Tilsynsrapport Randers Kommune Støttecenter Solsorten Anmeldt tilsyn November 2010
Indhold 1 FORMÅL MED TILSYNET... 2 2 TILSYNETS VURDERING... 3 2.1 TILSYNETS BEMÆRKNINGER OG ANBEFALINGER... 4 3 DATAGRUNDLAG... 4 3.1 OPLYSNINGER OM TILSYNET... 4 3.2 OPLYSNINGER OM TILBUDDET... 5 3.3 OPFØLGNING... 5 3.4 FYSISKE RAMMER OG RUNDVISNING... 5 3.5 DEN PÆDAGOGISKE, OMSORGS- OG PLEJEMÆSSIGE PRAKSIS... 6 3.6 SÆRLIGT FOKUSOMRÅDE... 13 3.7 ORGANISATORISKE OG PERSONALEMÆSSIGE FORHOLD... 13 4 METODE... 16 4.1 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE... 16 4.2 OVERORDNET MATERIALE SOM HAR INDGÅET I TILSYNET... 16 4.3 TILSYNETS VARSLING... 16 4.4 DEFINITIONER... 17 BDO KR 1
1 Formål med tilsynet I henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 16 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres fra hvert enkelt tilbud. Formålet med tilsynet er: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO KR s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personalemæssige og pædagogiske forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til såvel det observerede som personalets og beboere/brugeres heraf indgår ligeledes i tilsynet. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Randers Kommune ikke i BDO KR s tilsyn. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på institutionen til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelses forventninger. BDO KR 2
2 Det overordnede indtryk af Støttecenter Solsorten er, at det er velfungerende botilbud, hvor beboerne modtager den hjælp og støtte, som de har behov for. Beboerne modtager støtten fra en gruppe meget engagerede medarbejdere, der er specielt gode til at skabe en hyggelig stemning, til at skabe en god omgangstone på stedet og til at give beboerne et lille skub, når de har behov for det. De fysiske rammer understøtter de behov, som beboerne har, idet beboerne både har god plads i egne lejligheder, men ligeledes kan deltage i fællesskabet i fællesstuen, som alle har adgang til. Det er tilsynets, at rammerne for arbejdet på Solsorten udnyttes på en måde, der tilgodeser både beboernes behov og medarbejdernes arbejdsmiljø og mulighed for faglig sparring. Det vurderes, at der er et godt og relevant samarbejde med ældrecentret, og at det udekørende team tilfører Solsorten en faglig dimension med henblik på psykiatriske problemstillinger. Beboerne inddrages på en god måde i at beslutte hvilke punkter, de vil udvikle sig på, og beboerne på Solsorten udnytter de rammer, der er for indflydelse, både i forhold til indflydelse på aktiviteter og madplan, men også i forhold til den hjælp og støtte, de modtager. Medarbejderne er med deres opmærksomhed på og indlevelse i beboernes behov med til at understøtte denne inddragelse. Det er tilsynets oplevelse, at beboerne på Solsorten oplever tryghed og trivsel. Der foregår både aktiviteter i og uden for huset for beboerne på Solsorten, og det er tilsynets at der findes et aktivitetsniveau, der passer alle beboeres behov. Fællesstuen indbyder til fællesskab og hygge og ud fra beboeres og medarbejderes udsagn, anvendes den også til det formål. Der er en god omgangstone på stedet, og personalet tilpasser på en omsorgsfuld måde deres kommunikation med den enkelte beboer, således at alle fx føler sig velkomne i fællesrummet. I forhold til at skabe fokus omkring sundhed, tages der individuelle hensyn i forhold til kosten, og medarbejderne forsøger at motivere beboerne til at leve et sundt liv samt at dyrke motion og på den måde opretholde velvære. Det er tilsynets, at medicinhåndtering sker på en forsvarlig måde og ud fra faste procedurer. Tilsynet oplever, at medarbejderne på Solsorten er gode til at inddrage de pårørende, der ønsker det, og at det sker ud fra beboernes ønsker samt at samarbejde med eksterne samarbejdsparter fungerer godt. Den stabile personalesituation på Solsorten er med til at skabe kontinuitet på Solsorten og at opretholde et godt arbejdsmiljø på stedet, hvor de tager konflikterne i opløbet. Medarbejderne tager hånd om og udnytter deres frihed på en god måde, og indkalder leder, når det er nødvendigt. BDO KR 3
Det er tilsynets, at medarbejderne besidder de kompetencer, der kræves i forhold til at arbejde med målgruppens behov. Dog skal der løbende fokuseres på opkvalificering af hele medarbejdergruppen, og tages hensyn til at kompetencerne tilpasses eventuelle nye behov hos målgruppen. 2.1 bemærkninger og anbefalinger 1 Bemærkninger 1. Det bemærkes som meget positivt, at leder har fokus på de forskellige opfattelser, der hersker blandt medarbejderne i forhold til, hvad en konflikt og en uoverensstemmelse kan indeholde. Der er dialog om emnet, og tilsynet foreslår, at leder styrer denne dialog, således at der sker en vidensdeling omkring gode metoder at håndtere konflikter på. 2. Det bemærkes, at medarbejderne har fokus på evakuering af specielt en beboer med fysiske udfordringer. Tilsynet foreslår, at medarbejdere og ledelse på Solsorten overvejer, på hvilken måde de mest hensigtsmæssigt kan formidle, hvordan beboerne skal reagere i tilfælde af brand. Anbefalinger 1. Det anbefales, at fokusområderne i det elektroniske system Omsorg (CSC) anvendes til at opstille mål for den enkelte beboer, og at arbejdet med disse fokusområder struktureres, så der skabes kontinuitet omkring opfølgning og udvikling på disse mål. 2. Det anbefales, at der afholdes MUS samtaler for alle medarbejdere. Pålæg Ingen pålæg 3 Datagrundlag 3.1 Oplysninger om tilsynet Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 23. november 2010 kl. 9.00 13.00 Rundvisning Ved rundvisning besøgte tilsynet fællesstuen, hvor tre beboere var i gang med at lave juledekorationer. Endvidere besøgte tilsynet en lejlighed, som en beboer viste frem. To medarbejdere deltog ved rundvisningen. 1 Definition af begreberne findes i afsnit 4.4 BDO KR 4
Deltagere ved dialogmøder Leder 2 medarbejdere 3 beboere Tilsynsførende Bo Skou Nielsen (Socialrådgiver) og Iben Sahl Hansen (Konsulent, Cand. Scient. Pol.) 3.2 Oplysninger om tilbuddet Adresse Solsortvej 1 5, 8900 Randers C Leder Helle Dreisig Juridisk grundlag Serviceloven 85 Antal pladser 8 pladser Målgruppe Voksne mellem 25 og 55 år med svære psykiske lidelser som f.eks. skizofreni og borderline. 3.3 Opfølgning 3.3.1 Opfølgning fra sidste tilsyn Data Vedrørende anbefaling fra seneste tilsyn omkring det fælles brugerråd oplyser leder, at det fælles brugerråd er tilknyttet dagtilbudssiden i psykiatriområdet, hvorfor leder ikke umiddelbart har haft mulighed for at tage initiativer på baggrund af anbefalingen. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.3.2 Opfølgning fra andre tilsyn Data Ingen oplysninger om andre tilsyn. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.4 Fysiske rammer og rundvisning 3.4.1 Fysiske rammer og observation Data Solsorten ligger i forbindelse med ældrecentret Bakkegården i Randers. Bakkegården ligger i nogle boligblokke, hvor Solsortens beboere bor i deres egne toværelses lejligheder i to opgange. De har mulighed for at bruge fælleshuset, som de andre ældre beboere også bruger. Desuden er en lejlighed ind BDO KR 5
rettet som fælleslokale med køkken, hvor det alene er Solsortens beboere der har adgang. Leder vurderer, at beboernes lejligheder og fællesstuen fungerer rigtig godt til målgruppen. Fællesstuen bruges meget af alle beboere og medarbejderne bruger det også til observation af beboernes trivsel. De har en mere naturlig og hyggelig omgang med beboerne her. Tilsynet besøger både fællesstuen og en lejlighed ved rundvisning på Solsorten. Lejlighederne er meget rummelige og består af stue, soveværelse, eget badeværelse og køkken. Der ligger fælles vaskeri og fælles motionsrum i kælderen. De fysiske rammer understøtter de behov, som beboerne har, idet beboerne både har god plads i egne lejligheder, men ligeledes kan deltage i fællesskabet i fællesstuen. 3.5 Den pædagogiske, omsorgs og plejemæssige praksis 3.5.1 Rammer for arbejdet Data Solsorten hører under Ældreområdet, men det er Psykiatrirådgivningen, der visiterer til botilbuddet. Den hjælp, som beboerne får i tilbuddet, hører ikke under frit valg og visiteres derfor af leder. Rammen for den visitation er Randers Kommunes kvalitetsstandarder for ældreområdet. Kvalitetsstandarder vedrørende botilbuddene i Randers Kommune, Socialpsykiatrien, er under udarbejdelse og vil i fremtiden være den standard, der visiteres efter. Solsorten har også et psykiatrisk team, der er udekørende til hjemmeboende borgere, der har behov for psykiatrisk støtte. Leder oplever, at den konstellation giver medarbejderne på Solsorten mulighed for god sparring i forhold til psykiatriske problemstillinger. Endvidere fremhæver leder, at deres udekørende team giver fleksibilitet. Leder beskriver beboerne som en homogen gruppe, der kender hinanden godt. Der er overvejende tale om veldiagnosticerede skizofrene, der ikke er udafreagerende eller voldelige. De fleste har boet på Solsorten i 13 14 år. Medarbejderne oplever, at de arbejder meget selvstændigt og under ansvar. De kan dog ind imellem, efter at Bakkehjørnet er flyttet, føle sig lidt alene i aftenvagterne. Der er ikke nogen, man kan sparre med. Men medarbejderne beskriver, at de kan udføre deres arbejde til fredsstillende, og at de har et sted, de kan gå hen, hvis der sker noget, der kræver det. Det er tilsynets, at rammerne for arbejdet på Solsorten udnyttes på en måde, der tilgodeser både beboernes behov og medarbejdernes arbejdsmiljø og mulighed for faglig sparring. Det vurderes, at der er et godt og rele BDO KR 6
vant samarbejde med ældrecentret, og at det udekørende team tilfører Solsorten en faglig dimension med henblik på psykiatriske problemstillinger. 3.5.2 Belægning Data Der er fyldt op på de otte pladser, og beboerne har boet der i mange år. Tilsynet har ingen kommentarer. 3.5.3 Pædagogisk metode/referenceramme Data Leder fortæller, at personalets arbejde på Solsorten består i at yde bostøtte efter SEL 85. Bostøtteydelsen kan bestå i praktisk hjælp, samtaler, ledsagelse eller deltagelse i fællesskabet ud fra de ressourcer, den enkelte har. Deres tilgang er, at man forpligter sig i deltagelse i fællesskabet på det niveau, som den enkelte magter og ønsker. Det betyder eksempelvis, at der er mulighed for at deltage i fællesspisning, men det er ikke noget man skal. Rengøring skal alle dog deltage i. I forhold til Randers Kommunes værdigrundlag arbejdes der ud fra værdierne på ældreområdet, herunder ansvar, kvalitet og ordentlighed. Medarbejderne tilpasser værdierne til de behov, som beboerne på Solsorten har. Leder fortæller, at de i forhold til støtten til den enkelte borgers behov drøfter implementeringen og betydningen af værdierne. Ifølge leder arbejdes der ud fra miljøterapi og hjælp til selvhjælp (empowerment orienteret). Støtten er hele tiden til forhandling, og medarbejderne fortæller, at de arbejder meget pædagogisk, blandt andet ved at lave aftaler. Medarbejderne understøtter lederens udmelding om, at de forhandler bevidst med beboerne for at få dem inddraget. Medarbejderne oplever, at beboerne får en sejr, og at det motiverer beboerne, at de selv udfører nogle af de praktiske opgaver, og at de lever op til de aftaler, de laver med personalet. Medarbejderne beskriver, at de arbejder meget med motivation i forhold til beboerne, og at de har en individuel tilgang til beboerne, da nogle beboere har behov for at blive sat i gang, og andre har behov for at blive bremset. Et eksempel er, at en borger ytrer ønske om at få gjort rent i soveværelset. Herefter foregår der en dialog mellem beboer og medarbejder, hvor beboerens eget bidrag indgår i løsningen og efterlevelsen af ønsket. Medarbejderne har stor forståelse for, at dagsformen kan være forskellig, når man er psykisk syg. En medarbejder beskriver, hvordan de hjælper en beboer med at strukturere hverdagen og vedkommendes tanker. De er med til at begrænse tankefeltet og opsætte rammer for dagen. Det er tilsynets, at både leder og medarbejder på relevant vis kan redegøre for deres tilgang til beboerne. Overvejelserne er ikke meget teoreti BDO KR 7
ske, men bliver på fin vis understøttet med eksempler på den praktiske efterlevelse af deres tilgang, hvilket vurderes som meget positivt. 3.5.4 Pædagogiske planer Data Solsorten anvender Omsorgssystemet (CSC) og støder på udfordringer i forhold til, at systemet er udviklet til ældreområdet. Solsorten handler på det bl.a. ved at uddanne SOSU assistenterne til brug af systemet, hvor de eksempelvis og for at imødekomme det ældrefokus, der ligger i systemet, arbejder med at udvikle fokusområder, der omhandler de socialpsykiatriske udfordringer og problemstillinger. Leder medgiver, at der sker en stor mundtlig overlevering i forhold til beboernes udvikling, men at de også skal dokumentere i systemerne. Leder fortæller, at der er mange beboere, der ikke ønsker at deltage i udarbejdelse af 141 handleplanen, og det noteres i planen. 141 handleplanen udarbejdes af socialrådgiveren, og leder afholder møde med socialrådgiver for at kende til målene for den enkelte beboer og dermed have kendskab til den ydelse, som myndigheden bestiller. Leder finder, at hun gør meget for at undersøge, hvorfor beboerne ikke ønsker at deltage og at medarbejderne forsøger at motivere så vidt muligt. Personalet arbejder internt med pædagogiske handleplaner eller døgn /ugeplaner, men medarbejderne beskriver, at mange beboere ikke ønsker at få deres ønsker skriftliggjort. Medarbejderne kan se ideen i at dokumentere deres indsats og at opstille mål for beboerne med det formål at kunne fokusere indsatsen og retningen af indsatsen for den enkelte beboer. Tilsynet vurderer, at medarbejderne på en god måde forsøger at inddrage beboerne i udviklingsarbejdet. Tilsynet anbefaler, at fokusområderne i det elektroniske system Omsorg (CSC) anvendes til at opstille mål for den enkelte beboer, og at der herud fra kan indarbejdes en struktur omkring opfølgning på disse mål. 3.5.5 Hverdag og aktiviteter Data Cirka halvdelen af beboerne på Solsorten deltager i aktiviteter et par gange om ugen, ud af huset. Der er tale om aktiviteter på Løvetand og Mirabellevej. Herud over bruger beboerne fællesstuen, og leder beskriver, at der altid er aktiviteter i gang der. De er fx i øjeblikket i gang med at lave juledekorationer. Da tilsynet er på besøg, er tre beboere i gang med at lave juledekorationer i fællesstuen. Madlavningen foregår også i fællesstuen. Dagen starter med morgenbord, og beboerne hjælper til med de forskellige opgaver. For flere af beboerne er deltagelsen i de praktiske opgaver dagens aktivitet. Der er kaffe i fællesstuen hele dagen, og medarbejderne beskriver, at der næsten altid er liv i cafeen. Da Bakkehjørnet lå i forbindelse med Solsorten, havde beboerne på de to bosteder god kontakt, og især de kvindelige beboere lavede aktiviteter sammen. BDO KR 8
Relationen er forsøgt bevaret, efter at Bakkehjørnet er flyttet ud på Infanterivej. Medarbejderne beskriver, at de både impulsivt og mere arrangeret tager på tur ud af huset, og at de bruger den bus, de har til rådighed. De er af sted ca. en gang om ugen. Det kan være en tur i Føtex eller en tur i skoven. Medarbejderne laver også individuelle aktiviteter, fx at tage en tur til apoteket, banken eller lignende, som giver anledning til at komme lidt væk. En beboer, der er fysisk dårlig, deltager primært i det sociale liv i fællesstuen. Både leder og medarbejdere er opmærksomme på at kunne tilbyde denne beboer gode rammer, trods den fysiske indskrænkning. Der sker både aktiviteter i og uden for huset for beboerne på Solsorten, og det er tilsynets, at der aktivitetsniveauet er tilpasset den enkelte beboers behov. Fællesstuen indbyder til fællesskab og hygge og ud fra beboeres og medarbejderes udsagn, anvendes den også til det formål. 3.5.6 Medindflydelse og kommunikation Data Der afholdes husmøder/beboermøder og et ugentligt møde, hvor det drøftes, hvem af beboerne der skal stå for madlavning og indkøb sammen med personalet i den kommende uge. Medarbejderne lægger vægt på at beboerne er medbestemmende i forhold til hvilken indsats medarbejderne skal yde. I enkelte tilfælde kan de være ude for, at en beboer ikke ønsker en indsats, og de drøfter derfor, hvorvidt de skal gribe ind alligevel og i den sammenhæng diskuteres grænsen mellem omsorgssvigt og selvbestemmelsesret. Det sker meget sjældent, og der er en god kontakt til beboerne omkring, at indsatsen også skal understøtte den tryghed, de føler på stedet. Beboerne understøtter denne opfattelse og beskriver, at de føler sig inddraget i forhold til den hjælp, de modtager. En beboer beskriver, at han forhandler med sin kontaktperson, og at dette sker i en humoristisk tone fx hvis han hjælper med at gøre rent, så bliver han til gengæld klippet af sin kontaktperson. En anden beboer fortæller, at de bruger medarbejderne til noget forskelligt. Kulturen på Solsorten bærer præg af, at man er opmærksomme på hinanden. Fx opsøger medarbejder de beboere, som ikke har vist sig i fællesstuen i løbet af en dag. Beboerne udtrykker, at det føles som en sikkerhed, at de ved, at medarbejderne kommer og banker på og holder lidt øje med dem. Det tages alvorligt, når beboerne ytrer ønsker og leder giver et eksempel på, at en beboer gerne ville til at arbejde. I den situation blev distriktspsykiatrisk sygeplejerske og jobcentret indkaldt, og det blev drøftet, hvilke muligheder beboeren har. Medarbejderne giver eksempel på, hvordan de hjælper beboerne i forhold til personlig hygiejne, og hvordan de har en løbende dialog om, hvordan og hvor BDO KR 9
ofte det skal ske. Beboerne inddrages ligeledes i dialogen. Drøftelserne kan dokumenteres i det elektroniske system. Det er tilsynets, at beboerne på Solsorten udnytter de rammer der er for indflydelse, både i forhold til indflydelse på aktiviteter og madplan, men også i forhold til den hjælp og støtte, de modtager. Medarbejderne er med deres opmærksomhed på og indlevelse i beboernes behov med til at understøtte denne inddragelse. 3.5.7 Sundhed, kost og motion Data På et ugentligt møde forsøger medarbejderne at guide beboerne i, hvad sund kost kan indeholde, og hvad sund mad betyder. Der lægges vægt på, at der bliver lavet varieret kost og sund mad hver dag, og at den usunde mad ikke købes af de fælles midler. Medarbejderne beskriver, at beboerne går meget op i at lave salat hver dag. Enkelte beboere, der har været meget overvægtige, har været visiteret til en diætist. Medarbejderne har understøttet indsatsen med blandt andet motivation. Også i forhold til diabetikere bliver der taget hensyn. Der er motionsrum tilknyttet, og nogle beboere bruger dette rum med støtte fra medarbejderne, men medarbejderne beskriver, at det ikke bliver benyttet så meget, som de kunne ønske. Medarbejderne fortæller, at de ikke har fokuseret så meget på motionsrummet, men at de i stedet har gjort en indsats for at få beboerne med ud at gå ture, således at gåture til købmanden eller apoteket prioriteres, i stedet for at tage en taxa. Beboerne indrømmer, at de ikke selv er gode til at få sig rørt og at det er rart, at medarbejderne skubber dem i gang. Det er tilsynets, at der er fokus på at implementere sund kost hos beboerne, og at der tages individuelle hensyn til eksempelvis diabetikere. Tilsynet vurderer, at den sunde linje er meget ensartet i medarbejdergruppen. Dog er det væsentligt, at fokus på den sunde mad bevares, og at medarbejderne fortsat motiverer beboerne til at leve et sundt liv samt at dyrke motion og på den måde opretholde velvære. 3.5.8 Tryghed og trivsel Data Både leder og medarbejdere giver udtryk for, at de oplever, at beboerne trives og er trygge på Solsorten. De beskriver, at de forsøger at understøtte trygheden ved hele tiden at være opmærksomme på den enkelte beboers behov, og blandt andet ved at de banker på hos de beboere, der ikke viser sig uden for lejligheden. Beboerne oplever stor tryghed og fremhæver, at det er føles som en sikkerhed, at medarbejderne gerne vil se alle beboere hver dag. Den omsorgsfulde og humoristiske omgangstone, der er i fællesstuen er med til at skabe trivsel på stedet, og det smitter af på humøret og gør, at beboerne BDO KR 10
har lyst til at komme i fællesstuen. Der er personale på stedet fra kl. 8 22, og der er mulighed for at tilkalde hjælp fra ældrecentret om natten. Det sker meget sjældent, men det giver tryghed for beboerne, at de har muligheden for at tilkalde hjælp. Det er tilsynets, at beboerne på Solsorten oplever tryghed og trivsel. 3.5.9 Seksualitet Data Leder oplever, at beboernes seksualitet fylder en del, og at der er stor åbenhed omkring emnet. De er ind imellem nødt til at begrænse beboernes adfærd, eksempelvis berøring. De drøfter ofte i personalegruppen, hvor grænsen for professionalitet går, og leder oplever, at medarbejderne er meget åbne over for disse drøftelser, og at denne åbenhed medfører god kommunikation med beboerne omkring emnet. Medarbejderne understøtter, at de har en naturlig tilgang til emnet, og at de er gode til at sætte grænser for beboernes adfærd, således at den professionelle distance opretholdes. De har haft en seksualvejleder til at komme til et fælles arrangement til at fortæller om muligheder og til at vejlede. Det var et godt initiativ. Det er tilsynets oplevelse, at beboernes seksualitet håndteres på en god måde, og at der løbende tages hånd om de udfordringer, der kan opstå. 3.5.10 Sprogbrug og omgangsformer Data Leder fortæller, at der er en meget åben dialog omkring problemer og udfordringer, herunder eksempelvis seksualitet. Medarbejderne beskriver, at der er en god omgangform mellem beboerne og mellem personale og beboere. De anvender humor, og tilpasser mængden til den enkelte beboer. Medarbejderne giver et eksempel med, at en beboer ikke helt forstår humor, men at de er meget opmærksomme på, når beboere ikke helt forstår den humoristiske tilgang. I de tilfælde forklarer de, hvad der foregår, og er på den måde med til at sikre, at beboeren føler sig med i fællesskabet og får en succesoplevelse ved at forstå historien. Beboerne oplever også, at der er en god omgangstone på stedet, og en beboer nævner, at medarbejdernes mange smil er en stor hjælp på de dårlige dage. Beboerne oplever også, at de på en god måde inddrages og har gode drøftelser med medarbejderne omkring indsatsen og at det sker i en god tone, selvom de ikke altid er enige. En beboer fremhæver, at medarbejderne er gode til at acceptere de forskellige behov, som beboerne har, og at medarbejderne er gode til at lære beboerne social accept af hinanden. En anden beboer oplever, at medarbejderne er med til at skabe en god omgangstone, blandt andet ved at tage fat i problemer og løse dem, når de op BDO KR 11
står, så der ikke opstår anledning er til at skændes, og at dialogen foregår på en ordentlig måde også når man er uenige. Det er tilsynets, at der på Solsorten er en god omgangstone, og at personalet på en god og omsorgsfuld måde tilpasser deres kommunikation med den enkelte beboer, således at alle fx føler sig velkomne og inddragede i fællesrummet. 3.5.11 Medicinhåndtering Data Medarbejderne oplyser, at der findes relevante forskrifter i forhold til personalets medicinhåndtering (ældreområdets instrukser). Disse findes i en medicininstruksmappe i hver afdeling. Medarbejderne fortæller, at der foretages registreringer, fx hvis en beboer ikke ønsker at tage sin medicin. De fleste beboere får doseret og udleveret medicin til en gang/dag/uge ad gangen. Medarbejderne forsøger så vidt muligt at lade beboerne styre det selv, men under opsyn. Det er tilsynets, at medicinhåndtering sker på en hensigtsmæssig måde ud fra faste procedurer. 3.5.12 Magtanvendelse og konflikthåndtering Data Der har ikke været magtanvendelser det seneste år. Der foreligger samtykkeerklæringer i forhold til eksterne samarbejdsparter. Randers Kommune har udarbejdet en vejledning om magtanvendelse, som medarbejderne kender til. Leder beskriver, at der er forskel på, hvordan konflikt og uoverensstemmelse defineres blandt personalet. Forskellighederne kan bunde i, at medarbejderne arbejder på forskellige tider af døgnet. Leder er opmærksom på, at der ligger et stykke arbejde i forhold at vidensdele og overgive oplysninger om, hvordan de kan tackle beboerne og hvilke metoder, der anvendes. Tilsynet vurderer det som positivt, at leder har fokus på de forskellige opfattelser, der hersker blandt medarbejderne i forhold til hvad en konflikt og en uoverensstemmelse er. Der er dialog om emnet, og tilsynet foreslår, at leder styrer denne dialog, således at der sker en vidensdeling omkring gode måde at håndtere konflikter på. 3.5.13 Pårørende Data Der er ikke noget bruger/pårørenderåd, men der samarbejdes med flere pårørende Solsorten, og det fungerer godt. En del forældre deltager i aktiviteter på Solsorten. Personalet gør en aktiv indsats for at inddrage de pårørende, men altid ud fra beboernes ønsker. Omkring jul er der også altid en stor indsats i forhold til beboernes ønsker om BDO KR 12
inddragelse af de pårørende og samvær med dem. Det er tilsynets opfattelse, at medarbejderne på Solsorten er gode til at inddrage de pårørende, der ønsker det og at det sker ud fra beboernes ønsker. 3.6 Særligt fokusområde 3.6.1 Fokusområde: Brugertilfredshed Data Beboerne oplever, at de modtager den hjælp og støtteydelse, som de har behov for. De oplever at have indflydelse omkring den konkrete indsats personalet yder. Beboerne giver udtryk for, at støtte og hjælp sker på en hensigtsmæssig og god måde, og sætter pris på, at de kan snakke med personalet om de udfordringer, der opstår. Det er tilsynets, at beboerne modtager den hjælp og støtte, som de har behov for på Solsorten. Og ud fra beboernes egne udsagn vurderer tilsynet, at de modtager støtten fra en gruppe meget engagerede medarbejdere, der er specielt gode til at skabe en hyggelig stemning, til at skabe en god omgangstone på stedet og til at give beboerne et lille skub, når de har behov for det. 3.7 Organisatoriske og personalemæssige forhold 3.7.1 Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Data Leder oplever god stabilitet og et stort engagement i medarbejdergruppen. De har en lang introduktionsperiode for nye medarbejdere, og fokuserer meget på kun at bruge en fast gruppe af vikarer til Solsortens beboere. Den lange indkøringsperiode er meget af hensyn til beboerne, da de har behov for stabilitet og genkendelighed. Der er ikke noget nævneværdigt sygefravær blandt Solsortens personale, og der findes faste procedure ved sygefravær, omkring opfølgning mv. Det er tilsynets, at den stabile personalesituation på Solsorten også er med til at opretholde en kontinuerlig stabil faglig indsats overfor målgruppen. 3.7.2 Eksternt samarbejde Data Det er på alle fronter et velfungerende samarbejde i forhold til eksterne samarbejdsparter. BDO KR 13
I forhold til distriktspsykiatrien har de lige fået en ny sygeplejerske tilknyttet, og det er leders indtryk, at der foregår et konstruktivt samarbejde med hende. Medarbejderne medgiver, at samarbejdet er blevet meget bedre, end det har været tidligere, og at det nu er blevet muligt at bestille tid, så de ikke skal vente så længe på at kunne komme til hos læger og sygeplejersker. Det er tilsynets, at samarbejdet med de eksterne samarbejdsparter er velfungerende. 3.7.3 Internt samarbejde og kommunikation Data Der er supervision efter behov. Leder bruges som mediator ved nogle konflikter, men hvis det er nødvendigt iværksættes der ekstern supervision, fx hvis personalet oplever at der er noget svært omkring en beboer. Vagtplanen er tilrettelagt, så der er indlagt tid til overlap og overlevering, og medarbejderne vurderer, at det er relevant, og at de bruger den tid fokuseret. Organisatorisk fungerer medarbejdergruppen på Solsorten som et selvkørende team, og medarbejderne vurderer, at det fungerer godt. De vurderer, at der er et godt miljø og mulighed for faglig sparring blandt kollegerne. De har stor frihed til at afholde møder, og de er for det meste enige om, hvad der skal holdes møder om. Leder deltager gerne på medarbejdernes møder, når det er nødvendigt, og hun er altid informeret om, hvad der foregår. Medarbejderne vurderer lederens indlevelse i gruppens arbejde meget positivt, og de beskriver, at der bliver taget hånd om de emner, de gerne vil have hende til at tage stilling til. Hver måned er der personalemøde, som leder står for. Her deltager det udekørende team også. Bekymringer for fremtiden fylder en del for personalegruppen, og de spekulerer på, hvad en organisering med en ny leder kan betyde for dem en leder der evt. ikke har faglig indsigt i området. MUS samtaler efterlyses blandt medarbejderne enkelte medarbejdere har ikke været til MUS samtale de sidste par år og efterlyser det derfor. Tilsynet vurderer, at vagtplanen med indlagt overlap er med til at sikre en kontinuitet i indsatsen over for beboerne på Solsorten. Endvidere vurderer tilsynet, at medarbejderne oplever det som meget positivt, at de har en stor grad af frihed til at planlægge arbejdet og deres møder, og at leder tager hånd om de udfordringer der kræves. Tilsynet anbefaler, at der afholdes MUS samtaler for alle medarbejdere. 3.7.4 Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Data Der er en TR, der har hele Bakkegården som område, og der er en SR tilknyttet det udekørende team. Planen er, at SR også bliver tilknyttet Solsorten, og le BDO KR 14
der arbejder på at få det til at fungere. Der er udarbejdet APV, men de fik alene en generel tilbagemelding, da det var en samlet APV for hele Bakkegården. I forhold til evakuerings og beredskabsplan, så er den udarbejdet, men den fokuserer på de beboere, der ikke selv fysisk er i stand til at komme ud. De har ikke gennemgået med de resterende beboere, hvorledes de skal reagere, såfremt der opstår brand. Arbejdsmiljøet beskrives som godt, og medarbejderne er glade for deres arbejde. De beskriver, at de er heldige med at have sådan et arbejde, og at de hver dag kan være med til at gøre sådan en stor forskel. Tilsynet foreslår, at de på Solsorten gennemgår evakueringsplan sammen med beboerne, så de på den måde får formidlet, hvordan de skal reagere i tilfælde af brand. Tilsynet vurderer, at der findes et godt arbejdsmiljø på stedet fx ved at der tages hånd om uoverensstemmelser inden det udvikler sig til konflikter. 3.7.5 Kompetenceudvikling og kvalitetssikring Data Der er kun fem medarbejdere på Solsorten, og leder har derfor været nødt til at sige fra over for enkelte personalers ønske om efteruddannelse af hensyn til, at driften af Solsorten skal hænge sammen. En medarbejder understøtter leders beskrivelse af fravær af uddannelsesaktiviteter, og efterlyser især efteruddannelse i forhold til viden om den kognitive tilgang. En medarbejder deltager i et længere forløb, inklusiv psykoterapi, og det er planlagt at medarbejder skal implementere den nye viden i det daglige arbejde. Leder overvejer, hvordan den nye viden kan anvendes på Solsorten og evt. i deres organisation. De bruger IKA (Individuel Kompetence Afklaring) i forbindelse med MUS samtaler. Det er tilsynets, at leder har fokus på at iværksætte de udviklingstiltag, der kan rummes på Solsorten, når der tages hensyn til driften. Tilsynet vurderer dog, at det er væsentligt, at der løbende fokuseres på at uddanne alle medarbejdere, således at der sker et fælles kompetenceløft i medarbejdergruppen. 3.7.6 Sammenhæng mellem kompetencer og behov Data Leder oplever, at medarbejdernes kompetencer og store erfaring med arbejdet på Solsorten understøtter det gode arbejde, der foregår. Leder fortæller, at medarbejderne er meget forskellige, men at de på trods af og måske netop på grund af deres forskelligheder matcher målgruppens behov. Det er tilsynets, at medarbejderne besidder de kompetencer, der BDO KR 15
kræves i forhold til at arbejde med målgruppens behov. Dog skal der løbende fokuseres på opkvalificering af hele medarbejdergruppen, og tages hensyn til nye behov hos målgruppen. 4 Metode BDO KR s tilsyn anvender en udviklingsorienteret og dialogbaseret tilgang, der samtidig med at tilsynet, jf. Retssikkerhedslovens 16, skal udøve kontrol med, om tilbuddet følger lovgivningen, danner rammen for tilsynet. Dette indebærer interview, dialog og observation, som sammen med uddybninger på forskellige områder og punkter, giver et samlet billede af stedet. Tilsynet anvender endvidere en anerkendende tilgang, hvilket bl.a. handler om at se og spørge til det, der virker, for at kunne identificere stedets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Rapporten har været fremsendt forstander med henblik på rettelser af faktuelle fejl. 4.1 tilrettelæggelse Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs, og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet 4.2 Overordnet materiale som har indgået i tilsynet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO KR indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.3 varsling Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fem uger før gennemførelse. Endvidere har BDO KR haft telefonisk dialog med leder inden tilsynet, hvor programmet er blevet drøftet og endelig fastlagt således, at dagens møder er tilpasset hverdagen og aktiviteterne på tilbuddet. BDO KR 16
4.4 Definitioner Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt. Pålæg Pålæg gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. BDO KR 17