Folkeskolereform hvad består den af? Regeringen og KL!
|
|
|
- Philippa Karen Jørgensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Folkeskolereform hvad består den af? Regeringen og KL!
2
3
4
5 Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet for folkeskolen Enklere regler for fritagelse af undervisning i kristendomskundskab Forenkling af afgangsprøver Afskaffelse af loft over daglig undervisningstid Forenkling af de årlige kommunale kvalitetsrapporter for folkeskolerne Øget adgang til fælles ledelse for folkeskoler og for folkeskoler og dag- og fritidstilbud Mere fleksible regler for sammensætning af skolebestyrelser Forenkling af folkeskolelovens bestemmelse om klasselærere Pligten til at oprette et pædagogisk råd ophæves, så det bliver frivilligt for kommunerne Kommunerne får udstrakt frihed til at anvende aktivitetstimerne til de formål, som de ønsker i lyset af lokale forhold Øget frihed til at anvende pædagoger i undervisningen på klassetrin Mulighed for flere valgfag.
6 Styrket efteruddannelse og anvendelse af viden om god undervisning Initiativer Styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger. Det er regeringens mål, at lærerne i 2020 skal have undervisningskompetence (tidligere linjefag) i de fag, de underviser i. Regeringen vil afsætte i alt 1 mia. kr. i perioden til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen. Forbedrede karriereveje for lærere. Regeringen vil invitere KL og Danmarks Lærerforening til et samarbejde om at sætte fokus på, hvordan der kan skabes mere spændende og udviklende karrieremuligheder for lærerne. Statsligt løft på i alt 60 mio. kr. i til kompetenceudvikling for ledere Styrket forskning i pædagogik og undervisningsmetoder, der skal stilles til rådighed for lærere og ledere Korps af læringskonsulenter, der sammensættes af bl.a. dygtige lærere og ledere skal understøtte kvalitetsarbejdet i folkeskolen Nyt råd for børns læring.
7 En sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter Det er lærerne, der får skolen til at leve og eleverne til at lære. Derfor skal elever og lærere tilbringe mere tid sammen på skolen. Eleverne skal have en sammenhængende og aktiv skoledag med kvalitetstid, der styrker undervisningen og gør skolen mere levende. Børnene skal have en sammenhængende skoledag, som betyder en 30 timers skoleuge for børnehaveklassen til 3. klasse, en 35 timers skoleuge for 4. til 6. klasse og en 37 timers skoleuge for 7. til 9. klasse
8 Initiativer 1 Mere og bedre undervisning i dansk og i matematik. Undervisningen for alle elever i klasse udvides med 1 lektion om ugen i dansk og med 1 lektion om ugen i matematik Indførelse af aktivitetstimer med lærere og pædagoger, der skal give en mere afvekslende og spændende skoledag. Aktivitetstimerne skal bruges til at understøtte de faglige undervisningstimer bedst muligt, og til leg, bevægelse og lektiehjælp Alle børn skal bevæge sig hver dag Obligatorisk tilbud om lektiehjælp Bedre lokale muligheder for to voksne i undervisningen i de yngste klasser og i klasser med helt særlige behov.
9
10
11 Hvad er aktivitetstimer?
12 Initiativer 2 Styrket undervisning i andre fag Engelsk allerede fra 1. klasse med 1 lektion om ugen i både 1. og 2. klasse Mere og bedre undervisning i de praktiske/musiske fag og 1 lektion mere om ugen i både 3. og 6. klasse Natur/teknik udvides i 4. og 5. klasse med 1 ekstra lektion om ugen Valgfag indføres fra 7. klasse med 2 lektioner om ugen og gøres obligatorisk.
13 Initiativer 3 Andre forbedringer af kvalitet og trivsel Mere anvendelse af it og digitale læringsformer Inddragelse af elever og forældre gennem bl.a. fælles brugerportal og øget fokus på trivsel En udskoling med øget fokus på overgang til ungdomsuddannelser i form af bl.a. foreløbig uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse og mere virkelighedsnære og moderne afgangsprøver Inklusion en folkeskole med plads til alle Tidlig indsats i dagtilbuddene.
14 KL s mål ( ) KL forhandler overenskomsterne med DLF Eleverne skal have flere timer og få mere ud af undervisningen Det skal være tydeligt, hvad eleverne skal lære Eleverne skal have hyppige samtaler med deres lærer om resultater Lærerne skal have plads til at udvikle og modernisere deres arbejde Lærerne skal være mere til stede på skolerne Lærerne skal have nye arbejdstidsregler Der skal være plads til ledelse på skolerne It skal understøtte en ny skole
15 Hvad siger lærerne? 1. Hvordan kender læreren omfanget af de enkelte elementer (undervisningen, den tilhørende forberedelse og andre opgaver) i opgaveporteføljen? 2. Hvordan sikres det, at læreren kender omfanget og placeringen af den daglige/ugentlige/månedlige arbejdstid og den daglige/ugentlige/månedlige fremmødetid? 3. Hvilke bestemmelser er der for ændring af arbejdstiden? Hvordan og med hvilket varsel? 4. Hvordan defineres præsteret arbejdstid? Og hvordan registreres den præsterede arbejdstid? 5. Hvordan sikres det, at der ikke planlægges med overtid i forhold til en 37 timers arbejdsuge? 6. Hvordan registreres overarbejdet, hvis det alligevel forekommer? 7. Hvordan sikres en sammenhængende arbejdsdag? 8. Hvilke regler er der for evt. delt/tredelt tjeneste? 9. Har læreren ret til at udføre alle arbejdsopgaver på skolen? 10. Kan der indgås aftale om hjemmearbejde? Hvilke arbejdsopgaver? Hvordan beregnes arbejdstiden i disse situationer? 11. KL har tidligere tilkendegivet, at dage med lovligt forfald medregnes med 7,4 timer. Hvordan sikres det, at det ikke giver undertid (evt. i forhold til det planlagte, når opgaverne ikke er planlagt jævnt fordelt over et skoleår)?
16 Lærernes Undervisningsandel i Rebild Kommune Korrigeret Skole 11-dec dec-13 Bavnebakkeskolen 39,2 40,3 Bakkehusene 39,1 Blenstrup Skole 41,1 Haverslev/Ravnkilde skole 41,0 Haverslev Skole 40,4 Hellum Skole 41,2 Karensmindeskolen 40,1 39,5 Møllehusene 39,7 Ravnkilde Skole 40,8 Skørping Skole 43,6 44,1 Sortebakkeskolen 39,9 40,8 Suldrup Skole 39,9 40,3 Terndrup Skole 39,5 39,6 Øster Hornum Skole 43,5 44,1 Note: Korrigeret - egen opgørelse opregnet med 1924/1680 KL opgør landsgennemsnit til ca. 39 procent.
17 Udfordringer Hvor kommer finansieringen fra? Uklart! Pædagoger i undervisningen? Andre faggrupper? Effektivisering udnyttelse af lærernes arbejdstid Regering 4 mia.kr. til hvad? Kvantitet frem for kvalitet (timer frem for mål)? Bliver effektive kommuner straffet dobbelt? Kompensation for at nå højere timetal? Hvad med SFO er SFO en fortsat attraktiv, forældrebetaling (24 mio.kr.)? Ungdomsskolen/klubtilbud? Foreningsliv, sportsklubber er der energi til det? Hvordan anvendes aktivitetstimerne? Hvornår på dagen? Styrkelse af naturformidling? Erhverv og iværksætteri? Bevægelse?
18 Lockout pr. 1. april Status Alle overenskomstansatte lærere ( Skibstedskolen) er omfattet. Rebild Kommune har en tilsynsforpligtelse overfor børnene Ledere Pædagoger Administrativt personale Tjenestemandsansatte lærere Pedeller m.v. KL orienteringsmøde 11. marts Orienteringsmøde for skoleledere 12. marts Tilsynsplaner 15. marts Information til forældre
19 Fodslaw mellem regeringen og KL Temamøder i august og september
Folkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Et fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Folkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Det grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15
Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk
Folkeskolereform Sektorudvalg www.ballerup.dk Folkeskolereformen Folkeskolereformen Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om en folkeskolereform. Reformen træder i kraft med skoleåret 14/15,
Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Skolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 [email protected] NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens
1. Erhverv og bosætning i Rebild Kommune 2025
Indhold 1. Erhverv og bosætning i Rebild Kommune 2025 Demografiske data 2. Folkeskolereformen en status Regeringsudspil: Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Udspil fra KL: En skole til
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Oplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Skolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Institutions- og Skolecentret 21-08-2013
NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement
Proces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014
Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes
Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020
Aftaletekst Ny lovtekst Gammel lovtekst Aftalepartierne er enige om, at der tilføres 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie 5, stk. 2 nr. 2 2) Praktiske/musiske
Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b
Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Der er tale om en stor omstillingsproces, som involverer mange kommunale aktører, og som kommunalbestyrelsen skal stå i spidsen for.
En ny folkeskole 2 Forord Danmark har en god folkeskole, men den kan gøres bedre. Alle børn skal lære mere uanset social baggrund. Målet er ikke at gøre mere af det samme. Målet er at skabe en skole til
Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Folkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune
Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E [email protected] Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder
Undervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.
Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.
Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen December 2012 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 5 Indhold En endnu bedre
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Hvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Gør en god skole bedre. et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Tidsplan Proces fra udspil november 2012 til udmøntning august 2014 Nov. 2012 Forår 2013 Juni 2013 Oktober 2013 Ultimo 2013 Primo 2014 Aug. 2014 Reformudspil
Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE
Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal
Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.
FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.
Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå
Temamøde om strategi
Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00
Information til forældre og elever
Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen
NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.
NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med
Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning
Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds
Politikermøder august 2013. Velkommen
Politikermøder august 2013 Velkommen Nye rammer for lokal skolepolitik En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning Stærkere politisk målstyring Flere forskellige
Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
