Unge kvæglandmænd. ser både på biologi og følelser, når de vurderer velfærd i en malkekvægbesætning
|
|
- Georg Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Unge kvæglandmænd ser både på biologi og følelser, når de vurderer velfærd i en malkekvægbesætning Et masterspeciale går i dybden med unge kvæglandmænds syn på og erfaringer med husdyrvelfærd TEKST AKSEL NIELSEN 1, INGER ANNEBERG 2 OG METTE VAARST 3 1 DYRLÆGE, ØLGOD DYRLÆGER 2 POST DOC, AARHUS UNIVERSITET 3 SENIORFORSKER, AARHUS UNIVERSITET Hvordan ser unge, nyuddannede kvæglandmænd på dyrevelfærd og er det et område, hvor deres uddannelse har haft betydning? Det er forskningsspørgsmålet i en ny masterafhandling gennemført på 4. modul på Master i Vurdering af Dyrevelfærd i Primærproduktionen. Undersøgelsen viser blandt andet, at unge landmænd bliver meget påvirket, hvis de ser ekstreme situationer, hvor dyr behandles dårligt, og i de tilfælde tager de, når de relaterer det til dyrevelfærd, udgangspunkt i dyrets følelser. I mere dagligdags situationer lægger de i højere grad vægt på produktion/biologi, men har også et vist fokus på dyrs følelser, og her kan uddannelsen have spillet en rolle. Udgangspunktet for afhandlingen er, at der i de senere år har været stor interesse for velfærdsforholdene blandt produktionsdyr i Danmark både politisk og mediemæssigt. Fokus har oftest været på svin, fjerkræ og mink og i mindre grad på kvæg. De undersøgelser, som hidtil er udført, har ikke beskrevet, hvad unge mennesker med tilknytning til landbruget mener om dyrevelfærd. Figur 1 (5). Illustration af, hvordan dyrevelfærdsindikatorer fra en dyrevelfærdsprotokol fokuseret til brug i mælkekvægsbesætninger kan bidrage til vurdering af dyrevelfærden i relation til en eller flere af de tre forskellige holdninger til dyrevelfærd. Naturlighed I bekendtgørelsen om erhvervsuddannelserne, herunder uddannelsen til landmand, er dyrevelfærd nævnt som et mål, der indgår fx i beskrivelsen af kompetencemål på hovedforløbet, hvor eleverne blandt andet skal kunne»vurdere et produktionsanlæg til erhvervsmæssigt husdyrhold med hensyn til indretning og dimensionering i forhold til dyrenes naturlige adfærd og velfærd, produktivitet og arbejdsmiljø«. Hvad forstår vi ved dyrevelfærd? I dag har forskning vist, at der findes mange forskellige slags velfærdssyn. Vurdering af husdyrvelfærd er kompliceret, blandt andet fordi der er forskellige etiske holdninger til, hvad der er vigtigt for god > Biologi Produktion/sundhed Følelser DVT
2 Flere af de unge landmænd lægger vægt på både hensynet til produktionen og på, at kalve har behov for at være sociale. husdyrvelfærd (1). I dag er det bredt anerkendt, at vurdering af husdyrvelfærd er baseret på en række forudsætninger, som er etisk funderet (2). Som eksempel kan nævnes spørgsmål som, hvad der moralsk set er et minimum af velfærd, hvilke kompromisser der er acceptable i forhold til den perfekte verden, og hvorvidt velfærden skal vurderes ud fra enkeltdyrsniveau eller fra besætningen? Filosoffen Peter Sandøe (3) påpeger, at alene ordet»husdyrproduktion«peger på en etisk konflikt, nemlig mellem hensynet til dyrene og hensynet til produktionen. Han hævder endvidere, at denne konflikt er blevet meget tydeligere med udviklingen af den intensive husdyrproduktion. Forståelsen af husdyrvelfærd kompliceres yderligere af, at der ikke kan foretages eksakte målinger, der fastlægger niveauet af dyrevelfærd. Vurderingen af den aktuelle husdyrvelfærd sker på baggrund af udvalgte iagttagelser og målinger, som hver især indicerer et aspekt af velfærden såkaldte velfærdsindikatorer. Velfærdsindikatorer er af EFSA i 2012 defineret som:»en observation eller en måling, der anvendes til at indhente oplysninger om dyrets velfærd. En indikator er ikke nødvendigvis målbar«(4). Gennem årene er der udviklet forskellige klassifikationer af dyrevelfærdsdefinitioner. En meget anvendt klassifikation er vist i fig. 1. Her bliver de forskellige holdninger til husdyrvelfærd inddelt i tre hovedgrupper/synspunkter nemlig produktion/biologisk funktion, naturlighed og følelser. Hvis man i sin vurdering af husdyrvelfærd lægger vægt på biologisk funktion og sundhed, vil tegn på, at dyret er sundt og trives, at det har en høj ydelse (fx kød/ mælk/æg/pels), samt at det er i stand til at reproducere sig, blive vægtet højt. Vurderer man dyrets velfærd ud fra muligheden for at leve et så naturligt liv som muligt, vil indikatorer som bevarelse af næb, horn og haler vægtes højt sammen med adgang til udearealer og naturlig reproduktion. Vurderer man husdyrvelfærd med udgangspunkt i dyrets følelser, vil de indikatorer, som anvendes, bl.a. være, om dyret oplever smerter og ubehag, om dyret oplever angst, og om det har positive oplevelser, fx ved mulighed for leg med andre individer. Som det fremgår af fig. 1, er der ingen af disse hovedgrupper, der er enestående, idet nogle af indikatorerne, som anvendes til at beskrive velfærdssituationen, forekommer i en eller flere af kategorierne. Metode og analyse i undersøgelsen Undersøgelsen af, hvordan unge, nyuddannede kvæglandmænd ser på husdyrvelfærd, og om det er et område, hvor uddannelsen har haft betydning, blev i masterafhandlingen forsøgt besvaret gennem kvalitative interviews med nyuddannede faglærte kvæglandmænd. Kvalitative metoder er en fællesbetegnelse for en række videnskabelige undersøgelsesmetoder, der tages i anvendelse, når forskeren ønsker at undersøge forhold, som er vanskelige at iagttage og måle. Via de data, der indsamles ved en kvalitativ undersøgelse, kan man beskrive variationer om aktuelle forhold. I den aktuelle undersøgelse blev der søgt efter variationer i de unge landmænds opfattelse af husdyrdyrevelfærd samt deres 14 DVT
3 tagne undervisning i husdyrvelfærd og evt. konsekvenser af denne undervisning. for at lege. Får den ikke får lov til dette, har den det ikke godt, og den kommer til at kede sig. FOTO JESPER DALL/POLFOTO holdning til, om uddannelsen havde haft betydning for deres syn på husdyrvelfærd. Interviewpersonerne blev valgt blandt afgangseleverne fra 2. hovedforløb på Grindsted Landbrugsskole. Samtlige elever udtrykte vilje til at deltage i projektet. Otte interviewpersoner blev udvalgt med det mål at opnå størst mulig variation i forhold til relation til landbruget under opvæksten, uddannelsesplaner, erhvervsønsker og køn. Interviewene blev gennemført som semistrukturerede, dvs. interviewet var planlagt med temaer og spørgsmål (interviewguide), men nye temaer måtte gerne forfølges under interviewet. Interviewguiden til projektet indeholdt blandt andet: Et afsnit, hvor interviewpersonen selv skulle beskrive situationer, hvor kvæg har det velfærdsmæssigt godt og mindre godt Et afsnit, hvor interviewet tog udgangspunkt i billeder af hverdagssituationer i kvægbruget Et afsnit, hvor emnet var den mod- Datamaterialet ved en kvalitativ interviewundersøgelse er de transskriberede interviews. Ved analysen af disse udskrifter fremkommer der en række temaer, som tilsammen danner en beskrivelse af de unge kvæglandmænds velfærdssyn. Ved analysen af disse interviews var det også vigtigt, at være opmærksom på, at der måske kunne forekomme helt andre synsvinkler end de modeller, som undersøgeren tog udgangspunkt i. Produktion kontra følelser De unge landmænd blev præsenteret for en række forskellige situationer i husdyrproduktionen via fotografier, bl.a. af kreaturer med digital dermatitis samt billeder af, hvordan små kalve er opstaldet i enkeltbokse kontra fællesbokse. Analysen viste, at når eleverne udtrykte, at»dyrevelfærd hænger sammen med produktion/ydelse«, så lagde de vægt på, at en bestemt håndtering af dyrene kan fremme produktionen, fx fordelene ved, at kalven går i enkeltboks frem for fællesboks: I enkeltbokse kan man reducere smittepresset, regulere foderet og holde fokus på, at kalven ikke bliver syg.»ja, for her går den kun selv, og så er den under meget mindre smittepres, fordi den kun kan blive smittet fra sig selv og måske fra dens sidekammerat«(elev 7).»Mens der er den største smitterisiko de første 2 uger til en måned, synes jeg bestemt, at enkeltbokse er mest attraktive«(elev 6).»Her kan du regulere den i foderet helt alene, og jeg tror, det er nemmere at holde den sund. Og bliver den syg, så er det kun den, der bliver syg«(elev 8). Nogle udsagn viser en vægt på både hensynet til produktionen, og på at kalve har behov for at være sociale, mens andre bevæger sig væk fra produktionssynet og lægger allermest vægt på, at kalve har behov for ikke bare at kunne se andre kalve, men også være sammen med dem»den føler sig ensom, den kan ikke rigtig se andre. Jeg synes, de skal gå ene den første uge, og så kan man lukke dem sammen to og to, så de har hinanden«(elev 2).»Her, hvor den går i enkeltboks, tror jeg, at det er et meget ensomt liv. Den kan selvfølgelig se over til den ved siden af, men jeg tror helt bestemt, at kalven har det bedre, når den er sammen med de andre, hvor den kan lege med dem eller snakke med dem«(elev 4). Elevernes syn varierede på samme måde i forhold til kalve i fællesbokse. Nogle valgte produktionssynet med dets vægt på sygdom/sundhed og talte om at undgå smitte, mens andre bevægede sig ind på kalvens behov for at udføre en adfærd, hvor den kan lege, løbe og være sammen med andre kalve, skabe kontakt, slikke på de andre og i det hele taget være sociale dyr:»i fællesboksen smitter de hinanden. Herinde er smittetrykket meget større, ved at der måske er 5-7 kalve samlet i en boks«(elev 1).»Den i enkeltboks kan selvfølgelig se over til den ved siden af, men jeg tror helt bestemt, at kalven har det bedre, når den er sammen med de andre, hvor den kan lege med dem eller snakke med dem«(elev 2).»Kalve skal altid være i en lige flok, for de danner sig en bedste ven. De skal kunne komme i kontakt med de andre. Hvis du sætter to kalve sammen, så sutter de på hinanden, når de har fået mælk. Der må være en grund til, at de har lyst til at slikke på hinanden og lægge sig sammen, hvis de går flere«(elev 5). Da eleverne så på billeder af en kvie med digital dermatitis, valgte de ofte synspunkter, som havde fokus på, at sygdommen nedsætter produktionen: Kvien kan udvikle sig til at blive en taber-ko og vil næppe blive en god malkeko.»havde det været en ko, ville den lægge sig noget mere for at slappe af i benene. > DVT
4 Og det vil også gå ud over mælkeydelsen og produktionen«(elev 7).»Den har ømme bagben og kan ikke gå godt,. Det er et svagt dyr, så de andre kan kanøfle én, og den kan ikke selv forsvare sig«(elev 1).»Nej, den kommer jo bagefter og ender med at blive en taberko, og den bliver altid nederst i hierarkiet og altid den, de andre er efter, fordi den er et nemt offer«(elev 6).»Ja, enten så lægger den sig ned, og så kommer den ikke op og spiser eller sådan. Det er meget lidt, den kommer op og spiser«(elev 3).»Den bliver aldrig den gode malkeko«(elev 4). Dyrevelfærd for kvien med digital dermatitis blev også af en elev udtrykt med hovedvægten på følelser, nemlig at koen lider, når den skal træde på det syge ben, og derfor skal man prøve at undgå det.»den har ondt, hver gang den skal træde på det ben. Det generer den voldsomt. Det er da noget, vi skal prøve at undgå«(elev 6). Den personlige erfaring Interviewpersonerne blev også bedt om at beskrive hhv. en meget dårlig og en meget god oplevelse, som de har haft med husdyrvelfærd. I begge situationer og for alle interviewpersonerne var det markant, at de ved beskrivelserne af situationerne tog udgangspunkt i dyrets følelser. De led under at se dyr blive handlet dårligt og fandt det ikke bare svært selv at se på, men også ubehageligt for dyret. Her følger et eksempel på en negativ og en positiv oplevelse:»ja, det ene sted, der havde han det med, når han jagede køer rundt, så stod han med sin lommekniv, og han prikkede til dem med den. Det er stadig væk noget, når jeg tænker over det, hvor jeg bliver helt sur over, at man kan få sig selv til at gøre det. Det kan godt være, det ikke var hårdt, eller han måske ikke ser det værre end, at man giver dem et lille dask med en skraber, men det, synes jeg, er langt fra okay«. Dyrevelfærdssyn under uddannelsen De unge kvæglandmænd var meget bevidste om, at læring om husdyrvelfærd var en del af uddannelsen dels i praktikken, dels på skolen. Flere kunne konkret Den har ondt, hver gang den skal træde på det ben. Det generer den voldsomt. Det er da noget, vi skal prøve at undgå. (elev 6) påpege områder, hvor de havde ændret syn via læring i praktikken:»sådan noget som sand i sengebåsene, det ville jeg ikke have sagt, dengang jeg startede. Da havde jeg nok tænkt, nu har vi madrasser herhjemme, og det er nok sådan, det nok skal være. Men når du kommer rundt og kigger, når du ser de køer, der har sand i sengebåsen, der er meget renere det ser bare ud til at være bedre efter min mening. Og så sådan en kælvningsboks, det ser da meget bedre ud, når de har nok med plads, end at de går lidt forsamlede, lidt for presset sammen«(elev 5).»Der, hvor jeg var sidst, måtte jeg ikke snakke med køerne. Jeg måtte i hvert fald ikke råbe efter dem. Dér kunne man godt se, at de var meget mere rolige, i stedet for når man render og råber efter dem, så suser de jo ned i den ene ende det er jo ikke helt godt. Der stod de og kiggede på mig, der kunne man bare gå imellem dem. Andre steder render de jo væk, så snart de ser en mand, der er de jo bange Jeg har lært, hvordan jeg skal omgås dem«(elev 8). Med hensyn til undervisningen på skolen var der stor tilfredshed, fordi dyrevelfærd på nogle områder kommer med ind over faget, uanset hvad man snakker om, men der blev også udtrykt ønske om udvidelse af faget/området med mere konkret fokus på, hvordan man kan arbejde med velfærd, så det ikke kun handler om optimeret ydelse:»hvis man fx har noget læring om afgræsning, så taler man jo om, hvad der er godt ved, at koen er inde i stalden, og hvad der er godt ved, at den kommer ud. Og kan der være velfærdsgrunde til, at det er godt at have dem inde, og nogle velfærdsgrunde til, at det er godt at have den ude. Jeg synes, vi har haft det med i undervisningen. Nej, ikke sådan generelt, hvor man kun kigger på dyrevelfærd. Jeg synes, lige meget hvad der blev snakket om, så kom det jo med ind over på en eller anden måde«(elev 4).»Man kunne godt have en sektion, hvor man kun arbejdede med velfærd. Man går ind og kigger på, hvad det optimale egentlig er for den her ko, for at den har det godt, og ikke bare for, at den skal lave en hel masse mælk. Hvad er det egentlig, der betyder noget for koen, hvis den i sig selv skal have det godt?«(elev 6). Der blev også givet eksempler på, at skoleundervisningen kan blive en årsag til et ændret/fornyet syn på husdyrvelfærdssituationer. Og her kan skolen spille en vigtig rolle i forhold til at få brudt sine vaner:» Vi var ved at lære, hvor meget plads, de skulle have rundt sådan til gangarealer, så sagde han til os: Hvis du tager et kosteskaft, og du går rundt med det, uden at det støder imod en mur eller noget andet, så er det sådan, en ko vil have det. Det var en øjenåbner, man slet ikke havde set før. Så tænkte man, er det så nemt at finde ud af, hvor meget plads en ko skal have rundt omkring? Og om det er for snævert i hjørnerne, og de ikke kan komme rundt. Jeg synes, der har været flere ting, hvor man lige pludselig har fået øje på noget. Det er godt at komme på skole, man får brudt sine vaner. Man tænker ikke kun, det er den ting, så man får flere holdninger ind over«(elev 5). Nye perspektiver for landbrug, skoler og dyrlæger? Temaerne, som analysen fandt frem til, afdækkede, at de unge kvæglandmænds velfærdssyn var baseret på holdninger, som både havde fokus på produktion og dyrets følelser. Hvilke af disse to vinkler, kvæg- 16 DVT
5 Master i Vurdering af Dyrevelfærd i Primærproduktionen er en 2-årig uddannelse under Institut for Husdyrvidenskab på Århus Universitet. Afhandlingen er skrevet af praktiserende kvægdyrlæge Aksel Nielsen og med forskerne Inger Anneberg og Mette Vaarst som vejleder og medvejleder. Læs mere om masteruddannelsen på efter-og-videreuddannelse/master-ivurdering-af-dyrevelfaerd-i-primaerproduktionen/ Nye studerende kan begynde på masteren til september landmændene tog, var imidlertid afhængig af konteksten. I de situationer, som de unge landmænd selv har oplevet eller stået midt i, tog de i høj grad udgangspunkt i deres egne og dyrenes følelser. I genkendelige hverdagssituationer fra kvægbruget tog de både udgangspunkt i produktion og deres opfattelse af dyrenes følelser. Kun i få situationer tog de unge landmænd udgangspunkt i et dyrevelfærdssyn, der hænger sammen med naturlighed, fx som én af dem sagde om kalve i fællesbokse:»det er godt, fordi de kan lege med de andre, og de kan klumpe sig sammen, fordi de er flokdyr«. Fra litteraturen er det kendt, at forbrugerne typisk vurderer husdyrvelfærd med udgangspunkt i et ønske om naturlighed, altså fx om koen har adgang til græs. Set i det lys viste undersøgelsen en stor afstand mellem forbrugernes syn på dyrevelfærd og de unges landmænds syn. Det kan betragtes som en udfordring for landbruget. Man kan også sige, at der er en afstand mellem, hvordan det omgivne samfund ser på dyrets behov, og hvordan unge landmænd ser på dyrets behov og det er noget, landbrugsskolerne skal være opmærksomme på. Kløften kan graves dybere gennem undervisningen, men undervisningen kan også bygge bro over den. I andre undersøgelser er der beskrevet, at etablerede landmænd oftest har produktionen som udgangspunkt i vurderingen af husdyrvelfærd, såsom mælkeydelsen, reproduktionseffektiviteten, og om de er sunde og raske. Denne undersøgelse viser, at de unge kvæglandmænd har et bredere syn på dyrevelfærd end det, de etablerede landmænd præsenterer i litteraturen. De unge tænker ganske vist ikke som forbrugerne, men de inddrager i højere grad end de etablerede landmænd, hensynet til dyrets følelser, når de taler dyrevelfærd. Flere af de unge kvæglandmænd var bevidste om, at uddannelsen havde påvirket deres syn på husdyrvelfærd. Konsekvensen af de beskrevne syn på husdyrvelfærd hos de unge kvæglandmænd, set i forhold til de etablerede, kan blive, at fremtidens etablerede landmænd vil have et syn på husdyrvelfærd, der er bredere funderet end det, der pt. gælder i erhvervet. Undersøgelsens resultater giver imidlertid også grundlag for at antage, at der ikke sker nogen markant ændring. Det påstår vi, fordi de unges syn tydeligvis er meget afhængig af konteksten, og det får os til at antage, at de vil ændre syn fra følelser til det mere produktionsorienterede, når de bliver de driftsøkonomisk ansvarlige. En anden konklusion er, at der ikke er udsigt til, at landbruget får sammenfaldende opfattelse med forbrugerne om, hvordan husdyrvelfærd vurderes. Heri ligger der en stor udfordring for landbrugserhvervet. I flere af de tilgængelige velfærdsvurderingssystemer og specielt i det anerkendte velfærdsvurderingssystem Welfare Quality er det sådan, at vurdering af husdyrvelfærd tager udgangspunkt i dyrets egen oplevelse af situationen. Undersøgelsens resultater fortæller derfor også, at praktiserende dyrlæger ikke skal være nervøse for at tage dyret og dyrets egne oplevelser af situationen som udgangspunkt i dialogen om husdyrvelfærd med de unge kvæglandmænd, da det faktisk til en vis grad matcher de unges tankegang. Referencer 1. Sørensen, J.T, Houe, H., Rousing, T., Sandøe, P., 2013:7. Vurdering af dyrevelfærd i en husdyrbesætning. Center for bioetik og risikovurdering, Frederiksberg 2. Lassen, J., Sandøe, P., Forkman, B., Happy pigs are dirty! Conflicting perspectives on animal welfare. Livestock Science 103, Sandøe, Peter, 1996:7. Etik og husdyrproduktion. I Bogen: Husdyrholdadfærd, velfærd og etik. Landbrugsforlaget, Århus 4. EFSA 2012: (glossary side 80-81). Scientific opinion on the use of animal-based measures to assess welfare of dairy cows. EFSA journal 10:2554. EFSA 5. Sørensen, J.T, Houe, H., Rousing, T., Sandøe, P., 2013:8. Vurdering af dyrevelfærd i en husdyrbesætning. Center for bioetik og risikovurdering, Frederiksberg. (Modificeret efter Fraser et al., 1997) DDD tilbyder alle medlemmer gode rabatter på næsten 100 hoteller landet over. Scan koden og se dine muligheder. DVT
En undersøgelse af holdninger vedrørende dyrevelfærd hos unge kvæglandmænd og om uddannelsesforløbet har været med til at forme deres holdninger
En undersøgelse af holdninger vedrørende dyrevelfærd hos unge kvæglandmænd og om uddannelsesforløbet har været med til at forme deres holdninger Produktion Følelser Naturlighed Masteruddannelse i Vurdering
Læs mereInterview med Thomas B
Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereBilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.
Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereUanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten
Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereBilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra
Bilag 15 Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) 0.05: Det var bare lige noget opfølgende omkring noget du har sagt osv. Du sagde sidst Lige fra startener medarbejderne
Læs mereJeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen
Jeg er glad for at gå i skole 1% 0% 14% 52% 33% Jeg føler mig tryg i klassen 3% 0% 46% 10% 41% Jeg kan lide mine kammerater i klassen 0% 0% 9% 40% 51% Mine venner kan lide mig, som den jeg er 1% 45% 46%
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereModul 3 Læsning, Opgave 1
Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad tid lukker museet i januar? 2. Hvad koster entreen for børn? 3. Hvor længe varer
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 24 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste
Læs mereNej sagde Kaj. Forløb
Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering på Glamsbjerg Efterskole i skoleåret 2010/2011. Elevbesvarelser
Undervisningsmiljøvurdering på Glamsbjerg Efterskole i skoleåret 2010/2011. Spørgsmålene er inspireret af Termometeret fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, og der er valgt flg. områder ud: Generel
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: 5A, 5B, 5C, 5D, 6A, 6B, 6D, 7A, 7B, 7C, 8A, 8B, 8C, 8D, 9A, 9B, 9C, Læs 1, Læs 2 Køn: M, K Ikke viste hold: 6C Resultater i antal og
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er
Læs mereGenerel tilfredshed. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke. Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4%
Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja,
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereJa, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% 84 / 26% 178 / 55% 56 / 17% 6 / 2%
Dato4.december207 Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereTransskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november
Læs mereHvis man for eksempel får ALS
Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men
Læs mere- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mereFormål med evalueringen
Formål med evalueringen At evaluere det eksisterende Haver til Maver med henblik på at: a) Optimere og videreudvikle Haver til Maver b) Implementere Haver til Maver to nye steder c) Skabe grundlag for
Læs merehttp://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx
Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om
Læs mereSpørgeskema til dig, som vil tabe dig
Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereEVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING
Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1
Læs mereLærervejledning Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd. Tema: Dyrevelfærd
Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Tema: Dyrevelfærd 02 Til læreren Hvad er dyrevelfærd? Kan man måle den? Hvem har ansvaret for den? Husdyrvelfærd har igennem mange år været i fokus. Det er også
Læs mereAf journalist Sofie Pedersen
Pointsystem gør STU-elever bevidste om egen læring Med indførelsen af den internationale standard OCN får STU-elever point og papir på det, de kan. Metoden har stor betydning for de unges selvværd og deres
Læs mereVelkommen til trivselsmøde i 0.B
Velkommen til trivselsmøde i 0.B Samarbejde fordi sammenhold omkring børn giver sammenhold mellem børn fordi jeres samarbejde kan forebygge ensomhed, isolation og mobning blandt børnene fordi det skaber
Læs mereMen faren tænkte trods sin tvivl og sine spekulationer, at det onde, der skete med hans dreng, ikke havde noget med Gud at gøre.
1 Prædiken til 2. s. i fasten 402 Den signede dag 441 Alle mine kilder 582 At tro er at komme 41 Lille Guds barn 248 v. 4 fra med Thomaskravet står vi her 38 v 6 af På alle dine veje på Det er Guds straf
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 29. september 2010 Følgende institutioner indgår i resultatvisningen: Sdr. Kongerslev Skole Periode: Resultatet baserer sig på besvarelser, som ikke er afgrænset af en periode.
Læs mereKata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.
Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:
Læs merePædagogisk læreplan for Melita 2014
Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Værdier og menneskesyn: Vores pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra et værdigrundlag præget af det kristne menneskesyn og et socialt engagement. I børnehøjde betyder
Læs mereOpgaver til:»tak for turen!«
Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer
Læs mereJeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg
Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,
Læs mereMan skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF
Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en
Læs mereDet kan være godt for dig, som har mistet, at vide
Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg
Læs mereST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mereOg sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.
Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med
Læs merePædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune
Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...
Læs mereMin morfar Min supermand
Dedikeret til min farmor og min far. Skrevet af Lilian Rask Andersen 2012. Manuskript doneret til Kræftens Bekæmpelse, i et håb om at bogen kan hjælpe familier og pårørende til at tale og græde sammen
Læs mereHvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes
Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereUnges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde
Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 7. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne - om regler, Mobning,
Læs mereBØRN OG UNGES TRIVSEL
Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida
Læs mereIndhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.
August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 9. september 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning,
Læs mereSådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer
Vejledning i verdensklasse Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi bliver endnu bedre til at vejlede. Undervejs kommer der øvelser og eksempler
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012.
Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012. Antal tilbagemeldinger: 152 ud af 169 mulige 1: Oplevede du, at personalet
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs merePå spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker?
Bilag 6 I: Interviewer IPA: IPP: Interviewperson Interviewperson Den personlige relation Udskrift af Interviewsekvens I: Synes du, du kan tale om personlige ting med din gåmakker? IPA: Ikke så meget. Jo
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mereDen grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)
Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereSpørgeskema Dine erfaringer med medicin
Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet
Læs mereIndblik: Stinnes fremtid blev frosset ned
Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Stinne Bergholdts historie indgyder håb. Hendes æggestokke blev frosset ned, da hun fik konstateret kræft som 27-årig. I dag har hun tre børn. Af Susanne Johansson,
Læs mereInterview med Jørgen Schøler Cheflæge Hospitalsenheden Horsens.
BS: Værdiskabelse I sundhedsvæsenet gennem IT (Forklaring af værdi). JS: Den diskussion er jeg jo jævnligt inde i og det er fordi jeg tror på at det med at skabe værdi for IT altså en væsentlig del af
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs merePROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013
PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013 Program 1 Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 2 Ensomhed blandt ældre: myter og fakta 3 Redskaber
Læs mereTALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 118 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 3. december 2008 TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y Det talte
Læs mereNede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal
I dag er en god dag. Det kan Sille mærke lige så snart, hun vågner. Solen skinner nemlig, og hvis der er noget, Sille kan lide, så er det solskinsvejr. Så kan man nemlig komme ud og lege, og man kan blive
Læs mereSelvtillidsøvelser. SELVTILLIDSØVELSER. Stille elever klar til forandring? www.turbineforlaget.dk
Selvtillidsøvelser Du kan her finde selvtillidsøvelser, som kan hjælpe eleverne med at overvinde de udfordringer, de står overfor. Øvelserne kan hjælpe eleverne med at mestre svære opgaver. Øvelserne har
Læs merestudie Den store strid
studie 3 Den store strid 22 Åbningshistorie Det er mit ord mod dit! snerrer han, mens han kigger på kriminalbetjenten med det selvsikre, urørlige blik. Jeg siger, jeg er uskyldig. Du siger, jeg ikke er.
Læs mereBilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år
Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereDISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev
DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller
Læs mereRAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)
Læs mereDet er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.
3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de
Læs mereInterview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter
M: Så begynder vi så småt, det er egentligt bare nogle spørgsmål hvor du skal tage en stillingtagen, måske en kort refleksion vil nogle af dem kræve selvfølgelig og det gør ikke noget du tænker lidt ud
Læs mereBachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440
Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning
Læs mereUDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,
Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 01-02-2015 Prædiken til septuagesima søndag 2015.docx
Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til septuagesima søndag 2015. Tekst. Matt. 20,1-16. Retfærdighed eller godhed? Vi mennesker tænker meget på hvad løn vi får for vores arbejde og indsats. Kan det svare
Læs mere