Forsøg: Free Recall Baggrund I årene 1875 1878 rejser Hermann Ebbinghaus rundt i Frankrig og England for at studere og undervise. En dag kommer han forbi et antikvariat, hvor han finder en kopi af Fechners berømte bog, Elemente der Psychophysik fra 1860. Denne bog introducerer Ebbinghaus til den psykofysiske metode, og Ebbinghaus dedikerer i 1902 en bog til Fechner med ordene ich hab es nur von Euch. Det var især den naturvidenskabelige tilgang til studiet af psyken, der inspirerede Ebbinghaus, og han bliver den første person, der beskæftiger sig empirisk med hukommelse. I 1885 kan Ebbinghaus udgive bogen Über das Gedächtnis, hvori han fremsætter de første empiriske data vedrørende hukommelse, vi kender i dag, samt den første reelle metodologi til undersøgelse af hukommelsen. Ebbinghaus indtager med sin store indsats og sine banebrydende empiriske studier af hukommelse en central plads i psykologien. Hans metode gik ud på at indlære ordlister, der for at bevare objektiviteten bestod af nonsensord. Ydermere skulle ordene være så lig hinanden, så der ikke var nogle, der i særlig grad skilte sig ud fra de andre. Ebbinghaus løste dette ved at sammensætte tre forskellige bogstaver således, at en vokal stod mellem to konsonanter. Herefter undersøgte han med sig selv som forsøgsperson, hvordan hukommelsen fungerer, ved at studere indlæring ved repetitioner samt hukommelse over tid. Ebbinghaus fandt blandt andet, at øvelse distribueret over længere tid er mere effektivt end koncentreret øvelse over kort tid (en grund til at læse hele semesteret og ikke bare op til eksamen). Derudover foregriber hans data forskellige serielle positionseffekter, så som primacy- og recency-effekterne, der senere blev genstand for andre studier. Dette forsøgs metodologi minder noget om den, Ebbinghaus benyttede, idet vi også beskæftiger os med ordlister og genkaldelsen af disse. Forsøget er bygget op omkring et serielt positions paradigme, der var en af de ting, Ebbinghaus resultater forudså. Vi skal med andre ord undersøge, hvordan rækkefølgen af præsenterede stimuli lagres i hukommelsen. Desuden vil vi se på, hvorvidt der er en forskel på lagringen af hhv. konkrete og abstrakte stimuli (se Paivio et al., 1968). Det forsøg, I her skal stifte bekendtskab med, anvendes endvidere til stadighed i dag ved undersøgelser af hukommelsen hos hjerneskadede, da det giver gode indikationer om eventuelle hukommelsesdeficit. 1
Setup Til øvelsen får I udleveret 9 forskellige ordlister: Ordlister Konkrete ord (Liste A, C, E, G, I) Ordlister Abstrakte ord (Liste B, D, F, H) Dataark til opsummering af data : Forsøget kræver følgende roller: Forsøgsleder (FL): Forsøgslederen instruerer forsøgspersonen. Herudover læser forsøgslederen ordlisterne op for forsøgspersonen og registrerer de ord, forsøgspersonen siger, på dataarket. I kan evt. krydse dem ud på oplæsningsarket og derefter føre dem ind i dataarket. Observatør (OB): Observatørens agerer tidtager, dvs. holder øje med at FL læser op i et konstant tempo, samt at tidsrummet på to minutter mellem afgivne svar og ny oplæsning overholdes. Forsøgsperson (FP): Forsøgspersonen instrueres af forsøgslederen og følger nøje dennes instrukser. Forsøgsvejledning FL får udleveret ni ordlister hhv. 5 konkrete og 4 abstrakte. Det er vigtigt, at FP ikke kender denne forskel før forsøget, da en sådan forudindtagethed kunne få FP til at ændre strategi afhængig af listetypen en klar fejlkilde. Listerne skal læses op skiftevis, I starter med liste A og læser efter alfabetisk rækkefølge, således at I både begynder og afslutter med en konkret liste. Før påbegyndelsen af oplæsningen, instrueres FP således: Instruktion: Jeg vil læse en liste med forskellige ord op for dig. Umiddelbart efter min oplæsning, skal du gentage så mange ord, du kan huske. Du må selv om i hvilken rækkefølge, du nævner ordene. De enkelte ord læses herefter op med ca. to sekunder mellem hvert. Umiddelbart efter oplæsningen af samtlige 20 ord på en liste skal FP forsøge at genkalde så mange ord som muligt uden at tage hensyn til rækkefølgen. FPs svar noteres af FL/OB på dataarket i den afgivne rækkefølge. Efter at alle svar er afgivet, ventes ca. 2 minutter før en ny liste påbegyndes. Efter oplæsningen af den sidste liste (Liste I) bedes FP foretage en lille ekstra øvelse før genkaldelsen: Instruktion: Inden du svarer skal du tælle baglæns fra 392 ved hele tiden at trække 3 fra. FL lader FP tælle i ca. 30 sekunder, før FP bedes genkalde den oplæste liste. 2
For ligeledes at opnå kvalitative data udover de kvantitative data skal FL som afslutning på forsøget notere FPs svar på spørgsmål, der belyser FPs subjektive oplevelse: Prøv at fortælle hvilke teknikker du anvender, når du indlærer og genkalder ordene. Bruger du gentagelsesteknikker, tænker ordene højt for dig selv eller lign.? Oplever eller bruger du visuelle og/eller auditive forestillinger? Skaber visse ord associationer til din viden, din erfaring, dine følelser mener du, at dette har betydning for din genkaldelse? Hvilke andre strategier anvender du? Databehandling Databehandling på de enkelte Ø-hold: Dataindsamlingen skal ud over de kvalitative data indeholde: 1) Hvor mange ord, der blev genkaldt korrekt for hver liste. 2) Hvilke ord, der blev genkaldt korrekt. 3) Rækkefølgen af de genkaldte ord. 4) Udregning (i antal og procent) af hvor mange ord, der blev genkaldt af hhv. nr. 1-ord, nr. 2- ord etc. ud af de 20 ord lange lister. Hvert enkelt øvelseshold afleverer alt datamateriale inkl. FP s svar til hjælpelæreren, som videregiver det til det ansvarlige øvelseshold. Databehandling for det ansvarlige Ø-hold: Det ansvarlige Ø-hold beregner data for hele holdet (samt evt. det andet hold), ved at lægge de enkelte forsøgspersoner sammen. Derudover foreslår vi, at I inddrager følgende overvejelser: Rækkefølgen af genkaldte ord: - Hvilke ord genkaldes først, de første, midterste eller sidste? - Er der en sammenhæng i typer af ord, som genkaldes først/sidst? - Vidner rækkefølgen af svarene om fx semantiske relationer (eks. kniv og gaffel), sammensætninger (eks. stjerne og himmel) eller bogstavrim (eks. hus og hest)? 3
Primacy- og recencyeffekten den serielle positionseffekt - Understøttes primacy-effekten at ord huskes bedre, hvis de står først på listen og recencyeffekten at ord huskes bedre, hvis de står til sidst, således at ord i midten huskes dårligst? - Dette kan tydeliggøres ved at udarbejde serielle positionskurver for de tre typer af lister (konkrete lister, abstrakte lister og listen med interferens). Kurverne kan tegnes med ord-nr. på x-aksen og antal/procent genkaldte på hver position op ad y-aksen. Betydning af konkrete/abstrakte ord, samt interferens - Kan der siges noget generelt om en forskel på genkaldelsen af hhv. de konkrete (dog uden liste I, pga. interferens) og de abstrakte ordlister? - Betydningen af generel interferens: bliver FP dårligere til at genkalde ord, jo flere lister denne har været igennem? - Hvordan påvirker regneopgaven FPs præstation på den sidste liste? Forsøgspersonens introspektive oplevelse - Anvender forsøgspersonerne samme strategier, teknikker og associationer, og hvad kan det betyde? - Understøtter de kvalitative data konklusionerne fra behandlingen af de kvantitative data ovenfor? Teoretiske Overvejelser Følgende emner kunne f.eks. danne udgangspunkt for en diskussion af forsøget i en synopse eller i et mundtligt oplæg: - Korttids- og langtidshukommelses-modeller. Fx Atkinson og Shiffrins Stadiemodel. - Arbejdshukommelsesteorier. Fx med udgangspunkt i Baddeleys Working Memory. - Den serielle positionseffekt - teoretiske forklaringer på recency og primacy. - Lagring og processering af viden, herunder processeringsdybde. - Pavios Kodningsteori. - Hukommmelsesstrategier, fx mnemonics og chunking. - Hverdagshukommelse - er hukommelsen ufejlbarlig? Fx med udgangspunkt i vidnehukommelse, se Loftus og Palmer. - Funktioner af hippocampus og neuropsykologiske effekter af skader i disse områder. 4
Litteratur Primær litteratur Gazzaniga 2 nd ed. side 308-309. Eysenck og Keane 4 th ed. Kap. 6-8, dog primært side 151-168 Gleitmann 5 th ed. Kap. 7, dog primært side 261-277 Sekundær litteratur Atkinson, R.C. & Shiffrin, R.M (1971): The Control of Short-Term Memory. Scientific American. Vol. 224, Feb. 1971. Baddeley, A. (1992): Working Memory. Science. Vol. 255, January 1992, 556-559. Baddeley, A. (1990): Human Memory. Theory and Practice. London: Lawrence Erlbaum Associates, Hove. Chapters 3 and 4. Loftus, E.F. & Palmer, J.C. (1974): Reconstruction of Automobile Destruction. Originalartikel taget fra Journal of Verbal Learning & Verbal Behavior, 1974, Vol. 13, 585 589. Paivio, A., Yuille, J.C. & Madigan, S.A. (1968): Concreteness, Imagery, and Meaningfulness. Values for 925 Nouns. Journal of Experimental Psychology Monographs, 76 (1), 1-25. 5