'SV ÆVEFLVVNIi\JGEN OG VEJRET' l, udgave 1992 JESPER THEILGAARD OG FORL.AGET VENTUS TRYK: Centraltrykkeriet Skive Fotografier: Jan Christensen Illustrationer: Flemming Steffensen ISBN 87-89501-38- l FORLAGET VENTUS Bannesirupparken 57 7500 Hoistebro Tif, 97 43 54 88 Fax 97 43 55 10
Denne bog er især skrevet til dem, der svævefiyvningen - hvad enten det er som konkurrence piloter eller blot for at nyde naturen lidt ovenfra, Det er ikke ment som en egentlig leerebog, men mere som en håndbog, hvor man kan få et hurtigt overblik over de i øvrigt ret komplicerede rnekanismer, der styrer termikkens dannelse, Bogen omhandler fortrinsvis vejrforhold, som de forekommer i Danmark, hvorfor skræntog bjergflyvning kun sporadisk bliver nævnt, Ikke-svæveflyvere kan også have glæde af bogen, idet en del af de almindeligt forekommende vejrforhold er beskrevet Desuden er der et afsnit omkring oplysningerne i "tekst-tv", En del af disse er i kodeform, men bogens sidste afsnit beskriver, hvordan disse koder skal læses og forstås. God Jesper
INDHOLD Indledning""""""""""""""""""""""""""""""',"""',""""',",' 7 Energibalancen, """''''''''''''''''''"'" """""'"'''''''''''',''''''''',,''''''' 9 Jordoverfladen,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, 11 Termik"""",,,,,,,,,,,,,,,,,, ""',,""",'"''''''''''''''''''''''''''"""'"''"",'''''' 14 En cumulusskys udvikling,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, 17 Udvikling af byger"""""",,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,""",19 Højde af termik" """""""'"''''''''''''''''''''''''''''''""'"'''''''''''''''''',,21 Generende skyer,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,",,,,22 Søbrise """"""""""""""""""""""""""",.""""""""""""""."", 24 Inversioner"""""."""""""""""""""""""""""""""""""""""",26 Vindens betydning"""",,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,"""'" 30 Vindens krumning",,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,""""",32 Bølgeflyvning,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,"",,,,,,,,,,,,,,,,,,,,33 Nogle almindelige vejrsituationer" """"""""""""""""""""",36 Flyvning i udlandet,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,41 Svæveflyveudsigt. ",,',"""""""""""""""""""""""""""""""" 43 Flyvevejr """"""""""""""."""""""""""",."""""""""."""""", 45 Appendiks"""""""""""""""""""""",""""""""""""""""""",52 Ordforklaring"""",.""."""""""""""""""""""""""""",.""""",55 Referencer""""""",."".""""""""""""""""""""""."""""""", 56
For at forstå, hvordan termikken dannes, er det nødvendigt at se lidt atmosfæren og dennes energibalance, Den del af atmosfæren, vi er interesseret i, ses i figl, Nærmest jorden ses som er den del af atmosfæren, hvor "vejrer' forekommer, Temperaturen falder i gennemsnit ca, 0,65'jlOO m (= 2'jlOOO tr), men det varierer i forhold til atmosfærens stabilitetsforhold og dermed dens evne til at danne termik, Troposfæren ender i "tropopausen, som ligger i det rliveau, hvor temperaturen holder op med at falde, Tropopausen ligger i ca, 10 km højde på vore breddegrader, men det varierer meget. I troperne ligger den således i 15-18 km højde og i polaregnene kun i ca, 7 km højde, Det er velkendt, 01 den varme og energi, som atmosfæren og jorden modtager, oprindeligt kommer fra solen, Energien udsendes fra solen som kortbølgede elektromagnetiske hvoraf en del er det synlige lys, Men herudover er der både infrarød og ultraviolet stråling, Det er ikke al den udsendte energi, som når ned til - faktisk er det kun ca, rlalvdelen, Som 2 viser, vil en del af strålingen reflekteres ned gennem atmosfæren af bl,a, skyer, meil også vanddamp alene vil reflektere en del energi tilbage til verdensrummet, En del absorberes i ozonlaget, der befinder sig i stratosfæren ca, 15 km oppe over jordens overflade, Ozon er el iltmolekyle, der består af 3 iltatomer, Det er et Figur l, Atmosfærens opbygning og trykfordelingen på den nordlige halvkugle, 7
Figur 2. Sols rrålernes passage af atmosfæren. Til højre den longbølgede stråling fro jorden. ustabilt molekyle og kræver en stadig tilførsel af energi for at bestå - og det er netop, hvad det får fro de ultraviolette stråler fro solen. Disse stråler er farlige for mennesker, idet de kan give hudkræft, hvorfor ozonlaget virker som et beskyttende log i atmosfæren. Af den del af de korlbølgede stråler, som nu resterer, vil en dei absorberes i skyerne. Tilbage er så den del, der når helt ned til jordens overflade. Her vil nogle reflekteres, og resten vi! absorberes i overflade og e, i realiteten den der skal til af jordoverfladen samt til fr",'in'ylnni"n Jorden udstråler også langbølger stråling. Hvis det er sende longbølget stråling titboge. Det vil at jorden modtager energi fro skyerne, Derfor vil ikke folde så meget, når det er skyet, Det er værd at bemærke, at kun en ringe del af de kortbølgede stråler absorberes i skyerne (og dermed bidrager ti! ar opvarme skyernes overside). Herudover sker der ingen opvarmning af luften i 1mposfæren ved hjælp af den kortbølgede stråling fra solen. Den måde, luften i -troposfæren opvarmes på, er derfor mere indirekte. Den opvarmede jord vil afgive energi til den luft, der ligger umiddelbart over jordoverfladen. Denne energitransport kaldes kondukfion eller Herener kan energien transporteres videre enten horisontal1' som advekfion elier vertikal1' som konvektion (termik). Det skal derfor slås fast, af det er verfladens evne fil at absorbere fra solen, der er for, hvor temperaturen kan stige - og dermed for, hvor kraftig termikken bliver. Denne evne hænger nøje sammen med jordoverfladens beskaffenhed. 8
Selvom Danmark er et lille land, er der mange forskellige former for jordbundsforhold. De mest almindelige hovedtyper er sandjord, som især findes i den vestlige del af Jylland, og den våde og mørke muld/morænejord, som vi har meget af i Østjylland og på øerne. For en svæveflyver er det vigtigt at kende disse jordbundsforhold, idet de er afgørende for, i hvilket omfang det kan lade sig gøre at danne termik de forskellige steder. En tør sandjord har en dårlig varmeledningsevne, hvilket vil sige, at den modtagne energi vil blive i de øverste centimeter af overfladen. Det vil naturligvis medføre en stor og hurtig temperaturstigning, når energien ikke skal fordeles til større dybder. I modsætning hertil har vi en våd muldjord, hvor en del af energien først anvendes til at fordampe noget af det vand, jorden indeholder. Dernæst vil vandindholdet kunne lede energien til større dybder, hvilket vil medføre en langsommere temperaturstigning. Det hænger sammen med, at vand har en stor varmeledningsevne (fig. 3). (Den effekt ses stærkest i havene, hvor temperaturvariationerne er små, idet energien ledes ned i vandet og skal fordeles til et stort rumfang.) Det vil altså sige, at den hurtigste opvarmning sker over tørre sandede overflader, og at det vil være her, dagens første termik dannes. Det vil også være her, dagens højeste temperatur vil findes, og dermed også den højeste skybase og stærkeste termik - i al fald, når vi alene ser SAND VÅD MULDJORD Figur 3. Energiens fordeling i jordoverfladen ved forskellige jordtyper. 9
Figur 4, LCBbceiler merj rnuiige terrnikbobier. r DER SKAL VARMES OP solens og jordbundens indflydelse, for der er andre forhold, der har Hen på eftermiddagen, hvor afkølingen sæt ler ind, er det meget tigt at bemærke, at da den sandede jord beholdt energien i overfladen, vil den også hurtigt afgive energien som udsiråling, Den sandede jord har altså en ringe evne til at holde på varmen, Til er den evne langt større i den mørke og mere fugtige jord, hvon'or det her af og til er muligt at finde termik sent dogen, Affentermik kan også findes over skovområder, idet træerne har en naturlig evne til at holde varmen. Den som absorberes i skoven, vil altså kurr langsomt igen, hvorforlermikken her holder længere, Der findes derudover termikområder, som Ikke er skabt af naturen men af mennesker. Ikke mindst de større udleder meget energi i atmosfæren og er derfor i stand til ai- skabe fermi!<. Men også meget' lokale forhold som skorstene fra kraftværker kan være hvis mon er i bekneb for Desværre er der langt mellem disse redningsplanker, Hvis luften virker "død", og termikken er små forandringer give et ekstra puf, Det kan f,eks, være læbælter åbenl land somfig, 4 viser, Det kan være en motorvej, idet den som regel opvarmes hurtigere og bedre end den den er af, opmærksom al farven jordoverfladen giver forskellig opvarmning, Således vii overflader reflektere størs1'edelen af energien, mens de mørke områder absorberer væsentligt mere og derfor ait ondet lige lettere kan danne) termik, Sluttelig sko! også nævnes, o
Figur 5, Energiens fordeling på en skrå og en vandret flade, Den skrå flade får mest energi pr, arealenhed, at selvom vi ikke har større forandringer i orografien landet over, så vil selv mindre bakker, der vender siden mod solen, få en større opvarmning, På fig, 5 kan man se, at det areal, som energien fra en solstråle skal spredes over, er større på en horisontal flade, end på en skråning, der vender mod solen, Derfor kan de små forandringer, som vi trods alt har, sagtens give lidt ekstra termik, Cirrusoptræk mod vest, Det gælder om at komme afsted, inden det helt lukker, 11
Her toger vi så fat det, der må være de"!" væsenhgste overhovedet for termikken. Termik af luft, del' blevet varmere "'IT,,.,n,!,,',, den. Fig. 6 viser, hvordem det i det hele toget kan lade sig gøre. Uens opvarmning af jordoverfladen vil give temperaturforskelle i luften lige over denne. Derved bliver luften visse steder leitere end den omgivende luft. På figuren ses en "luftboble" med temperaturen 15'. Den omgivende luft er 12". Boblen vil være den leheste, og ved en beskeden påvirkning (f.eks fro vinden) vil den begynde ot stige til vejrs som termik. Det hul, den efterlader, vil nu blive fyldt op af den lidt kø-ligere lufi. Det oplever vi som el" vindpust. (Blandt svæveflyvere hedder det: "Nu gik der en boble') Den opstigende luft vil nu afkøles med den tøradiaba!iske lapse rate (= r pr. 100 m eller 3' pr. 1000 tt), idet den kommer under lavere tryk. Derfor kan det godt være, at den ikke kommer så højt, for det afhænger naturligvis af, hvilken temperatur den omgivende luft hor. I eksemplet afkøles denne med 0,65'/100 m, rnen del kan naturligvis i virkeligheden være en helt anden afkøling. For at boblen forfsat kan og termikken dermed fortsætte, kræves def, at den lufts er 600 m Figur 6. En termikbobles fødsel. 12
den laveste, hvorfor den helst skal afkøles med mere end l c pr. l (JO m (3 pr.! (JOO ft). f\lår temperaturen i 600 m (2000 ft) - eller i princippet i enhver anden højde - er kendt (taget fra svæveflyveudsigten eller vme'en), er det derfor muligt at finde den temperatur, som luften skal opvarmes til, for at der kan dannes termik til 600 m. Hvis temperaturen i den højde f.eks er 10', skal vi ved jordoverfladen have en lufttemperotur 16' som minimum. na'l!n('ai'~ar for termikkens dan- følgende: nelse er j - Fuld solindstråling. Vind på 5-10 knob - Uens opvarmning af jordoverfladen. - Tør luft, så skymængden begrænses. Inversion, der forhindrer overudvikling og byger. Inversionen skal have en dugpunktsspredning på mere end 3, da der ellers er stor risiko for udbredelse af se eller ae. Termikkens der dog kun skal som en tommelfingerregel og kun er gældende, når olle de overstående beiingelser er Tallene er termikkens styrke i m/s, henholdsvis som middelværdi og som forventet maksimum. Skemaet anvendes den måde, ar mon går ind med den forventede (eller aktuelle) mængde eu-skyer og ned til den linje, hvor den forventede (eller aktuelle) skybase er. Skemaet vil i den pågældende rubrik vise termiksfyrken. F. eks. vil 5/8 cu med skybase i 1500 m give en middeltermik på 2 m/s og en maksimumtermik på 3.5 m/s. Mon kan så fra1række noget afhængig af dogens aktuelle f.eks såfremt der er høje og mellemhøje skyer, eller der er for meget vind. Det er tidligere nævnt, at dagens første termik ses over tørre og sandede områder, idet det er her, energien kun skal fordeles i de øverste centimeter af jordoverfladen. Dermed fås den hurtigste opvarmning og den første termik. så 's:~:~~y,~::ke 0-1/8 2/8 Skyhøjde mid. - max. mid. - max.! i 3-4/8 5/8 6/8 I mid. - mid. - max. mid. - max. - --"--'.-.'."--'- 600 m/2000 ft 0.5 l 0.5 1.5 900 m/3000 ft l 1.5 l 2 1200 m/4000 ft 1.5 2.5 1.5 2.5 1500 m/5000 ft 2 3 2 3.5 1800 m/6000 TI 2.5 3.5 3 4 2100 m/7000 ft 3 4.5 3.5 4.5 2400 m/8000 TI 3.5 5 4 5 l 2 0.5 1.5 O 0.5 1.5 l 2 0.5 l 2 3 1.5 2.5 l 1.5 2.5 2 3.5 1.5 2.5 3 3 4 2 3 3.5 5 3.5 4.5 2.5 3.5 4 6 4 5 3 4,5, Skema l. Sammenhæng mellem skymængden, termikkens højde (som regel cu- basen) og dens styrke 13
iri"l-eressont er der rnod,<c'r'v,"" hvor ofstonden rnellc)m termikboblerne bliver større, Generelt er det sådotl, at i vej,situationer med koldluftsadveidion (t eks, DCiOSIOIEm af en I<oldfront) holder term!kken Det rerfor at danne termik, l varm luli vi! termikken derimod inden,,01- Det er derfor vig1'igt at kende de ornråder, hvor termikken af Forskelgrunde kan holde ved udover det "normale" for luftrnossen, Endnu er der lidr huller i cirrusoptrækket - men hvor længe? Fradrog afrermiksryrke? 14
Når en cumulussky dannes, starter det altid med, at noget opvarmet lun stiger op fra jordoverfladen, Jo større temperaturforskellen er, jo lettere et' boblen, og jo hurtigere stiger den - og jo stærkere vil termikken og skyens udvikling derfor være, På det sted, hvor den første boble lå og blev vannet op, er der en ny boble, der om lidt er på vej Sådan skulle det helst blive ved, idet vi så har en dag med god termik, Den opstigende lun indeholder mere eller mindre vanddamp, hvilket giver forskellene i højden af Luften afkøles og kan derfor ikke indeholde så meget vanddamp, På e1- eiler andet tidspunkt vil den blive mættet, og skyen begynder at tage form, Den proces, der danner skyen, er!mfll realitetell sker der del at vandmolekyleme i lunen bindes tættere sammen og bliver til vand - nemlig vanddråber, Denne ændring af molekylestrukturen vil frigive en del energi: den latente varme, Der betyder, at den opstigende luft nu ikke afkøles så hurtigt, Faktisk vil den latente varme omtrent halvere afkølingen, Så lun, der stiger op gennem cuskyen, vil kun afkøles med OS pr, 100 m, Vi behøver derefter ikke at stille så store INVERSION Figur 7, En typisk termikcyklus, 15
krav jil den atmosfære, idet denne jo kun skal afkøles rned godt OS pr, 100 m, for at den luft vil VCBre varmest og derfor lettest Når kondensationen begynder, og ser vi en lille hvid tot Hvis "totten" straks...""","",,,,",,,.. at tage fast form, er det mik under den. Cumulus-skyen vil nu gennemløbe en ret fast termikcyklus (fig, 7), som dog er afhængig af luftens stabilitetsag fugtighedsforhold samt ikke mindst al om der er inversioner til stede i aimosfæren, Det er en at så længe har skarpe og markerede former, er der også termik til stede. Omvendt kan man sige, at hvis termikken forsvinder, vil der ikke dannes flere skydråber, og udviklingen i stå, Dette kan man også umiddelbart se, idet skybasen og skyens sider bliver mere dif- fuse, Derfor er det at sige, ai dermed denl'illlørende termiks) levetid er ofhænslig of den overflade, der danner termikken, Men som en grundregel kan man holde sig ti!, oi' efter ca, en halv times forløb vil skyens underside blive mere diffus, og skyens opløsning starter, Derfor skal de man søger efter for 01' få termik, ikke være for veludviklede, da man ellers risikerer, at termikken er væk, inden den kan udnyhes, På dage med god termik, kan dog aktiveres hvis den nye termikbobler - f,eks, hvis den med vinden bevæger sig ind over et nyt opvarmet område, 6
Hvis atmosfærens insi-abilitet er kraftig og når op til den øvre hoposfære, vil eumulusskyerne udvikles til eumulunimbusskyer, der giver regn- eller tordenbyger, For en svæveflyver er problemet med eberne mangesidet, Når eu-skyerne bliver store (mclske uden at blive til egentlige bygeskyer), lukker de af for solindsirålingen og danner store (fig, 10, s, 23), Det vil ikke kun begrænse mængden ofrermaler, men disses sryrke, Når eu-skyen efterhån- I I I I I ) / I I I I ////// / / / / / / / / / /:' / I I I I I I I I I: r I I t 11 l :/: :REGN! I I j j r ) I I f I Figur 8, En bygesky med mulig termik på forsiden af gustfronten, 17
den er fuldt udvokset til en cb, vil den på et eller andet tidspunkt give vand (eller hagl, slud eller sne afhængigt af årstiden og temperaturen), Som fig, 8 viser, vil nedbøren trække kold luft med sig fra toppen af skyen, Denne kulde vil sprede sig hen over jordoverfladen i alle retninger, men hurtigst i vindretningen, Derved afkøles jordoverfladen, og termikken svækkes i en periode, Men derudover vil jordoverfladen blive våd af nedbøren, Det medfører, at den energi, der oprindeligt skulle bruges til at danne termik, nu i stedet anvendes til at fordampe nedbøren, Af dette kan hurtigt udledes, at en bygesky trækker et spor af synk - eller i bedste fald blot ingen termik - efter sig. Kommer man i nærheden af en stor bygesky, der netop begynder at afgive sin nedbør, kan man være heldig at få en del termik på forsiden af gustfronten, I så fald er det vigtigt at følge med skyen og gustfronten, der bevæger sig med vinden i ca, 3000 m, da man ellers kommer i synk under skyen, Svævefly, der udnytter termikken på forsiden af en bygesky, 18
Både i planlægningsfasen og undervejs vil det være godt, hvis højden af termikken kan fastsættes. Når der er '~ale om udvikling af cumulusskyer og dermed termik til base, er det faktisk muligt. Tommelfingerreglen er, at man tager og ganger med 125 m ((T - Td) 125 ml. Baggrunden er den enkle, at temperaturerl folder med l grad pr. 100 m, og dugpunktet 0,2 grader pr. 100 rn. Skybasen må nødvendigvis være der, hvor T og Td er ens. Det giver nedenstående idet H betegner skybasens højde i hundreder af meter. Regien er selvfølgelig ikke helt nøjagtig, men dog en meget god rettesnor. Når der derimod er tale om tørtermik, er det ikke så enkelt, men termikken stopper enterl i en inversion eller del', hvor den opstigende luns temperatur ikke mere er end omgivelsernes. Det kan være svært at vurdere under flyvning, men vil som regel angive den forventede højde af inversionen. Desuden vil denne vise sig som en grumset flade i luften, fordi termikken har ført støv og fugt derop. T-l H =: Td -. H H (T-Td) = 0.8 H H H == 125m (T T = temperaturen = dugpunktstemperaturen H = skybasens højde i hundreder meter 19
Figur 9. Skyerne ved en varmfront. Der kan være huller i den forreste cirrus og dermed mulig termik. Ae Cs Som svæveflyver er man i princippet kun in"reresseret i en type sky nemlig cumulusskyen. Det er den, der fortæller, om der er termik eller Men der optræder som regel også andre typer skyer, og de kan være mere eller mindre generende. Det, vi her skal koncentrere os arn, er, hvordan andre skyer hindrer solens indog dermed jordens opvarmning. Cirrusskyer stopper som helhed for en stor del af solens energi. Cirrusskyen består of iskrystoiler. De er hvide og reflekterer derfor monge af de koiibølgede stråler fra solen til boge til verdensrummet. Dette gælder også, selvom skylaget er meget 1yndt og kun slører himlen, som stodig kan se blå ud. Del gælder for når der er en varmfront vej. Foran varmfronten vi i koldluft, som giver terrtlik. Men læg mærke til skitsen fig. 9. Den viserf. eks. regnbyger langt foron vormfronten, men de store cb-skyer "falder sommen", så snart varmluften kommer ind over i s10r højde. Det er ikke altie ot den udbredte cirrus er kommet så longt. Der kan derfor komme en nn,,,,,,"c. med fin termik og med små cumulusskyer uden overudvikling, men med tynde cir rusbånd. Det s1'opper bral når himlen be, gynder at sløres af mere sommenhængende cirrus. Allerede når det kun er banker af cirrusskyer, termil<ken at svække! med op til 1 mis, Går cirrusloget over i cir rostratus og oltostratus, vil termikkeil i stort set olle tilfælde forsvinde. Også andre skyer vil være generende for termikkens Udbredt altocu-
mulusskyer. Men forklaringen er, Ol den termik, der er i forbindelse med disse store skyer, er fordel'! over et srort område. Når de så samtidig hindrer solens! indstråling over store arealer, vil antallet ofrermikområder blive Det kan derfor konkluderes, at hvis man udelukkende skal skyerne, er det oplimale men relativt mange og ingen skyer overhovedet ovenover. mulus og stratoeumulus, som er dannet ved, ot eu-skyen breder ud i en fugtig inversion, vil stoppe en stor del af solens indstråling, og muligheden for dannelse af termik bliver begrænset Som et tilfælde skal nævnes de sf eller se, der kan være om morgenen af en bundinversion. Disse skyer kan forsvinde og vil, når de at bryde op, være ef tegn på, at termikken er ved at starte. Desuden kan det blive en dag, da selve bundinversionen viser, af der ingen høje er. På dage, hvor cumulusskyerne udvikler sig til stor højde, vil skyggevirkningen dæmpe termikken (fig. 10). Det kan virke ufor-stc1eligt, at der ikke er nogen opstigning, når man flyver rundt i sin søgen efter termik, og man samtidig kan se store cuo Figur lo, Skygge fro en stor cb, 21
Et af de mere særprægede termikfænomener, der kan opleves i kystområder, er søbrisen. Den opstår som følge af den forskellige opvarmning af vand- og landområder. Som tidligere omtalt opvarmes landområder hurtigere end vandet. Den varme luft er lettere, hvorfor trykket vil falde. Vi får altså alt andet lige et lavere tryk over land og et relativt højere tryk over vand. Denne trykforskel får den kolde havluft til at søge ind mod land, hvor den møder den opvarmede "landluft". SØBRISE Der opstår i realiteten en koldfront, hvor den varme luft tvinges til vejrs på forsiden af "koldfronten" - eller søbrisefronten, som den kaldes. Som fig. 11 viser, vil termikken umiddelbart på forsiden være særdeles markant, mens der på koldluftssiden vil være væsentligt mindre termik. Til alt held vil forsiden ofte være markeret med en række cumulusskyer, der ofte vil være mere veludviklede end andre cumulusser. På koldluftssiden kan der være antydninger af cumulusskyer, men de ser mere o --- ----- <:: KOLD HAVLUFT (H) 22
diffuse ud og kon være Ol diner", Disse foldslriber, (Tlen er dorl~ sig ind over en opvmmet overflode, hvorfor der kan donnes iermik, men den er ikke SCJ kraftig som forsiden af søbrisefron~ ten. For at søbrisen skal kunne dannes, skol der være en stor forskel i temperaturen over land og over vand, De"r betyder, at især forårsmånederne vil kunne give ret så mmkante søbriser, er lov efter vini-erens afkøliilg, og somtidig er opvarmningen fro solen sat effektivt i gang med en større solhøjde, Når søb risen er dannei, vil forløbet af dagens termik som regel være givet, Så længe man er i stand til otflyve på den varme side of søbrisefronten, vil der være en god og rimelig termik, som intensiveres langs selve Fronten, Men efterhånden som den kolde luft får arbejdet ind i landet, vil den afkøle jordoverfloden og svække termikken, ja ofte dør termikken helt ud, Især i forårsmånederne kan søbri~ sen trække med ind i landet. Termikområdet bliver efterhånden ind~ snævret, især de hvor der dan~ nes søbriser ved olle kysier, Mest udpræget kan det være i Jyl~ iand, hvor søbriserne fra henholdsvis øst~ kysten og fra vestkysten ud eftermid~ dagen kan mødes langs den jyske højde~ ryg og dallrie en lang linje af ret velfor~ mede cumulusser, der dette i"idspunkt kan udvikle sig til egentlige bygeskyer, Dette sidste hænger også sommen med den ~ så lille eien end måtte være ~ op~ glidning af luften over højderyggen, Bevægelseshasligheden af søbrise~ fronten vil 5 mis (l knob), rtien er en gerlerel vind fra hove I, vil den be~ væge og ind i landet, Netop de generelle villdfor~ hold må ikke være for kraftige, do det vil kunne forhindre søbrisen i ot sætte igang Det er jo velkendt at for at oovormnin~ gen og elernæst termikken skol sætte i gong, må luften hove ro til at blive opvor~ mei, Den skol ligge oven jordoverfla~ den i længere tid og modtage vorme og Hvis vinden så er for kraftig, brin~ ges eler hele tiden ny kold luft ind over land og derved udskiftes den lutl, der var begyndt at blive opvmmet, Søbriser vil derfor oftest (jannes, nål' svage vinde og stor samt når der er slor fmslæl temperaturerne over vand og over land - altså i højffykssiluafioner i oerioae'i1 Ira april til juni og helst østsiden af hvor luften er klarest.
Normalt fonenter vi, at temperaturen aftager med i atmosfæren, mell af og til sker det, ai temperaturen stiger. Dette kaldes en inversion (invers = omvendt). For en er det meget væsen"rligt at kende til disse inversioner, idet det vil være der, termikken stopper, eller, hvad der er værre, der hvor eu-skyerne breder sig ud til et log se. Der findes forskellige typer af inversioner, og de to vigtigste skal beskrives her. Bundinversion: Denne type dannes i nattens løb, når jordoverfladen afkøles på grund af Herved afkøles den nederste del af atmosfæren, men du afkølingen er størst ved jordoverfladen, vii temperaluren stige med højden. En sådan inversion kan danne Den forsinker om morgenen, men ellers vil denne type ofte forsvlilde i løbet af de første morgentimer, når tørst solen begynder at vorr'ne jorder, op. (Om vinteren hor solen ikke så så her kan bundinversionen og tågen blive liggende hele døgnet) TEMPERATURKURVE Figur 12. Bundinversion dannet ved udstråling om natten. 24
Figur 13 a. Tør subsidensinversion på østsiden af et højtryk. Figur 13 b. Fugtig subsidensinversion på vestsiden af et højtryle
TERMiK ADVEKTION AF TØR LUFT FRA NORD ADVEKTION AF GOD TERMIK Luftmasser omkring et højtryk. Solens energi vil først blive anvend1- til at fordampe og først derefter vil opvarmningen begynde. Men i øvrigt er morgentåge tegn. Det tyder nemlig har været staf, og dertor må indstråiingen som regel også blive stor. Så når først tågen letter og fordamper, vil opvarmnir1gen af jordoverfladen stærkl De mest markante tjur1dinversior1er j. dor1r1es, når der klar kold luft over iandet. Så er der ikke re1 meget "~,,,r'n,-,,-y, atmosfæren til at holde varmen. i modsætr1ing hertil ser man ofte, at varmluft kun danner svagere tjundinversioner. I koldlufter1 fås 1-il gengæld den bedste ir1d- strålir1g og dermed hurtigste opvarmning og opløsr1ing af ir1versioner1. Subsidensinversion: Denne danr1es i forbindelse med hvor luften synkerned i kerneområdet. Som beker1dt blæser vir1der1 på tværs af isotjarerne på grund af friktionen mod lavere tryk. Herved forsvinder luft fra højtrykkets celltrum, hvorfor lufter1 må synke ned ovenfra. Denne ning vil opvarme luften tøradiabatisk med 10 pr. 100m, mer1 do der ikke tilføres hed, vil luften også udtørres. Varrnere luft kall jo ir1deholde mere fugtighed end koldere luft. når som regel ikke helt ned til jordovelfladen men stopper oftest i 1000-3000 m. Det vil oltsel siqe, at luf-
ten over inversionen er meget tør og skyfri. Da solens stråler dermed går uhindret igennem det meste af atmosfæren, fås som regel en god opvarmning. Det er derfor afgørende, hvilken lufttype der ligger under inversionen (fig. 14). Hvis vi befinder os på østsiden af et højtryk, har vi en nordlig strømning af koldere luft. Denne luft er tør og god til at danne termik (fig. 13 a). Derimod er vestsiden sædvanligvis præget af varmluftsadvektion fra syd og er derfor ofte mere fugtig. Her vil der følgelig kunne ske udbredelse af se eller ae fra de eumulusskyer, der trods alt dannes (fig. 13 b). Men på grund af fugtigheden ses der også ofte tåge i dette område. Tågen vil som regel lette i løbet af formiddagen, men fugtigheden forsvinder ikke fra luften. Den vil lægge sig umiddelbart under inversionen og give diset og usigtbart vejr, hvis den da ikke dan- Det skal dog understreges, at netop denne inversionstype i de fleste tilfælde er meget velegnet til at give godt svæveflyvevejr, når blot selve højtrykket ikke ligger lige over os. I de tilfælde bliver inversionen ofte for lav, og luften under inversionen bliver mere og mere diset, da der ingen vind er til at udskifte luften.,"n~,'"l+ r - I 1 -, ~. ~. W~.~"'. En inversion hor lukket af for yderligere indstråling. "Godt, man lige nåede at komme hjem!" 27
For at kunne fastslå vindens indflydeise i termikken må vi skelne mellem vinden I ved jordoverfladen og vinden i Vinden ved jordoverfladen har si-or be-i for igangsætning af termik, Hvis det er vindstille, eller der er en meget ' svag vind (Lmder 5 knob), sker der blot det, at luflen bliver liggende i længere tid på jorden og får mulighed for at blive var- I me-~ mere op, Mon kan sige, at lufteri "klis-! tre r" tii jordoverfladen, så der skol mere opvarmning til, før den stiger til vejrs, Det betyder, at vi får få, men s~ærkere termikbobler, og de vil især dannes der, hvor opvarmningen af jordoverfladen er srærkest. Det vil i første omgang sige i de tørre og sandede områder, En let vind (5-10 knob) vil netop skabe så meget bevægelse i luften, at denne vil hove en ten- dens til o'r lette nogetlidiigere, Det vil medføre, at der kommer flere termikbobler, men de vil have erl god afstand og hove en rimelig styrke, Denne vind er den absolut mest ideelle. Når vinden bliver stærkere (10 til 20 knob), vil den mekaniske turbulens nær jordoverfladen vokse, Derved forstyrres opvarmningen af luften, og resultatet biiver termikbobler, der har en kortere ievetid. Man kan måske sige, at når termikboblen er kommet et stykke op, vil vinden kappe forbindelsen iii jordoverfladen, så tilførslen af termik stoppes, Det kan derfor blive vanskeligt for en svæveflyver at stige somme sted i længere tid. Ved vindstyrker på mere end 20 kilob vil iermikbobleme hove en meget kor-~ levetid, så seiv om der -findes en del cumu- Figur 15, Vindens påvirkning af termikboblerne, UÆNDRET BOBLE FORVREDET BOBLE ~ SVÆR AT UDNYTTE SVAG~ 28
lusskyer, vil der ikke være lang~id til at kurve i termikken, før den dør ud. Desuden vil termikboblernes form være usymme"~risk, hvilket gør det endnu sværere at udnytte termikken, Moderate vindhastigheder (over 15 knob) kan på dage med egentlig koldluftsadvektion give rimeligt svæveflyvevejr, idet der kan dannes (fig, 16), Figuren viser, at flyvning især kan foregå på langs af skygoderne, mens der vil være nedsynkning, når man skal skifte mellem to skygoder, Termikken er dannet dels på grund af opvarmningen og dels på grund af den mekaniske turbulens, Den mest almindeligt forekommende vejrsituation med skygoder er, når det er ren koldluftsadvektien - f, eks, på bagsiden af en koldfront, når vinden går i vest eller nordvest, og viridstyrken ligger mellem 15 og 25 knob, Vinden i højden har na~urligvis også en stor betydning, Hvis vindændringen med højden er lille, viltermikboblerne kunne bevare deres form (fig, 15), Derimod vil de blive forstyrret af et stort vertikalt shear (en markant vindøgning med højden), Boblerne vil blive transporteret væk fro dannelsesstedet, og mon risikerer, at boblen mis~er "jordforbindelsen", Derved får den en mindre levetid, og dens bevægelse bliver mere horisontal end vertikal jo, måske endda reltet nedad. Hvis termikbob-ierne er store og stærke, er der mulighed for, at de kan gennembryde et lag med stort vertikalt shear, Det medfører, at luften tvinges op over termikboblen eller skyen, hvis en sådan er dannet. Det kan give bølgeagtige! strømninger over skyen eller i hvert fald markallt opstigning vindsiden af skyen (se kapitlet om bølgeflyvning, side 33, sami" fig, 20),
Virldens er af, om den blæser et (cyclonalt) eller omkring ei højtryk (anticyclonalt). På af friktionen bliver vinden afbøjet mod lavere Det medfører en udstrømning fra bunden af e1 højtryk med i centrum i-i! følge. Der dannes en subsidensinversion. Hvor der er tale ornet lavtryk, villufien strømme ind mod centrum og konvergere. store muligvis der er derfor som regel og dårligere termik, og de'! er derfor bedre, al vinden krummer anficyclonalt - altså som "''''''''rir.n et højtryk, da både,,1<\,""""ør,nlr,,;;;n, II",,,,,,,,,,, størrelse bliver mindre, Figur 17, Tværsnit af et højtryk. H,------------------------------------------------------, VANDRET PLAN Figur 18, Tværsnit af et lavtryk,
I atmosfæren er luftstrømningerne ikke altid horisontale. Hvis en luftsirøm møder en forhindring (f. eks. et bjerg), må luftstrømmen nødvendigvis til vejrs, Styrken af denne tvungne opstigning afhænger af vindstyrken samt af. hvor stejl forhindringen er. Det er velkendt, at der kan dam,es en på læsiderl af et bjerg, hvis atmosfæren i øvrigt er stabil. Som fig. 19 viser, vil sammenpresningen af luften over bjerget få luften til at svinge i bølger læsiden. Det ses ofte som nogle meget smukke!inseskyer (lentieuloris) i bølgetoppen. Selvom Danmark ikke selv har bjerge til at danne disse bølger, kan det af og til ske, at de norske fjelde giver bølger over Nordjylland. Men det sker kun, hvis strøm- Figur 19. Bjergbølger er Ilordvestlig, og do er atmosfæren som regel ustabil, så der i steder dannes eu/eb vindsiden af bjergel, Ydermere ligger bølgerne så højt oppe, at det næppe er rlluligt at udnytte dem her i landet. Derimod sker det, at andre forhindringer kan danne bølger over Danmarl<. En sådan forhindring kan være en ganske almindelig cumulussky! Fig. 20 viser strømningen omkring en sådan sky. mærke til, at opstigningen sker i vindsiden, mens der vil være synk læsiden af Luften, der stiger op gennem skyen, medbringer eri horisontal vindhastighed (et moment), som er på størrelse med vinden i lav højde, I\Jår vindhastigheden så øger med højden, vil en så- UNSESKYER 31
dan eumulussky virke som en forhindring for luft-strømmen højere oppe, Skyen bevæger sig altså langsommere end vinden i større højde, Det er et absolut krav, at termikken skal være stærk for ikke at blive trukket med o-f den horisontale vind. Dertil kommer, at udviklingen af eumulusskyerne skal stoppes af en inversion, der ikke må være for fugtig, da der ellers dannes udbredelse af se eller ae, På grund af dell barriere, som skyen danner, vil luften over blive komprimeret, og det er derfor muligt a-t få dannet en egentlig bølgebe- Sådanne bølger kalaf eumulusskyerne bliver på denne måde næsten uafhængig af termikken under skyerne, Men der skal naturligvis være en vedholdende termik for at opretholde bølgerne, Der findes tilfælde, hvor der dannes en mere formet toppen af eumulusskyer, Det kan ske, når der er skygoder, og vinden toppen af derne er vinkelret på gadernes Fig, 21 viser, at eu-skyerne stopper deres
INVERSION udvikling i inversionen, Vinden over inversionen danner bølger med en bølgelængde, der svarer til afstanden mellem skygaderne, For at gennembryde inversionen må piloten forlade opdritten på toppen af cumuiusskyen i retning mod vinden over inversionen, Heretter kommer han ind i bølgebevægelsen over inversionen,
Demmarks beliggerlhed i forhold tii de overordnede o-i vejret vil kunne skifte hurtigt. Det er derfor umuligt at beskrive olle typer af, men der er alligevel flere gængse vejrtyper, som det vii være interessant at kikke Tryksystemernes er for, hvilken luftmasse Danmark er under indflydelse af. Dertil kommer forhold som fugtighed, isobarkrumning, årstid rtim. På fig. 22 ses en vejrsi-tuotlon, som ofte nn+rrc"r-i"" herhjemme. Mod vest over
Storbritannien ligger et højtryk, og kold polarluft strømmer ned over Danmark fra nord. En koldfront har netop passeret landet med opklaring. Denne vejrsituation er som regel ideel for svæveflyvning. Det skyldes indflydelsen fra højtrykket, der giver en subsidensinversion og højtryks krummede isobarer. De to ting begrænser cumulussernes opbygning til inversionen. Luften er relativt tør og klar, så indstrålingen vil være optimal. Tilbage er så kun en vurdering af jordens opvarmningsevne samt risikoen/muligheden for søbriser. Over Finland er der lavtrykskrumning og mange skyer. Det giver dårlige termikforhold. En noget anden vejrsituation ses i fig. 23, hvor der ligger et lavtryk over Storbritannien. Lavtrykket ligger stille, hvorfor de næste frontsystemer, der kommer ind fra Atlanterhavet bliver fanget af dette lav- 35
tryk, Fronterne vil derfor blive afbøjet mod nordøst mod Danmark, Der vil komme meget nedbør, og imellem fronternes passage af landet - hvor der traditionelt skal være opklaring med eu/eb-vejr - vil strømningen være lavtrykskrummet med overudvikling af eumulusserne til eb'er. Der vil ikke være nogen inversion til at forhindre dette, og i øvrigt villuftmassen være meget fugtig, så der vil komme mange skyer. Dagen vil kunne starte med blå himmel og ingen skyer, men da luften er så ustabil, vil der snart dannes eumulusskyer. Disse vokser uhindret, og indstrålingen begrænses derfor, En sådan vejrsituation herskede under DM i 1983, hvor det kun var med nød og næppe, at der blev fundet en danmarksmester, Vejrsituationen er derfor ikke særlig velegnet til svæveflyvning, selvom småture ofte vil kunne lade sig gøre, Nu er det ikke alle luftstrømninger, der 36
indeholder så meget fugtighed. På 24 har vi fået dannet et højtryk over Mellem Skandinavien. Vinden er derfor i nordøst, og den er kølig og tør. På grund af den kolde og tørre luft er indsltålingen optimal, men der er ingen til ar danne skyer. Tii gengæld vii der være en inversion iii at begrænse toppen af termik. Vejrsituationen er udmærket til svæveflyvning, men den stiller større krav til piloten, do det meste termik er tørtermik. Man skol derfor være bekendt med områderne med bedste betingelser for termik. Først dogen vil det frem for alt være de tørre, sandede områder, mens det sidsi' på dagen vil være områder, hvor varme hor kunnet lagres, f. eks. i skovområder. Højtrykket kan være placeret mod sydøst som vist i fig. 25. Det medfø-
rer, at luften kommer op over Danmark fra sydøst. Det vil igen være en tør luft, men den vil indeholde meget støv og vil derfor være meget diset. Ganske vist vil vi have en subsidensinversion og en rimelig indstråling, der kan danne termik, men netop på grund af termikken vil disen løfte sig fra jordoverfladen og lægge sig i inversionslaget. Dette er meget uheldigt, da det netop vil være her, at svæveflyene i givet fald vil befinde sig. Resultatet er dårlig sigtbarhed, så det vil være for risikabelt at flyve, selvom termikken måtte være til stede. Denne risiko findes også i andre vejrsituationer, hvor den dis eller tåge, der måtte være dannet i nattens løb, løfter sig og lægger sig i et inversionslag. Det er derfor, at en inversion kan ses i atmosfæren som en diset eller beskidt flade. Der kunne beskrives talrige andre vejrsituationer, men for dem alle gælder, at en vurdering af mulighederne for svæveflyvning skal indeholde overvejelser omkring vind, sigt, vejr og naturligvis skyer. Disse fire elementer ses beskrevet i vejrkoderne og i daglige specialudsigter for flyvning. 38
Ser vi de renr orografiske forhold, er Danmark et meget fladt land. Dermed! være ikke sagt, 01- de små højdeændrin-. ger, der trods alt er i landskabet, ikke har nogen betydning, men ændringerne er meget større i udlandet. Tager vi f. eks. et egentligi dalområde som visi i fig. 26, så er der helt afhængigt af solens stilling stor forskel opvarmningen af de to sider i dalen. Generelt er det sådan, at der i solsiden dannes termik, mens der i skyggesiden er nedsynkning Figur 27. Termik i dalens sider og synk i midlen. Figur 26. Termik i dalens solside. p.g.a. den koldere luft. I solsiden siiger luften til vejrs, hvorfor der opstår en mangel på luft. Hullet fyldes op med den lufi fra skyggesiden. Det giver en dalstrømning, som figuren viser. Midt i dalen kan det være svært at afgøre, om der er termik eller Det afhænger bl.a. af dalens bredde og af solindstrålingen. I de fleste tilfælde vil der være turbulens i midten. Den vil også opstå i dagens løb, hvor morgenens geside efterhånden får nogen
Fi~J. vis(~r folryjj- Her er der tern,ik i i midten af TnrTI/\/ri<OC efterhcjnden fra den ene side af dalen solside) til den anden side (aftenens solside). Hvis der ikke er tale om er, egentlig dal men biot om en vil der dels kunne forekomme opstigning grund af, at vinden kan tvinge luften til og dels igen kunne opslå termik, når solen opvarmer skråningen. Denne form for "termik" - mon kullne næsten kolde den "tvungen termik" - kan anvendes, så længe vinden srår næsten vinkelret på bjergsiden. Der kan på den måde flyves i larlg tid, da betingelserne kan være op- Ikke desto mindre bør [TIOll 1'1(318 tide!! værg opnlærksorrl der vil veere I ljåde og vindstyrke. Det især, hvis man er langtur, da forholdene kan forandre ruten. På læsiden af er der risiko for synk i Ilærheden af grund af hvirveldannelser, men højere oppe er der mulighed for bølgeflyvning, hvis de rette er til srede. Store, men adskilte eu-skyer med mørk underside. Det er dog stadig muligt at finde rimelig termik.
Svæveflyveudsigten kan hentes på Tekst-TV på side 434, Mon kan ringe på tlf, 31501014, [wor en automatisk telefonsvarer giver oplysningerne, Svæveflyveudsigten er i sin helhed lovet, så den enkelte pilot nemt er i stand til at få et overblik over muligheden for svæveflyvning den pågældende dag, Det gøres på den måde, at man i princippet bygger en viden op i løbet af udsigten, Punkterne er af den grund lovet som følger: l. Oversigt 2. Skyer kl. 10 UTe 3. Skyer k!. 14 UTe 4. Dagens forventede maksimumtemperatur 5. Udløsningstemperatur til 2000 tf (600 m) 6. Inversioner 7. Jordvind 8. Højdevind og temperatur Til slut opgives Centralflyvevejrtjenestens telefonnummer (31502877) for eventuelle yderligere oplysninger, Her skol der knyttes nogle bemærkninger til de enkelte så læseren for efteriiden får mere udbytte af udsigien, Formålet med er at piloten en kor"t redegørelse for dagens noptiske" siiuaiion, Med dette menes oplysninger om luftmosser, fronter og højog lavtryk samt bevægelsen af disse, Oplysninger om luftmosser er som regel angivet som "koldlutt" eller "varm I utt", eventuelt med den tilføjelse, at den er tugtig eller tør, Som helhed skol det give piloten en opfattelse af, hvilken vejrsituation, der er tale om. Under punkterne med skyer medtages i princippet alt, der har illteresse for en svæveflyver, Det vil sige mængder og typer af skyer, højder af disse samt en kort vurdering af termikkens styrke, Skyerne beskrives til to tidspunkter: 1 O UTC og 14 UTC, Dermed skulle det være muligt at få et indtryk af udviklingen dogen igennem, Termikken angives i følgende styrker og knyttes som regel direkte til højden af eu-skyernes base: svag/let < l m/s (op til 600 m base), moderat 1-2 m/s (base 600-1200 m) og kraftig> 2 m/s (over 1200 m), Herudover kan der fratrækkes noget eller lægges noget til afhængig af, hvilke andre skyer der er til stede, Moksimumfemperafuren er et væsentligt punkt, men vær opmærksom at det er landets højeste temperahjl", der opgives, Det er jo ikke nødvendigvis der, hvor man selv befinder sig, Af og til anføres dog det område, hvor den højeste 41
lemperoturforventes. IVk'm desucjen vil det være of første punkter. hvor den bedste opvormning vil finde sted. iii 2000 r-r (600 m) er medtaget. fordi de~ er den højde, det som regel er nødverldigt at have termik til, hvis mon skal lave mere end lige flyvning. Desuden kan IYlan selv holde øje med og den måde følge udviklingen. Inversioner er medl-aget, fordi netop disse lag i atmosfæren påvirkerrermikken meget stærkt. Inversionen beskrives med højde og fugtighed. Det sidste angives med dugpunktsspreclningen, som er et udtryk for risikoen for udbredelse af skyer i inversionen. Jordvinden fortæller om den generelle vind med retning og styrke, men om mulighecjen for dannelse af søbriser. En for stærk vind ødelc::e~lqejr mikbobleme og svækker for dannelse of søbriser. og giver oplysninger om vind og temperatur i 20CJO ft, i 5CJCJCJ ft og i 10000 ft. Brug dem til vurdering af med- og rnodvind, samt af, om vinden øger med højden. Dette sidste kan medføre mulighed for opstrømning vindsiden af store cumulusser. \/,-.1""1,,..,<,,,,, ",n'"~",,,,,,.<,, kan herefter indhenres hos Ceni-ralflyvevejrtjenesten på det opgivne telefonnummer, Inden man ringer dertil, er det altid eri god ide at have hørt Svæveflyveudsigten først, Det giver en bedre forståelse for de nye oplysninger, meteorologell kommer med.
Siderne 431 til 435 på Teksf-TV har overskritten er ting op, som er af w'oc,e>n-''',., betydning for beregnet piloter, der her kan få et overblik (-:m svæveflyver. over dagens vejrsi-rugrion, men andre TAF-koden beskriver udviklingen af føl kan have glæde af disse sider. På side 431 tindes VIVICudsigten. gende vejrelementer: Vind, sigt, vejr og skyer. Alle 4 elementer (3, hvis der ikke er Den giver dels en beskrivelse af vej noget at beskrive) medtages i storgende rel og dels nogle ret specifikke oplysninger til brug for piloter, der skal flyve under de såkaldte visuelle flyveregier - kaldet VFR. Sproger idenlle udsigr er ikke kodesprog, men der henvises i flere af afsnitreneril de føromtalte flyveregier. Det første afsnit Oversigt beskriver vejret med angivelse af eventuelle trykforhold, fronter eller blot hvilken type lutt, der ligger ten til TAF' ens begyndelsestidspurlkt. Derefter medtages kun de elementer, der forandres. Forandringerne kan være vedvarende (beskrevet med gradu eller rapid) eller midlertidige (beskrevet med eller inter). Dertil kommer muligheden for angivelse af en usikkerhed med koden probxx, hvor "xx" er sandsynlighedsproeeil-ren (10,20,30 eller 40). over landet. Punktet Vejr fortæller om de vejltyper, der kan forventes - hvis de ellers findes væsentlige. Under Sigtbarhed anvendes de grænseværdier, der hor betydning for netop de visuelle flyveregier. Punktet Skyer hor især en henvisning til højde i 500 f t, idet denne højde er den nederste grænse for flyvning i det hele toget. De øvrige punkter fortæller om temperatur GRADU 1013 betyder en vedvarende foraildring, der kan starte kl. 10 UTC og i hvert fald forventes afsluttet kl. 13 UTe. RAPID 12 betyder en hurtig, vedvarende forandring afsluttet kl. 12 UTe. og vindforhold oppe i atmosfæren,! TEMPO 1016 herunder især i hvilken højde temperaturen er O grader. Det er vigtigt, når der skal toges hensyn ti! isningsfare. be'ryder midlerridige forandringer i perioden mellem kl. 10 UTe og kl. 16 UTe. Efter kl. 16 UTe vil vejret TAF'en side 432 er lutthavnsudsigter igen være som beskrevet før (TAF) for de danske lutthavne og flyvepladser, for hvilke der udfærdiges sådanne. gruppen.!nter 1016: METAR'en side 433 er en melding om! betyder hyppige, men kortvarige aktuelt vejr. En forklaring opbygningen af disse forondringer (f.eks. mange byger). Efter kl. 16 UTe vil vejret- igen være to lister findes på side 435, men derudover som beskrevet før inter-gruppen.
Til de enkelte elementer skal knyttes yderligere Vind, Vindoplysninger med 5 cifre af 'kt' (enheden 'knob'), De første 3 cifre er vindretningen i tiere af efter retvisende nord (geografisk nord) Ærldriilger til vindretningen medtages kun, hvis ændl'ingerne er mindst 30 grader, De to sidste cifre er vindhastigheden, Ændringer hertil medtages i hovedsagen kun, hvis hastigheden passerer 20 knob opad eller nedad. Sigtbarheden består altid af 4 cifre, Heraf kan udledes, a~ 4 cifre altid betyder sigt, Det højeste tal, der på den måde kan skrives, er "9999", hvilker i denne sammenhæng betyder" l O km eller mere", Ændringer til medtages kun, hvis den passerer grænseværdierne: 8 km, 5000 m, 1500 m eller 800 m, består af både tal og bogstaver,(se side 47-50) Ophør af vejr beskrives med wx ni/, """,:"',,''' beskrives også med både tal og bogsrover, Det første tal er antallet af ottendedele, F, eks, "4" således 4/8 '" halvdelen, Dernæst Følger skyarterl, som i princippet kan være følgende: ci - eirrus es - cirrostfarus ee - cirroeumulus as - altostratus ae - altoeumulus ns nimbostratus se - stratoeumulus st - s-rratus cu - eumulus eb - cumulunimbus, I Ti! slut i hundreder af fod, F, eks, betyder "012" 1200 f t, Ændringer til beskrives kun, hvis højden hvis der er mere end 4/8 - passerer en af grænseværdierne: 1500 ff, idoo fl, 500 ft eller 200 n Det er væsentligt at bemærke, af over 5000 ft (dog cb'er) ikke medtages i TAF'en, da de ikke findes væsentlige for andre piloter end svæveflyvere, Det at en svæveflyver ikke kan læse om mængden eller forekomsten af alto- el/er cirrusskyer her. Der må derfor henvises til 'Svæveflyveudsigten' på Teksl--N, side 434, eller til 'Aktuelt vejr' ( METAR) på s:de 433 for oplysninger heroin Skyerne kan beskrives med nse (no significant clouds), Med dette menes, at der ingen skyer er overhovedet under 5000 ft og ingen L-U-Ot\VCI Der forekommer også af og til forkortelsen CAVOK (ceiling and visibility ok), For at dette gælder, skol være opfyldr sigt over 10 km ingen under 5000 ft ingen cb-skyer ingen torden ingen nedbør ingen lav sand- eller snefygning CAVOK betyder altså ikke "nic"'''''',''''' solrigt vejr, da der godt kan være overskyet i 6000 ft, dog uden nedbør! Umiddelbart efter navnet på lufthavnen forekommer af og til tre bogstaver, Disse kan være AMD (omended), og det ai vejrei foiventes at udvikle sig anderledes, end man tidligere troede, hvorfor man udsteder en nytaf med den reviderede opfattelse, Der kan stå COR. som blot betyder korrigeret, Det sker f. eks,, hvis der er forekommet en skrivefejl i TAF'en,
'I ~~;::~ r 26resnsh Af kodei-allene 01-09 anvendes kun fire og i praksis kun i rvjetar~. Koderne for vejr fænomenerne anvendes, når sigtbarheden nedsæltes, eller hvis fænomenet er udbredt --------- ---- ---- -- røg fra fabrikker, markafbrænding: nedsæher sigten tørdis, nedsat sigt på grund af støvporiikler i luhen ophvirvlet støv eller sand si-øvhvirvler Af kodetallene 10--19 anvendes de følgende 6 både i TAF og rvjetar. r lobr- \ 11mifg.12mifg i 17ts! 18sq I 19fc tågedis, sigten nedsættes p.g.a. fugt/vandportikler i luften spredte banker af tåge under 2 m højde udbredte banker af tåge under 2 m højde torder1 hørlig, men ikke nedbør på stationen (fjern torden) vindbyger, vinden hor været mere end 16 knob over middel i l min skypumpe Kodetallene 20-29 betegner vejr, der er forekommet på stationen indenfor den sidste time, men det forekommer ikke i observationstiden. Disse kodetal forekommer kun i rvjetar. 120redz 'l \ 23rerasn '1' 24refzra 25resh '1 27regr 28refg ~9rets I efter finregn (20resq / efter kornsne) efter regn efter sne efter slud (23repe / efter is korn) efter underkølet regn (24refzdz / efter underkølet finregn) efter regnbyge efter snebyge (26rerasn / efter sludbyge) efter haglbyge efter tåge efter torden I ---'----- -I 45