Bilag 1: Interviewguide

Bilag 1: Interviewguide Generelt: Afhandlingen ønsker med interviewene at belyse, hvordan energispareordningen generelt fortolkes og anvendes i praksis. Interviewene vil i særlig grad fokusere på følgende hovedområder: 1) Involvering eksterne aktører 2) Energiselskabernes egen involvering 3) Opgørelse af energibesparelser 4) Friheden til at vælge energispareaktiviteter 5) Dokumentationshåndtering 6) Fortolkning af energispareordningens bestemmelser Interviewform: Målene med interviewene er at skabe et trygt forum, hvor samtalen kan gå frit. Den interviewede skal i den sammenhæng ikke få fornemmelsen af at blive anklaget eller klandret for noget. Der ønskes blot gengivelse af en hverdag med energispareaktiviteter. Interviewede begrænses imidlertid lidt af dens form. Telefoninterview kan virke koldt og fraværende. Det må dog pointeres, at interviewformen er de interviewedes fortrukne metode, hvilket kan gøre samtalen mere åben. Telefoninterview er ligeledes mere passende til travl hverdag. Den interviewede er forinden blevet kontaktet af afhandlingens skribenter for at skabe fortrolighed, ligesom alle har fået tilsendt udvalgte passager af interviewet eftergøldende. Spørgsmål Hvilken funktion og stilling har den interviewede i virksomheden? 1) Berøringsflade med energispareordningen 2) Anciennitet 3) Ansatte der arbejder med besparelser 4) Kendskab til lovgivning mv. 5) O.l. Formål: Benyttes bl.a. til kildekritik. Erfaring giver mere indblik og forståelse for energispareordningens bestemmelser. Erfaring kan belyse ændringerne i energispareordningen. Side 1 af 57

Overordnet positiv eller negativ indstillet overfor energispareordningen? 1) Miljø og klima 2) Arbejdsbyrde og ressourcer Formål: Den generelle holdning til energispareordningen kan præge alle spørgsmål i en bestemt retning. Kan også beskrive incitamentet til at skabe omkostningseffektive besparelser. Hvordan forvaltes metodefriheden? 1) Nytænkning og innovation eller standardløsninger (kreativitet) 2) Bidrager det til mere omkostningseffektivitet? 3) Additionalitet hvor stor en indflydelse har selskabets indsat 4) Er der skjulte begrænsninger i metodefriheden 5) Er der interne retningslinjer i branchen? 6) Tages der imod alle energispareprojekter? 7) Hvilke områder foretages energibesparelserne i? inden for egen energiart? Inden for egen energi område? 8) Hvilken branche? Erhvervslivet og husholdninger? 9) Benyttes prisdifferentiering? Tages der højde for omkostningdeling? Formål: Skal bl.a. belyse, hvorvidt forvaltningen af metodefriheden fører til omkostningseffektive besparelse. Forvaltes metodefriheden kreativt kan det være udtryk for at omkostningseffektive besparelser søges. Det skal undersøges, hvor meget energiselskaberne gør for at sikre additionaliteten. Mht. prisdifferentiering skal det undersøges, hvorvidt omkostningsdelingen i forbindelse med energispareaktiviteterne sker efter princippet forureneren betaler Side 2 af 57

I hvilket omfang benyttes eksterne aktører? 1) Hvordan er processen? Hvem er initiativtager? Virkemidler? 2) Hvor mange aktører beskæftiges? 3) Hvordan forlyder aftalerne og hvordan er de udformet? (standardkontrakter) 4) På hvilket grundlag udvælges eksterne aktører? Er der særlige regler, der må følges? Er der interne retningslinjer i branchen? 5) Hvordan er holdningen til samarbejdet med eksterne aktører? 6) Hvilke opgaver bliver foretaget af koncernforbundne virksomheder? 7) Er det fordelagtigt for koncernen at opgaverne forbliver internt? (med henblik på adskillelseskrav) 8) Hvilke opgaver går til andre energiselskaber? Formål: Spørgsmålene skal belyse, hvorvidt den interviewede har interesse i at skabe den nødvendige konkurrence på området. Det må vurderes, om energiselskaberne har det nødvendige incitament til at skabe omkostningseffektive besparelser - med udgangspunkt i, at energiselskaberne ikke har fortjenestemuligheder. Derudover ønskes et indblik i, hvor mange opgaver, der foretages af koncernforbundne selskaber eller andre energiselskaber. Dette kan give antydning til en misbrugssituation. Spørgsmålene forinden er mere åbne, hvorimod disse bliver mere direkte, da området er essentielt for analysen. Spørgsmålene vil dog på ingen måde være anklagende. I hvilket omfang samarbejdes der med andre energiselskaber? 1) Er der interne retningslinjer i branchen? 2) Kommunikation omkring erfaringer 3) Er der intern konkurrence mellem brancherne? Mellem selskaberne? 4) I hvilket omfang handles, der med besparelserne blandt energiselskaberne? Hvem handler? Til hvilken pris? Fortjeneste? Formål: Skal belyse problematikken omkring lovgivningens ønske om øget samarbejde blandt energiselskaberne kontra ønsket om øget konkurrence. Samtidig skal det undersøges, hvorvidt der kan være samordnet praksis, karteldannelse o.l. Side 3 af 57

Omfanget af den interne handel med besparelserne, skal derudover afklare, om der kan være spekulation på markedet for energibesparelser. Det forventes ikke, at den interviewede vil fortælle meget om fortjenestemulighederne. Afhandlingen ønsker blot at få indblik i handlens størrelsesorden. Hvordan er dokumentationshåndtering? 1) Er det klart hvilke krav der stilles? 2) Findes der kvalitetssikringssystemer? 3) Hvem påtager sig dokumentationsopgaverne? Formål: at belyse omfanget af administrationsarbejdet med energibesparelserne Konsekvenser ved manglende overholdelse? 1) Hvilken rolle har Energistyrelsen i den daglige drift med energispareaktiviteter? 2) Bøde, straf? Hvem betaler? Formål: Har det overhovedet nogen betydning for energiselskaberne, såfremt de ikke lever op til energisparekravene. Skal understrege hvorvidt energispareordningen er blød regulering Hvordan forholder den interviewede sig til kritikken? 1) Gennemsigtighed 2) Manglende konkurrence, ingeniørerne/rådgiverne 3) Monopolvirksomheder i forbindelse med forvaltningen af energieffektiviseringspengene Formål: Give inputs til debatten omkring energispareordningens berettigelse. Afsluttende spørgsmål 1) Hvordan forholder den interviewede sig til kritikken 2) Økonomien i selve ordningen 3) Den fremtidige indsats 4) Muligheder for Fortjeneste Side 4 af 57

Bilag 2: Interview med Nrgi a.m.b.a. Udvalgte passager af interview med Claus Frisch Interviewet er foretaget indledningsvist, idet det skulle give grundlæggende forståelse af energispareordningens bestemmelser. Grundlæggende information: I alt 7 mand inden for Nrgi, som arbejder med energibesparelserne. I alt løber det sig til et større beløb. 1. Arbejdsopgaver (frem til 2 min) Claus Frisch arbejder dagligt med energispareforpligtelsen, hvor han bl.a. verificere de energibesparelser, der bliver foretaget efter standardværdikataloget. Dvs. der bliver tjekket op på, om besparelserne reelt også kan lade sig gøre. Vedrørende de større sager verificerer Claus Frisch beregningsgrundlaget kan omkostningsstrukturen følges. Udvalgte passager: 2. Generelt om gennemsigtighed (ca. 2 min 50 sek.) Opsplitningen af omkostninger resulterer i, at Energistyrelsen kan fører kontrol med, hvor nøjagtig besparelsen bliver foretaget henne Gennemsigtigheden forekommer, idet der er helt strenge regler for hvad, hvornår og hvordan der indrapporteres besparelser til Energistyrelsen. 3. Vejledning (ca. 3 min 50 sek.) Det benytter et HS-system 4. Omfanget af energisparekravene (ca. 4 min 30 sek.) Kan mindre virksomheder varetage forpligtelsen? Både ja og nej. Han påpeger, at mange af de fjernvarmemestre, som sidder i de mindre virksomheder, ikke har forståelsen for opgaven. Det er med at finde den rigtige mand til jobbet. 5. Opgaverne fra fjernvarmeselskaberne (ca. 5 min 50 sek.) Nrgi varetager bl.a. selve dokumentationsbyrden opgørelsens korrekthed, og indrapporterer dem til Energistyrelsen. Anerkender at informationerne fra fjernvarmeselskaberne kan være svære at få indhentet. Han mener, at fjernvarmeselskaberne godt selv kunne varetage opgaven, såfremt de blev oplært. Dette vil de kunne gøre for den sum penge, de betaler til Nrgi 6. Fordel ved handel med fjernvarmeselskaberne (ca. 7 min) De tjener penge på handlen med fjernvarmeselskaberne. Men det er ikke der, hvor de spinder guld Dog er fjernvarmeselskabernes andel af Nrgi s samlet energispareforpligtelse meget lille. Side 5 af 57

7. Kuben management (ca. 8 min 50 sek.) Rådgivningsfirma, der sikre besparelserne til Nrgi. På gode år sikre de mere end nødvendigt, hvilket kan handles videre til fjernvarmeselskaberne. Nrgi har lettere ved at opfylde sikre sådanne besparelser end fjernvarmeselskaberne selv. 8. Fremtidig krav (ca. 9 min 55 sek.) Det giver mere arbejde og mulighed for at blive en større arbejdsplads. 9. Kommentar til andre rådgivningsselskaber (ca. 12 min 30 sek.) Der sidder for mange rådgivningsfirmaer rundt omkring, som vil have en del af energisparerordningen. Deres dialog med Nrgi er for dyr, hvilket mindsker det reelle tilskud til slutbrugerne. Dvs. disse selskaber vil tjene på energispareordningen. Citat: Sager hvor kunden reelt kunne have 10.000 kr. men kun får 2.200 kr. 10. Den reelle besparelse (ca. 15 min) Regnestykket vil altid gå i plus, selvom noget af tilskuddet bliver betalt tilbage via energipriserne. Omkostningen bliver fordelt på så tilpas mange, at den enkelte slutbruger altid vil være bedre stillet med energibesparelsen. 11. Tilskudsordninger (ca. 17 min. 20 sek.) Til alt alternativ energi gives der tilskud 12. Koncernforbundet virksomheder (ca. 17 min 35 sek.) Elcon er det eneste selskab, som direkte er ude ved slutbrugerne og foretage forbedringerne. Man kan ikke se selskabet er i forbindelse med Nrgi, men regnskabsmæssig er der sammenhæng. Side 6 af 57

Bilag 3: Interview med FRI Grundlæggende information: FRI er en forkortelse for Foreningen af Rådgivende Ingeniører. FRI har ca. 350 medlemsvirksomheder. Heriblandt otte-ti store medlemmer, som står for langt størstedelen af foreningens omsætning - ca. ¾ dele. FRI s medlemmer omsætter ca. for 12 mia. kr. årligt. 14 % heraf (1,4 mia. kr.) foregår i forbindelse med projekteringer inden for energiområdet. Eksporten fra FRI s medlemmer udgør ca. 17 %, ligesom flere medlemmer har datterselskaber i udlandet, der samlet omsætter for 7,6 mia. kr. Om den interviewede: Navn: Preben Boock Nuværende stilling: Chefkonsulent, med ansvar for Energi-, miljø- og klimaudvalg, Internationalt markedsudvalg samt ansvar for en koordinationsgruppe mellem et byggeriudvalg og energi-, miljøog klimaudvalget. Udvalgte passager: 1. Eksport: (ca. 1 min) Boock understreger, at eksportpotentialet er vigtig i forhold til målsætningen om vækst. Dette kan være med til at sikre de arbejdspladser, som regeringen ligger op til - bl.a. med baggrund i den seneste energipolitiske aftale. FRI s medlemmer er derfor et af de oplagte valg til at varetage energispareaktiviteterne. Ligeledes virker det underligt, såfremt et dansk forburgerfinansieret monopol selskab, skal ud og lave markedsføring i udlandet Citat: En af de vigtigste årsager til at vi kan eksportere, er at vi har et hjemmemarked, hvor vi kan prøve vores ideer af og gøre de ting og lave de kreative løsninger, der skal til for at gå ud på den verdens markedsplatform, og også få andel i de opgaver der er globalt. 2. Indsatsen hos energiselskaberne: (ca. 2 min og 15 sek.) Boock ser hellere, at indsatsen i stedet organisatorisk var tildelt en central enhed, som eksempelvis EnerginetDK. De kunne sikre, at energispareforpligtelserne blev udført korrekt, og samtidig sikre konkurrence og gennemsigtighed. Som det er nu, varetages forpligtelsen af alt for mange energiselskaber. Energiselskaberne skal hver især opbygge egne kompetencer til at håndtere dokumentationskravene, metodefriheden, opgørelserne mv. Dette er ikke omkostningseffektiv. Citat: Indsatsen skulle være tildelt en central enhed Gerne således at energiselskaberne varetager opgaven derefter på linje med andre aktører og til markedsværdi Side 7 af 57

3. Det nye Direktiv: (ca. 3 min og 30 sek) FRI anser det ikke for hensigtsmæssigt at modsætte sig energispareordningen placering i energiselskaberne, ikke mindst når ordningen har været til forhandling i EU på dette grundlag. Her er det nødvendig at støtte godt op om modellen, særligt da den har været i modvind hos nogle af medlemslandene i EU. 4. Eksterne aktører Udbud: (ca. 5 min) Mange af energiselskaberne har deres egne koncernforbundne virksomheder, som ofte uden konkurrence udfører det arbejde, som egentlig skulle konkurrence udsætte ifølge energiaftalen. 5. In-house salg: (ca. 6 min 30 sek) Forudsætter at Forsyningsvirksomhedsdirektivet er gældende. Kravet er, at tildeling til koncernforbunden virksomhed med over 80 % af omsætning og i øvrigt under fuld kontrol af moderselskab. 6. Udbudspligtige selskaber (ca. 7 min og 10 sek) Kun ca. 20 energiselskaber er udbudspligtige i forhold til tærskelværdierne i EU s udbudsdirektiver. Disse energiselskaber skal dog sikre ca. 80 % af energispareindsatsen. Privatejede energiselskaber er underlagt forsyningsvirksomhedsdirektivet som offentligretligt organ, såfremt deres virksomhed er omfattet af energiforsyningslovene. Citat: Det øjeblik man har en virksomhed, som er styret af en lovgivning, dvs. det er politisk bestemt, hvordan det her det foregår - Så er det det samme, som, at det er en myndigheds opgave eller offentlig virksomhedsopgave. Det forhold, at disse selskaber ikke kan bestemmer deres priser, medfører, at de kan anses som offentlig virksomhed eller offentligretlig organ. 7. Profylaksebekendtgørelse (ca. 9 min 50 sek): Boock nævner profylakse bekendtgørelser. Energiselskaberne bekendtgør på EU s udbudsdatabase en potentiel energispareopgave, og at selskabet har i sinde at lade sit eget koncernbundne selskab udfører opgaven uden konkurrenceudsættelse. Dermed kan virksomheden ikke straffes, selv om opgaven skulle have været i udbud, bare de kan dokumenterer en konkret vurdering herfor. Alle der interesserede i opgaven har herefter 10 dage til at anmode om at byde på den pågældende opgave. Boock har været tilmeldt databasen og har kun set 1 enkelt tilfælde af sådanne inden for 4 måneder. 8. Udbudsopgaver (ca. 10 min 50 sek.) Det er ikke interessant, at små opgaver udsættes for regler, der er gældende for de store opgaver. Dette er for omkostningstungt. Citat: Konkurrence er godt, men nogle gange er udbudsreglerne lidt for tunge og dermed fordyrende for alle parter Side 8 af 57

9. FRI s miniundersøgelse (ca. 16 min 39 sek) Boock nævner FRI s egen miniundersøgelse, som angiver hvor meget har FRI s medlemsvirksomheder, har udført energispareaktiviteter for energiselskaber. Boock præciserer, at medlemsvirksomhederne hér har været med til at identificere energibesparelsen, og sikre at den bliver solgt. Resultatet viser, at der kun er 10 projekter/år, hvor FRI s medlemmer har været involveret. FRI s medlemmer formidler energibesparelser til en tilskudspris på ca. 27 øre/ kwh; hvilket skal holdes op mod at de af energiselskabernes gennemsnitligt tilskud for at gennemføre energibesparelser er 42 øre/kwh. Udover det er FRI s medlemmer involveret i rigtig mange energibesparelser, som udføres. De er bare ikke blevet identificeret, da andre ind FRI s virksomheder har identificeret og indberettet energibesparelsen. 10. Auktionssider (ca. 17 min. 25 sek) NRGx og Norenergi: De har leveret besparelser for 25 øre/kwh og 26 øre/kwh. Når gennemsnittet for energibesparelser, udført af eksterne aktører samt energiselskaberne selv, er 42 øre/kwh; og de eksterne aktører og auktionshjemmesiderne leverer til ca. 27 øre/kwh ja så koster energiselskabernes energisparetilskud pr kwh ca.- det dobbelte, nemlig 60 65 øre/kwh. 11. Brev fra energiministeren (ca. 19 min 10 sek.) Tilkendegiver, at de vil tage kritikken med i næste forhandlinger. 12. Energiselskabernes forsvar af ordningen (ca. 19 min 55 sek.) Preben understreger selv, at ovennævnte tal er gætteri, funderede på kvalificerede beregninger og energiselskabernes egne tal for indsatsen. Energiselskaberne modsætter sig mere konkurrenceudsættelse på energispareaktiviteterne, idet de gerne vil bevare opgaverne inden for egen koncern. De vil ikke tvinges til at udbyde Energiselskaberne Anerkender dog også at opgaven fremover bliver så stor, at alle må hjælpe 13. Praksis omkring udbud (ca. 20 min 44 sek) Eksempel vedrørende DONG.: I tilfældet skulle der betales bod, hvis de ikke kunne levere besparelserne. Normalt ifalder rådgiverne almindelig erstatningskrav, men ikke bod. Det modsatte kan forekomme, men aldrig begge dele som i DONG s udbud. Boden er i denne sammenhæng ikke et tab, fordi energiselskaberne får reguleret deres betaling ved næste periode i indsatsen. Indsatsen bliver dyrere, men intet tab kan registreres kun et prestige tab. Omkostning til nyt udbud mv. er selvfølgelig acceptabel. En vare skal leveres i ordentlig stand. Det er en fordel for energiselskaberne, at der kan handles internt mellem energiselskaberne, idet alle ikke-realiserede besparelser jo ikke bliver mødt med en bod, såfremt der ikke sker opfyldelse; men kan erhverves til den sædvanlige pris hos et energiselkabe med overksud af energibesparelser.. Side 9 af 57

14. Den nye tendens (ca. 24 min 20 sek) Mange energiselskaber har indset, at ovenstående ikke er en fair farbar vej. Nogle selskaber laver tilbud, hvor de på deres hjemmeside siger, at der kan opnås f.eks. 25 eller op mod 40 øre/kwh ved indberettede besparelser Alternative metoder, som kan sikre konkurrenceudsættelse 1) Aftaler uden krav om bod: 2) Auktionshjemmesider: Ved auktion vides det ikke hvem der udbyder eller hvem der giver tilbud - ikke førend auktionen er afgjort. 3) Omvendt licitation: hvor f.eks. FRI s medlemmerne har projekt der kan realisere en besparelsen og derefter sætter projektet i udbud til energiselskaber. Højest bydende vinder. Citat: Der er adskillige energiselskaber, som rykker på det her, og gerne vil gøre det anderledes Men det er rigtig vigtigt, at en aftale er korrekt formuleret 15. Ministerens kompetence (ca. 28 min. 20 sek) Ministerens kompetencen til at bestemme, at visse typer energibesparelser skal i udbud er udnyttet i bekendtgørelsen. Konkurrencerådet udtaler, at bekendtgørelsens bestemmelse er dårligt beskrevet og det er svært at gennemskue, hvilke konsekvenser den har for konkurrencen. Forslag: ministeren benytter sin kompetence til at vælge at lave en ny bekendtgørelse, hvor ministeren beslutter at alle opgaver (f.eks. over en ½ mio. kr) skal udbydes. 16. Den interne handel med energibesparelser (ca. 30 min 35 sek) Der er stor handel [mellem energiselskaberne???), men størrelse kendes ikke umiddelbart. Energiselsdakberne afviser fortjeneste på intern handel. Det væsentligste er, at konkurrenceforvridningen allerede er sket inden energiselskaberne handler med hinanden 17. Nettoeffekt & Dokumentationskravene (ca. 33 min) Anser opgaven for noget ugennemskuelig. FRI s medlemmer beskæftiger sig kun med de specifik beregnede energispareprojekter, og ikke med dem med standardværdier.. Den reelle nettobesparelse kan ændre sig efterfølgende. Eksempel: Vinduer skiftes, hvilket giver besparelse i energiforbrug. Men det sikre ikke at fru Jensen efterfølgende ikke åbner vinduerne og lader varmen sive ud Citat: Hvis man fjerne beregningsgrundlaget, så synes jeg, at man er på herrens mark, fordi det åbner en ladeport for snyd. Der skal selvfølgelig være en dokumentation af en mulig nettoeffekt (nettoeffekt) Man kan verificere det efterfølgende, men det kan være subjektiv 18. Kommentar til ESCO light (ca. 40 min 25 sek) En model hvor VVS, tømrer, murer mv. er samlet i en enhed, sammen med en rådgiver, vil kunne være ideelt Side 10 af 57

19. Additionalitet i husholdningerne (ca. 42 min 8 sek.) Svært i husholdningerne at vurdere hvornår det er additionelt. Man investerer det der er nødvendigt og ønsket og ud fra egen opfattelse af hvad er smart. 20. Diskrimination af husholdningerne (ca. 42 min 30 sek.) Bør sikre, at en pæn stor pulje går til husholdningerne. De betaler dog ca. halvdelen af energispareindsatsen 21. Sanktionsmuligheder (ca. 44 min 50 sek) Da man har opnået energisparekravene i de forgangne år, har det ikke været nødvendigt at udbygge sanktionsmulighederne. Det kan være billedet havde været et andet, såfremt de ikke var opfyldt. 22. Energiselskabernes Incitamentet (ca. 46 min.) Man kunne vurdere om der overhovedet var behov for energispareindsatsen. Incitatmentet til besparelser på energiregningen i fremtiden burde være nok. Men der er åbenbart behov for en kickstarter. 23. Eksempel til forbedring af markedsgørelse (ca. 47 min) Tag ved lære af vandforsyningen, hvor de har oprettet et forsyningssekretariat, som ligger i konkurrencestyrelsen. Enheden sikre, at alle opgaver over 100.000,00 er markedsprøvet ikke ensbetydende med, at alt har været udbudt i komplicerede udbud Tilsvarende kunne gennemføres for energiselskaberne og energisapreindsatsen.. 24. Afsluttende Energiselskaberne er ikke interesserede i at forholdene skal indgå i energisparerådets evaluering og rådsopgave. Det banale er at indsatsen måske kan næsten fordobles for de samme peneg bare alle opgaver over en halv million kr. skal annonceres og ikke skal kunne undgås ved profylaksebekendtgørelse. Fra udleveret notat: FRI s refleksioner over Evaluering af energiselskabernes spareindsats. 25. Opgørelsesmetoder Der er behov for mere klare regler vedr. opgørelse af energibesparelsers størrelse ved specifik opgørelse af besparelsen. Det kan foreslås at der etableres en central enhed f.eks. i Energistyrelsen der kan have form af et teknisk sekretariat. Sekretariatet skal udgøre et kvalificeret organ for oplysning om beregning af energibesparelser, herunder sikring af additionalitet. Sekretariatet skal kunne give en forhåndsgodkendelse af metoder og af beregninger vedr. et konkret projekt, og offentliggøre disse. Denne model vil mindske behovet for mange enheders opbygning af tilsvarende kompetence, og sikre bedre og mere konsistent håndtering af beregningsmetoder samt additionalitet. Dette vil tillige tilgodese udbudsformer som auktionshjemmesider og eksterne aktørers tilbud af aktuelle projekter. Side 11 af 57

26. Omkostningseffektivitet på Boligområdet Boligområdets forhold omkring additionalitet og omkostningseffektivitet er ikke optimale. Det er vigtigt at boligområdet for alvor kommer med i energispareindsatsen, da almindelige forbrugere i egen bolig repræsenterer et stort energisparepotentialet og i øvrigt betaler en betragtelig del af energispareordningens omkostninger. Det er påvist, at energiselskabernes nuværende virkemidler, især tilskud, har en meget ringe additionalitet, så der er behov for en revurdering af indsatsen på boligområdet. Frem for beskedne tilskud baseret på standardværdier for enkelt tiltag, som risikerer at befordre lock in på ikke-fremtidssikre løsninger, er der behov for helhedsorienterede tiltag, som fremmer dybe renoveringer. Her bør generel oplysning og tilbud om konkret og kyndig rådgivning overvejes, eventuelt sammen med en fradragsordning. Fra efterfølgende præciserende spørgsmål (sendt via mail) 27. Evalueringen fra 2012 oplyser, at der mangler retningslinjer omkring selve opgørelserne af energibesparelserne - særligt hvad angår de specifikke opgørelser er der forskellige fortolkninger af reglerne. Dette kan betyde at benchmarkingen ikke er retvisende. Enig, og den er i øvrigt ikke undersøgt til bunds vedr. som minimum de eksterne aktører; og så er den vildledende, f.eks...de eksterne aktører er glade for ordningen.. ;men sandheden er at de er glade for en ordning, mens at denne ikke er markedsorienteret mod eksterne aktører og derfor ikke en god ordning 28. Ifølge vores undersøgelser har ingen af parterne i energispareaftalen givet nærmere vejledninger til opgørelserne, men en præcisering skulle være på vej i den nye energispareaftale. DE og FRI var ved et møde for ca. 1½ år siden enige om at indberetninger skal omfatte alle data: hvem udfører, hvem identificerer, havd bruges pengene til (administration, kontrol, gratis rådgivning, projektering, tilskud m.m.) og ikke som nu. Men jeg ved ikke nærmere om hvordan det indbygges i aftalen mellem energistyrelsen og energiselskaberne 29. Hvilken konsekvenser har det, at energiselskaberne ligger over benchmarkingen? Ifølge dem selv at de mister goodwill hos politikerne, hvilket de opfatter som kritisk. Men det kan jo ikke undre, at de ikke ønsker sanktioner. Side 12 af 57

Bilag 4: Interview med TEKNIQ Grundlæggende information: TEKNIQ er den fjerdestørste erhvervs- og arbejdsgiverorganisation i Danmark. TEKNIQ blev etableret i 2002 og repræsenterer i dag cirka 2.800 tekniske installationsvirksomheder inden for el- og vvs-branchen. Medlemsvirksomhederne omsætter årligt for cirka 40 mia. kr. og har i alt 40.000 medarbejdere - heraf 5.000 lærlinge. Om den interviewede: Navn: Christian Jarby 1 Nuværende stilling: Afdelingschef for Teknisk Afdeling hos TEKNIQ siden oktober 2009. Tidligere stillinger: Kundechef for Elsparefonden (2004-2009), Managing Director hos Elektricitetsrådet (1994-2003), Afdelingschef hos NESA A/S (1981-1994) og Projektleder hos ATLAS (1976-1981). Udvalgte passager: 1. Indledende Jarby om hvad status er for TEKNIQ s planer om at stifte et energiselskab, der skal skabe energibesparelser på lige fod med andre energiselskaber men billigere 2 : Citat: Den er ikke politisk gangbar Jarby uddyber og forklarer, at TEKNIQ pt. følger udviklingen i forhandlingerne mellem regeringen og energiselskaberne nøje. De vil derefter tage stilling til, om de vil gå videre med ideen om at stifte et selskab. - Jarby forklarer, at udmeldingen om at TEKNIQ vil stifte et energispareselskab bl.a. skal anses som en tilkendegivelse af, at TEKNIQ ikke finder energispareordningen hensigtsmæssig. Med henblik på de forskellige samarbejdsaftaler, som TEKNIQ har med energiselskaberne, er en af de mere velfungerende samarbejdet med SEAS-NVE. Dette samarbejde vedrører en indberetningsportal, hvor medlemmerne ved nøjagtig, hvor mange øre pr kwh medlemmet kan tilbyde kunden. På kundens faktura bliver beløbet fratrukket og den eksterne aktør opkræver dette beløb hos energiselskabet (SEAS-NVE). 1 Herefter omtalt: Jarby 2 Jf. artikel i Mester Tidende fra den 20/01/2012: TEKNIQ vil stifte energispareselskab. Side 13 af 57

2. De eksterne aktørers inddragelse i energiprojekter (ca. 8 minut): Med henblik på hvad TEKNIQ ser som den største hindring for, at energiselskaberne anvender eksterne aktører til deres energiprojekter, fortæller Jarby, at han mener, at metodefriheden er en barriere. Jarby giver udtryk for, at Energiselskabernes metodefrihed til at lave energibesparelser giver dem en undskyldning for ikke at inddrage de eksterne aktører, da hovedprioriteten er at lave besparelser. Metodefriheden sikrer derfor ikke involvering af de eksterne aktører, men er et middel til at nå besparelseskravene. 3. TEKNIQ s forsøg på at påvirke branchen (ca. 9.15) Hvad gør TEKNIQ for at energiselskaberne skal blive bedre til at anvende eksterne aktører: Citat: Vi er jo hele tiden ved at pege på, at det er en skævhed. Både i forhold til dem der laver bestemmelserne og i forhold til politikerne. 4. Billigere energibesparelser (ca. 9.32) TEKNIQ mener, at inddragelsen af eksterne aktører i energispareaktiviteterne skaber billigere energibesparelser 3. Jarby nævner, at dette blandt andet er konstateret på baggrund af benchmarkingen foretaget af Energitilsynet. Citat: Tallene viser, at det er en dyr måde at hente besparelserne på (gennemsnitspris ca. 42 øre/kwh). 5. Evalueringen (ca. 12.30) Jarby peger på, at der er fejlkonklusioner i evalueringen. De fejlkonklusioner som Jarby mener fremlægges i rapporten, vedrører additionaliteten ved projekter i private boliger, hvor der anvendes tilskud. Citat: Der er desværre nogle fejlkonklusioner, som jeg påpegede, ved brug af tilskud i private boliger. I hovedrapporten står der, at der er en meget lav additionalitet og det er der faktisk ikke, hvis man går om i bilagsrapporterne og slet ikke, hvis man ser på tekniske energibesparelser, som er de energibesparelser, som vores medlemmer leverer. Dér er der en ret høj additionalitet. Det vil altså sige, at for hver krone man giver i tilskud, dér sker der noget. Og det vil sige, at hvis man kan komme langt for 25 øre pr kwh i tilskud det har høj additionalitet, jamen så er det jo meget mere effektivit end hvis energiselskabet skal bruge det dobbelte. Derfor påstår jeg jo, at det med at bruge markedet f.eks. via det med at bruge tilskud, det er en god måde at gøre det på. (Ca. 15.00) Jarby kritiserer endvidere evalueringens rammer og kommissorium for at være snævert. Jarby mener ikke, at der er blevet stillet spørgsmålstegn ved om energispareforpligtelsen er pålagt de rette aktører og dermed de mest hensigtsmæssige aktører. Citat: Det var ligesom forudsætningen, at den lå hos energiselskaberne. Så det skulle der ikke stilles spørgsmålstegn ved. Det er jo nok fordi man har siddet og forhandlet EU-direktiver og alt muligt andet, hvor man jo har fået den forpligtelse ind. Så det skulle man ikke undersøge, om det var det mest effektive, at den lå der. 3 Jf. artikel i Mester Tidende fra den 20/01/2012: TEKNIQ vil stifte energispareselskab. Side 14 af 57

Til sidst nævner Jarby at han er uenig i evalueringens påstand om, at der endnu ikke har været tilfælde, hvor de eksterne aktører ikke har kunnet afsætte deres energibesparelser. Til dette udtaler Jarby: Citat: men vi ved, at der er selskaber, der simpelthen har lukket det marked. Altså på den måde at der kan installatøren ikke komme af med energibesparelser. Så der er flere ting som rapporten ikke griber om og så er der direkte fejl omkring tilskud i private. Side 15 af 57

Bilag 5: Interview SE Net A/S Grundlæggende information: SYD ENERGI Net A/S 4 er et datterselskab i SYD ENERGI koncernen, og er 100% ejet af SYD ENERGI Holding A/S. Det er hos SE Net, at SE koncernens overordnede energispareforpligtelse er. Om den interviewede: Navn: Jacob Andreasen 5 Stilling hos SE: Direktør for SYD ENERGI Net A/S Udvalgte passager: (ca. 1.20) Andreasen sidder i monopolselskabet og skal ifølge lovgivningen hente disse energibesparelser, som han selv udtrykker det. 1. Arbejdsbyrden (ca 2.10) SE Net har udliciteret opgaven til SE Big Blue. Grunden til dette er, at de har overdraget opgaven til dem, der har ekspertisen og know-how. SE Big Blue henvender sig til industrien og andre store kunder og henter disse kwh. Tidligere var det selskabet Enervision, der hentede besparelserne for SE Net. SE Big Blue er det eneste selskab, der henter besparelser for SE Net, men SE Big Blue går ud til andre i markedet og sætter projekterne i udbud, fortæller Andreasen. Endvidere forklarer Andreasen, at SE Big Blue også anvender rådgivende ingeniører og underentreprenører. SE Net har indgået en kontrakt med Se Big Blue om at indhente besparelsen på 80 mio kwh, som SE Net er forpligtet til. 2. Er der andre der har henvendt sig til SE Net og tilbudt energibesparelser (ca. 5.10) Der har været eksterne aktører, der har henvendt sig og tilbudt besparelser, men det er ikke så ofte, at de kan konkurrere med de besparelser, som SE Net i forvejen får. Priserne er simpelthen billigere hos SE Big Blue, forklarer Andreasen. Med henblik på mindre projekter som angår husholdninger og den private bygningsmasse, har SE Net tidligere haft rådgivere ansat i deres salgsselskab. Ligesom tilfældet er i samarbejdet med SE Big Blue, var samarbejdet med disse rådgivere ligeledes udarbejdet i en kontrakt, hvorefter rådgiverne leverede energibesparelser. Det var dog langt dyrere at hente besparelser på dette marked, hvorfor de har droslet dette samarbejde ned. Dog tror Andreasen, at SE Net igen vil øge deres indsats på dette marked, i takt med at energisparekravene øges. Han tilføjer, at de bliver nødt til at knække den kode det er, at disse besparelser er relativt dyrere at hente. 4 Herefter omtalt: SE Net 5 Herefter omtalt: Andreasen Side 16 af 57

3. De eksterne aktørers aktivitet da Enervision samarbejdede med SE Net (ca. 7.00) Andreasen mener, at der var nogle enkelte eksterne aktører på daværende tidspunkt, der henvendte sig og bød på at levere besparelserne til SE Net. Andreasen mener ikke, at der er mange aktører på markedet i dag, der kan levere energibesparelserne, eftersom SE Net også kræver, at det skal være professionelt. 4. Samarbejdet med andre energiselskaber (ca. 8.30) Der er egentligt ikke noget samarbejde. Der er selvfølgelig det samarbejde, at når SE Big Blue henter for mange besparelser, så bliver disse overskydende besparelser sendt på markedet, så andre selskaber kan købe dem. Dette er dog en afgørelse som SE Big Blue tager og samarbejdet er derfor mellem SE Big Blue og de købende energiselskaber. Andreasen forklarer, at de besparelser de køber er købt til markedspriser. Han begrunder dette ved, at andre også kan byde på SE Big Blue s energibesparelser. Andreasen forklarer, at det som der er meget vigtigt ved disse besparelser er, at de er dokumenterbare. Han uddyber og fortæller, at det ikke nytter noget at købe besparelser, hvis ikke man kan bruge dem til noget. 5. Dokumentationskravene (ca. 12.00) Andreasen mener, at dokumentationskravene er omfattende, men det er også nødvendigt, understreger han. Andreasen har hørt historier om, at nogen har været kreative og har været inde på flere hjemmesider og solgt den samme energibesparelse forskellige steder. Grunden til at de pågældende er blevet taget i denne gerning er ved, at dokumentationen af besparelserne er blevet kædet sammen. Derfor er det utrolig vigtigt, at dokumentationen er på plads. Så de samme energibesparelser ikke bliver registreret flere gange. I fremtiden regner Andreasen med, at SE Net igen må fokusere mere på den private bygningsmasse, da kravene er steget. Han ved ikke om det bliver en ny aktør, der kommer til at stå for det. Der er også en mulighed for, at det bliver SE Big Blue. Dog arbejder SE Big Blue mest med store industriprojekter. 6. Energisparemarkedets overskuelighed (ca. 14.10) Det er et frit marked. Det har industrien og store kunder også fundet ud af, forklarer Andreasen. Disse energibesparelser er penge værd. Det er med til at gøre, at den investering der skal laves hos en industri virksomhed vil være mindre for virksomheden, fordi de får en indtægt eller en besparelse fra de kwh, som de sparer fremadrettet sammenholdt med tilskuddet til projektet. Det vil sige, at tilbagebetalingstiden for den investering som de skal foretage for at opnå besparelser, den vil blive kortere med den indtægt, de får ved at sælge energibesparelser. Så det er med til at fremme, at vi reducere og bliver mere energieffektive, forklarer Andreasen. 7. Slutbrugernes inddragelse i omkostningerne (ca. 16.00) Som ordningen er nu, så er det monopolselskaberne i DK, der skal hente energibesparelserne. Koster besparelserne et gennemsnit på 50 øre pr kwh, så må vi indregne det i vores nettarif, fortæller Andreasen. Det vil sige, at omkostningen rammer alle ligeligt. Hvilket vil sige, at omkostningen bliver spredt ud på samtlige kwh, der flyder gennem nettet. Derved kan man sige, at industrien, som i bund og grund er dem der bruger flest kwh, selv er med til at finansiere deres energibesparelser, forklarer Andreasen. Det betyder, at der bliver flyttet rundt på pengene, men at Side 17 af 57

det i realiteten er slutbrugerne og virksomhederne selv, der finansiere deres projekter, samt det tilskud de får. Andreasen forklarer, at der ikke er mulighed for at fritage de private forbrugere med hensyn til at betale for industri virksomhedernes energiprojekter. Tværtimod har der være tale om, at fordelingen af omkostningerne skal være således, at det er private forbrugere, der skal bære en større byrde, for at få dem til at blive mere aktive med hensyn til energispareprojekter i det private. Men det er ikke gået igennem endnu. Derfor bliver omkostningerne på nuværende tidspunkt fordelt ligeligt via nettariffen. 8. Prisens indflydelse på slutbrugerens valg (ca. 19.00) Andreasen tror, at stigende energipriser har stor indflydelse på slutbrugernes valg af energiprojekter og ikke så meget pga. energispareordningen. Grunden til dette er, at tilskuddet, som den enkelte husholdning får for deres energibesparelsesprojekter, er meget begrænset i forhold til, hvad selve energiprojektet koster at få foretaget. Andreasen henviser til fradragsordningen. Han mener, at fradragsordningen har haft en stor effekt på de energiprojekter, der er opstartet i år. Så for husholdningernes vedkommende er Energispareordningen ikke den afgørende faktor for opstart af energispareprojekter, mener Andreasen og uddyber, at det selvfølgelig er en faktor, der er med til at starte interessen sammen med fradragsordningen. 9. De eksterne aktørers kritik hvordan kan de komme mere i betragtning (ca. 21.40) Andreasen mener, at de allerede er i betragtning og altid har været det. Det er jo dem, der er ude ved kunderne i industrien og er i konkurrence med alle andre der, forklarer Andreasen og uddyber, så konkurrencen er derude helt sikkert. 10. Vejledninger til dokumentationskravene (ca. 22.45) Han kender dem ikke ned i detaljer, da de har haft Enervision og SE Big Blue til at indhente de energibesparelser, som SE Net er forpligtede til at lave. 11. Samarbejde med Dansk Energi (ca. 23.40) Der har tidligere været et samarbejde med Dansk Energi. I dag består samarbejdet kun i erfaringsudvikling med hensyn til ordningen. Tidligere var der i branchen et samarbejde om nogle landsdækkende kampagner gennem Dansk Energi. Disse kampagner blev betragtet som energibesparelser og energiselskaberne kunne derfor indberette nogle sparede kwh i sammenhæng med disse kampagner. Denne ordning er dog ikke mulig længere, og man kan ikke indregne kampagnerne længere. 12. Indrapporteringen til Energistyrelsen (ca. 24.25) Andreasen mener, at det bliver indrapporteret direkte fra de enkelte selskaber. 13. Sanktioner såfremt energisparekravet ikke opfyldes (ca. 24.45) Det har ikke været et problem indtil nu at hente de pågældende kwh. Det eneste alternativ til det er, at man bliver pålagt at gå ud og købe energibesparelserne i markedet. Hvis ikke energiselskabet overholder dette, er der nogen, der går ud og handler på selskabets vegne og så bliver selskabet pålagt at betale det samlede beløb for besparelserne, forklarer Andreasen. Side 18 af 57

SE s juridiske struktur: Kilde: http://www.se.dk/privat/om-se/organisation/koncernoversigt Side 19 af 57

Bilag 6: Interview med SE Big Blue Grundlæggende information om SE SE blev skabt ved en fusion i april 2006 som et regionalt energiselskab, der er centralt placeret i elsektoren. SE er landets tredjestørste energiselskab og dækker et område på mere end 7.000 km2 fra Skjern Å i nord til den dansk/tyske grænse i syd, og servicerer ca. 256.000 hustande i regionen. 6 Om den interviewede: Navn: Rasmus Plougmann Laursen 7 Nuværende stilling: Underdirektør hos SE 8. Chef i SE Big Blue 9. Laursen deltog på Dansk Energi s seminar den 28.06.2012 om EU s Energieffektivitets direktiv ligesom afhandlingens forfattere. Seminaret blev afsluttet med en paneldebat, hvor alle deltagere havde mulighed for at stille spørgsmål til panelet. Laursen var med til at udgøre panelet, som derudover bestod af; Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd, Elena Markova fra Energimidt A/S og Hanne Jersild fra WWF. Uddybning ift. SE koncernen: SE Big Blue er en forretnings division under SE. SE Big Blue er en klima division, hvilket vil sige at det er her SE laver energieffektiviseringer og klima partnerskaber med virksomheder i Danmark og i udlandet. Det er SE Net A/S 10, der har forpligtelsen om at levere energibesparelser. SE Big Blue er den kommercielle aktør. SE Net er adskilt fra SE. SE Net er det selskab, der driver infrastrukturen. Dette betyder, at det er SE Net, der vedligeholder, udbygger og investere i nettet i syd- og Sønderjylland. Laursen har energirådgivere ansat i SE Big Blue, som er med til at skabe energibesparelserne for SE Net. SE Net A/S har i år fået en forpligtelse på at skabe energibesparelser for ca. 80 mio. kwh, hvilket de også havde i 2011. Ud fra den aftale som Energistyrelsen er ved at forhandle mellem Folketinget og energiselskaberne tyder det på, at den tidligere forpligtelse stiger med 75% i 2013. Dette betyder, at SE Net vil skulle skabe energibesparelser for 140 mio. kwh i 2013. 6 www.se.dk/privat/om-se/organisation 7 Herefter omtalt: Laursen 8 Sydenergi 9 Chef for SE klima divisionen, SE Big Blue. Laursen arbejder bl.a. med at lave partnerskaber med store danske industrivirksomheder. Partnerskaberne vedrører ofte energieffektivitet og gennem rådgivning er målet at reducere energiforbruget. Der fokuseres på energiforbrugs kontrolsystemer (CTS), strøm køb fra andre vedvarende energikilder, osv. 10 Herefter omtalt: SE Net Side 20 af 57

SE Big Blue s energirådgivere henvender sig til kunderne og rådgiver disse om mulighederne for at lave energibesparelser. SE Big Blue køber energibesparelserne og dermed tilskrivningsretten hos kunden og sælger dem videre til SE Net, hos hvem forpligtelsen ligger. SE Net opkræver omkostningerne til disse energibesparelser hos forbrugerne igennem nettariffen. Laursen forklarer, at dette er en model, der er vedtaget i folketinget. En anden måde det kunne gøres på er ved blot at tage pengene fra statskassen, men for at der kommer penge i statskassen, så skal der opkræves nogle skatter og afgifter. Det kunne være skat på indkomst. Ud fra samfundsmæssige betragtninger har man vurderet, at det ikke er fornuftigt at beskatte indkomster med henblik på at få skabt nogle energibesparelser i det danske samfund, forklarer Laursen. I stedet er det bestemt, at det skal dækkes af energiforbrugerne. Laursen forklarer, at logikken sandsynligvis har været, at dem der bruger meget energi også betaler en høj nettarif og dermed betaler de også mere til systemet. Laursen mener, at størstedelen af pengene der opkræves via nettariffen til energibesparelser kommer fra private husholdninger. Der har været en del diskussion angående rimeligheden i, at en relativ høj andel af disse penge opkræves af husholdninger, når langt de fleste energibesparelser bliver fundet i industrien, uddyber Laursen. Udvalgte passager: 1. Energibesparelserne (ca. 8.40) Ud af de energibesparelser på 1,6 mia. kwh der skal findes, har RPL og SE Big Blue som aktør sidste år fundet 140 mio. kwh. Ca. 10% af det samlede antal energibesparelser, der skal findes i hele sektoren. SE har med deres energibesparelser også hjulpet nogle fynske og andre selskaber med at indfri deres forpligtelser. Dette er også en del af SE s forretnings filosofi; at de kan gøre det så billigt som muligt. SE vil i hvert fald forsøge at bevare deres markedsandel på 10%, selvom markedet stiger med de tidligere nævnte 75% til næste år. SE vil også forsøge at udvide deres markedsandel. SE forventer dog at dette bliver en kraftanstrengelse at opnå. 2. Hvem laver energibesparelserne for SE Net A/S (ca. 10.00) Som det ser ud lige nu, er det kun SE Big Blue, der laver energibesparelser for SE Net. Aftalen mellem SE og SE Net er en åben aftale, hvor SE Net løbende fortæller, hvor mange besparelser de skal bruge. SE Big Blue fortæller løbende, hvor mange de har fundet og til hvilke priser. Dette betyder ikke, at SE Net ikke kan tage/købe energibesparelser fra andre, hvis det giver bedre mening. Laursen forklarer, at dette også vil give god mening for SE koncernen, da det viser, at de køber de billigste energibesparelser, de kan finde i markedet. Markedet er dog ikke specielt overskueligt, forklarer Laursen. Der er en børs med besparelser, men ellers foregår aftaleindgåelsen med bilaterale aftaler, hvilket kan gøre processen tidskrævende. Citat: Så derfor er markedet sådan, at man kan aldrig være helt sikker på, hvad er lige markedsprisen i dag. Det kommer meget an på, hvem man lige snakker med og det er meget afhængigt af projekternes størrelse. Laursen uddyber og siger, at det heller ikke gør processen nemmere, at det er nogle meget store projekter, man skal regne på. Der er altså flere ting der spiller ind ved udregningen af prisen og dermed også tilskuddet. Side 21 af 57

Citat: Altså, jeg vil jo aldrig gå i gang med at lave kommune-kemi projektet, medmindre jeg havde en nogenlunde fornemmelse af, at jeg også havde et sted, hvor jeg kunne afsætte den der tilskrivningsret på besparelsen. Jeg vil i hvert fald ikke give tilskud til projektet - jeg vil gerne levere rådgivningstimer. For det er jo den anden del af det, det er jo sådan set det, jeg mere eller mindre lever af. Jeg kan få mine folk ud og levere nogle timer til en timepris for at modne og projektere de her investeringer. 3. Er der andre aktører tilknyttet til SE, eller er det kun rådgivere (ca. 12.20) SE Big Blue har udover energirådgivere også mere operationelle folk som medarbejdere. Disse arbejder med CTS-anlæg, hvilket er styringssystemer i bygninger. 11 Dette er f.eks. projekteringsarbejdere og teknikere. Disse medarbejdere kan karakterises ved, at de indtræder i leddet før installatørerne. Når SE Big Blue leverer et CTS system, anvender de forskellige underleverandører som f.eks. installatører. Dog er der ikke deciderede håndværkere ansat i SE Big Blue. 4. Har SE Big Blue været i konkurrence med andre om at få opgaven fra SE Net (ca. 15.50) SE Big Blue har fået opgaven om at levere energibesparelser til SE Net, uden opgaven er bragt i udbud. SE Net har været ude og spørge andre, men opgaven har ikke været i udbud. Ikke så vidt Laursen er orienteret. Han har dog kun været ansat siden 2011, hvorfor han ikke er helt sikker. 5. Er det en generel aftale (ca. 16.25) Det foregår på en mere løbende basis. Der er skrevet nogle mål ind i aftalen om, hvad SE Net s forpligtelse er, men der er ikke noget til hindrer for, at SE Net køber energibesparelser af andre. Laursen forklarer dog, at det er begrænset, hvor meget handel der foregår med andre aktører. Grunden til dette er, at SE Net ikke har folk, der sidder i det marked, da de i stedet bruger tid på at vedligeholde nettet og drive en netvirksomhed. 6. Er der udsted vejledninger for større opgaver (ca. 17.15) Laursen er ikke helt sikker på dette punkt, men siger at hans rådgivere hele tiden er i dialog med andre kolleger i branchen som f.eks. andre rådgivere, branchefolk fra Dansk Energi osv. Her er der god mulighed for at diskutere, hvis man arbejder med metoder, man ikke har anvendt før - altså med henblik på store projekter. Derudover henviser Laursen til aftalen mellem folketinget og energiselskaberne. 7. Arbejdsbyrden for SE (ca. 20.05) Laursen udtrykker, at de hos SE Big Blue kæmper og knokler for at være et tilpas antal medarbejdere i forhold til, hvad det kræver og efter de opgaver de har. Endvidere kommentere Laursen med hensyn til det forøgede mål for energibesparelser, at der formentligt skal findes flere besparelser i eksisterende boligmasse, hvilket han siger er kommet til udtryk i energiforliget. Dette gør, at der er nogle sager, der vil være mere tidskrævende, eftersom de nemme besparelser er fundet (de lavt hængende frugter er blevet plukket). Laursen forventer derfor et øget aktivitetsniveau. 8. Inddragelsen af eksterne aktører (ca. 21.30) 11 CTS systemer styrer f.eks. varme og lys. Side 22 af 57

RPL mener ikke, at der er noget i vejen for, at de eksterne aktører kan henvende sig til SE og undersøge om de kan gøre det bedre end hvad SE selv kan. Det er sådan det har fungeret indtil nu. SE vil ikke bede Laursen om at udføre projekterne, hvis ikke det var effektivt. Laursen fortæller, at det rammer ned i diskussionen om, hvorvidt alle besparelserne skal bringes i udbud. Det er Laursens indtryk, at der ikke er behov for dette, da der er frihed til at henvende sig til f.eks. SE Net og sige, at man som ekstern aktør kan lave besparelsen billigere. Laursen roser i den sammenhæng TEKNIQ, som han mener, har været gode, eftersom de har bevist, det som FRI ikke umiddelbart har formået. TEKNIQ har bevist, at man sagtens kan lave aftaler med mange energiselskaber, hvis bare man har en konkurrence dygtig pakke. Denne pakke består i, at man kan finde mange energibesparelser til billige penge og med en høj grad af dokumentation 9. Er aftalen gennemsigtig og let anvendelig? (ca. 23.50) Citat: Jeg kan godt forstå, hvis en ny i markedet synes det er svært at finde ud af. Laursen forklarer, at det der gør det komplekst er, at det er store projekter og store penge man operer med. Der er meget stor risiko forbundet med f.eks. at give et tilskud på 20 mio. DKK. Som Laursen siger, er der ikke nogen, der giver 20 mio. ud af butikken den ene vej uden at være sikker på, at der kommer 20 mio. ind den anden vej. Det er mange penge at have ude og svømme og det er derfor risikofyldt, hvad det angår. 10. Forslag til forbedringer (ca. 25.35) Laursen roser de ting, der er lagt op til med henblik på det nye forlig og roser ligeledes den nye aftale, der gælder fra 2013 og frem. Laursen tager fat på de tidligere problemer. Eksempelvis dokumentationskravene, mener Laursen, er blevet bedre. Kvalitetskravene bliver øget, hvilket Laursen synes er godt. I forliget er det blevet nævnt, at der skal være et loft for, hvor stort tilskuddet må være til besparelserne/besparelsesprojekterne. Det har resulteret i et loft, hvilket Laursen ikke mener, vil være at gøre en tjeneste for samfundet. Dette begrunder han med at man ikke både kan sige, at man skal finde flere energibesparelser og så samtidigt sige, at det ikke må koste mere end X øre pr kwh. I de kommende år tror Laursen, dette loft (som ligger omkring 44 øre pr kwh i gennemsnit) vil blive testet. Laursen kritiserer dette ved at forklare, at der er længere og længere imellem de nemme projekter i industrien. Hvis der samtidigt skal findes energibesparelser i byggeriet, vil det komme til at koste nogle højere tilskud, da det er investeringer i eksisterende bygningsmasser, hvor tilbagebetalingstiderne ofte er længere. Laursen mener derfor, at hvis disse besparelser skal realiseres, så skal der gives nogle højere tilskud. Laursen afslutter dette med at sige, at såfremt dette loft ikke må overskrides, så tror han, at der vil blive fundet færre energibesparelser end det egentlige mål, og så vil Danmark få svært ved at nå sin målsætning i 2020. 11. Implementeringen af den danske model i EU (ca. 29.05) Laursen forklarer, at det nok allerede er klart, at det ikke kommer til at blive en ren kopi af den danske model, der bliver implementeret i alle EU-lande. Laursen henviser til Dansk Energi s seminar den 28 juni 2012, hvor det blev sagt, at der er nogle lande, der har været meget langt fremme i processen med direktivet. Disse lande har sagt, at det bliver imod deres vilje, hvis dette direktiv bliver implementeret. Side 23 af 57