Skoposteorien. -ikke kun til fagtekster. Ulla Stigaard Sørensen

Skoposteorien -ikke kun til fagtekster Ulla Stigaard Sørensen

Skoposteorien ikke kun til fagtekster Speciale af Ulla Stigaard Sørensen, eksamensnr.: 275563 Cand. Ling. Merc. Translatør & Tolk, engelsk Vejleder Bente Jacobsen Handelshøjskolen Århus Universitet Institut for Sprog og Erhvervskommunikation, 2009

Ulla Stigaard Sørensen Skoposteorien ikke kun til fagtekster Indhold Indhold 1 English abstract... 5 2 Indledning... 7 3 Teori... 9 3.1 Oversættelse gennem tiderne... 9 3.2 Skoposteorien generelt... 10 3.2.1 Skoposteoriens opståen... 10 3.3 Skoposteorien ifølge Christiane Nord... 14 3.3.1 Analysemodel 1: Den interkulturelle tekstoverførselsproces... 14 3.3.2 Om analyseprocessen... 22 3.3.3 Analysemodel 2: Analyse af ekstra- og intratekstuelle faktorer... 28 3.3.4 Analysemodel 3: Oversættelsesproblemer og -vanskeligheder... 51 4 Empiri... 53 4.1 Forfatteren... 53 4.2 Det empiriske materiale... 54 5 Analyse... 56 5.1.1 Indledende overvejelser og fremgangsmåde... 56 5.1.2 Model 1: Analyse af den interkulturelle tekstoverførselsproces... 58 5.1.3 Model 2: Analyse af kildetekstens faktorer... 64 5.1.4 Måltekstprofil og beskrivelse af tilpasninger... 80 5.1.5 Valg af overordnet oversættelsesstrategi... 89 5.1.6 Model 3: Analyse af oversættelsesproblemerne i teksterne... 92 6 Konklusion... 99 7 Kildefortegnelse og anvendte links... 101 4

Ulla Stigaard Sørensen Skoposteorien ikke kun til fagtekster Abstract 1 English abstract Christiane Nord s version of the skopos theory is widely used for teaching text analysis to future translators. The theory contains models that help students analyse texts and didactic models meant for teachers. The theory, however, has been criticized for not being suitable for analysing texts of a literary nature. The object of this thesis is therefore to find out whether or not literate texts can be analysed by the use of models pertaining to the skopos theory, and if so, in what way. I will apply three of the models taught to students to an English empirical material that has never before been translated into Danish to find out whether or not the models can help me analyse and translate the material. The three models I will be using are the model showing the process intercultural text transfer, the model for analysis of the extra- and intratextual features of the source text and for the definition of the target text profile and the selection of an overall translation strategy, and finally I will be applying the model of translation problems to the empirical material. My empirical material consists of four texts from the newspaper column Notes from a Big Country featured in the British Mail on Sunday s Night and Day Magazine in the late nineties. The column was written by the famous American journalist and author Bill Bryson, who settled in England when he was in his mid-twenties. Nearly two decades later, he and his English family decided to move to the United States and Bryson was asked by the Night and Day Magazine to write a weekly column for the British people about his return to his native country resulting in a hugely popular and amusing column. Since this text might also entertain Danish readers I decided to use it as my empirical material in an attempt to translate it into Danish. The application of the three models shows that the skopos theory can in fact be used for analysis of text of a literate nature. The models provide the translator with an overview of the communication process and make him aware of the many factors that affect the way the target text can be shaped. They also help him categorize translation problems to help him deal with them in a consistent manner. Since the skopos theory is a general theory it does not contain specific methods for analysis of certain problems even though it does suggest a few methods without in-depth descriptions. To the detriment of the usefulness of the model it contains so many points for analysis that hardly any student or professional translator will have sufficient time to go through all of them, and thus the model is probably more useful for creating an overview and as a memory aid on the points to consider for analysis. The student may find it difficult to decide which points of analysis to leave out and there is a risk that he may forget that there might be other points to consider besides the ones suggested by the theory. For the 5

Ulla Stigaard Sørensen Skoposteorien ikke kun til fagtekster Abstract professional translator who knows the models of the theory well they will probably be a useful tool for remembering what factors to analyse when working on a text. I have found that, overall, the three models of the skopos theory work well as a basic model of analysis for texts of a literate nature and that they provide a well-structured, easy-tofollow procedure. Should the translator, however, need more specific models of analysis for problems of a certain nature, he might need to supplement the theory with models of analysis that concern specific problems. 6

Ulla Stigaard Sørensen Skoposteorien ikke kun til fagtekster Indledning 2 Indledning I 2003 stødte jeg på en klummesamling af den amerikanskfødte forfatter Bill Bryson, der på en morsom måde beskrev forskellene mellem britisk og amerikansk kultur og hverdagsliv for læserne af en britisk søndagsavis. Jeg syntes godt om teksten og undrede mig over, at den ikke var oversat til dansk, da humoren, der gør venligt nar af amerikanerne, minder om dansk humor, og ville kunne underholde danske læsere. Siden da har jeg af og til overvejet om man kunne forsøge at oversætte bogen, men har aldrig gjort noget ved det. Da jeg senere kom til at læse til translatør og tolk blev jeg gjort bekendt med Christiane Nords udlægning af skoposterien, der er fremherskende inden for undervisning af kommende translatører. Christiane Nords teori er en generel teori, der er udarbejdet med det formål at kunne anvendes på alle sprogpar og tekster, og den omfatter både modeller, de studerende kan anvende til analysearbejdet, samt nogle modeller, der kan benyttes af undervisere. Translatørstuderende bliver naturligvis uddannet til at oversætte ikke-litterære tekster, og et af de kritikpunkter, der er rejst af skoposteorien, er da også, at den kun egner sig til fagtekster og ikke kan bruges til oversættelse af tekster af litterær art 1. Det virker dog ikke umiddelbart logisk, at det skulle forholde sig sådan, da det grundlæggende oversættelsesarbejde må være det samme, selv om teksternes karakter og terminologiarbejdet vil være forskelligt. Jeg har derfor sat mig for at undersøge denne kritik. Det ville ikke være praktisk, at en teori, der i udstrakt grad benyttes til at give studerende et teoretisk grundlag og værktøjer til deres professionelle karrierer, ikke egner sig til litterære tekster, og det virker næsten som en usandsynlig påstand, at det skulle forholde sig således. Derfor kunne jeg tænke mig at afprøve nogle af teoriens analysemodeller på en tekst af litterær art og her kunne den ovennævnte tekst af Bryson udgøre det empiriske materiale, da den ikke er oversat til dansk, og dens indhold af humor og kulturelle referencer øger udfordringen i at oversætte den. Fordi bogen er en klummesamling og ikke som sådan er en fortløbende tekst, vil jeg udvælge fire klummer, der kan fungere som empirisk materiale, når skoposteorien skal afprøves. Jeg kunne således tænke mig at besvare det følgende spørgsmål: Kan skoposteorien anvendes til at analysere og oversætte en tekst af litterær karakter? For at kunne afprøve teorien, vil jeg selv agere som translatør, der skal oversætte det empiriske materiale til udgivelse i en fiktiv situation. Jeg vil benytte tre af skoposteoriens modeller i arbejdet, nemlig modellen over den interkulturelle tekstoverførselsproces, modellen, der analyser kildetekstens ekstra- og intratekstuelle faktorer og opridser en profil for målteksten, og modellen over oversættelsesproblemer. 1 Schjoldager 2008:181 7

Ulla Stigaard Sørensen Skoposteorien ikke kun til fagtekster Indledning Jeg vil starte med at beskrive skoposteorien og dernæst modellerne i et teoriafsnit, og derefter vil jeg anvende modellerne på det empiriske materiale i et analyseafsnit. Den første er ikke en model, translatøren bruger direkte i arbejdet, men den viser det fundament, han arbejder ud fra. De to følgende modeller er modeller, som studerende undervises i at bruge ved tekstanalyse. De af teoriens modeller. der bruges af underviseren, er ikke medtaget i denne opgave, da de ikke er relevante for undersøgelsen. Min fremgangsmåde er som følger: Først vil jeg benytte modellen over den interkulturelle tekstoverførselsproces, som præsenterer skoposteoriens udgangspunkt og som skal anvendes til at fastlægge et såkaldt skopos, dvs. det formål oversættelsen skal opfylde i den specifikke kommunikationssituation i målkulturen. Dernæst vil jeg benytte Nords model, eller analyseskema, som analyserer en kildeteksts såkaldte ekstra- og intratekstuelle faktorer og opridser en profil for målteksten. Formålet med analyseskemaet er at afgøre, hvilke tilpasninger, der må foretages, for at kildeteksten kommer til at passe til det formål, oversættelsen skal opfylde i målkulturen. Slutteligt skal resultaterne af undersøgelsen i skemaet bruges til at afgøre, hvilken overordnet oversættelsesstrategi, oversættelsesarbejdet skal følge, og jeg vil herefter udføre oversættelsen af de fire tekster i det empiriske materiale i overensstemmelse med den fastlagte oversættelsesstrategi og tilpasningerne. Endelig vil jeg benytte Nords model over oversættelsesproblemer med henblik på at kategorisere nogle af de specifikke problemer, jeg er stødt på under oversættelsesarbejdet, således at de kan gribes an på en ensartet måde. Efter at have anvendt de tre modeller vil jeg forsøge at konkludere, om de tre modeller har hjulpet mig i mit oversættelsesarbejde, og i bekræftende fald på hvilken måde de har hjulpet mig. Specialet skulle således gerne munde ud i en konklusion vedrørende, hvorvidt skoposteorien kan anvendes til oversættelse af litterære tekster, og således om den rejste kritik er berettiget. 8

Ulla Stigaard Sørensen Skoposteorien ikke kun til fagtekster Teori 3 Teori I dette afsnit vil jeg kort gennemgå oversættelsesteori op gennem tiderne ifølge en beskrivelse af Andrew Chesterman, som gengivet af Anne Schjoldager. Dernæst vil jeg gå over til en kort beskrivelse af Hans J. Vermeer og Katharina Reiss skoposteori, og til sidst vil jeg gå videre til en grundigere beskrivelse af Christiane Nords udlægning og bearbejdning af skoposteorien, herunder tre analysemodeller, som danner grundlaget for arbejdet i dette speciale. 3.1 Oversættelse gennem tiderne Schjoldager nævner 2, hvordan man siden tidernes morgen har diskuteret, hvorledes en oversættelse bør være. Da man i høj grad oversatte bibelen, mente man eksempelvis, at det var vigtigt at kildetekstens ord og budskab blev bevaret i oversættelserne, hvorfor man oversatte meget tekstnært. Da man i Renæssancen oversatte oldgræske skuespil, ønskede man i højere grad at efterligne den kreative proces, og oversatte dermed mere frit 3. Schjoldager beskriver ud fra Chestermans model over oversættelsestendenserne op gennem tiden 4, at det ofte var spørgsmålet om kildeteksten status, der var til diskussion, og hun fortæller, at man i en tidsperiode ofte vendte sig mod den måde, man typisk havde oversat på i den foregående periode 5. Da man i midten af det 20. århundrede begyndte at studere fagtekster og andre ikkelitterære tekster, opstod det omdiskuterede begreb ækvivalens, der i grove træk indebar, at målteksten rent lingvistisk skulle svare til kildeteksten. Det var især Eugene Nida, der var fortaler for dette begreb, og han fremsatte en teori om de to typer ækvivalens man kunne stræbe efter i en oversættelse; nemlig den formelle og den dynamiske ækvivalens 6. Den første betød at man fokuserede på budskabet og dets udformning, og den anden, at man hellere fokuserede på effekten, altså modtagernes reaktion på teksten og forhold til tekstforfatteren 7. I 1970 erne opstod så skoposteorien som et resultat af, at flere og flere betragtede målteksten og det funktionelle aspekt, som de vigtigste elementer i oversættelsesprocessen 8. Ud fra Schjoldagers beskrivelse er det tydeligt, at de forskellige oversættelsesteorier har båret præg af de oversættelsesopgaver, der var fremme i tiden 9. Man har fremsat teorier 2 Schjoldager 2008:138 3 Schjoldager 2008:139 4 Schjoldager 2008: 137 5 Schjoldager 2008:137 6 Schjoldager 2008:143-144 7 Schjoldager 2008:142-144 8 Schjoldager 2008:145 9

Ulla Stigaard Sørensen Skoposteorien ikke kun til fagtekster Teori baseret på erfaringer fra et bestemt fagområde, og forsøgt at udbrede og tilpasse dem til andre områder og de forskellige teorier passer umiddelbart meget godt inden for deres egen tid og interesseområde, men de har ikke kunnet benyttes generelt, fordi både oversættelsesarbejder, samfundsværdier og -holdninger forandres løbende. Skoposteorien hævder, at være en generel oversættelsesteori, der egner sig til alle teksttyper, og den er stadig en af de fremherskende teorier, når det gælder undervisning af kommende translatører 10. 3.2 Skoposteorien generelt 3.2.1 Skoposteoriens opståen Skoposteorien blev oprindeligt fremsat af Hans J. Vermeer som en generel teori om oversættelse, og siden blev der tilføjet mere specifikke elementer af Katharina Reiss 11. Skoposteorien har som nævnt udspring i den funktionelle tilgang til oversættelse og i forbindelse med oversættelsesteori betyder funktionalitet, ifølge Christiane Nord, at man fokuserer på teksters og oversættelsers funktion 12. Ifølge Vermeer, hentyder funktion til det, teksten betyder eller har til hensigt at betyde set fra modtagernes synsvinkel 13. Det er således modtagerne og deres situation, der har førsteprioritet indenfor funktionalismen og dermed skoposteorien. Katharina Reiss var en af de første til at benytte begrebet funktionalitet i sin teori om oversættelseskritik i starten af halvfjerdserne. Hun mente, at oversættelse normalt forsøgte at skabe en målsprogstekst, der var funktionelt ækvivalent med kildeteksten 14, hvor man ud fra en fastlæggelse af kildetekstens type (informativ, ekspressiv, operativ) 15 genre (text variety) og stil skulle stræbe efter at tilpasse oversættelsen, så den på målsproget så vidt muligt ville være af tilsvarende teksttype, genre og stil 16. Det nye ved hendes teori var, at hun mente, at man, i de tilfælde, hvor der ikke var overensstemmelse mellem de to teksters (for)mål, i oversættelsesarbejdet skulle fokusere på måltekstens funktion (the foreign function) 17. Dermed var hun så småt ved at fjerne sig fra tankegangen om at kilde- og måltekst bør være ækvivalente. Fokus lå stadig hovedsageligt på kildeteksten, selvom opmærksomheden så småt begyndte at flytte sig over mod måltekstmodtagernes behov og måltekstens funktion i målkulturen. 9 Schjoldager 2008:138-142 10 Nord 1997:27 og Schjoldager 2008:145, 152 11 Nord 1997:27 12 Nord 1997:1, min fremhævning 13 Vermeer in Nord 1997:28 14 Reiss in Venuti 2000:168 15 Reiss in Venuti 2000:171, jf. s. 3636 for en beskrivelse af teksttyperne, også kaldet tekstfunktioner 16 Reiss in Venuti 2000:170-174 17 Reiss in Venuti 2000:169 10

Ulla Stigaard Sørensen Skoposteorien ikke kun til fagtekster Teori Hans J. Vermeer, der var en af Reiss tidligere elever, gik helt over til den funktionelle tilgang, da han i sen-halvfjerdserne udarbejdede og fremsatte sin generelle oversættelsesteori, som han kaldte for skoposteorien 18. Ordet skopos (plur. skopoi ) er græsk for formål (purpose) og afspejler således, at denne teori betragter måltekstens formål, og indirekte også dens funktion, som værende det vigtigste, hvor tidligere teorier ofte mente, at kildeteksten var det vigtigste 19. Dermed er kildeteksten med Vermeers ord blevet detroniseret, fra en position som translatørens vigtigste arbejdsredskab, til nu kun at være en blandt flere informationskilder til opnåelse af en god måltekst 20. Vermeer mener heller ikke, at oversættelser kan være ækvivalente med deres kildetekster, i den forstand, at der kun findes en enkelt korrekt oversættelse af en kildetekst 21. Han mener, at fordi translatørerne arbejder for at opfylde deres kunders og måltekstlæsernes behov for forskellige tekster til brug i forskellige situationer og dermed med forskellige skopoi, så kan en tekst oversættes på mange forskellige måder, afhængigt af funktionen i målsituationen 22. Vermeer bruger også skoposteorien til at forsvare, at oversættelsesarbejde bør udføres af professionelle, veluddannede translatører for at sikre et godt resultat 23. Skoposteorien bygger til dels på handlingsteori (action theory) og Vermeer beskriver således oversættelse som en bevidst, interpersonel, delvist verbal, interkulturel interaktion baseret på en kildetekst 24. Her forstås ordet tekst i bred forstand, og Vermeer lægger altså vægt på, at oversættelse ikke kun har noget med ord og lingvistik at gøre, men at det i høj grad også har noget med kultur, mennesker og bevidste handlinger at gøre. Ifølge teorien er selve det at kommunikere en handling, og når mennesker kommunikerer, påtager de sig forskellige roller i kommunikationen som afsendere, modtagere og lignende 25. Desuden foregår kommunikation ikke i et tomrum, men i forskellige situationer og kulturer, som er med til at betinge kommunikationen, og derfor er de kulturelle forskelle vigtige at huske på i oversættelsesprocessen 26. Skoposteorien indeholder tre hovedprincipper, kaldet regler, som skal vejlede translatøren i, hvorledes oversættelsen bør udføres. Reglerne er hierarkiske, og kan opstilles som følger, hvor dominansen er størst for den øverste regel, og faldende nedefter 27 : A. Skoposreglen (the skopos rule) 18 Schjoldager 2008:152 19 Schjoldager 2008:152-153 20 Nord 1997:25 21 Schjoldager 2008:152 22 Schjoldager 2008:152-153 23 Schjoldager 2008:153 24 Nord 1997:18, min oversættelse 25 Nord 1997:19-20 26 Nord 1997:16-17 27 Schjoldager 2008:154, og Nord 1997:29ff 11

Ulla Stigaard Sørensen Skoposteorien ikke kun til fagtekster Teori B. Kohærensreglen (the coherence rule) C. Troværdighedsreglen (the fidelity rule) 3.2.1.1 Skoposreglen Skoposreglen er den dominerende regel, der afgør, hvordan teksten som helhed skal oversættes 28. Når translatøren først har fastlagt et skopos, altså et formål for oversættelsen, så er det dette formål, der skal prioriteres højest, i tilfælde af, at skoposreglen og en af de andre regler strider mod hinanden 29. Desuden siger skoposreglen, at man skal oversætte sin tekst på en måde, så den fungerer i målsituationen for de mennesker, der skal bruge den, og netop på den måde som disse mennesker ønsker den skal fungere 30. Det vil sige, at en oversættelse altid skal oversættes, så den retter sig efter sig det fastlagte skopos, og så kan skopos kræve både en såkaldt fri eller en mere tekstnær oversættelse, afhængigt af hvilken målkultursituation oversættelsen skal bruges i samt kundens krav og behov 31. Det betyder, at diskussionen, om hvorvidt man bør oversætte frit eller tekstnært, ikke er relevant i forhold til skoposteorien, fordi det altid er op til translatøren at oversætte teksten, så den bedst muligt passer til brugssituationen. Det betyder også, at den samme tekst udmærket kan have forskellige skopoi i forskellige oversættelsessammenhænge 32. Skoposteorien er således ikke tilhænger af nogen bestemt måde at oversætte på, som tidligere tiders teorier har været det. Til gengæld forsøger den at favne bredt uden at gå på kompromis med oversættelsens kvalitet eller funktionalitet. 3.2.1.2 Kohærensreglen Kohærensreglen er den næste regel i hierarkiet, og den bestemmer, at der i målteksten skal være sammenhæng og forståelighed på det sproglige plan, altså kohærens, og den skal give mening for modtagerne i den kommunikationssituation de befinder sig i 33. Hvis en oversættelse ikke giver mening på målsproget, så har den altså ikke levet op til kohærensreglen. Dog er det som nævnt skoposreglen, der gælder frem for kohærensreglen, så hvis oversættelsens skopos eksempelvis kræver, at teksten skal oversættes ord for ord, for at illustrere hvorledes kildesprogets syntaks ser ud, så er det 28 Nord 1997:29 29 Schjoldager 2008:154 30 Vermeer in Nord 1997:29 31 Nord 1997:29 32 Nord 1997:29 33 Nord 1997:32; Nord 2005:27 og Schjoldager 2008:154 12

Ulla Stigaard Sørensen Skoposteorien ikke kun til fagtekster Teori denne fremgangsmåde der skal følges, uanset den oversatte teksts deraf følgende kohærens 34. 3.2.1.3 Troværdighedsreglen Troværdighedsreglen er underlagt de to andre regler, og den bestemmer, at translatøren så vidt muligt skal forsøge at lave en måltekst, der i passende grad ligner sin kildetekst. Translatøren må så afgøre, hvad der er passende ifølge oversættelsesopgavens fastlagte skopos 35. Vermeer havde ingen tekstanalytisk tilgang i sin teori, så han og Reiss indgik et samarbejde om en bog om skoposteorien, hvori Reiss mere specifikt analytiske teori blev tilpasset Vermeers generelle teori, så skoposteorien nu både indeholdt det generelle og det specifikke aspekt 36. Nord kritiserer dog denne bog for ikke at være sammenhængende, idet hun mener, at de to teorier er baseret på forskellige koncepter 37. Nord har derfor lavet sin egen udlægning af skoposteorien, som er møntet på undervisning af kommende translatører, og det er den, jeg på de følgende sider vil beskrive og siden holde mig til i denne opgave. 34 Nord 1997:33 35 Nord 1997:32-33;Nord 2005:27 og Schjoldager 154 36 Nord 1997:12, 27 37 Nord 1997:12, 27 13

Ulla Stigaard Sørensen Skoposteorien ikke kun til fagtekster Teori 3.3 Skoposteorien ifølge Christiane Nord Christiane Nord er en tysk professor, der i mange år har beskæftiget sig med skoposteorien og den funktionelle tilgang til oversættelsesteori samt undervisning af kommende translatører. Her vil jeg præsentere de tre vigtigste analysemodeller i hendes udgave af skoposteorien, som jeg her i specialet vil benævne henholdsvis analysemodel 1, 2 og 3. Model 1 giver et overblik over kommunikationssituationen i både kilde- og målkultur, model 2 bruges til den specifikke analyse af kildeteksten og til at opstille en profil af målteksten, og model 3 er en oversigt over de oversættelsesproblemer en translatør kan støde på i arbejdet med den enkelte tekst. Nords udgave af skoposteorien er beregnet til undervisning af studerende, men hun giver udtryk for, at hun håber at de studerende også vil kunne bruge hendes modeller senere i deres professionelle karrierer, og dermed antager jeg, at man mener, at modellen betragtes som egnet for færdiguddannede translatører 38. For nemheds skyld vil jeg derfor i de kommende beskrivelser omtale den, der anvender modellen som translatøren og han, selvom vedkommende kunne have været studerende såvel som professionel translatør og af enten han- eller hunkøn. Nords siger at oversættelsen skal egne sig til et vist formål i en vis målsituation, og jeg opfatter derfor hendes definition af skopos som en kombination af disse to ting, altså at skopos er et udtryk for det specifikke formål en oversættelse skal opfylde i en specifik målsituation med alle de faktorer den måtte indeholde mht. modtagere, tid, sted osv. 39 3.3.1 Analysemodel 1: Den interkulturelle tekstoverførselsproces Nord ønskede at lave en generel model, der kunne gengive oversættelsesprocessen sådan som hun opfattede den, og som kunne bruges uanset de involverede sprogpar, kulturer og teksttyper 40. Samtidigt måtte modellen indeholde muligheden for, at den kunne udbygges med de problemstillinger og begrænsninger, der måtte være i den enkelte oversættelsessituation 41. Hun skabte derfor nedenstående kommunikationsmodel, der illustrerer den interkulturelle tekstoverførselsproces ( the process of intercultural text transfer ), der viser de involverede aktører eller roller ved enhver form for oversættelse 42. Denne model vil jeg omtale som model 1. Jeg betragter ikke denne model som et redskab, der er beregnet til brug ved selve oversættelsesarbejdet, men som en model, der skal vise hvilket grundlag Nords skoposteori arbejder ud fra 43 : 38 Nord 2005, forord til bogens første udgave. 39 Nord 2005:9-10 40 Nord 2005:1-3 41 Nord 2005:1 42 Nord 2005:9 (Min oversættelse). Feltet ST-S i Nords originale model repræsenteres kun med et S, men hun omtaler det i teksten som ST-S, hvorfor jeg har brugt denne betegnelse i modellen for at undgå forvirring. 43 Nord 2005:1 14

Ulla Stigaard Sørensen Skoposteorien ikke kun til fagtekster Teori KOMMUNIKATIV SITUATION SIT-S KOMMUNIKATIV SITUATION SIT-T ST-PRODUKTION ST-RECEPTION TT-PRODUKTION TT-RECEPTION X X ST-R ST-P ST-S X ST OVERSÆTTELSE X X TRL X TT X TT-R X INI Figur 1: Den interkulturelle tekstoverførselsproces Først vil jeg kort gennemgå modellen, og dernæst vil jeg gennemgå de enkelte roller samt nogle yderligere roller, der ikke optræder i modellen, mere nøje. 3.3.1.1 Gennemgang af model 1: Modellen viser en generel måde at anskue kommunikationens vej fra kildeteksten skrives til den via en translatør ender hos en læser i en anden kultur 44. Til at starte med, ser vi bort fra samtlige bokse udfyldt med X. Modellen viser til venstre den kommunikative situation i kildekulturen (KOMMUNIKATIV SITUATION SIT-S), hvor kildeteksten (ST) produceres af kildetekstproducenten (ST-P). Dernæst afsendes teksten af en afsender (ST-S). Følger man nu forbindelsen fra ST opad, ender man til sidst hos kildetekstmodtagerne (ST-R) under feltet ST-reception, hvor teksten læses af kildetekstmodtagerne. Den højre side af modellen viser ligeledes den kommunikative situation i målkulturen (KOMMUNIKATIV SITUATION SIT-T), hvor man følger forbindelsen fra ST nedad, og ser, hvorledes teksten modtages af en igangsætter (INI), der tager initiativ til oversættelsesprocessen ved at kontakte en translatør (TRL) og bede denne om at oversætte teksten. Translatøren oversætter teksten til målsproget under feltet TT-produktion og skaber derved en måltekst (TT), som nu kan læses af modtagerne i målkulturen (TT-R) under feltet TT-reception 45. Den lodrette, stiplede linje i midten af modellen viser en adskillelse mellem kilde- og målkultur, men i centrum af modellen, hvor oversættelsen kommer ind, ophæves denne adskillelse, og 44 Nord 2005:5-9 45 Nord 2008:6-7 15

Ulla Stigaard Sørensen Skoposteorien ikke kun til fagtekster Teori kommunikationen kan nu gå via translatøren fra afsender i en kultur til modtagerne i den anden. Boksene med X er derefter indsat i modellen for, at illustrere eventuelle yderligere aktører, der kan spille ind på alle tidspunkter i den enkelte oversættelsesproces, og som i nogle tilfælde kan påvirke den måde, hvorpå kildeteksten skal oversættes 46. Som eksempel nævner Nord et reklamebureau, der bestiller en tekst hos en tekstforfatter (ST- P) på vegne af et firma, der fungerer som afsender af teksten (ST-S) 47. Reklamebureauet udfylder således boksen mellem ST-P og ST-S. Reklamebureauet stiller visse krav til kildeteksten, fordi den senere skal oversættes til brug for et fremmed marked og udgør dermed en ubekendt faktor X, der påvirker oversættelsesprocessen. Disse ubekendte faktorer kan optræde i alle stadier af oversættelsesprocessen, og i hvert enkelt tilfælde, er det vigtigt at translatøren kender til disse faktorer, så han kan lave oversættelsen derefter. I oversættelsesprocessen er det altså vigtigt, at translatøren ved så meget som muligt om alle de personer og institutioner, der udfylder rollerne i denne model, for at han kan lave den bedst mulige oversættelse. Modellen kan således anvendes generelt, når man ser bort fra boksene markeret med X, og bruges specifikt, når man udfylder de relevante bokse med de faktorer, der måtte gøre sig gældende i den enkelte oversættelsessituation. Nu vil jeg gå over til at beskrive de enkelte roller i den generelle udgave af modellen: 3.3.1.1.1 Kildetekstproducent (ST-P) 48 Kildetekstproducenten er den, der forfatter kildeteksten. Han kan skrive den af egen drift, f.eks. hvis han er forfatter og skriver en bog, eller han kan skrive den, fordi han er blevet ansat til det, f.eks. som tekstforfatter hos et firma. Kildetekstproducenten påvirker kildeteksten i den forstand, at det er hans ord og vendinger, der bliver benyttet i teksten. Han skal forsøge at opfylde afsenderens hensigt med teksten og samtidigt udtrykke denne hensigt på en måde, så de forventede modtagere forstår budskabet. 3.3.1.1.2 Afsender (ST-S) 49 Afsenderen er den person eller institution, der udadtil står som tekstens forfatter og afsender af budskabet, fordi det er hans navn eller logo etc., der figurerer i forbindelse med teksten. Da det er afsenderens budskab, der udtrykkes af teksten er det ligeledes ham, der bærer ansvaret for tekstens indhold. Hvis kildetekstproducenten f.eks. er en forfatter, der producerer kildeteksten af egen drift, så udfylder han også samtidigt rollen 46 Nord 2008:7 47 Nord 2005:8, eksempel 1.1.1./3 48 Nord 2005:6, 47-49 49 Nord 2005:6, 47-49 16

Ulla Stigaard Sørensen Skoposteorien ikke kun til fagtekster Teori som afsender af teksten. I de tilfælde, hvor kildetekstproducenten er ansat til at skrive teksten for en anden, f.eks. et firma er det dette firma, der er tekstens afsender. 3.3.1.1.3 Kildetekst (ST) Kildeteksten er det tekstuelle udgangspunkt translatøren har til brug ved oversættelsesarbejdet. Hvor nogle teorier betragter den som det vigtigste redskab i oversættelsesprocessen, ser skoposteorien blot kildeteksten som et ud af flere værktøjer til at skabe en god oversættelse, fordi måltekstens skopos, og dermed også målteksten, er vigtigst 50. 3.3.1.1.4 Kildetekstmodtager (ST-R) 51 Kildetekstmodtager er den eller de personer i kildekulturen, der læser kildeteksten, og det er dem, kildeteksten er rettet imod og tilpasset, og derfor er de af stor betydning for kildetekstens udformning. Jo mere specifikke kildetekstmodtagerne er for kildetekstproducenten, jo bedre kan teksten tilpasses. Er modtageren en enkelt person, som man kender godt, er det let for kildetekstproducenten at trække på fælles viden og diskurs, samt at holde den vante tone, når der kommunikeres med vedkommende. Er modtagerne derimod en blandet skare, som f.eks. læsere af en stor avis, så må kildetekstproducenten forsøge at tilpasse stilen og emnet således, at alle kan forstå den. Der kan dog være andre kildetekstmodtagere end dem, kildetekstproducenten og afsenderen havde i tankerne, da de producerede og udsendte teksten; f.eks. folk der tilfældigt støder på teksten, uden at den nødvendigvis var rettet imod dem. 3.3.1.1.5 Igangsætter (INI) Ordet igangsætter er min oversættelse af det engelske initiator. Igangsætteren er den person eller institution, der har brug for eller kræver en oversættelse af den ene eller anden grund 52. Det er således igangsætteren, der er årsag til, at der overhovedet bliver lavet en oversættelse, selvom igangsætteren ikke nødvendigvis deltager aktivt i kommunikationsprocessen eller selv skal læse den færdige oversættelse 53. Nord giver følgende eksempel på en igangsætter, der er tilpasset efter et eksempel af Vermeer 54 : 50 Nord 2005:10 51 Nord 2005:6-7, 57-59 52 Nord 2005:9 53 Nord 2005:9 54 Nord 1997:20 17

Ulla Stigaard Sørensen Skoposteorien ikke kun til fagtekster Teori En portugisisk studerende ønsker at læse ved et tysk universitet og skal bruge tidligere skoleopgaver til at vedlægge sin ansøgning. Da tysk lov kræver, at skoleopgaver, der bruges til at søge optagelse på universiteter, skal være affattet på tysk, får den studerende en translatør til at oversætte sine portugisiske opgaver til tysk, så de kan vedlægges hans ansøgning til universitetet. Her er det lovgivningen, der kræver, at skoleopgaverne skal være på tysk, og selvom den lovgivende forsamling ikke skal læse opgaverne, er det alligevel dem, der er årsag, til at skoleopgaverne skal oversættes, og det gør dem til igangsætter i dette eksempel. Igangsætteren kan også være en translatør, der, for at skaffe sig brød på bordet, har fundet en kildetekst i form af en roman, som han på eget initiativ oversætter for at sælge oversættelsen videre til et forlag 55. Rollen som igangsætter kan altså overlappe nogle af de andre roller. 3.3.1.1.6 Opdragsgiver I forbindelse med den interkulturelle tekstoverførselsproces nævner Nord også opdragsgiveren ( commissioner ), som anvendes af teoretikeren Justa Holz- Mänttäri 56. Opdragsgiveren er den person, der reelt sætter translatøren på opgaven med at oversætte kildeteksten til målsproget 57. Selvom denne rolle ikke er medtaget i modellen, er den trods alt vigtig at nævne. Hvor det i eksemplet ovenfor er myndighederne, der fungerer som igangsætter, så optræder den portugisiske studerende som opdragsgiver, idet han er den, der går til translatøren for at få oversat skoleopgaverne. Det er opdragsgiveren, der ideelt set giver translatøren de oplysninger, han skal bruge for at kunne påbegynde oversættelsesarbejdet, og som, ifølge Schjoldager 58, sandsynligvis også betaler ham for jobbet. De oplysninger translatøren som udgangspunkt skal have af opdragsgiveren kaldes samlet set for opdraget ( the (translation) brief ) eller oversættelsesinstruktionerne ( translation instructions 59 ). 3.3.1.1.7 Opdrag ((translation) brief) Selvom opdraget ikke er repræsenteret af sin egen boks i modellen, er opdraget af stor vigtighed for hele oversættelsesprocessen, og derfor virker det naturligt at tage det med i denne gennemgang. Opdraget gør translatøren i stand til at vurdere, hvordan oversættelsesarbejdet skal gennemføres 60, og informationerne i opdraget beskriver 55 Nord 2005:7 56 Nord 1997:20 57 Nord 1997:20 58 Schjoldager 2008:160 59 Nord 2005:9-10 60 Nord 2005:10 18

Ulla Stigaard Sørensen Skoposteorien ikke kun til fagtekster Teori målkommunikationssituationen, som Nord omtaler som måltekstens skopos 61. Forskellige steder opgiver Nord forskellige kriterier for, hvilke punkter opdraget bør indeholde, og derfor har jeg sammensat denne liste over de elementer, opdraget bør oplyse om, ud fra to steder i samme bog, hvor Nord fortæller om opdragets indhold 62 : Oversættelsens formål, modtagerne i målkulturen, tidspunktet, hvor den tilsigtede kommunikation forventes at finde sted, stedet, hvor den tilsigtede kommunikation forventes at foregå, mediet, hvori oversættelsen skal optræde, måltekstens tilsigtede funktion, motivet for hvorfor, eller lejligheden hvortil oversættelsen skal gennemføres. Det sker ofte, at opdragsgiveren ikke er klar over, hvilke oplysninger, translatøren har brug for, og i sådanne tilfælde må translatøren udspørge opdragsgiveren eller selv forsøge at udlede de nødvendige informationer af kildeteksten og eventuelle andre omstændigheder 63. 3.3.1.1.8 Translatør (TRL) Translatøren spiller den centrale rolle i den interkulturelle tekstoverførselsproces, hvilket også fremgår af translatørens placering i modellen. Translatøren skal have kendskab til både kilde- og målkulturen, fordi han som den eneste optræder i dem begge, og skal sikre, at kommunikationen når frem til måltekstlæserne i den rette form 64. Translatøren optræder i kildekulturen på linje med kildetekstlæserne, og forventes i den ideelle verden, at kunne forstå og forholde sig til kildeteksten på samme måde som de gør, også selvom teksten reelt set ikke er henvendt til ham 65. Desuden fungerer han som kildetekstproducent i målkulturen, hvor han skal sørge for at tilpasse kildeteksten til kildetekstmodtagerne og til de krav, som opdragsgiveren har stillet. Translatøren skal også sørge for, at lave en oversættelse, der er etisk loyal over for både 61 Nord 2005:10 62 jf. Nord 1997:30, 60 63 Nord 2005:10 64 Nord 2005:11-12 65 Nord 2005:11-12 19

Ulla Stigaard Sørensen Skoposteorien ikke kun til fagtekster Teori afsenderen, måltekstmodtagerne og opdragsgiveren; afsenderens budskab skal respekteres, og måltekstlæserne forventer at modtage en tekst, der er forståelig og meningsfuld, og som lever op til den funktion, den lover dem at have 66. Desuden har translatøren en loyal forpligtelse over for opdragsgiver, om på bedste vis at udføre den opgave, han bliver stillet 67. Hvis han ikke er i stand til at udføre oversættelsesopgaven professionelt forsvarligt, også hvis det er fordi opgaven strider imod hans personlige etik, må han informere opdragsgiveren herom 68. 3.3.1.1.9 Måltekst (TT) Målteksten er den færdige oversatte tekst, som er tilpasset det fastlagte skopos og som er tilpasset opdragsgiverens krav og måltekstlæsernes behov for en funktionel tekst, der er forståelig og giver mening. Eftersom disse faktorer alle er variable, kan en enkelt kildetekst munde ud i forskellige måltekster, der er beregnet til hver deres formål 69. 3.3.1.1.10 Måltekstmodtager (TT-R) Måltekstmodtager er den eller de læsere i målkulturen, som målteksten er tilpasset og oversat til. Ligesom det gælder for afsender og kildetekstmodtagerne, er det nemmere for translatøren at tilpasse oversættelsen til læserne, jo mere han ved om dem. Translatøren har hele tiden måltekstmodtagerne, deres behov og forhåndsviden i baghovedet mens han oversætter, fordi disse udgør en vigtig del af oversættelsens skopos 70. Dog skal translatøren huske på, at der, som ved kildetekstlæserne, kan være andre, der læser teksten, end blot dem, teksten umiddelbart henvender sig til 71. 3.3.1.1.11 Bruger Brugeren er endnu en af Holz-Mänttäris roller, som ikke er repræsenteret i Nords model, men som hun alligevel omtaler 72. Brugeren er den person, der skal bruge oversættelsen og må ikke forveksles med de modtagere, oversættelsen er rettet mod. I det førnævnte eksempel med den portugisiske studerende 73, er det den studerende, der er brugeren af oversættelsen, ikke fordi han selv skal læse den, men fordi han skal bruge oversættelsen for at få adgang til den uddannelse han søger ind på. Nord nævner også et 66 Nord 2005:32 67 Nord 2005:33 68 Nord 2005:33 og Schjoldager 2008:157 69 Schjoldager 2008:152 70 Nord 2005:10 71 Nord 2005:58 72 Nord 1997:22 73 Jf. s. 18 20

Ulla Stigaard Sørensen Skoposteorien ikke kun til fagtekster Teori andet eksempel, hvor en kvindelig tysk professor skal holde et foredrag på engelsk 74. Da professoren ikke er god til at formulere sig skriftligt på engelsk, men godt kan udtale sproget, skriver hun oplægget på tysk og beder en translatør om at oversætte teksten. Ved foredraget kan professoren nu nøjes med at oplæse den engelske tekst Her er det ligeledes professoren, der er oversættelsens bruger, fordi det er hende, der benytter sig af oversættelsen. Professorens tilhørere, derimod, er ikke brugere, men modtagere af teksten, fordi de i bund og grund er uinteresserede i, hvorvidt teksten er oversat eller ej, idet de kun har brug for at kende tekstens budskab og indhold. 74 Nord 2005:7 21

Ulla Stigaard Sørensen Skoposteorien ikke kun til fagtekster Teori Nu vil jeg gå over til at beskrive translatørens arbejdsgang og analysemodel 2 og 3, som jeg mener, er translatørens vigtigste værktøjer, når der arbejdes med skoposteorien. 3.3.2 Om analyseprocessen Nord har opstillet nogle analysepunkter, som hun kalder de ekstra- og de intratekstuelle faktorer, der knytter sig til henholdsvis den kommunikationssituation en tekst optræder i i den virkelige verden, og til selve teksten og dens indhold 75. Her er det vigtigt at understrege, at den situation, teksten optræder i i den virkelige verden, skal analyseres separat fra en såkaldt intern situation, der f.eks. kan omhandle de personer, der agerer i en narrativ fortælling. Interne kommunikationssituationer kan forekomme både i fiktive og non-fiktive tekster og har ofte en anden funktion end hovedteksten 76. Der kan også være tale om en sammensat tekst, f.eks. hvor et citat indgår som indlejret tekst i en hovedtekst. Kommer translatøren ud for en tekst med indlejrede tekster eller interne kommunikationssituationer må han være opmærksom på dem alle. Hver tekst og kommunikationssituation skal analyseres for sig, fordi de har forskellige funktioner, og forskellige situationelle faktorer 77. Ved indlejrede tekster må translatøren være opmærksom på årsagen til, at de optræder i hovedteksten, da denne årsag også kan have en betydning for, hvorledes både hoved- og indlejret tekst skal oversættes 78. De situationelle faktorer i den indlejrede tekst, må som regel udledes af hovedteksten 79. En sådan intern situation skal altid analyseres separat, fordi den er en kommunikationssituation i sig selv 80. Nord har baseret sine analysepunkter på en række spørgsmål der udgør den såkaldte New Rhetoric Formula 81, og hun har sat dem op i et analyseskema, som translatøren kan udfylde mens han arbejder, så han kan danne sig et overblik over hhv. kilde- og måltekst, samt de ændringer og tilpasninger, der skal foretages i løbet af oversættelsesarbejdet. Her følger en gengivelse af analyseskemaet, der ses på den følgende side i figur 2: 75 Nord 2005:41-153 76 Nord 2005:45 77 Nord 2005:45, 103 78 Nord 2005:45, 103 79 Nord 2005:45 80 Nord 2005:44-45 81 Nord 2005:41 22

Ulla Stigaard Sørensen Skoposteorien ikke kun til fagtekster Teori Kildetekstanalyse Oversættelsesovervejelser Måltekstprofil A: Ekstratekstuelle faktorer Afsender Hensigt Modtager Medie Tid Sted Motiv Funktion B: Intratekstuelle faktorer Emne Indhold Implicit viden Opbygning Nonverbale elementer Leksis Sætningsstruktur Suprasegmentelle træk C: Effekt Effekt Figur 2: analyseskema til tekstanalyse 82 82 Nord 2005:160 23

Ulla Stigaard Sørensen Skoposteorien ikke kun til fagtekster Teori Skemaets venstre spalte hører til kildeteksten, højre spalte til målteksten, og den midterste spalte er beregnet til at notere forskellene mellem kilde- og måltekst, samt de strategier, translatøren vil bruge til at foretage ændringerne med, for at sikre at eventuelle problemer bliver håndteret ens hele teksten igennem 83. Den første blok, A, hører til de ekstratekstuelle faktorer, som er de faktorer, der har at gøre med den situation teksten optræder i 84. Blok B hører til de intratekstuelle faktorer, som er de faktorer, der findes i selve teksten 85, og blok C handler om tekstens effekt. Mens han arbejder gennemgår translatøren analysepunkterne for både kilde- og måltekst, men der er to forskellige fremgangsmåder, afhængigt af, om han selv optræder i rollen som opdragsgiver, eller om opdragsgiveren kommer udefra 86. Her vil jeg først skitsere, hvordan de to arbejdsgange forløber, og derefter vil jeg gennemgå analysemodellen så kort, som det er mig muligt. 3.3.2.1 To fremgangsmåder for analysearbejdet Den hyppigste, eller det jeg vil kalde den almindelige, fremgangsmåde for analysearbejdet foregår ved, at translatøren får et opdrag af opdragsgiver: Først analyseres opdraget ved at stille alle spørgsmålene fra The New Rhetoric Formula til opdraget, og derefter udfylder han måltekstkolonnens blok A og B på baggrund af de oplysninger han får ud af de stillede spørgsmål 87. På baggrund af de informationer, der findes i opdrag og målprofil, fastlægger translatøren måltekstens skopos, da opdragsgiveren sjældent er i stand til at fastlægge skopos alene, selvom han som regel ved, hvad han ønsker at opnå med målteksten 88. Dernæst analyseres kildetekstsituationens ekstratekstuelle faktorer, den tilsvarende del af blok A udfyldes, og nu hvor translatøren kender kildetekstens funktion, skal han afgøre, om kildetekstmaterialet og måltekstskopos er forenelige ( compatible ) 89, som vist i figur 3 90. Om de to er forenelige betyder, at translatøren skal vurdere, om der, ud fra kildetekstens materiale med den hensigt teksten er skrevet med, kan laves en oversættelse, der opfylder det ønskede skopos 91. Hvis det ikke kan lade sig gøre at lave en oversættelse, der har det skopos opdragsgiveren ønsker, må translatøren forsøge at 83 Nord 2005:157, og 159-160 84 Jf. s. 28 om de ekstratekstuelle faktorer 85 Jf. s. 3838 om de intratekstuelle faktorer 86 Nord 2005:157 87 Nord 2005:37, 156-157 88 Nord 2005:10 89 Nord angiver ikke direkte hvornår translatøren skal fastlægge den overordnede oversættelsesstrategi, men på baggrund af beskrivelserne i Nord 2005:37 og 157, samt det, at de overordnede oversættelsesstrategier omtales i forbindelse med analysen af faktoren funktion, Nord 2005:79 ff, har jeg vurderet, at det må være på dette tidspunkt i analyseforløbet at den overordnede strategi fastlægges. 90 Jf. s. 25 91 Nord 2005:32 24

Ulla Stigaard Sørensen Skoposteorien ikke kun til fagtekster Teori ændre på måltekstens skopos, fordi han pga. loyalitet overfor tekstens afsender ikke må ændre på kildetekstens hensigt 92. Hvis det ikke er muligt at ændre skopos, kan translatøren nægte at påtage sig opgaven 93. Nord illustrerer vurderingen af teksternes forenelighed ved at udvide model 1, hvor F i midten repræsenterer den forenelighed, der bør være mellem teksterne på hver sin side af oversættelsesprocessen 94 : KOMMUNIKATIV SITUATION SIT-S KOMMUNIKATIV SITUATION SIT-T ST-PRODUKTION ST-RECEPTION TT-PRODUKTION TT-RECEPTION X X ST-R ST-P ST-S X ST OVERSÆTTELSE X X TRL X TT X TT-R X INI KILDETEKSTSKOPOS F MÅLTEKSTSKOPOS OVERSÆTTELSES- PROCES Figur 3: Sammenholdelse af kildetekstinformationer og måltekstskopos Jeg mener at modellen er en smule misvisende i forhold til det, teorien siger; modellen viser, at kildetekstens skopos og måltekstens skopos skal være forenelige for at 92 Nord 2005:32 93 Nord 2005:33 94 Nord 2005:38 (min oversættelse) 25

Ulla Stigaard Sørensen Skoposteorien ikke kun til fagtekster Teori oversættelsen kan realiseres (jf. blokken F ), men dette strider imod hvad teorien siger. Teorien gør meget ud af at understrege, at måltekstens skopos skal være foreneligt med kildetekstens informationer/materiale 95, og IKKE med kildetekstens skopos som illustreret i modellen. Jeg antager at der derfor være tale om en trykfejl i modellen. Vermeer omtaler en tekst som et udvalg af information (an offer of information) 96. Det gør han, fordi det altid er forskelligt, hvad forskellige modtagere får ud af den samme tekst, grundet deres forskellige forhåndsviden og baggrund 97. Når translatøren skal oversætte en tekst, må han vælge hvilke af de tekstuelle informationer, der kan opfylde måltekstskopos, og hvilke der er mindre vigtige, når han vurderer om kildetekstmaterialet er foreneligt med måltekstskopos som illustreret i figur 3 98. Fordi en måltekst således aldrig kan indeholde nøjagtigt de samme og lige så mange informationer som kildeteksten, omtaler Nord dermed oversættelsen som et udvalg af information om et udvalg af information ( an offer of information about an offer of information 99 ), men trods det, må translatøren aldrig lave om på kildetekstens hensigt. Herefter analyseres de af de kildetekstens intratekstuelle faktorer, der måtte være relevante; Eksempelvis er det ikke nødvendigt at analysere leksis og sætningsstruktur i kildeteksten grundigt, hvis målteksten skal følge målsprogets leksis og sætningsstruktur 100. Fordi man gennemgår de samme punkter for kilde- og måltekst, kan translatøren ved at sammenligne dem se, hvor de to tekster kommer til at adskille sig fra hinanden, og dermed afgøre, hvor der kan være problemer, og hvordan han skal gribe dem an 101. Til sidst udfyldes skemaets midterste kolonne, med disse informationer om hvordan kildetekstelementerne skal tilpasses, så de kommer til at passe i måltekstsammenhængen 102. Endelig kan translatøren lave oversættelsen ud fra oplysningerne i skemaet og den vedtagne overordnede oversættelsesstrategi 103. I de tilfælde, hvor translatøren selv tager initiativet til at lave en oversættelse, samt i de tilfælde, hvor kilde- og måltekst skal have samme funktion, er fremgangsmåden lidt anderledes: Først analyserer translatøren både ekstra- og intratekstuelle faktorer for 95 Nord 2005:29-30, 32 og 37 96 Nord 1997:31 97 Nord 1997:31 98 Jf. s. 25 99 Nord 1997:31-32 100 Nord 2005:89, 157 101 Nord 2005:157 102 Nord 2005:157 103 Nord 2005:37 26

Ulla Stigaard Sørensen Skoposteorien ikke kun til fagtekster Teori kildeteksten og udfylder de tilhørende rubrikker i skemaet 104. Dernæst udfyldes samtlige rubrikker for måltektsprofilen og de to kolonner sammenholdes, så translatøren kan udfylde den midterste med oplysningerne om de ændringer og tilpasninger, der skal foretages i oversættelsen 105. Når translatøren udfylder rubrikkerne for målprofilen svarer det til at han fastlægger et skopos, idet skopos udgøres af faktorerne i målsituationen 106, samtidigt med at han nu kender kildeteksten og dermed har dannet sig et indtryk af hvilken form for måltekstskopos den egner sig til. I de tilfælde hvor translatøren laver oversættelsen på eget initiativ, er det sandsynligt at han kender kildeteksten på forhånd, og også på forhånd har vurderet, at det er muligt at oversætte teksten, samt til hvilken målgruppe teksten egner sig. Jeg vil formode, at translatøren løbende har den overordnede oversættelsesstrategi i tankerne, men at den endeligt fastlægges, mens eller efter translatøren udfylder den midterste kolonne, om hvor der skal foretages tilpasninger af teksten for at den passer til skopos. For begge fremgangsmåder gælder det, at translatøren arbejder cirkulært; Hvor nogle oversættelsesteoretikere anvender lineære modeller til at gengive disse arbejdsprocesser, opfatter Nord analyse- og oversættelsesprocesserne som cirkulære 107. Nord mener, at processerne er cirkulære i den forstand, at arbejdet med at analysere og oversætte, ofte foregår således, at translatøren bearbejder, og genbearbejder analyseoplysninger og oversættelsesforslag indtil han er tilfreds 108. Ofte vil han løbende støde på nye oplysninger, der tvinger ham til at gå tilbage og revurdere og eventuelt tilpasse det, han tidligere har oversat og analyseret sig frem til, og derfor kan det være svært at sige nøjagtigt hvordan arbejdsgangen forløber. Læserne må derfor forestille sig, at translatøren konstant vender tilbage til tidligere resultater og reviderer dem, selvom disse gentagelser ikke er skitseret i beskrivelserne her. 104 Nord 2005:157 105 Nord 2005:157 106 Nord 2005:10 107 Nord 2005:34-39 108 Nord 2005:38-39, 83 27