Dansk Akvakultur Plan for Grøn Vækst

Dansk Akvakultur Plan for Grøn Vækst Vores medlemmer har igennem det seneste årti gennemført store forbedringer på miljøområdet. Vi har indført nye metoder og investeret i renere teknologier i et forbløffende tempo, men vi stopper ikke her. Vi tror på, at markedet for sunde og miljørigtige fisk vil vokse, og vores svar er Grøn Vækst. Vi ønsker en bindende kontrakt med samfundet om, hvordan vi når målet: En større produktion og en mindre udledning pr. ton. Vi giver her vores bud på en samlet plan, der både tilgodeser den stigende efterspørgsel og samfundets ønsker om et bedre miljø, og vi glæder os til de forestående forhandlinger. Venlig hilsen Dansk Akvakultur Karl Iver Dahl-Madsen Formand Januar 2009

Baggrund Der er stigende efterspørgsel efter fisk. FAO anslår således, at den globale efterspørgsel vil stige med 50 mio. tons frem til 2015, mens produktionen kun forventes at stige med 43 mio. tons. FAO anslår videre, at 73 % af væksten forventes at komme fra akvakultur. Den danske opdrætssektor har gode muligheder for at få del i væksteventyret. Vi har en række stærke kompetencer i bl.a. teknologiudvikling, markedskendskab, foderudvikling og driftserfaring. En realisering af det fulde potentiale kræver massive investeringer på både udbudssiden i form af udvikling og investering i ny og mere miljøvenlig teknologi og på efterspørgselssiden - i form af øget differentiering og styrkelse af den vertikale sammenhængskraft. Men det forudsætter også, at der etableres nationale rammebetingelser for vækst. Den danske regering har i handlingsplanen for fiskeri- og akvakultur sat som mål at øge produktionen i akvakultur til 115.000 tons i 2013, idet miljøbelastningen pr. kg. fisk reduceres med 40 % svarende til en samlet maksimal N-udledning på 2.400 tons. Udviklingen understøttes via den Europæiske Fiskerifond. Vi har opnået mange positive resultater i de senere år, men udviklingen har også vist, at der en række barrierer for vækst. Det er således afgørende, at de forvaltningsmæssige rammer tillader vækst og udvikling, og her må det desværre konstateres, at der fortsat er store problemer på en række områder. Den lange række af klagesager vidner om et kaotisk og fragmenteret regelsæt, og der er stort behov for, at der udarbejdes en samlet plan for udviklingen af det danske opdrætserhverv. Vi vil på den baggrund gerne indgå en aftale med samfundet om Grøn Vækst i akvakultur, som sikrer, at vi i 2027 har afkoblet produktionen fra miljøpåvirkningen. Vi foreslår, at aftalen forhandles i et nyt akvakulturudvalg med repræsentanter fra Fødevareministeriet, Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Akvakultur. I det følgende kan du læse om vores bud på Grøn Vækst. En aftale med samfundet Dansk Akvakultur er klar til at indgå en aftale med samfundet med følgende elementer: 1. En overordnet ramme for erhvervets produktion og miljøpåvirkning frem til 2027 2. Et forenklet administrationsgrundlag rettet mod miljøeffekter Vi indgår aftalen frivilligt, og aftalen bliver bindende ved, at den udmøntes i de enkelte virksomheders miljøtilladelser. Vi mener, at Grøn Vækst skal afspejle Danmarks position som en fødevareproducerende nation i sværvægtsklassen. I figur (1) er ideen bag aftalen illustreret med udledningen af kvælstof som miljøindikator. Kvælstof er valgt til illustration, da det er den faktor, der har størst reel betydning for miljøet, og samtidig er den mest vanskelige og mest kostbare at gøre noget ved. 2

Figuren viser produktionen af fisk og N-udledningen frem til 2027, hvor vandrammedirektivets (VRD) miljømål skal være endelig gennemført. For at gennemføre planen er det nødvendigt, især for havbrug, at udnytte N-kvoten fuldt ud i en periode. Derefter reduceres udledningen til det niveau, der aftales med samfundet, fx 1.200 tons/år. I 2027 vil produktionen være afkoblet fra udledningen. Figur 1 En forøget produktion med aftagende miljøbelastning for de fleste miljøindikatorer vedkommende vil endvidere medføre et aftagende miljøfodaftryk pr. produceret enhed, således at erhvervet som vist i figur (2) kan opfylde Regeringens målsætning om en 40 % reduktion i den specifikke udledning. Figur 2 Produktion & Miljø Erhvervets dominerende sektorer er dambrug og havbrug. Hertil kommer muslinger, ål og andre arter. Muslingerne indgår i beregningerne gennem deres evne til at fjerne N og P fra havet. Ål og andre arter er ikke taget med i regnestykket, da produktionen dels er relativt lille, dels allerede foregår i fuldt recirkulerede systemer, som har en meget lav miljøpåvirkning. 3

Dambrug I figur(3) er vist den forudsatte produktionsudvikling fordelt på tre forskellige produktionstyper. Figur 3 De tre produktionstyper er: 1. Klassisk dambrug Den klassiske dambrugstype, hvor vandet recirkuleres i nogen grad. På anlæggene producers der i dag fx store ørreder til udsætning eller put & take, portionsørreder, økologiske fisk eller andre ørred arter. På sigt kan der her imødeses en højere grad af specialisering mod nicheprodukter. 2. Modeldambrug Anlæg, hvor vandet recirkuleres i middelgrad. Anlæggene er udstyret med ekstra renseforanstaltninger i form af fx mikrosigter og/eller biofiltre. For nærværende produceres der hovedsageligt portionsørreder, men teknologiudviklingen forventes at åbne for yderligere diversifikation, så der også kan opdrættes fx store ørreder eller andre fiskearter. Der er planer om at placere denne eller lignende dambrugstyper ved havne. 3. FREA Fuldt REcirkuleret Anlæg, hvor vandet recirkuleres i betydelig grad. Anlæggene er udstyret med det fulde arsenal af renseforanstaltninger, og vil typisk være overdækket for at sikre temperaturkontrol og bedre beskyttelse mod sygdomme. Der er flere anlæg på tegnebrættet, men vi afventer fortsat etableringen af det første FREA anlæg. 4

Den skitserede grønne vækst er forbundet med betydelige samfundsmæssige fordele. Der produceres flere fisk, hvilket bidrager til øget økonomisk aktivitet i landområderne, og produkterne bidrager direkte til styrket folkesundhed. Indførelsen af ny teknologi vil forbedre arbejdsmiljøet. Endelig er det vores vurdering, at udviklingen vil lede frem til en samlet reduktion i miljøpåvirkningen, og derfor er Grøn Vækst lig med bæredygtig vækst. Argumentet om reduceret miljøpåvirkning baseres på følgende vurderinger: 1. Areal Dambrug optager relativt lidt areal nu (under 1.000 Ha). De nye dambrugstyper er alle meget mere arealintensive, og arealforbruget forventes derfor at falde selv i forhold til en betydelig udvidelse af produktionen. 2. Frivand Dambrugene har i de senere år afgivet frivand til vandløbene med henblik på at forbedre passageforholdene for fisk og fauna. De nye dambrugstyper indtager meget mindre vand, og nogle bruger oven i købet grundvand fra de øvre magasiner. Derfor forventes et nedsat vandindtag og dermed mere frivand - selv med en øget produktion. Vi har i denne plan beregnet det samlede vandindtag fra alle dambrug. Målet er at forbedre passagemulighederne for fisk og fauna gennem teknologiudvikling, men i det omfang det skal gøres ved fjernelse af opstemninger og etablering af stryg, forventer erhvervet fuld erstatning. 3. Organisk stof / ammoniak Udledningen af organisk stof pr. kg fisk er reduceret dramatisk over de senere år, og der er nu målopfyldelse ved næsten alle dambrug. De nye anlægstyper udleder betydeligt mindre organisk stof pr. kg fisk. 4. Kvælstof & Fosfor Disse stoffer medvirker til eutrofiering af søer og marine vandområder, og skal begrænses til et niveau, der kan holdes inden for rammerne af VRD. Disse miljømål vil variere i forhold til vandområdernes sårbarhed, og derfor er nogle vandløbsoplande mere egnede til dambrug end andre. Det forventes, at der selv efter gennemførelse af VRD planen vil være rigelig plads i de danske vandløb til de ca. 1.200 tons kvælstof, som dambrugene udleder. Der henvises i øvrigt til afsnittet om kvælstofkvoter. 5. Medicin og hjælpestoffer (M&H) Vi erkender, at problemstillingen er vigtig. Ikke fordi der faktuelt er konstateret problemer med miljø eller sundhed i forbindelse med vores M&H anvendelse, men fordi omverdenen med rette bekymrer sig om sagen. Dette sammenholdt med, at vi bruger væsentligt mere antibiotika pr. produceret kg end andre animalske produktioner, hvilket både er dyrt og besværligt, gør os meget motiverede for at reducere forbruget mest muligt. Vi er i gang med at udvikle vacciner til vores fisk og at udfase formalin, som er et åbenbart ubehageligt stof. Der er dog en række forvaltningsmæssige komplikationer, som gør, at vi ikke kan fremlægge konkrete miljømål. Det håber vi at komme frem til i løbet af udvalgsarbejdet. 6. Energi / CO2 De klassiske dambrug bruger vedvarende energi til at forsyne fiskene med rent vand og ilt og til at fjerne deres affaldsstoffer. De nye dambrugstyper bruger energi med afledt udslip af CO2, og derfor arbejdes der løbende på at optimere de nye teknologier, og vi er i gang med at kortlægge sektorens kulstoffodaftryk. 7. Certificering. Vi er i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden ved at udarbejde standarder for bæredygtigt opdræt af ørreder, og vi forventer, at det vil styrke vores internationale konkurrenceevne. 5

Vi har kvantificeret effekterne, og nedenstående figurer viser udviklingen af vores miljømål for de vigtigste indikatorer vist frem til 2027. Figur 4 Figur (4) viser, at planen leder frem til et mindre vandindtag og en signifikante reduktion i udledningen af organisk stof. Figur 5 I figur (5) ses kvælstofudledningen fra dambrug, som holder sig nogenlunde uændret, og fosforudledningen som falder støt. Vi ønsker i lighed med havbrugsudvalgets zoneplan for havbrug udarbejdet en landsdækkende lokaliseringsplan for dambrug. Den skal på kommune- og oplandsbasis udpege egnede områder til dambrug, og som tidligere nævnt reservere de N og P kvoter pr. vandløbsopland, der er nødvendige, for at planen kan gennemføres. Der kan gerne tages udgangspunkt i det arbejde, som Ringkøbing-Skjern kommune har udført på dette område. 6

Havbrug I handlingsplanen er angivet, at der i 2015 skal produceres i alt 40.000 tons ørreder brutto i havbrug. Der findes ikke metoder i dag, der kan rense vandet fra havbrug, så det er kun muligt at gennemføre handlingsplanen, hvis der i en periode sker en forøget udledning af kvælstof, som er det vigtigste stof i denne forbindelse. Anvendelse af medicin og hjælpestoffer vil umiddelbart forøges ved en øget produktion. Det er ikke noget påtrængende problem, da fortyndingsforholdene omkring havbrugene er så gode, at man ikke får problemer med at overholde vandkvalitetskravene. Alligevel arbejder erhvervet til stadighed med at reducere M&H anvendelsen med nye teknologier og bedre husholdning. Det vil fortsat være muligt at formindske udledningen af kvælstof pr. produceret ton i havbrug. Faktisk er den på 30 år reduceret med en faktor 3 ved hjælp af bedre foder og bedre fodring/styring. Der er imidlertid en fysiologiske grænse for, hvor langt man kan nå med disse metoder. Hvis havbrugenes udledninger skal neutraliseres, kræver det, som nævnt i havbrugsudvalgets rapport, en udvikling af fangkulturer af muslinger og tang, som kan opsuge overskudsnæringen fra produktionen. Der findes allerede teknikker til at dyrke muslinger i tusindtonsklassen til ferskkonsum i beskyttede områder som Limfjorden. Skaldyrsopdrætterne vurderer, at der i Limfjorden vil kunne produceres 12.000 tons muslinger til ferskkonsum i 2013. Hertil kommer produktioner i andre dele af Danmark. Det samlede muslingeindtag (dyrkning/fiskeri) i Limfjorden er nu ca. 50.000 tons / år, hvilket svarer til ca. 400 ton N / år. Men det teknologiske grundlag for fangkulturer på åbent vand i titusind tons klassen er endnu ikke til stede. Der skal udvikles robuste og billige konstruktioner, der kan ligge i åbent farvand, og som kan passes med et minimum af menneskelig arbejdskraft. En sådan udvikling er i gang, men skal gennemprøves grundigt først og vil, på linje med modeldambrugene, tage mange år at gennemføre. En mulighed er desuden at intensivere dyrkning af muslinger ved at benytte kulturbanker, som har et højere udbytte pr. arealenhed end det traditionelle fiskeri. Med en sådan udvikling vil det være muligt at neutralisere udledningen fra havbrugene, ja hvis markedet er til det, vil det ligefrem være muligt at samle yderligere næringsstoffer op fra havet. De miljø- og naturmæssige omkostninger er imidlertid et arealforbrug i 100 km 2 klassen, dvs. op til nogle få procent af det danske søterritorium. Fangkulturer er en måde at købe kvælstofkvoter på. Til supplement eller erstatning for denne teknik kan anvendes handel med omsættelige kvælstofkvoter mellem forskellige samfundsektorer. I figurerne er vist den planlagte produktionsudvikling med tilhørende N/P udledning og arealforbrug. 7

Produktion Muslinger; Tang 450000 400000 350000 300000 250000 200000 150000 100000 50000 0 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 90000 80000 70000 60000 50000 40000 30000 20000 10000 0 Fisk Muslinger Tang Fisk Figur 6 N;P Areal, N & P 1400 25000 1200 1000 20000 800 15000 600 10000 400 200 5000 0 0 1990 2000 2010 2020 2030 Areal Kvælstof Tons /år Fosfor Tons /år Areal Ha Figur 7 Det er planen, at havbrugene senest i 2027 skal være miljøneutrale med hensyn til N/P udledning. Kvælstofkvoter for det samlede erhverv Vi foreslår, at der arbejdes dels med en landskvote for N/P for dambrug og havbrug og dels med en kvote for hvert af de vandløbsoplande, der arbejdes med i VRD plan arbejdet. Ved fastsættelsen af disse kvoter kan man anvende forskellige principper: politisk rationering eller handel med N/P. Vi er åbne over for forskellige muligheder, men beder om, at der ved kvotefordelingen tages hensyn til, at N/P tab fra dambrug og havbrug giver en høj værditilvækst sammenlignet med andre animalske produktioner. Erhvervet er indstillet på til punkt og prikke at opfylde de aftalte miljømål senest med udgangen af 2027. 8

I regeringens handlingsplan er forudsat en landbaseret produktion af ørreder på 60.000 tons og en havbaseret produktion på 40.000 tons. Samtidig er i handlingsplanen angivet en N-kvote på alt 2.400 tons. Hvis denne kvote fordeles efter produktionsmængde og værdi, svarer det i runde tal til 1.200 tons N til hver af erhvervets hovedsektorer. Dambrug På land foreslås kvoterne fordelt efter de eksisterende fodertilladelser med en udledning på 38 kg N pr. ton foder og en FK på 0,9. Det giver netop 1.200 tons pr. år. Fremover skal effektiviteten øges til 20 kg N/kg produceret fisk og/eller der skal hentes kvoter fra andre sektorer. Nedenfor er kvoterne fordelt på hovedoplande, og der er foreslået nye kvoter i robuste oplande, hvor der kun er få eller ingen dambrug Havbrug For havbrugenes vedkommende foreslår vi, der reserveres 150 tons N på hvert af følgende områder: I farvandet syd for Endelave, i Snævringen (50 tons), i farvandet ved Tunø, i farvandet nord for Fyn, Nordøst for Samsø, Nord for Djursland, 3 områder på vestsiden af Storebælt, 4 områder på østsiden af Storebælt (heraf Musholm lax), 2 områder nord for Sjælland, 2 områder i det sydlige Øresund ud for Møn & Falster, 1 område ved Bornholm. Områderne udnyttes efter først til mølle princippet. Det giver i alt 18 områder og en samlet bruttokvote på 2.700 tons N, hvoraf havbrugerne tildeles en samlet kvote på i alt 1.200 tons. Områderne udnyttes efter først til mølle princippet, i det eksisterende produktionstilladelser fastholdes. Områderne er vist på nedenstående kort. 9

Investeringer og forskning Realisering af handlingsplanen frem til 2015 kræver samlede anlægsinvesteringer på ca. 1.5 milliard kroner, hvilket modsvares af en forventet omsætning på ca. 2.2 milliarder kroner per år. Vores plan for Grøn Vækst forudsætter økonomisk støtte fra Den Europæiske Fiskerifond (EFF). Støtten skal primært ske i form af tilskud på 30 % til investeringer i ny teknolog og støtte til nødvendige tiltag under fælles initiativer i form af diverse udredningsopgaver og nye tiltag på afsætningssiden. På investeringssiden skal der således reserveres ca. 500 millioner over 7 år i EFF. Udvidelsen af produktionen skal ske i takt med salgsmulighederne, og ved valg af støtteværdige projekter skal miljø, investeringen pr tons ny produktion og gennemførlighed vægtes. Salget af alle disse fisk til lønsomme priser er langt fra en triviel sag og kræver en stor indsats af erhvervet inden for produktudvikling, markedsføring og salg. I vores plan for Forskning, Udvikling & Innovation har vi vurderet, at vi skal bruge 3 % af vores omsætning til dette formål. Det er ca. 30 millioner kr. om året nu og 90 millioner kr. i 2015. I aftalen med samfundet forudsætter vi, at fiskerifonden dækker 50 % af dette beløb, at VTU (Ministeriet for Videnskab, Teknologi og udvikling) / EU dækker 25 % og at erhvervet selv dækker 25 %. Efter planperiodens udløb i 2027 er erhvervet indstillet på gradvist at øge sin egenfinansiering af FU&I arbejdet, fx på linje med Barcelonamålsætningen: 2 % til erhvervet og 1 % til staten. Midlerne planlægges anvendt inden for 4 hovedindsatsområder: 10

Et nationalt akvakulturudvalg Vi foreslår som nævnt, at regeringen nedsætter et nationalt akvakulturudvalg med repræsentanter for de centrale aktører: Fødevareministeriet, Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Akvakultur. Vi forestiller os at udvalget skal have følgende kommissorium: 1. At forhandle aftalen med erhvervet om produktions- og miljømål med udgangspunkt i regeringens handlingsplan 2. At udarbejde grundlaget for en forenklet lovgivning og regulering af erhvervet baseret på udlederkrav, BAT og miljøeffekter 3. At finde midlertidige løsninger på de akutte problemer indtil udvalgsarbejdet er færdigt. Arbejdet forventes højst at vare 2 år. Derefter kan der være brug for, at udvalget løbende tilser, om planen overholdes og træder til, hvis der opstår problemer med planen. Udvalget kan tilknytte tekniske arbejdsgrupper, bl.a. den igangværende MSt arbejdsgruppe om landbaserede fiskeopdrætsanlæg. Et organisationsdiagram kunne se således ud: Udvalget foreslås forsynet med de nødvendige midler til at kunne gennemføre plan- og udredningsarbejdet. HelpDesk projektet kan f.eks. transformeres til at udgøre det økonomiske grundlag for udvalgets arbejde. 11