Matematik i marts. nu i april

Relaterede dokumenter
It i folkeskolens matematikundervisning

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Selam Friskole Fagplan for Matematik

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Hvad er der med den der skolereform?

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Årsplan for matematik i 4. klasse 17/18

Undervisningsplan 3-4. klasse Matematik

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Et fagligt løft af folkeskolen

Matematik. Matematiske kompetencer

Fra opgave til undersøgelse

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Undervisningsplan for matematik

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Indholdsplaner for matematik 2017/18

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Årsplan i matematik for 7. klasse 2018/2019

Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P

Årsplan i matematik for 7. klasse 2019/2020

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Årsplan for matematik i 1. klasse

Matematikken og naturens kræfter

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for matematik

Matematiklærernes dag. 8. November 2010

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

Årsplan, matematik 4. klasse 2018/2019

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Forenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014

Årsplan 2012/ årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Matematika rsplan for 6. kl

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Matematika rsplan for 8. kl

Matematik på Humlebæk lille Skole

STRATEGI FOR FAGET MATEMATIK

Workshopgruppe 5 Regneark, både i Excel og Google Sheets. Odense 22. november 2018

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder.

Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og

Matematik og it i indskolingen

Matematika rsplan for 5. kl

Testplan Nordbyskolen Testplan Matematik

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Årsplan matematik 5. klasse 2019/2020

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Hyldgård Ny folkeskolereform

Matematika rsplan for 9. kl

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan for 2.klasse 2017/18 Matematik

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1

Dette kapitel tager især udgangspunkt i det centrale kundskabs- og færdighedsområde: Matematik i anvendelse med økonomi som omdrejningspunktet.

Kompetencetræning i matematik - også til prøverne. KP 10. januar 2019

Årsplan for matematik i 4. klasse

Årsplan i matematik for 9. klasse 2018/2019

2. Bestyrelsens beretning

Årsplan for 5. klasse, matematik

Folkeskolereform hvad består den af? Regeringen og KL!

Årsplan i matematik for 8. klasse 2019/2020

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Torsdag d. 7. november 2013

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole

Årsplan i matematik for 9. klasse 2017/2018

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Læseplan og formål:

Evaluering af matematik undervisning

Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for

PISA-informationsmøde

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Odense 12. september 2014

Mundtlighed i matematikundervisningen

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Årsplan 8. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Årsplan i matematik for 8. klasse 2017/2018

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan 2013/ ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan for matematik 3.klasse 2019/20

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Matematik og skolereformen. Busses Skole 27. Januar 2016

Skolereform har tre overordnede formål:

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Årsplan for 3.klasse 2018/19 Matematik

Transkript:

Matematik i marts nu i april

Dagens fødselar 2 127 1 1857 1876 Diofantiske ligninger En løsning for N>1: N = 24 og M = 70 François Édouard Anatole Lucas (4 April 1842 3 October 1891) 2, 1, 3, 4, 7, 11, 18, 29, 47, 76, 123, 199, 322, 521, 843, 1364, 2207, 3571, 5778, 9349, 15127, 24476, 39603, 64079, 103682, 167761, 271443, 439204, 710647, 1149851, 1860498, 3010349, 4870847, 7881196, 12752043, 20633239, 3338528

Arbejdsgruppe vedrørende styrket matematikundervisning i folkeskolen kortlægning af matematikfagets udfordringer, herunder behov for understøttelse af faget i form af fx undervisernes kompetencer, faglige netværk mv. og behov for indsats i forhold til en mere anvendelsesorienteret matematikundervisning formulere anbefalinger eksempelvis ift.: hvordan kravene til fagets mål og indhold kan tydeliggøres over for særligt lærerne, så de let kan omsætte dem til praksis i deres undervisning hvordan grundlaget for en inkluderende, differentieret, varierende, praksisnær, anvendelsesorienteret og tidssvarende undervisning kan styrkes behovet for en bedre faglig understøttelse af lærerne i forhold til f.eks. formidling af fagdidaktisk viden, undervisningsmaterialer, anvendelse af it, værktøjer, eksemplariske undervisningsforløb m.v. udvælge og prioritere konkrete tiltag, herunder eksempelvis: etablering af faglige netværk udarbejdelse af konkrete udviklingsforløb på skolerne med henblik på at opnå eksemplariske forløb, herunder med fokus på en anvendelsesorienteret og tværfaglig tilgang afholdelse af matematikseminar/konference øvrige vidensspredningstiltag

Hvem er med? 1 repræsentant fra MBU (formand) 3 fagkonsulenter fra MBU 2 repræsentanter fra DLF 1 repræsentant fra Matematiklærerforeningen 1 repræsentant fra KL 3 repræsentanter fra professionshøjskolerne 3 relevante forskere fra universitetsverdenen 1 repræsentant fra Foreningen Dansk Special Matematik 2 repræsentanter fra relevante skoler, der har indsigt i praksis 1 repræsentant fra de gymnasiale uddannelser 1 repræsentant fra de erhvervsfaglige uddannelser 1 repræsentant fra dagtilbudsområdet 1 repræsentant fra FIVU (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser).

Nogle udfordringer At finde farbare veje til en betragtelig styrkelse af alle elevers matematiske kompetencer. At finde farbare veje til dels at styrke den enkelte undervisers faglige, matematikdidaktiske og matematikpædagogiske kompetencer, dels at fremme skabelsen og udbygningen af udviklende fagmiljøer på de enkelte skoler i tilknytning til matematik. At finde farbare veje til at sikre, at de prøveformer og -instrumenter der anvendes ved besluttede test og prøver i matematik, er dækkende for matematikundervisningens formål og spektret af matematiske kompetencer. At finde farbare veje til markant at øge vores viden om og forståelse af alle relevante faktiske forhold vedrørende folkeskolens matematikundervisning i Danmark. Der er brug for en særlig undersøgelse og drøftelse af den rolle it : It som mål eller middel i matematikundervisningen It som kapacitetsforstærker eller tankeerstatning i matematikundervisningen It som mirakelmiddel eller katastrofekurs for matematikundervisning og læring.

En folkeskolereform Udfordringer: For mange elever læser dårligt: 15 pct. af eleverne har ikke funktionelle læsekompetencer, når de forlader grundskolen. Få elever læser godt: Kun 5 pct. vurderes til at være stærke læsere. Mange elever har problemer i matematik: 17 pct. af eleverne vurderes til ikke at have funktionelle matematikkompetencer. For mange elever har dårlige naturfagsevner: 17 pct. af eleverne vurderes til ikke at have funktionelle naturfagskompetencer. Mange lærere har svært ved at yde en differentieret undervisning, der tager højde for forskelle mellem de enkelte elever. 3 hovedmål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Reformforslag Mere undervisning i form af flere timer i dansk, matematik, engelsk, praktiske/musiske fag, natur/teknik og valgfag. Bedre og mere moderne undervisning gennem blandt andet: Nye aktivitetstimer, der understøtter og supplerer undervisningen, og gør dagen mere spændende og afvekslende. Udvikling af nye undervisningsmetoder og værktøjer. Bedre lokale muligheder for to voksne i undervisningen. Mere anvendelse af it og digitale læringsformer. Styrket efteruddannelse af lærerne og pædagogerne i folkeskolen. Øget fokus på ledelse og styrket efteruddannelse af skolelederne. Styrket forskning i pædagogik og undervisningsmetoder, der skal stilles til rådighed for lærere og ledere. Nyt korps af læringskonsulenter, der rådgiver kommuner og folkeskoler om kvalitetsudvikling. Klare mål for folkeskolens udvikling. Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler.

Mundtlig prøve Den positive nyhed Aldrig har så mange matematiklærere været på kursus Udfordringen Det gode prøveoplæg Hvad er det nu med de der kompetencer? Hvordan vurdere vi eleverne? Og den daglige undervisning

Hvad skal vi holde øje med? Er der en problemstilling? Eller flere? Kan eleverne komme til at vise deres matematiske kompetencer? Kan eleverne komme til at arbejde undersøgende? Er det nærmest skriftlige opgaver? Lægges der op til at vise al den matematik, eleven kan? Sættes eleverne i en valgsituation med mange kanopgaver? Lægges der op til brug af it??

Hvad er formålet med det hele? Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab

Udvalgte mål udføre matematisk modellering og afkode, tolke, analysere og vurdere matematiske modeller (modelleringskompetence) opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler (modelleringskompetence) erkende matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag. forholde sig til beskrivelser og argumentationer af faglig art, som de fremtræder i medierne erkende matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag.

Hvad er sandt? Et gammelt eksempel

God fornøjelse!