Velkommen til Triolab Nyt!



Relaterede dokumenter
Triolab lægger vægt på et tæt samarbejde med kunden, sådan at de tilbudte løsninger fungerer optimalt og tilpasses kundens behov.

Den 1. november 2010 er Bo Espensen begyndt som servicetekniker hos Triolab.

Triolab er ejet af den svenske AddLife-koncern og indgår som et selvstændigt aktieselskab i deres forretningsområde Labtech.

... Vi har hjertet med

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

Guide til jobsamtale som dimittend.

Langtved Data A/S Nyhedsbrev

Når du har været ansat i minimum fire måneder, kan du deltage på vores populære salgskursus.

Personalenyt - nyansættelse. Juni 2010

Nye annonceringsregler. Let og effektiv håndtering af de nye annonceringsregler for små offentlige kontrakter, der gælder fra 1. juli 2007.

Brugerbladet. Atkærcenteret. April - Maj. Brugerbladet. Sommer og vinter vi mødes på. Glædelig påske

Den nemme vej til den rigtige løsning

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

Masterclass i Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Sats & Tegn. Velkommen til. Sats & Tegn er et professionelt lille bureau med speciale indenfor det grafiske medie som udgangspunkt.

TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE

Nyhedsbrev. uge

Effektiv og nærværende ejendomsadministration

Miquel García Cotado Global Executive Creative Director

Erhvervskvinder Kolding

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012

Sådan kan du nedbringe antallet af præanalytiske fejl

Det er lige henne om hjørnet

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2015

Besøg Electrolux Showroom

SPECIALISTER I LANDBRUGSMASKINER

Hvordan ønsker du at holde kontakten? Har du brug for at bestille mere? Hold dig opdateret om nyheder og information.

// KOM GODT IGANG MED NYHEDSBREVE //

Vi lever og brænder for faget. randører

Vi ønsker Berit held og lykke og alt godt fremover! Vi ses rundt omkring, og du er altid velkommen på besøg i Triolab

RYLA 2011 i Svendborg og 8. maj Lederrollen. Teori og praksis

Vi står til regnskab. redmark.dk

Styrkeprofil iflok. Din arbejdsplads som helhed. Udarbejdet for Din Arbejdsplads. af iflok marts 2013

KvongPosten Marts 2019

SÅDAN GØR DU, NÅR DU KOMMER HJEM

GAMMEL VIDEN NYE TANKER

Stillings- og personprofil. Sundhedschef Dansk Sundhedssikring

Passion for tømmerhandel

DANMARKS STØRSTE UDVALG AF MASSAGESTOLE

Nogle arbejdsdage er vigtigere end andre Derfor gør vi noget ekstra ud af dem

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat

VIL DU VÆRE DIREKTØR?

Intro 2 Dækningsprøve 3 Testsystem 4 Specialrapporter 5 Radioer 6 Kontaktinfo 8

Vi finder de. store vine N N.

BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING

Galleri-MD. Billedkunst. Firmaudstillinger - Kunst & Bolig. Billedkunstner Mette Danielsen.

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Rosenvænget festival. Tøsetur i sommerhus

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Nyt fra skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev!

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

mortenmunster.com Sæson 2 IF SKADEFORSIKRING DROPPEDE BONUS- ORDNINGEN I ALLE SINE 4 LANDE HER ER, HVAD DER SKETE

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Ligger dine patienter komfortabelt?

Torsdagsbrev den 30. april 2015

Julearrangement med foredrag

Nyt liv til gamle huse med sjæl

Dit næste valg Færøerne

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

ALIGAL - gasser til pakning, køling og frysning af fødevarer

Interview med butikschef i Companys Original

Velkommen til workshop om Service. Kundefokus og service. Jan Lund Konseqvens A/S. Holdninger, diskussion, refleksion. Konseqvens

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #1 Januar 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet

Tilgængelighed og bevaring af arkiver

Face-it terapeut Skolen

Billedet fortæller historier

Det er lige henne om hjørnet

PROFESSIONELLE KVALITETSLØSNINGER TIL DIGITAL SIGNAGE SMUKKE OG INTELLIGENTE DIGITALE DISPLAYS, SOM ER LETTE AT TILPASSE PRÆCIS DIN VIRKSOMHED

Det vi gør, det gør vi ordentligt

7. februar Referat fra Generalforsamling i Hjallerup Gymnastikforening. Referat fra Generalforsamling i Hjallerup Gymnastikforenings Venner

Transkript:

Brøndby, januar 2010 Velkommen til Triolab Nyt! I Triolab har vi gennem flere år udgivet et lille nyhedsbrev til vores koagulationskunder, som vi kaldte for Starutten. Vi ved, at mange har været rigtig glade for Starutten, og derfor opstod ideen om at udvide Starutten, så den kunne blive til glæde for alle vores kunder. Vores nye nyhedsbrev hedder Triolab Nyt og vil fremover blive sendt ud via e-mail ca. 2 gange om året. Vores mål er at nå ud til dig med nyheder og anden relevant information om vores produkter og aktiviteter, som du kan læse i ro og mag, lige når det passer dig. Triolab Nyt skal på ingen måde stå i stedet for vores dialog med dig, tværtimod ønsker vi med Triolab Nyt, at øge dit kendskab til os og vores forretning, og vi håber, at Triolab Nyt på den måde kan være med til at skabe de rigtige forudsætninger for en god dialog mellem os. I denne første udgave af Triolab Nyt kan du læse om vores nye organisationsplan, og du kan blive introduceret til vores to nye medarbejdere, Esben og Diannie. Du kan også læse om et veloverstået brugermøde, som i september måned blev afholdt i Paris for vores koagulationskunder, og sidst, men ikke mindst, vil vi gerne fortælle dig om nogle af vores nyeste og meget spændende produkter. Vi håber, at Triolab Nyt vil være vedkommende og inspirerende læsning for dig. Med venlig hilsen Finn Ulbæk Andersen Adm. Direktør Du kan til hver en tid afmelde Triolab Nyt igen via e-mail, telefon eller fax. E-mail: triolab@triolab.dk / Telefon: 43 96 00 12 / Fax: 43 96 43 12 Triolab AS Triolab tilbyder instrumenter og diagnostiske test inden for bl.a. hæmatologi, klinisk biokemi, koagulation, serologi, cancerdiagnostik m.m., og vi repræsenterer i dag nogle af Europas og Nordamerikas bedste leverandører inden for disse områder. Vores vision er altid at være det naturlige valg for vores kunder, inden for de områder vi forhandler, og derfor er kundeorientering et nøgleord for alle medarbejdere i Triolab. Vi forsøger konstant at være på forkant med udviklingen inden for diagnostikaområdet for hele tiden at kunne tilbyde kunderne det sidste nye. For at imødekomme vores kunders behov tilbyder vi endvidere kundetilpassede løsninger, brugeruddannelse, faste leverancer og teknisk service. Triolab AS har eksisteret i Danmark siden 1992. Vi har søsterselskaber i Sverige, Norge og Finland, og vores fælles organisation har en stærk position på det nordiske diagnostikamarked.

Ændret organisationsplan i Triolab Intern opbygning trådt i kraft april 2009 For at få Triolab til at fremstå mere som en helhed, og for at kunne give dig og vores andre kunder en stadigt bedre oplevelse hos os, har vi i løbet af det sidste års tid arbejdet på at gennemføre en række forandringer i organisationen. Som det fremgår af diagrammet, er vi nu inddelt i 4 forskellige teams, og vores daglige arbejde skal fremover bygge på mere samarbejde, både internt i de enkelte teams og mellem teams. Vi har stadig hver især vores specialeområder, men i de enkelte teams vil vi have en række fælles opgaver og fokusområder. Målrettet fokus I LAB-teamet vil man koncentrere sig om vores kunder i laboratorierne, mens POC-teamet vil rette fokus mod kunder i praksissektoren. På den måde kan hvert team have større fokus på de helt særlige behov, der gælder i den pågældende kundegruppe, og kombineret med vores personlige kendskab til hver enkelt kunde skulle det gerne blive lettere for os i samarbejde med dig at finde frem til, hvilke produkter og løsninger der passer bedst ind i din hverdag. Tilsvarende skulle et øget fokus på fællestrækkene ved gruppens behov også gerne afspejles i vores arbejde med at finde nye leverandører med spændende produkter til relevant udvidelse af vores sortiment. Hurtigere svar Medlemmerne i de enkelte teams vil med tiden komme til at vide endnu mere om hinandens områder, og det giver større sammenhæng og sammenhold i Triolab, samtidig med at det også gerne skulle blive lettere for os at finde en kvalificeret person til at hjælpe dig her

og nu, når du ringer til os. Mere tid Supportteamet er designet til at aflaste internt. Dermed får produktchefer, produktspecialister og teknikere alle frigjort nogle ressourcer, som skal bruges på dig og dine kollegaer i branchen. Kvalificeret service Serviceteamet vil servicere dine instrumenter som hidtil. Vores service-koordinator sørger for, at den tekniker, som han sender ud til dig, er blevet uddannet i at servicere instrumenter af samme type som dit. Helhed De overordnede grupper skal på forskellige planer koordinere vores fælles opgaver og sikre, at Triolab fortsat og i større grad vil fungere og fremstå som en helhed. Omstrukturering og vision Sammenfattende kan man sige, at vores nye organisationsplan har en række fordele både for dig som kunde og for os som medarbejdere i Triolab. Omstruktureringen er dermed helt i tråd med vores vision, som i sin essens indebærer, at glade medarbejdere skal drive en forretning, der står for kompetence, kvalitet og udvikling samt gode kunderelationer. Triolabs vision *TRIOLAB skal altid være det naturlige valg for kunderne inden for de segmenter, vi forhandler. *TRIOLAB skal med høj kompetence, god support samt gode langsigtede kunderelationer markedsføre og sælge produkter med høj kvalitet. *TRIOLAB skal kontinuerligt overvåge og analysere markedet med det formål at kunne give optimale forudsætninger for udvikling af produktsortimentet. *Og dette skal ske i et for personalet udviklende, stabilt og stimulerende arbejdsmiljø. Nye ansigter i Triolab I løbet af det sidste halve års tid har Triolab kunnet byde hjertelig velkommen til 2 nye medarbejdere! Dem er vi rigtig glade for, og vi håber, at du vil tage godt imod dem, når du møder dem. Esben Smith Esben kommer fra et job som bioanalytiker på Frederiksberg Hospital. Esben har allerede formået at tilføre en masse ungdommelig energi og fornyelse til den eksisterende ekspertise i Triolab. Esben har fået ansvaret for vores nyeste produkt, HbA1c fra Quotient. Diannie Boysen Diannie kommer fra et job som kvalitetsbioanalytiker i blodbanken på Næstved Sygehus. Diannie imponerer med sin meget store viden inden for det immunologiske område, og hun har fået ansvaret for vores immunologiske produkter fra hhv. Immucor og Innogenetics. Personalesituationen over tid Triolab blev startet i 1986 i Sverige og bestod dengang af 3 personer. I 1992 blev der oprettet et dansk Triolab selskab med blot 2 ansatte. Siden hen har vi udviklet os støt og roligt - ikke for hurtigt - idet vi hele tiden har ønsket at bibeholde sjælen i selskabet. I dag, 17 år senere, består Triolab i Danmark af 18 personer, så vi kan konkludere, at selskabet i snit har fået en ny medarbejder om året. Og det er vi faktisk lidt stolte over

Vellykket brugermøde i Paris Over 200 Stago-instrument-brugere fra hele Norden, heraf 81 fra Danmark og Island, deltog i Stago-brugermødet, som blev holdt i Paris fra 5.-8. september 2009, og som både fagligt og socialt var en stor succes. Spændende fagligt program Det faglige program startede mandag og fortsatte tirsdag. Emnerne favnede meget bredt: Der var indlæg lige fra den grundlæggende hæmostase, nye antikoagulansmedikamenter, interaktioner, sygdomslære, historiske tilbageblik, nye test, brugererfaringer og meget andet over til det mere specialiserede, såsom mikropartikler. Vi synes, der var rigtig mange spændende og inspirerende indlæg, og det er vores indtryk, at der også blandt deltagerne generelt var stor tilfredshed med det faglige program. Skønne oplevelser i Paris Lørdag aften besøgte vi i samlet flok Le Duplex, som ud over at være restaurant også kunne tilbyde bowling og billard. Søndagen var til fri disposition, og alle benyttede det dejlige vejr til at komme ud og udforske Paris byernes by. Mandag aften gik turen til Les Pavillons de Bercy. Dette var et fantastisk sted med en helt ekstraordinær smuk udsmykning i Veneziansk stil. Der var en masse gamle gøgler- og tivoliattraktioner, som f.eks. karrusel, boldkast og hestevæddeløb. De gamle attraktioner var blevet nænsom restaureret, og man kunne frit prøve dem. Stemningen var i top, og Les Pavillons de Bercy var klart en oplevelse ud over det sædvanlige. Alt i alt Et rigtig godt brugermøde, hvor spændende fagligt indhold gik hånd i hånd med særdeles vellykkede sociale arrangementer. Vi syntes, at det var en god oplevelse at deltage i brugermødet i Paris sammen med jer, og vi vil gerne benytte lejligheden til endnu engang at sige tak til alle deltagere, fordi I hver især bidrog til, at arrangementet blev så godt, som det gjorde. Med venlig hilsen Gert, Henriette, Morten, Edvind og Bent Buron

Produktnyheder HbA1c aldrig har det været så enkelt Quo-Test TM HbA1c. er et lille kompakt instrument til bestemmelse af Instrumentet er yderst let at betjene: Blod (4 µl fuldblod!) opsamles i en opsamlingskuvette, som efterfølgende sættes ind i reagens-kassetten, og det hele sættes så samlet i instrumentet. På under 4 minutter leveres et svar, som kan sammenholdes med svarene fra de klinisk biokemiske afdelinger. En stregkodescanner registrerer patientens ID og parrer det med resultaterne. INR lille, simpel og handy INRatio2 er et lille, handy apparat med stort display og en simpel opsætning, som måler INR i kapillærblod. Prøvemængden er én dråbe blod, og målingen tager kun ét minut. 2 indbyggede kontroller i hver teststrip sikrer automatisk kvalitetskontrol af teststrippene, når en test udføres. Teststrips kan opbevares ved stuetemperatur. Fibrin Monomer - ny analyse Latex mikropartikler STA-Liatest FM er en ny automatiseret Specifikt mab analyse fra Stago til kvantitativ bestemmelse af Fibrin Monomer ved hjælp af en Fibrinmonomer immunturbidimetrisk metode. Da FM er en tidlig aktiveringsmarkør, og grundet det meget brede måleområde, som er fra 5 til 150 μg/ml uden ekstra fortyndinger, er den specielt velegnet til at indgå i DICdiagnosticering. Tromboelastometri - nye reagenser Rotem har nu lanceret sin helt nye serie af single shot -reagenser til thromboelastometrianalyserne på Rotem-instrumenterne én ampul, én test. I single shot -serien er alle reagenserne til den enkelte analyse gjort klar i en ampul, som så kun skal tilsættes blod + = der er altså færre step i analyseprocessen. Hensigten bag den nye serie reagenser er, at det skal være endnu mere enkelt at udføre analyserne, også for personale med begrænset erfaring i analysearbejde.