Bryd tavsheden Sådan tager du en samtale med en voldsudsat
Vold i familien foregår i det skjulte. Det er ikke noget, vi taler om, og det kan være meget svært for både børn og forældre i en voldsudsat familie at erkende volden og bede om hjælp. Derfor er det første modige og afgørende skridt mod at bryde med volden at sætte ord på. Fagpersoner kan være med til at gøre en stor forskel ved at tage den svære samtale og spørge ind til volden med respekt og forståelse. Dette fagmateriale er udviklet for at hjælpe den svære samtale i gang og for at bryde tavsheden. H.K.H. Kronprinsessen
Indhold Bryd tavsheden spørg til volden 4 Øvelse 1: Tal om volden 6 Øvelse 2: Sikkerhed frem for alt 8 9 gode råd til samtalen med en voldsudsat kvinde 10 Børns mistrivsel 11 Øvelse 3: Samtalen med barnet 12 Øvelse 4: Afslut samtalen med barnet 14 9 gode råd til samtalen med et voldsudsat barn 16 Vold i hjemmet i Grønland 17 Få mere viden 18 Kattunneq er et samarbejde mellem: Mary Fonden, Danner, de grønlandske krisecentre, Mælkebøttecenteret, Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen samt Oak Foundation Denmark.
Bryd tavsheden spørg til volden 4
For mange familier over hele verden er vold en del af hverdagen. Det gælder også for grønlandske familier. Alligevel er vold i familien svært at tale om og forbundet med skyld og skam. Ofte er det hele familiens største hemmelighed, hvis far slår mor eller omvendt. Eller hvis børnene bliver slået. Det er derfor afgørende, at du som fagperson tør reagere på en mistanke og spørge til volden, hver gang du møder et barn, en kvinde eller en mand, som du tror, er udsat for vold. Samtalen om vold kan være svært at tage hul på. Derfor har vi i projekt Kattunneq udarbejdet dette faghæfte sammen med to små film til at støtte dig i at tage en samtale med en voldsudsat kvinde eller et voldsudsat barn på den bedst mulige måde. Formålet med det dansk-grønlandske projekt Kattunneq er at styrke indsatsen mod partnervold i Grønland, bl.a. gennem erfaringsudveksling og opkvali ficering af medarbejderne på krisecentrene og andre fagpersoner, der arbejder med voldsudsatte familier. På den baggrund har vi udviklet dette fagmateriale. Filmene kan hjælpe dig til at skabe en tryg ramme for samtalen og til at stille de vigtige spørgsmål, der kan afdække volden. Filmene kan du finde på www.brydtavsheden.gl. Faghæftet indeholder gode råd til samtalen, henvisninger til mere viden og oplæg til rollespil, som du kan lave med dine kolleger. Gennem rollespillene kan I sammen øve jer på at sætte rammen for og gennemføre den ofte svære samtale med en voldsudsat kvinde eller et voldsudsat barn. I kan evt. tage materialet med på et fællesmøde, et fyraftensmøde eller arrangere en temadag om vold i hjemmet. God fornøjelse, Kattunneq 5
Øvelse 1 Tal om volden Opgave Formålet med denne øvelse er, at I øver jer på at få en god start på en samtale med en voldsudsat kvinde. I skal spille rollespil og være tre-fire personer i hver gruppe. En skal spille sagsbehandler, en skal spille en voldsudsat kvinde, der er til samtale, og den tredje og evt. fjerde skal være observatør og give feedback på rollespillet. Sagsbehandleren har indkaldt til mødet og er ansvarlig for, at rammerne for samtalen er trygge, og at stemningen er imødekommende og ikke dømmende. Sagsbehandleren skal være rolig, lyttende og opmærksom på sin egen følelsesmæssige reaktion på det, som kvinden fortæller. En voldsudsat kvinde vil til denne type samtale ofte være utryg, bange og beskyttende over for sin mand. Situation En kvinde er indkaldt til samtale hos en sagsbehandler i kommunen. Der er mistrivsel i familien, og sagsbehandleren er bekymret for, om kvinden er udsat for vold af sin partner. Formålet med samtalen er at få afdækket, om der er vold i familien, og at få kvinden til at tale om volden. 6
Huskeregler til sagsbehandleren 1. Hils på kvinden, præsenter dig selv og fortæl om rammerne for samtalen samt baggrunden for, at kvinden er indkaldt til samtalen. 2. Fortæl om din bekymring, og hvorfor den er opstået. Brug evt. disse spørgsmål: Kan du genkende den mistrivsel, jeg beskriver? Hvad, tænker du, er grunden til den mistrivsel, jeg beskriver? Har du oplevet, at din mand har slået dig, skubbet dig eller nedgjort dig verbalt? Er du bange for din mand, og hvad han kan finde på? 3. Bekræfter kvinden, at der er tale om vold, så spørg ind til om fanget af volden, og hvor ofte den forekommer. Spørg til de konkrete handlinger, ikke hvilke følelser hun havde i situationen. Brug evt. disse spørgsmål: Har du oplevet anden adfærd fra din mand, som gik over dine grænser? Hvad gjorde du i situationen, da volden stod på? Har han truet dig eller børnene på livet? 4. Anerkend kvinden for at have beskyttet sig selv og sine børn. Observatørens feedback Efter samtalen giver observatøren feedback til den person, som spiller sagsbehandleren. Her er det vigtigt at være ærlig og konstruktiv. Fortæl fx: Hvad har du særligt lagt mærke til i samtalen? Hvad var særlig godt i den måde, som sagsbehandleren tog imod kvinden på? Hvad tænker du om de spørgsmål, sagsbehandleren stillede? Hvad kunne sagsbehandleren også have gjort? Hvordan tror du, kvinden oplevede mødet? Hvad har du fået øje på, som er vigtigt i sådan en samtale, og som du vil tage med dig i dit arbejde fremadrettet? 7
Øvelse 2 Sikkerhed frem for alt Opgave Formålet med denne øvelse er, at I øver at afrunde samtalen og taler med kvinden om hendes sikkerhed. I skal igen spille rollespil og være tre-fire personer i hver gruppe. En skal spille sagsbehandler, en skal spille en voldsudsat kvinde, der er til samtale, og den tredje og evt. fjerde skal være observatør og give feedback på rollespillet. Sørg for, at I ikke spiller den samme rolle som i øvelse 1. Situation Tiden for samtalen mellem sagsbehandleren og kvinden er næsten gået. Kvinden har fortalt, at hun er udsat for vold. Sagsbehandlerens opgave er nu at tale med kvinden om, hvad hun kan gøre det næste stykke tid for at sikre sin egen og evt. sine børns sikkerhed. 8
Huskeregler til sagsbehandleren 1. Fortæl kvinden, at samtalen snart skal slutte, men at I skal nå at lave nogle aftaler om, hvad der skal ske fremadrettet. Brug evt. disse spørgsmål: Hvor tager du hen efter vores samtale? Føler du dig tryg ved den plan? Hvad vil du gøre, hvis du føler dig truet igen? Hvem kan du opsøge fra dit netværk, hvis du føler dig truet? 2. Informer kvinden om hendes muligheder for at søge hjælp akut, hvis hun føler sig truet. Fx muligheden for at opsøge et krise center, ringe til politiet eller et direkte nummer til socialforvaltningen. Observatørens feedback Efter samtalen giver observatøren feedback til den person, som spiller sagsbehandleren. Her er det vigtigt at være ærlig og konstruktiv. Se øvelse 1 for inspiration og fortæl desuden: Hvad var særlig godt i den måde, som sagsbehandleren afsluttede samtalen på? Hvordan vurderer du kvindens sikkerhed ud fra det, du har hørt? 9
9 gode råd til samtalen med en voldsudsat kvinde 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Skab en tryg ramme for samtalen, lav en dagsorden og sæt en tidsramme Spørg konkret til volden og brug gerne ordet vold Fortæl, at andre også oplever vold fra deres partner Anerkend den voldsudsatte for at fortælle sin historie Fortæl, at vold ikke kun er fysisk og nævn de fem voldsformer Stil konkrete og åbne spørgsmål og opsummér undervejs Du er tidsholder. Sæt god tid af til at runde samtalen af Sørg for, at den voldsudsatte ved, hvor hun kan tage hen, hvis volden opstår Lav klare aftaler om, hvad der skal ske fremadrettet
Børns mistrivsel Du har pligt til at reagere. Som ansat i social-, sundheds- eller omsorgs sektoren har du skærpet underretningspligt, når du har mistanke om, at et barn er udsat for vold eller andre former for omsorgssvigt. Det kan være strafbart at undlade at underrette de sociale myndigheder, hvis du ved, at et barn har brug for hjælp. Følgerne af en underretning er, at kommunen sætter en undersøgelse i gang med inddragelse af de relevante fagfolk og så vidt muligt også barnet. Underretningspligten: 5. Enhver, der får kendskab til, at et barn lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen.* På bag grund af undersøgelsen sættes hjælpeforan staltninger i gang. Det er vigtigt, at man i sager om vold mod børn griber ind hurtigst muligt. Tavshedspligt og fortrolighed Det kan være svært at opnå et barns fortrolighed under en samtale. Især når du samtidig skal fortælle barnet, at du måske bliver nødt til at fortælle de ting, barnet fortæller, videre til forældrene. Din faglige vurdering afgør, hvad du fortæller videre. Timing er afgørende, hvis du skal skabe fortrolighed. Først når den er skabt, men inden barnet fortæller for meget, skal du fortælle, at du i udgangspunktet har tavshedspligt, men at du kan være nødsaget til at fortælle dele videre for barnets egen skyld. Du må aldrig love et barn fuld fortrolighed. * Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge. 11
Øvelse 3 Samtalen med barnet Opgave Formålet med denne øvelse er, at I øver jer på at få et barn, som I ved er voldsudsat, til at bryde tavsheden om volden. I skal spille rollespil og være tre-fire personer i hver gruppe. En skal spille sagsbehandler, en skal spille et barn, der er indkaldt til en samtale, og den tredje og evt. fjerde skal være observatør og give feedback på rollespillet. Sagsbehandleren har indkaldt til mødet og er ansvarlig for, at rammerne for samtalen er trygge, og at stemningen er imødekommende og ikke dømmende. Sagsbehandleren skal være rolig, lyttende og opmærksom på sin egen følelsesmæssige reaktion på det, som barnet fortæller. Et voldsudsat barn kan have mange forskellige reaktionsmønstre, men vil til denne type samtale ofte være indesluttet, utryg og fåmælt. Situation Et barn er indkaldt til en samtale hos en sagsbehandler i kommunen. Sagsbehandleren har tidligere talt med barnets mor og fået bekræftet, at der er vold i hjemmet. Sagsbehandleren har efterfølgende indkaldt barnet til samtalen efter aftale med forældrene. 12
Huskeregler til sagsbehandleren 1. Hils på barnet, præsenter dig selv og fortæl om rammerne for samtalen samt baggrunden for, at barnet er indkaldt til samtalen. 2. Fortæl barnet, hvad du ved om den situation, barnet er i derhjemme. Eksempel på en god sætning: Din mor fortæller, at det nogle gange er lidt svært hjemme hos jer, fordi far nogle gange slår mor, og du flere gange har set det ske. 3. Spørg ind til barnets oplevelse og lyt til barnets historie. Eksempler på spørgsmål og gode sætninger: Hvad gør du, når far slår mor? Jeg har talt med mange børn, der gør det samme, som du fortæller. 4. Volden er aldrig barnets skyld, og det må du gerne sige højt i samtalen. 5. Barnet bliver ikke ked af det ved at tale om svære ting. Barnet er allerede ked af det og har brug for en voksen at dele det med. Observatørens feedback Efter samtalen giver observatøren feedback til den person, som spiller sagsbehandleren. Her er det vigtigt at være ærlig og konstruktiv. Se øvelse 1 for inspiration og fortæl desuden: Hvordan tror du, at barnet oplevede samtalen? 13
Øvelse 4 Afslut samtalen med barnet Opgave Formålet med denne øvelse er at afrunde samtalen og vurdere, om det er sikkert at sende barn (og mor) hjem igen. I skal igen spille rollespil og være tre til fire personer i hver gruppe. En skal spille sagsbehandler, en skal spille barnet, der er til samtale, og den tredje og evt. fjerde skal være observatør og give feedback på rollespillet. Sørg for, at I ikke spiller den samme rolle som i øvelse 3. Situation Tiden for samtalen mellem sagsbehandleren og barnet er næsten gået. Sagsbehandleren skal afrunde samtalen og snakke med barnet om, hvad barnet kan gøre, hvis der igen opstår situationer med vold i hjemmet. Samtidig er det vigtigt, at sagsbehandleren fortæller barnet, hvad der skal ske fremadrettet, og om de skal mødes igen. 14
Huskeregler til sagsbehandleren 1. Forudsigelighed er vigtigt. Fortæl barnet, hvad der skal ske fremadrettet. Eksempel på en god sætning: Vi har nu snakket sammen en halv time, og om 5 minutter kommer din mor. På onsdag skal vi snakke sammen igen og indtil da 2. Afdæk barnets netværk og vurder barnets sikkerhed. Du kan fx hjælpe barnet ved at illustrere netværket visuelt på et papir eller et whiteboard. Vær så konkret som muligt. Brug evt. disse spørgsmål: Har du en voksen, du kan tale med? Hvem kan du ringe til eller tage hen til, hvis far slår mor igen? 3. Spørg barnet, om det har været ok at tale med dig. Du kan kort opridse, hvad du har skrevet ned på dit notepapir, og hvad du vil fortælle videre til barnets mor. 4. Anerkend barnet for at have delt sine erfaringer med dig. Observatørens feedback Efter samtalen giver observatøren feedback til den person, som spiller sagsbehandleren. Her er det vigtigt at være ærlig og konstruktiv. Se øvelse 1 for inspiration og fortæl desuden: Hvordan tror du, barnet oplevede mødet? Hvordan vurderer du barnets sikkerhed ud fra det, du har hørt? Hvordan tror du, at barnet oplevede samtalen? 15
9 gode råd til samtalen med et voldsudsat barn 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Begynd med at fortælle barnet, hvad der skal ske til samtalen Sørg for aktiviteter til barnet, fx farveblyanter og papir Husk, at børn har brug for voksne, der kan rumme deres historier Stil konkrete og åbne spørgsmål vær ikke bange for at spørge til barnets oplevelser Gentag, hvad barnet fortæller for at få barnet til at uddybe sin fortælling Vær tålmodig og lad barnet tænke sig om Anerkend de ting, som barnet har mestret og gjort godt Omtal altid forældrene med respekt Anerkend, at det har været svært for barnet at tale om sine oplevelser
Vold i hjemmet i Grønland 16 % af mødrene til børn på 0-14 år i Grønland har været udsat for fysisk vold fra deres partner. 27 % af de unge på 15-18 år har set eller hørt deres mor blive udsat for vold inden for det seneste år. 10 % af de unge på 15-18 år har været vidne til vold mod deres søskende. 23 % af mødrene til børn på 0-14 år i Østgrønland har været udsat for fysisk vold af deres partner. 62 % af de voksne kvinder i Grønland har på et tidspunkt været udsat for vold. 7 % af unge på 15-18 år har været vidne til vold mod deres far. Kilder: Befolkningsundersøgelsen 2005-2010, Statens Institut for Folkesundhed, 2010. Børn i Grønland Kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel, SFI, 2008. Det svære ungdomsliv, Unges trivsel i Grønland 2011 en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever, Statens Institut for Folkesundhed, 2012. 17
Få mere viden BØGER Danner. Sådan arbejder vi Metoder og praksis i krisecentret. 2011. Er også oversat til grønlandsk. Bogen kan bestilles hos Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen. Livsmod Conni Gregersen. 2010, Milik publishing. Meningen med volden Per Isdal. 2000, Kommuneforlaget. Barn som lever med vold i familien. Grunnlag for beskyttelse og hjelp Unni Heltne og Per Øystein Steinsvåg. 2011, Universitetsforlaget. I voldens kølvand psykiske traumer og deres heling Judith Lewis Herman. 1995, Hans Reitzel. Menns vold mot kvinner Marius Råkil. 2002, Universitetsforlaget. Magt eller afmagt? Køn, vold og følelser i Grønland Bo Wagner Sørensen. 1994, Akademisk Forlag. FILM Sinna mann. Anita Killi. 2009, Norsk Filminstitut. Jeg sagde, at jeg havde mareridt: http://nordictour2014.dk/dk/film-jeg-sagde-at-jeg-havde-mareridt/ Har du været vidne til vold: http://danner.dk/materialer/film/