TILSYNSRAPPORT 1-03-2017 til 31-08-2017 Kommunalrapport Hjernen&Hjertet
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med rapporten 4 2.2 Sådan læses figuren 4 3 DATAGRUNDLAG 5 4 INTRODUKTION 6 4.1 Generelt om tilsyn i 6 4.2 Øvrige rammer 6 4.3 Det aktuelle tilsyn 6 5 SPROGINDSATSEN 7 5.1 Det konkrete arbejde med sprog i dagtilbuddene 7 6 MOTORIK OG BEVÆGELSE 6.1 Det konkrete arbejde med motorik og bevægelse 7 OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 12 7.1 Det konkrete arbejde med overgange og sammenhæng 12 8 LEGE- OG LÆRINGSMILJØ 14 8.1 Det konkrete arbejde med udviklingen af inkluderende lege- og læringsmiljøer 14 8.2 Børnenes inklusion og relationer 15 8.3 Forældresamarbejde og tilfredshed 16 TRIVSEL 18.1 Det konkrete arbejde med trivsel 18.2 Børnenes trivsel og mentale sundhed 1 10 SUNDHED OG FOREBYGGELSE 21 10.1 Det konkrete arbejde med sundhed og forebyggelse 21 11 KVALIFIKATIONER, KOMPETENCER OG ENGAGEMENT 22 11.1 Medarbejdere 22 11.2 Ledelse 25 11.3 Medarbejderinddragelse og trivsel 27 2
1 FORORD Forskning viser, at højkvalitetsdagtilbud er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet. Det kommunale tilsyn er et vigtigt element i forhold til at udvikle og sikre kvaliteten i kommunernes dagtilbud. Det kommunale tilsyn har to hovedformål: - At sikre at dagtilbuddene lever op til dagtilbudslovens formålsbestemmelser samt til de kommunalt vedtagne mål og rammer. - At skabe dialog om den pædagogiske kvalitet, og på denne måde være med til at understøtte og udvikle pædagogisk praksis. Det er derfor vigtigt at stille skarpt på det pædagogiske tilsyn, hvilket denne kommunerapport skal ses som et bidrag til. 3
2 LÆSEVEJLEDNING Nedenfor fremgår en læsevejledning til den kommunale tilsynsrapport, som dels rummer en formålsbeskrivelse og dels en gennemgang af, hvordan grafikken i rapporten læses. 2.1 Formål med rapporten Formålet med denne rapport er at give læseren et detaljeret overblik over kommunens samlede resultater for de ordinære tilsyn afviklet med kommunens institutioner. Ud over at præsentere de samlede kommuneresultater, fremviser rapporten desuden resultater opdelt på kommunens områder. Der foreligger desuden en rapport for hver daginstitution i kommunen, som fremstiller den enkelte daginstitutions resultat. 2.2 Sådan læses figuren Rapporten baserer sig primært på nedenstående figurtype, som læses således: Figurerne viser fordelingen på enkeltspørgsmål, fra Slet ikke (1) til I meget høj grad (5). I dette eksempel gælder det, at 2% har et I meget høj grad, 55% har et I høj grad og 3% har et I nogen grad. Samlet set har 12% et enten I lav grad eller Slet ikke. Procent der har et Ved ikke for det givne spørgsmål Figur 1.1.1: Er der brug for at gøre en ekstra indsats omkring mad og måltider? Kommune 18 4% institutioner i kommunen, der har et på det pågældende spørgsmål. -beelser, der vises til højre for grafen, tæller ikke med i antal. 4
3 DATAGRUNDLAG Nedenfor fremstår en oversigt over, hvilke institutioner der i denne tilsynsrunde har afviklet deres ordinære tilsyn i kommunen, og således hvilke institutioner de kommunale resultater dækker over i denne rapport. 3.1 Oversigt over de områder og institutioner, der indgår i datagrundlaget: Område beelser Institutioner Privat og pulje /11 Børnehave - Gården, Ryde, Børnehaven Klods Hans, Ho. Fri, Børnehaven Mo2rikken, Børnehuset Skovgården, Fribørnehaven Sneglehuset, Gazellen Ejsing, Krudttønden, Bur, Krudtuglen, Sdr. Nissum, Søstjernen i Mogenstrup Note: Områder hvor ingen institutioner har gennemført tilsynet fremgår ikke i tabellen. 5
4 INTRODUKTION Følgende afsnit behandler kommunens politiske rammer for det ordinære tilsyn. 4.1 Generelt om tilsyn i Det pædagogiske tilsyn gennemføres som anmeldte besøg, der har til formål at sikre, at s dagtilbud praktiseres i overensstemmelse med lovgivningen (blandt andet Dagtilbudsloven, Retssikkerhedsloven og Forvaltningsloven) på dagtilbudsområdet, og at den ydelse, dagtilbud leverer til forældre og børn er i overensstemmelse med det serviceniveau kommunalbestyrelsen har besluttet er gældende i kommunen. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige i dagtilbuddene, samt på hvilken måde opgaverne udføres i dagtilbuddene. Herunder falder også tilsyn med de økonomiske forhold (undtagen private institutioner) i dagtilbuddet, legepladssikkerhed, brandforhold, hygiejne og sundhed. Kommunale og selvejende institutioner: Tilsynet med de økonomiske forhold foretages løbende via centralt fastlagte budgetopfølgninger i løbet af året. 4.2 Øvrige rammer Det pædagogiske tilsyn vil blive varetaget af konsulenter fra Dagtilbudsafdelingen, og vil blive afviklet som et dialogbaseret tilsyn med udgangspunkt i det udfyldte spørgeskema i Hjernen&Hjertet Tilsynet vil bestå af en observationsdel og en dialogdel. Tilsynsbesøget varer ca. 3 timer og starter med dialogdelen. I dialogdelen skal deltage leder, daglig leder, en medarbejderrepræsentant og en forældrerepræsentant fra bestyrelsen. I observationsdelen skal konsulenten have mulighed for at se institutionen og opleve den pædagogiske hverdag. Tilsynsbesøget varsles mindst 4 uger før og inden tilsynsbesøget. Efter tilsynsbesøget genereres en rapport af tilsynet til institution og forvaltning. Senest 5 dage efter modtagelsen af tilsynsrapporten, sender lederen den videre til forældrebestyrelsen. Lederen har pligt til at offentliggøre tilsynsrapporten på institutionens hjemmeside. Jf. Dagtilbudsloven. Tilsynet i kommunale institutioner foretages hvert andet år. Tilsynet i private og puljeinstitutioner foretages hvert år. Uanmeldt tilsyn vil kunne finde sted, hvis finder anledning dertil. 4.3 Det aktuelle tilsyn Tilsynet er det ordinære anmeldte pædagogiske tilsyn. Tilsynet omfatter de kommunale, selvejende, private og pulje institutioner. 6
5 SPROGINDSATSEN Gode sprogkompetencer er et vigtigt fundament for barnets trivsel og udvikling. Den sproglige udvikling har en væsentlig betydning for barnets forudsætninger for at lære at læse og for, at de klarer sig godt senere i livet. Disse forudsætninger udvikles mens børnene går i dagtilbud. Hjernen&Hjertets sprogvurderingsværktøj giver viden om børnenes sproglige udvikling i henholdsvis 3 års alderen og børn inden skolestart, og det er kommunens samlede resultater af disse sprogvurderinger, som behandles i dette afsnit. 5.1 Det konkrete arbejde med sprog i dagtilbuddene 5.1.1 Er antallet af sprogvurderede børn i de to aldersgrupper 3-årige og børn inden skolestart tilfredsstillende? 44 33 22 5.1.2 Er antallet af tosprogede børn mellem 3 og 5 år, som er sprogvurderet tilfredsstillende? 7 43 2 2 22% 7
5.1.3 Er sprogvurderingsresultatet for 3 årige børn tilfredsstillende? 6 33 50 17 5.1.4 Er sprogvurderingsresultatet for børn inden skolestart tilfredsstillende? 1 100 8
6 MOTORIK OG BEVÆGELSE Motoriske færdigheder og fysisk udfoldelse er en vigtig forudsætning for, at børn kan lære - man kan sige, at børn tænker med kroppen. Børn har brug for omgivelser med passende udfordringer, hvor der er plads til at udfolde sig og være fysisk aktiv. Motoriske færdigheder og fysisk udfoldelse er en vigtig forudsætning for at børn kan lære - man kan sige at børn tænker med kroppen. Børn har brug for omgivelser med passende udfordringer, hvor der er plads til at udfolde sig og være fysisk aktiv. Hjernen&Hjertets motorikredskab er et redskab til at arbejde struktureret med børns bevægelse og motoriske evner. I dette afsnit vises de samlede kommunale resultater af de gennnemførte motorikvurderinger, sammen med øvrige spørgsmål vedrørende motorik, bevægelse og fysisk aktivitet. 6.1 Det konkrete arbejde med motorik og bevægelse 6.1.1 Er antallet af motorikvurderet børn ved henholdsvis 15/16 måneder og 4 år tilfredsstillende? 2 100 6.1.2 Er resultatet af motorikvurderingerne blandt 15-16 måneders børn tilfredsstillende? 1 100 5
6.1.3 Er resultatet af motorikvurderingerne blandt 4 årige børn tilfredsstillende? 2 50 50 6.1.4 Stimulerer personalet alle dele af børnenes motorik (grov-, fin- og sansemotorisk)? 67 33 6.1.5 Er der udfordringer med at få stimuleret børnenes fysiske udvikling? 67 22 11 I nogen grad I høj grad I meget høj grad 6.1.6 Har personalet den nødvendige viden om børnenes fysiske og motoriske udvikling? 33 67 10
6.1.7 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes fysiske aktivitet? 44 44 11 I nogen grad I høj grad I meget høj grad 11
7 OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Et skift i et barns liv kan være både udviklende og berigende, men også forbundet med usikkerhed og utryghed. Succesfulde overgange kræver åbenhed og dialog, og nærværende afsnit kan medvirke til at skabe overblik og dialog om overgangsarbejdet. Et skift i et barns liv kan være både udviklende og berigende, men også forbundet med usikkerhed og utryghed. Succesfulde overgange kræver åbenhed og dialog, og Hjernen&Hjertet Overgang er et redskab til at sætte fokus på den gode overgang. Nærværende afsnit viser de argegerede resultater fra overgangsvurderingerne, samt andre relevante spørgsmål omhandlende overgangsarbejdet. 7.1 Det konkrete arbejde med overgange og sammenhæng 7.1.1 Er antallet af børn, som er overgangsvurderet i løbet af det seneste år tilfredsstillende? 4 75 25 7.1.2 Er resultatet af overgangsvurderingerne tilfredsstillende? 4 75 25 12
7.1.3 Fungerer arbejdet med overgange tilfredsstillende i jeres område? 22 78 7.1.4 Er antallet af skoleudsættelser i det forløbne skoleår tilfredsstillende? 8 63 38 11% 13
8 LEGE- OG LÆRINGSMILJØ Det gode lege- og læringsmiljø har fokus på positive relationer - både børnenes indbyrdes relationer, relationen til de voksne og ikke mindst forældresamarbejdet. Dagtilbuddets fysiske miljø indvirker på børns læring. Både inde- og uderummets indretning kan understøtte positive lærings- og sanseoplevelser. Det, der hænger på væggene, afspejler dagtilbuddets værdier og skaber rammerne for børns læring. Indretningen og rummenes anvendelsesmuligheder understøtter børnenes nysgerrighed og deres lyst til at lære, og er afgørende for et sundt lege- og læringsmiljø. 8.1 Det konkrete arbejde med udviklingen af inkluderende legeog læringsmiljøer 8.1.1 Er dagtilbuddet funktionsopdelt? 44 56 Ja Nej 8.1.2 Er dagtilbuddet aldersopdelt? 56 44 Ja Nej 8.1.3 Er børnegruppen opdelt på andre måder? 78 22 Ja Nej 14
8.2 Børnenes inklusion og relationer 8.2.1 Er de ældste børns løbende tilkendegivelser af at have gode venner (angivet i seneste børnetilfredshedsundersøgelse) tilfredsstillende? 11 8 8.2.2 Er pædagogernes løbende tilkendegivelser af barn - voksenrelationen (angivet i forbindelse med dialogvurderingerne) tilfredsstillende? 56 44 8.2.3 Er inklusionen af børn i dagtilbuddet tilfredsstillende? 22 67 11 8.2.4 Er der et eller flere af børnene, hvor der bør gøres mere end der gøres i dag i forhold til at sikre social inklusion i den øvrige børnegruppe? 8 13 38 38 13 11% I nogen grad I høj grad I meget høj grad 15
8.3 Forældresamarbejde og tilfredshed 8.3.1 Er samarbejdet mellem dagtilbuddet og forældregruppen velfungerende? 56 44 8.3.2 Er forældrenes løbende tilkendegivelser af tilfredsheden med udendørsfaciliteterne (angivet i forbindelse med dialogvurderingerne) tilfredsstillende? 33 33 33 8.3.3 Er forældrenes løbende tilkendegivelser af tilfredsheden med indendørsfaciliteterne til "tummel og leg" (angivet i forbindelse med dialogvurderingerne) tilfredsstillende? 22 67 11 16
8.3.4 Er forældrenes løbende tilkendegivelser af tilfredsheden med indendørsfaciliteterne til "ro og fred" (angivet i forbindelse med dialogvurderingerne) tilfredsstillende? 67 33 17
TRIVSEL Begrebet trivsel bruges i mange forskellige sammenhænge og har en vidtrækkende definition. Når det handler om børns trivsel er der således mange forskellige forhold, der spiller en afgørende rolle. Barnets generelle sundhed og udvikling har stor betydning, men også hjemmemiljøet og miljøet i dagtilbuddet er udslagsgivende for barnets generelle trivsel. Følgende afsnit indeholder spørgsmål, der relaterer sig til børnenes mentale sundhed og psykiske trivsel..1 Det konkrete arbejde med trivsel.1.1 Er antallet af børn, som er vurderet i forhold til trivsel, tilfredsstillende? 8 50 38 13 11%.1.2 Er forældrenes vurdering af deres børns generelle trivsel i dagtilbuddet (angivet i den seneste forældretilfredshedsundersøgelse) tilfredsstillende? 67 33 18
.2 Børnenes trivsel og mentale sundhed.2.1 Har alle børn et fortroligt tilhørsforhold til mindst en voksen? 56 44.2.2 Arbejder dagtilbuddet målrettet med at forebygge mobning? 44 56.2.3 Er der børn i dagtilbuddet, som ikke trives og/eller er udfordret på den metale sundhed? 11 8 I nogen grad I høj grad I meget høj grad.2.4 Har personalet den nødvendige viden om forudsætningerne for børns trivsel og mentale sundhed? 11 78 11 1
.2.5 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes trivsel og mentale sundhed? 11 78 11 I nogen grad I høj grad I meget høj grad 20
10 SUNDHED OG FOREBYGGELSE Sundhed, trivsel og læring hænger uløseligt sammen, og sundhed er, ligesom trivsel og læring, et vidtrækkende begreb. I denne sammenhæng anskues sundhedsbegrebet ud fra en forebyggende og sundhedsfremmende vinkel, og afsnittet rummer således de mere konkrete sundhedsmæssige forhold som fx: mad, overvægt, hygiejne osv. 10.1 Det konkrete arbejde med sundhed og forebyggelse 10.1.1 Er pædagogernes løbende tilkendegivelser af den generelle sundhed i børnegruppen (angivet i forbindelse med dialogvurderingerne) tilfredsstillende? 56 33 11 10.1.2 Er pædagogernes løbende tilkendegivelser af antallet af børnegruppens sygefraværsdage (angivet i forbindelse med dialogvurderingerne) acceptabelt? 22 56 22 21
11 KVALIFIKATIONER, KOMPETENCER OG ENGAGEMENT I kommende afsnit fremstilles de samlede kommunale resultater for de valgte spørgsmål omhandlende dagtilbuddenes fagpersonale. Her er det samarbejde, medarbejderinddragelse og arbejdsmiljø der er i fokus. Disse faktorer er en vigtig del af tilsynet, da et godt arbejdsmiljø har direkte betydning for børns udvikling og trivsel og det fysiske og psykiske miljø i dagtilbuddet. 11.1 Medarbejdere 11.1.1 Andel pædagoguddannede medarbejdere samt andel ikke pædagoguddannede medarbejdere 4 51 0 10 20 30 40 50 60 70 80 0 100 Ikke pædagoguddannet personale Pædagoguddannet personale 11.1.2 Er fordelingen mellem uddannede og ikke-uddannede passende? 100 Ja Nej 11.1.3 Medarbejdere under følgende kategorier med hensyn til relevant pædagogisk uddannelse Andel ikke uddannede (%) Andel uddannede (%) Medarb. total Ingen PGU PAU Elev Stud. Anden Pæd. Vg. pæd. Vg. leder 57 37 2 7 0 2 2 47 0 4 Note til tabellen: Overskrifterne i tabellen er forkortelser for følgende. Ingen: Ingen relevant uddannelse, PGU: Pædagogisk grunduddannelse, PAU: Pædagogsik assistent uddannelse, Elev:Pædagogisk assistent elev, Stud.: Pædagogstuderende, Anden: Anden relevant uddannelse, Pæd.: Seminarieuddannet pædagog, Vg. pæd.: Videregående pædagogisk uddannelse, Vg. leder: Videregående leder og/eller anden akademisk uddannelse. 22
11.1.4 Det samlede antal ressourcepersoner i kommunen Alkohol Psykisk syge Tosprogsanlig Sproganlig Fysisk og psykiske overgreb Andre 3 1 5 10 1 1 11.1.5 Fordelingen af antal alkohol-nøglepersoner i de enkelte områder 67 33 Ingen beelse 0 1 2 3 eller flere 11.1.6 Fordelingen af antal nøglepersoner for psykisk syge i de enkelte områder 8 11 Ingen beelse 0 1 2 3 eller flere 11.1.7 Fordelingen af antal tosprogsanlige i de enkelte områder 56 33 11 Ingen beelse 0 1 2 3 eller flere 23
11.1.8 Fordelingen af antal sproganlig (kortere kursus i Sprogpakken) i de enkelte områder 22 44 33 Ingen beelse 0 1 2 3 eller flere 11.1. Fordelingen af antal nøglepersoner for fysisk og psykisk overgreb i de enkelte områder 8 11 Ingen beelse 0 1 2 3 eller flere 11.1.10 Fordelingen af antal andre relevante ressourcepersoner i de enkelte områder 8 11 Ingen beelse 0 1 2 3 eller flere 11.1.11 Er det interne samarbejde i medarbejdergruppen velfungerende? 33 67 24
11.2 Ledelse 11.2.1 Det samlede antal uddannede ledere (afsluttede uddannelser) Lederuddannelse på diplomniveau Lederuddannelsepå masterniveau Anden relevant lederuddannelse 4 11.2.2 Fordelingen af antal ledere med anden relevant lederuddannelse i de enkelte områder (afsluttede uddannelser) 56 44 Ingen beelse 0 1 2 3 eller flere 11.2.3 Er samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne velfungerende? 33 67 11.2.4 Er planlægningen af praktiske aktiviteter, bemanding, normering med videre velfungerende? 11 78 11 25
11.2.5 Er det interne samarbejde i dagtilbuddets ledelsesteam velfungerende? 8 38 50 13 11% 11.2.6 Har du personer i dit professionelle netværk, som du kan sparre med omkring svære situationer og beslutninger? 78 22 11.2.7 Føler du dig tilpas i rollen som leder? 22 44 33 11.2.8 Oplever du som leder et konstruktivt samarbejde med forvaltningen? 33 56 11 26
11.3 Medarbejderinddragelse og trivsel 11.3.1 Arbejder I struktureret med medarbejderinddragelse i ledelsen af dagtilbuddet? 33 56 11 11.3.2 Inddrages kommunens personalepolitik i ledelsen af dagtilbuddet? 7 2 43 2 22% 11.3.3 Afholdes der timer til tillidsrepræsentantarbejde i dagtilbuddet? 22 78 11.3.4 Afholdes der timer til arbejdsmiljørepræsentantarbjede i dagtilbuddet? 11 11 33 44 27
11.3.5 Afholdes der medarbejderudviklingssamtaler (MUS) hvert år? 44 22 33 11.3.6 Har dagtilbuddet fået værdi af de kurser og uddannelser, som der er afholdt midler til i det forløbne år? 33 33 11 11 11 11.3.7 Er antallet af opsigelser acceptabelt? 8 75 25 11% 11.3.8 Er niveauet af sygefravær acceptabelt? 22 44 33 28
Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: www.hjernenhjertet.dk 1