads til kommunikation om, hvorfor loven er som den er, og som beskrevet i casen ovenfor er det heller ikke alle kontrollører, der synes, det er noget de skal tale om. Alligevel er det et tema i mine interviews med kontrollørerne, at det giver mening i deres arbejde, hvis der er plads til at tale forebyggelse med landmanden. Nogle kontrollører efterlyser mere rum til denne del af arbejdet - og mener i øvrigt, at det helt afgørende i ens arbejdsglæde er at kunne se, at dyrevelfærden bliver bedre efter hver kontrol (Anneberg et al., 2013). Et vigtigt aspekt i mødet mellem kontrollør og landmand er uenigheden om, hvad dyrevelfærd egentlig er. Landmænd er ikke altid enige i lovens krav og har deres egne definitioner af god velfærd fx
4 udsprunget af hverdagens praksis. Tid og økonomi spiller også ind forbrugerne får hvad de betaler for, siges det. Mere plads til kommunikation og information efterlyses af både landmænd og kontrollører. Kommunikation og det usynlige dyr Den tavse, til dels usynlige 3. part i dyrevelfærdskontrollen er dyret, som omformes og forvandles til tal og paragraffer i hverdagens intensive produktion. At dyret som individ med egne behov og evnen til både at føle lyst og smerte, helt kan forsvinde, ses også i den del af min undersøgelse, som beskæftiger sig med, hvordan landmænd selv fortæller om alvorlige sager om vanrøgt, sager som her er defineret som givende bøder over 10.000 eller fængsel. I denne del af afhandlingen samarbejder jeg med en sociolog om det, som statistikken kan fortælle om disse landmænd. Ved at samkøre en række registre, fx strafferegistret, med registre om økonomi, sygdom, familieforhold, ser vi, at en lille gruppe landmænd med meget stor privat gæld, problemer i familien, problemer med sygdom samt tidligere sager med dyrevelfærdsovertrædelser er i større risiko for at ende i en straffesag om vanrøgt (Andrade & Anneberg 2013). Syv landmænd giver i denne del af undersøgelsen deres fortællinger om, hvad der skete. De taler generelt ikke om dyrets lidelse men kan dog have en følelse af skyld. Snarere fortæller de om en række personlige problemer, der hobede sig op og i sidste ende betød, at det gik galt i besætningen. Disse fortællinger handler ikke om ond vilje, men oftere om fx ophobning af stress, om manglede evne til at bedre andre om hjælp, om teknologi som bryder sammen, om alvorlig sygdom i familien - og om en oplevelse af at kravene til at være moderne fødevareproducent i dag er noget man ikke altid kan leve op til og må give op overfor hvor dyrevelfærd og fødevareproducent ses som ord der repræsenterer en udvikling man ikke magter at være en del af. Alle aktører skal følges For at forstå kompleksiteten i dansk industrilandbrug i dag er det en pointe i afhandlingen, at man er nødt til at høre alles stemme og bedst kan gøre det ved at studere landbruget i praksis og tage bogstavligt, at det ikke er nok at se på social praksis mellem mennesker. Dyret, teknologien, landmanden, lovgivningen, forbruger - alle aktører påvirker hinanden. Landbruget som erhverv har sat sig selv i en meget svær situation, når landmænd primært taler gennem deres organisationer og helst om vækst og tal - sjældent om dyr og etik; når den østeuropæiske medarbejder oplever, at han aldrig bliver spurgt om sin mening, eller når man ikke tør tale højt om sammenhængen mellem fx
5 betongulvet, manglende halm, dyret fastlåst på meget lidt plads og det sår som vokser på dyrets skulder, fordi øget synlighed om problemerne kan betyde indblanding fra politisk side. Lovgivere, politikerne, har sat sig selv i en meget svær situation, når de på den ene side via loven siger, at dyr skal beskyttes mod smerte, men på den anden side tillader halekupering som en slags vedvarende undtagelse fra reglen. En fødevarevirksomhed, der markedsfører, at mælk fra køer, der lever i industrielle stalde året rundt, er tættere på naturen har sat både sig selv og forbrugerne i en svær situation, for hvad er egentlig natur i Danmark i dag og skal forbrugerne betale for naturlighed? Med sociologen og antropologen Bruno Latour som analytisk inspirator slutter jeg afhandlingen af med at påpege, hvordan landbrugets konstante skabelse af hybrider, (sammenblandingen af natur og kultur) kan ses som en nødvendighed handling for at få maksimal profit ud af de husdyr, hvis antal og ydelser konstant vokser samtidig med at antal landbrug og de mennesker, der arbejder med husdyr bliver færre og færre (Anneberg et al, 2013). Afhandlingen Actions of and interactions between authorities and livestock farmers - in relation to animal welfare blev forsvaret og godkendt den 30. januar 2013 på Institut for Husdyrvidenskab, AU, Foulum. Kilder: Anneberg et al (2012) The experience of animal welfare inspections as perceived by Danish livestock farmers: A qualitative research approach. Livestock Science Anneberg et al (2013) To inspect, to motivate or to do both? A dilemma for on-farm inspection of animal welfare. Animal Welfare. Andrade S.B., & Anneberg, I (2013) Farmers Under Pressure. Analysis of the Social Conditions of Cases of Animal Neglect. Journal of Agriculture and Enviromental Ethic. Anneberg et al (2013) Pigs and profits: hybrids of animals, technology and humans in Danish industrialised farmingsocial Anthropology/Anthropologie Sociale.