København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke (UEBB). Vi har indtil videre samlet ca. 20.000 kr. ind, hvilket jeg og resten af International Udvalg er meget glad for og stolt over at kunne give til UEBBs ledelse. Pengene giver bl.a. UEBB mulighed for at udbetale løn til deres ansatte og afholde generalforsamling, hvor der skal vælges ny generalsekretær og vice-generalsekretær, og i det hele taget være kirke i en svær tid for landet. Med menighedsforsendelsen får I et link til et powerpoint-oplæg, som kan bruges til den kommende gudstjeneste. Her er hilsner fra Afrika i børnehøjde i form af citater fra Baptistkirkens udsendte medarbejdere i Burundi, familien Hyllebergs 3 børn på hhv. 5, 8 og 10 år. I det følgende er teksten, som kan ledsage billederne. Teksten er også sat ind i selve oplægget, så hvis man printer oplægget ud med noter, kommer teksten til at stå under hvert billede. I er velkomne til også at plukke i billederne, hvis I synes, der er for mange. Jeg håber, at I vil finde billederne og citaterne inspirerende. Mange taknemmelige hilsner Morten Kofoed
TALEPAPIR TAK FOR BIDRAG TIL BURUNDIS LEDELSE 1. Tak for indsamlingen 2. De sidste to søndage har menigheder over hele landet samlet ind til Burundis Baptistsamfund UEBB helt præcist til støtte af afholdelse af generalforsamling og til at betale medarbejdere så alt arbejde ikke går helt i stå. Der er indsamlet ca. 20.000 kr. på bare to søndage. Fra International Mission lyder der en meget stor tak for opbakningen og en stor tak fra UEBB i Burundi. 3. I får i de næste minutter en hilsen fra Baptistkirkens udsendte medarbejdere i Burundi, familien Hylleberg, eller rettere sagt fra deres børn Emil på 10, Anna på 8 og Andreas på 5, som har gjort sig tanker om Afrika. Forhåbentlig synes I de er både sjove og eftertænksomme tanker. Anna (8) (til venstre i billedet) var fra starten af helt med på, hvorfor familien skulle til Afrika. Familien skulle hjælpe kirken med at skabe udvikling. Hendes forældre fortalte hende om, hvor mange familier før dem, som har gjort det samme. Annas svar på dette var: Jeg synes ikke, at man kan se, at Baptistkirken har været i Burundi i mange år. Der er overhovedet ikke nogen, som har lært folk at køre med hjelme på deres motorcykler og holde øje i trafikken. 4. Spørgsmål om storpolitiske emner, er helt normale hos familien Hylleberg. Emil spørger om alt: Er Kagame en god præsident? Hvorfor vil præsidenter ikke opgive deres magt? Hvad gør FN? Og ville du gerne være præsident, far? Andreas og Anna lytter som regel med, og spørgsmålene fylder også hos dem. En dag spurgte Andreas på 5 om de kunne bede for at præsidenten blev skudt. Spørgsmålet blev ikke besvaret, men viderestillet til farfar (Bent Hylleberg) og Allan Ibsen (præst i Tølløse), som imidlertid endnu ikke har svaret. 5. Andreas får ofte lov at sidde på ryggen af Line, når de er på landet. Det skyldes at
børnene vil røre og bære ham. Her et par citater fra Andreas, 5 år: En dag i maj ved middagsbordet. Rasmus fortæller glad om dagens oplevelser, hvor han har besøgt en kirke, som har hjulpet børn med at komme i skole. Andreas er imidlertid ikke imponeret og siger: Andreas: I hjælper jo overhovedet ikke spor. Line: Synes du ikke vi hjælper? Andreas: Nej, I sidder jo bare og spiser og giver ikke maden væk. I giver heller ingen penge væk. Kun til dem, som har 1 ben. Det har åbenbart gjort indtryk på Andreas, at familien ofte giver små-penge til handicappede, når de er ude handle. En dag, da Andreas taler i telefon med sin far, som stadig er i Burundi, mens resten af familien nu er i Danmark: Andreas: "Hej far. Har du det godt og hvad laver du? Og inden Rasmus når at svare kommer næste spørgsmål: "Har du hjulpet nogle fattige og mødt nogle med et ben? Og har du hørt nogle granater siden sidst?" Rasmus skal netop til at svare, at han mest har været til møder med ledelsen i UEBB, da Andreas slutter samtalen: "Jeg skal lige noget, men mor vil gerne snakke med dig. Hej, Hej". 6. Emil på 10 år undrer sig om mange forskellige ting: Det er underligt, at vi har så mange penge i forhold til de fattige. Og underligt at folk bor i huse lavet af mudder og jord. I to huse har set plakater af Real Madrid. Mærkeligt, når de ellers ikke har noget. I kan måske ane plakaten øverst i billedet. Kvinden på billedet har HIV men har via deltagelse i kirkens undervisning fået et bedre liv fordi hendes naboer har fået mere viden om sygdommen og ikke taler dårligt om hende eller holder hende ude af fællesskabet i landsbyen. Kvinden bor for en husleje på 40 kr. i dette lille rum med to børn. 7. Emil synes ikke bare Afrika er underlig, men også hans familie:
Min familie er også underlig. De tog til et påske-arrangement pa Anna og Andreas skole og Min familie er også underlig. De tog til et påske-arrangement på Anna og Andreas skole og kom hjem med en ged (EN GED!). Det var en fredag aften, hvor jeg bare ville spise slik og se film og ikke høre på en ged bræge! Som nogle af jer måske har læst i familiens nyhedsbrev blev geden foræret til havemanden, som blev meget glad for geden, der i øvrigt hedder DUDU efter en demokratisk afstemning, som Anna foretog blandt familien og de ansatte (vagter og køkkenhjælp). Anna på 8 år, kom en dag med den følgende kommentar inden sengetid: 8. Jeg kan ikke lide Afrika. Jeg kan ikke lide om aftenen, at jeg er mæt og mange stadig er sultne. Hvis I ikke havde taget mig med til Afrika, ville jeg aldrig have vidst, at nogen bor i lerhytter. 9. Børn i Musema foran det gamle missionærhus. 10. Jeg ville heller ikke vide, at så mange har været flygtninge. Det har alle dem vi kender. Og jeg troede heller ikke, nogen børn havde så mange huller i tøjet, og sagde Give me money, fordi de ingen penge har. 11. Hvis ikke vi havde været her, så havde jeg troet, at alle i verden havde det godt. Og så var det nemmere at falde i søvn. 12. Politik har præget samtalerne i Burundi og nu hvor børnene er hjemme i Danmark med deres mor, Line. Det fik Anna til at stille det følgende spørgsmål i forbindelse med aftenbønnen: 13. Når Gud er så magtfuld, hvorfor kan han så ikke lave en oversvømmelse på præsidentens kontor, så han drukner, mens alle andre i Burundi sover? Og så lave en ny præsident med mere kærlighed i hjertet. Som er mere sød. (Oversvømmelsen skulle ikke være over hele verden, som Gud har gjort før. Det skal bare være en stille oversvømmelse ).
14. Og dette spørgsmål: Når Gud er så magtfuld, kan han så ikke lave et stort pengetræ? Det behøver ikke være i Bujumbura, men midt i Burundi. Midt i landet, hvor alle kan tage penge fra. Hvert sekund vokser der nye mønter frem. Det er ikke præsidentens træ. Han må ikke bruge det. Men så kan alle komme og tage penge fra det træ. Men hvis de tager for meget, så skal Gud gøre dem syge og kun gøre dem raske, hvis Gud tilgiver dem. Hvis I har lyst til at høre mere om arbejdet i Burundi, så kan I tilmelde jer facebook siden Familien Hylleberg i Burundi eller nyhedsbrevet, som også ligger på Baptistkirkens hjemmeside. Der er pt. 3 styk.