Midtvejsevaluering - Sammenfatning af delevalueringer

Relaterede dokumenter
Bilag 2 uddybning af tal

Dato: 11. august Forord

Monitorering af nationale indikatorer, pejlemærker og indsatser

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015

BRUGERNES STEMME - Patienter og pårørendes oplevelser af forløb på tværs af sektorer. Maj 2017

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Overordnede mål. Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. Borgeren som partner. Mere sundhed til flere.

Sundhedsaftale

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

Høringssvar Sundhedsaftalen Bearbejdet

Høringssvar Sundhedsaftalen Bearbejdet

Monitorering af nationale indikatorer, pejlemærker og indsatser Status efterår 2015

Monitorering af nationale indikatorer, pejlemærker og indsatser Status 1.halvår 2016

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Status på forløbsprogrammer 2014

KOMMUNAL FINANSIERING Susanne Brogaard, Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

2.4 Initiativbeskrivelse

Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 2014 LUP somatik 2014 Udvidet patientgrupper Kort indlæggelsestid Nationale spørgsmål

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Sundhedsaftalen

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Workshop DSKS 09. januar 2015

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP og LUP Fødende) 2012 blev offentliggjort den 30. april 2013.

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Region Sjælland-politiker vinklen

Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Hvidbog om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, revideret version

Opfølgende hjemmebesøg de kommunalt lægeligeudvalgs vurdering af samarbejdet mellem kommune og almen praksis

Udkast til Sundhedsaftale version

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Region Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb

Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version )

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Resume af forløbsprogram for depression

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftale Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014

Sundhedspolitisk Dialogforum

Sundhedsaftaler

Hvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

SUNDHEDSAFTALE

Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen

d. Ældre e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen (1.dec 2014)

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland

Notat om følge-hjem / følge-op ordning i Region Sjælland

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Projekt Kronikerkoordinator.

Forebyggelige genindlæggelser

Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen

Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 2014 Udvidet patientgrupper Kort indlæggelsestid Nationale spørgsmål Nationale temaspørgsmål

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Region Hovedstaden. Sundhedsaftale

Oversigt over igangværende udviklingsinitiativer i regi af sundhedsaftalen/nationale

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

Status for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj 2015

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Afrapportering af LUP Somatik 2013

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Sundhedsaftaler har fokus på Sundheds-IT v. Lone Kaalund Thiel. 10. April 2014

Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er:

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering.

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens

Forum: Koordinerende gruppe for forløbsprogrammer. Tid: 31. oktober 2017 kl. 12:30-15:30. Regionshuset, mødelokale 5

Sundhedsaftalen

2015 Økonomi/ressourcetræk for 2015 Økonomi/ressourcetræk for 2016

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Transkript:

Midtvejsevaluering - Sammenfatning af delevalueringer 1

INDHOLD Baggrund... 3 Pejlemærker... 4 1. Forløbsbeskrivelserne har styrket oplevelsen af det fleksible samarbejde... 4 2. Udviklingen af kvalitet i samarbejdet er baseret på konkret viden med udgangspunkt i den nationale indsats om den ældre medicinske patient.... 8 3. Vores kommunikation foregår elektronisk, relevant og rettidigt.... 9 4. Antallet af borgere, der oplever at blive inddraget i eget forløb stiger i aftaleperioden... 9 5. Flere børn deltager i de forebyggende helbredsundersøgelser for førskolebørn... 10 6. Læring fra arbejdet med utilsigtede hændelser er omsat til konkrete indsatser med henblik på at udvikle evidens og udbrede best practice... 12 7. Tilbud om patientuddannelse og psykoedukation er udviklet og koordinerede, så tilbuddene supplerer hinanden... 12 8. Mennesker med psykiske sygdomme og/eller misbrug er også velbehandlede for deres somatiske sygdomme såvel på sygehuse som i almen praksis... 13 9. Forskningsinitiativer understøtter kvalitetsudviklingen af det tværsektorielle samarbejde... 13 10. Prioriteringsmodeller i forløbsprogrammerne er fulgt, så princippet om ressourcebevidsthed understøttes... 14 Samlet opsummering på pejlemærkerne... 15 Nationale data... 15 Implementering... 17 Sundhedsaftalens udviklings- og samarbejdsorganisation... 18 Afrunding... 19 2

BAGGRUND Med den ændrede tilgang i sundhedsaftalen går vi fra det regelstyrede til i højere grad at lade faglighed være styrende for nødvendige og rettidige indsatser Sundhedsaftalen 2015-2018, s.14 Med sundhedsaftalen 2015-2018 tog Sundhedskoordinationsudvalget et vigtigt skridt i retning af et samarbejde på tværs af sektorerne, baseret på tillid og gensidig respekt. Aftaler om hvem, der gør hvad, hvornår og hvordan, udmøntet i tidsfrister og procedurer for samarbejdet var fundamentet i de tidligere sundhedsaftaler. Et rammesæt, der harmonerer dårligt med et ønske om et sundhedsvæsen i stadig forandring, og et sundhedsvæsen, der møder borgeren, hvor borgeren er på det tidspunkt, hvor borgeren har behov for at blive mødt. Sundhedsaftalen 2015-2018 blev i stedet baseret på tre grundværdier, der skulle udgøre fundamentet i ethvert møde i samarbejdet i det fælles sundhedsvæsen. Værdierne fleksibilitet, differentiering og ressourcebevidsthed som fundament blev samtidig et skridt væk fra de mere regelbaserede og til tider lidt rigide rammer for samarbejdet. Når vi skal følge op på vores fælles indsatser og mål, vil vi benytte kvalitative metoder, der rettes mod oplevelsen af vores indsatser både blandt patienter, pårørende og personale - suppleret med kvantitative data, der følger op på, om vi arbejder inden for de rammer, vi aftaler. De kvantitative data vil vi bl.a. hente i den nationale monitorering af sundhedsaftalerne. Hertil kommer de data, vi henter i arbejdet med sundhedsprofilerne, hvor vi vil sammenligne udviklingen over tid Sundhedsaftalen 2015-2018, s.14 I det følgende sammenfattes hovedtrækkene af de rapporter og undersøgelser, der på hver deres måde har bidraget til at efterleve de aftalte krav til opfølgningen og dermed udgør del-evalueringer. Sammenfatningen er opbygget i følgende temaer: - Pejlemærker - Nationale data - Implementering - Sundhedsaftalens udviklings- og samarbejdsorganisation Der vil løbende være reference til den relevante delevaluering. Et samarbejde baseret på værdier, som beskrevet, stiller krav til dialog om de fælles gode løsninger. En udfordring i en travl hverdag. Denne bekymring blev også udtalt ved sundhedsaftalens indgåelse. Det blev derfor aftalt at følge dels implementeringen af sundhedsaftalen, dels udvikling i samarbejdet med henblik på at sikre en bevægelse i den ønskede retning mod visionen: Fælles om bedre sundhed. Helt konkret blev det endvidere aftalt at gennemføre en evaluering midtvejs i aftaleperioden. Det blev videre aftalt, at flere metoder skulle bringes i spil ved opfølgningen på sundhedsaftalen. 3

PEJLEMÆRKER Sundhedsaftalens pejlemærker er vores overordnede målepunkter. 10 pejlemærker blev aftalt ved indgåelse af sundhedsaftalen. Pejlemærkerne følges i hele aftaleperioden med henblik på at sikre fremdrift mod vision og målsætning. Overordnet er der positiv fremdrift for 6 af de 10 pejlemærker. Øvrige fire pejlemærker kræver særlig opmærksomhed fremover. 1. Forløbsbeskrivelserne har styrket oplevelsen af det fleksible samarbejde 2. Udviklingen af kvalitet i samarbejdet er baseret på konkret viden med udgangspunkt i den nationale indsats om den ældre medicinske patient. samarbejdet i sundhedsvæsenet ved indgangen til en ny sundhedsaftaleperiode. Undersøgelsen er gentaget i 2016. Spørgsmålene er på baggrund af evaluering af undersøgelsen i 2015 justeret nogle steder. Det er derfor ikke altid muligt at sammenligne de to målinger. I 2016 svarer ca 60% af de 108 deltagere fra almen praksis, at de synes samarbejdet med kommunerne og somatiske sygehuse generelt er rigtig godt eller godt. Når det gælder samarbejdet med psykiatrien, svarer omkring 20% af deltagerne fra almen praksis, at det går rigtig godt eller godt, og knap 30% svarer, at det fungerer ikke. 3. Vores kommunikation foregår elektronisk, relevant og rettidigt. 4. Antallet af borgere, der oplever at blive inddraget i eget forløb stiger i aftaleperioden 5. Flere børn deltager i de forebyggende helbredsundersøgelser for førskolebørn 6. Læring fra arbejdet med utilsigtede hændelser er omsat til konkrete indsatser med henblik på at udvikle evidens og udbrede best practice 7. Tilbud om patientuddannelse og psykoedukation4 er udviklet og koordinerede, så tilbuddene supplerer hinanden 8. Mennesker med psykiske sygdomme og/eller misbrug er også velbehandlede for deres somatiske sygdomme såvel på sygehuse som i almen praksis 9. Forskningsinitiativer understøtter kvalitetsudviklingen af det tværsektorielle samarbejde 10. Prioriteringsmodeller i forløbsprogrammerne er fulgt, så princippet om ressourcebevidsthed understøttes Over 60% af de 216 deltagere fra kommunerne i 2016 svarer, at de synes samarbejdet med almen praksis generelt er rigtig godt eller godt, og næsten samme billede tegnes for samarbejdet med sygehuse. Når det gælder samarbejdet med psykiatrien svarer 34% af deltagerne fra kommunerne, at det går rigtig godt eller godt, mens 6% svarer, at det fungerer ikke. 1. FORLØBSBESKRIVELSERNE HAR STYRKET OPLEVELSEN AF DET FLEKSIBLE SAMARBEJDE Det generelle samarbejde på tværs af sektorerne opleves i højere grad positivt af deltagerne i 2016 end ved baselineundersøgelsen i 2015. Ca. 60% fra almen praksis, kommuner og somatiske sygehuse synes, at samarbejdet mellem disse partnere generelt er rigtig godt eller godt mod i snit 47% i 2015. Borgerne har både gode og mindre gode oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. En spørgeskemaundersøgelse blandt de sundhedsfaglige aktører blev gennemført primo 2015. Formålet var bl.a. at undersøge oplevelsen af Næsten 60% af de 176 deltagere fra regionens somatiske sygehuse i 2016 svarer, at de synes samarbejdet med almen praksis generelt er rigtig godt eller godt, over 60% mener, at samarbejdet med 4

kommunerne er rigtig godt eller godt, og ganske få, at det ikke fungerer....borgerens møde med sundhedsvæsenet i Region Sjælland i 2018 vil være kendetegnet ved: at borgeren oplever et smidigt forløb, hvor relevante parter samarbejder løbende og fleksibelt Sundhedsaftalen 2015-2018, s.7 Omkring 60% af deltagere fra psykiatrien vurderer, at samarbejde med almen praksis og kommunerne fungerer rigtig godt eller godt. 6% vurderer, at samarbejdet med Almen praksis ikke fungerer. Samlet set er der er en positiv udvikling i de sundhedsfaglige aktørers opfattelse af, hvordan samarbejdet har udviklet sig, men som det fremgår af ovenstående, er der behov for et fortsat fokus. Den samlede spørgeskemaundersøgelse findes i rapporten Sundhedsaktørernes stemme. Ligesom personalet oplever, at der stadig er behov for at fokusere på at forbedre samarbejdet, har patienterne også en oplevelse af, at noget kan blive bedre. Det kommer frem i den store interviewundersøgelse Brugernes stemme. Patienter og pårørende bidrager i undersøgelsen med ønsker og forventninger til samspillet mellem sundhedsaktørerne og eksempler, hvor samarbejdet lykkes. Sundhedsaftalen har ambitioner for, hvordan borgerne skal opleve deres møde med sundhedsvæsenet. Det har derfor også været relevant at spørge ind til borgernes oplevelser her midtvejs i aftaleperioden. Undersøgelsens resultater er inddelt i fire temaer, som tilsammen formidler de vigtigste indsigter fra den kvalitative undersøgelse med 50 patienter og pårørende. De tværgående temaer gælder på tværs af de fem patientgrupper i undersøgelsen, og peger således på de områder, hvor fremtidige indsatser vil have størst tyngde og relevans. En antagelse er, at disse temaer, genfundet hos fem meget forskellige patienttyper, sandsynligvis også vil have relevans og betydning for andre patientgrupper, som ikke er omfattet af undersøgelsen. Et af temaerne med relevans for dette pejlemærke er Sammenhæng. Udskrivelsen gik fint. Tværmødet var jo en uge før Carlo skulle hjem, så de havde god tid til at gøre det, de skulle. Der havde været besøg i hjemmet inden. Carlo fik de forskellige hjælpemidler som rampen og badestolen. Den første morgen efter han kom hjem, stod der en ung dame og sagde, jeg kommer fra kommunen, og jeg skal hjælpe jer. Det var rigtig fint! - INGER, GIFT MED CARLO, 67, PATIENT MED SENHJERNESKADE Brugernes stemme, København, Maj 2017, Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, Region Hovedstaden, 5

Patienternes oplevelser med sammenhæng sat i relation til sundhedsaftalens ambitioner: 1 2 3 Vi samarbejder oftest i samtidige forløb. Ambitionen er at sikre borgeren et smidigt forløb med et uafbrudt flow. Patienternes udfordringer ift. de mange skiftende personer og steder i deres forløb, understreger behovet for samtidighed, koordinering og sammenhæng. Bekymringen for at blive sluppet efter endt forløb, samt de positive erfaringer hos patienter, der oplever at have en livline i et ambulant forløb, peger på, at behovet for sammenhæng i forløbet De relevante aktører skal kende, og være kendt af, borgeren og skal byde ind for at sikre flow i forløbet Patienter og pårørendes ønske om, at de relevante aktører sidder ved samme bord for at planlægge deres forløb, understreger vigtigheden af målet om tættere samarbejde og bedre kendskab til borgerens forløb på tværs af sektorer. Patienternes oplevelse af at være bindeled mellem aktører, som ikke altid kommunikerer optimalt, peger på et stadigt stærkt behov for, at de relevante aktører byder ind de rette steder i forløbet. Der skal tidligt ske en kobling af de rette aktører til borgerens forløb, og den rettidige indsats skal vurderes ud fra den enkelte borgers situation Patienter og pårørendes bekymringer for at blive tabt mellem to systemer, kommer ofte til udtryk i overgange, der ikke er godt forberedte, og hvor patienten ikke oplever, at systemerne kommunikerer og koordinerer. De positive erfaringer fra trygge, velforberedte overgange peger på et klart behov for overlap og samarbejde, som foregår i god tid, og som kommunikeres tydeligt til patienten. Hvis der var en læge derude, ville jeg da spørge, hvordan det kan være, jeg bliver ved med at have den pine, selvom jeg tager min medicin. ( ) Hvem skulle man snakke med om det? Min egen læge har jo sagt, han ikke kan gøre mere. Så der er ikke noget at komme efter. - DINA, 89, ÆLDRE MEDICINSK PATIENT Der var et frygteligt renderi, mens man var indlagt dernede, men lige så snart man så er hjemme, hvor man måske er lidt mere usikker, så hører man ikke fra nogen. - JETTE, 49, PATIENT MED SENHJERNESKADE Det var meget bedre, hvis sygehuset kom direkte ind i kommunen og snakke, for ellers så skal jeg sige til kommunen, hvad sygehuset har sagt. De burde snakke mere sammen i stedet for, at jeg skal gå frem og tilbage. - LATIFA, MOR TIL AMIR, 17, PATIENT UNDER 18 ÅR Min sagsbehandler hun kommer her (på afdelingen) en af dagene, så vi kan finde ud af, hvordan og hvorledes det skal foregå, når jeg bliver lukket ud, for at tage hensyn til mig. - JEANETTE, 27, PATIENT MED PSYKIATRISK DIAGNOSE Brugernes stemme, København, Maj 2017, Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, Region Hovedstaden 6

Borgernes oplevelser giver både et billede af, hvor det sammenhængende og fleksible sundhedsvæsen er udfordret, men der fortælles også om, hvor borgerne oplever, at samarbejdet fungerer. Som eksempel fremhæves integreret psykiatri af flere som et eksempel på, hvordan alle samles om at finde den bedste løsning for borgeren. Den samlede undersøgelse af brugernes oplevelser findes i rapporten Brugernes stemme. I 2015 blev det aftalt, at vi vil samarbejde med udgangspunkt i forløbsbeskrivelser, der blev indført som et nyt værktøj i samarbejdet. Formålet med forløbsbeskrivelserne er at understøtte forløbstanken. Ved at beskrive kommunikationsveje i samarbejdet om patientens samlede forløb og give mulighed for at overskue hele forløbet er det muligt at forudse næste skridt og som aktører bidrage ved at byde ind samtidigt og på skift tilpasset den enkelte patients situation på rette tid og sted. Det betyder, at vi i mødet med patienten forholder os til det samlede forløb og sikrer, at de rigtige aktører er samlet og bidrager fra start. Det kræver en parathed til at udvise forståelse for patientens situation, og at der udvises fleksibilitet, når patientens forløb skal opleves som sammenhængende. Ved baselineundersøgelsen i 2015 blev deltagerne spurgt om i hvor høj grad de oplevede, at der blev udvist forståelse og fleksibilitet i forhold til at imødekomme den enkelte borgers behov i de forskellige sektorer. Svarene grupperede sig i to næsten lige store grupper med altid eller ofte forstående og fleksibel som den ene gruppe og aldrig forstående og fleksibel i den anden gruppe. I 2016 er deltagerne blevet bedt om at svare på de to begreber hver for sig. Resultaterne fra de to undersøgelser kan derfor ikke helt sammenlignes. Ca 60% af deltagerne i 2016 vurderer almen praksis, kommuner og somatiske sygehuse mest positivt i forhold til at udvise forståelse for patienternes behov. Godt 50% vurderer endvidere, at kommuner og almen praksis altid eller ofte udviser fleksibilitet. Vurderingen af Psykiatrien ligger lavest på begge områder. Deltagerne har både vurderet sig selv og samarbejdspartnere. Undersøgelsen viser, at deltagerne vurderer egen indsats mere positivt end de vurderer samarbejdspartnernes indsats. Tallene oven for er således til en vis grad afhængige af, hvor mange deltagere fra hver virksomhed, som har svaret på spørgsmålene. Undersøgelsen viser forskelle på, hvordan de enkelte områder opleves. Både internt i og mellem sygehuse og i forskellige myndighedsområder i kommunerne. Deltagernes kommentarer afspejler nogle af deres forklaringer på evt. manglende fleksibilitet. Borger giver ofte udtryk for at de føler sig som en brik, der ikke bliver involveret i deres egen situation. Borger mærker at der er tidspres på sygehuset, hos hjemmeplejen osv. (Ergoterapeut, kommune) Både kommune og sygehus har rammer de arbejder ud fra og ofte ville begge sektorer gerne udvise mere forståelse og fleksibilitet i forhold til borgers ønsker - det lader sig bare ikke gøre i praksis (Visitator, kommune) Tiden er blevet sådan, at det ofte er systemets behov, der først og fremmest skal dækkes. Det er et fælles vilkår for os alle, der arbejder indenfor social- og sundhedssektoren (Socialrådgiver, psykiatrien) Psykiatrien kan med fordel sende SMS når patienterne har en tid. De bør også samarbejde med kommunens socialpsykiatri om de patienter der ikke magte at møde op til aftalt tid, i stedet for at sende besked til lægen om at aftalen gik i vasken (Praktiserende læge) som hovedregel fin forståelse og fleksibilitet inden for de afsatte ressourcer og fastlagte service niveauer. Hjælpemiddel udlevering og fleksibilitet i forhold til nogle patienters lange vej til nærmeste "nærsygehus"/skadestue halter (Praktiserende læge) Sundhedsaftalens brug i praksis', maj 2017 7

Undersøgelsen af de sundhedsfaglige aktørers oplevelser findes i Sundhedsaktørernes stemme. Opsummering pejlemærke 1 Der er sat en positiv udvikling i gang i aftaleperioden, men som både sundhedsprofessionelle og borgere oplever er der stadig udfordringer, der skal håndteres. Den nye værdibaserede tilgang kræver at der fortsat er opmærksomhed på samarbejdet, hvis ambitionen med pejlemærket skal nås. 2. UDVIKLINGEN AF KVALITET I SAMARBEJDET ER BASERET PÅ KONKRE T VIDEN MED UDGANGSPUNKT I DEN NATIONALE INDSATS OM DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT. Der er gennemført tre tværsektorielle auditundersøgelser af kommunikation og samarbejde i forløb for ældre medicinske patienter. Første gang i 2014. Undersøgelserne har bidraget til faktuel viden om, i hvilket omfang, vi arbejder efter de aftaler, der er indgået om kommunikation i samarbejdet. Der kommunikeres, men en mere ensartet og fælles systematisk tilgang til kommunikation savnes. Udviklingen i perioden er på flere områder gået i stå eller tilbage. Som led i den nationale handleplan for den ældre medicinske patient var der krav til kommuner og region om at samarbejde om kvalitetsudvikling af forløbskoordination. Der var enighed om at afdække evt. problemområder, før der blev iværksat nye initiativer i samarbejdet. Da kommunikation er forudsætning for samarbejde, blev det aftalt at gennemføre undersøgelse af, hvorvidt de aftaler, der indgået i samarbejde overholdes og evt. identificere, hvor der måtte være behov for indsatser. Den valgte metode er auditundersøgelser. Undersøgelserne er gennemført af personale på henholdsvis sygehuse og i kommuner. Forløbene, der er auditeret på, omhandler ældre medicinske patienter. Vi systematiserer det fælles arbejde med kvalitetsudvikling i løbet af aftaleperioden, i første omgang med afsæt i samarbejdet om ældre medicinske borgere. Arbejdet skal sikre, at der følges op på fælles mål, og at der indsamles og analyseres på data, der kan tilvejebringe ny viden om gode forløb Første audit blev gennemført på patienter, udskrevet fra medicinske afdelinger i 2014 (rapporten ses her). Rapporten viste, at der kommunikeres mere end det umiddelbart forventedes. Rapporten viste imidlertid også, at der var områder, der skulle arbejdes mere med. Rapporten mundede ud i en række anbefalinger til fælles indsatser. I 2016 blev undersøgelsen gentaget (rapporten kan ses her). De anbefalinger, der blev foreslået i rapporten fra 2014 og som skulle understøtte en kvalitetsudvikling i kommunikationen med afsæt i de aftalte kommunikationsstandarder er ikke fulgt systematisk. På nogle områder er der sket en positiv udvikling, men på en stor del af de områder, der er monitoreret på, er udviklingen gået i stå eller tilbage. Der er med andre ord fortsat et betydeligt forbedringspotentiale. Audit på ældre medicinske patienter, udskrevet fra kirurgiske afdelinger er gennemført i 2015. (Rapporten kan ses her). Også her er der behov for en fokuseret indsats. De samlede resultater skal anvendes i de lokale samarbejdsfora og i den fælles udviklingsgruppe (BOP) som afsæt for konkrete initiativer målrettet problemområder. Nye initiativer på baggrund af 2016- rapporten afventer igangsættelse. Opsummering pejlemærke 2 Sundhedsaftalen 2015-2018, s.7 Der er endnu ikke fundet en form, hvor den viden, der generes, systematisk omsættes i forbedring af praksis. 8

3. VORES KOMMUNIKATION FOREGÅR ELEKTRONISK, RELEVANT OG RETTIDIGT. Teknisk er de nationale kommunikationsstandarderne Sygehus-hjemmeplejeløsningerne og Sygehuspraksispakke fuldt implementeret i alle kommuner og på alle sygehuse. På en række områder halter anvendelsen. De nationalt aftalte elektroniske kommunikationsstandarder skal understøtte, at kommunikationen på tværs af sektorerne foregår rettidigt og at kommunikationen er relevant for borgerens forløb. Elektronisk er løsningerne indført. På en række områder er der imidlertid stadig behov for en fokuseret indsats med henblik på fuld implementering. Dette understøtte auditundersøgelserne DÆMP medicin og DÆMP kirurgi, der er gennemført i hhv. 2014, 2015 og 2016. Undersøgelserne er omtalt i foregående afsnit. Der skal arbejdes med anbefalingerne fra de to undersøgelser i alle tværsektorielle samarbejdsfora i somatikken. I samarbejdet mellem Psykiatrien og kommunerne er anvendelse af standarderne vedr. kommunikation om den psykiatriske patient i pilottest. Resultaterne herfra evalueres ultimo 2017, hvorefter udrulningen af den elektroniske kommunikation sættes i gang. Elektroniske genoptræningsplaner er en anden af de nationale kommunikationsstandarder. En ny version, der understøtter gældende lovgivning, er implementeret i somatikken og er under implementering i psykiatrien. Opsummering pejlemærke 3 Samlet set er der fortsat behov for fokuseret indsats på anvendelse af digital kommunikation i samarbejdet. 4. ANTALLET AF BORGERE, DER OPLEVER AT BLIVE INDDRAGET I EGET FORLØB STIGER I AFTALEPERIODEN Dette pejlemærke følges ved udviklingen i de nationale patienttilfredshedsundersøgelser (LUP). Resultater fra Borgeren som partner Borgeren og borgerens netværk skal inddrages aktivt i forløbet. Borgeren skal opleve at kunne tage ansvar for egen sundhed, blive anerkendt for sine personlige erfaringer og respekteret for sine valg og fravalg. Samarbejdet med borgeren skal tage udgangspunkt i borgerens individuelle ressourcer, ønsker og behov. Sundhedsaftalen 2015-2018, s.10 2014-2016 for landet og for Region Sjælland. I LUP-psykiatri er der spurgt ind til, om patienten oplever at være passende inddraget i egen behandling. Tallene er gjort op både i forhold til ambulante forløb og indlæggelsesforløb. For såvel ambulante som indlagte patienter er der en stigning i alle årene i andelen af patienter, der føler sig passende inddraget. På begge områder placerer Region Sjælland sig bedre end landsgennemsnittet. I LUP-somatik er der spurgt ind til om Patienterne har mulighed for deltagelse i beslutninger om behandling. Tallene er gjort op for akut indlagte, planlagt indlagte og ambulante. På alle områder er der en positiv udvikling, men på alle områder placerer Region Sjælland sig under landsgennemsnit. Udviklingen går altså den rigtige vej, men der er fortsat grund til opmærksomhed. Jeg synes ikke, at de hørte så meget, hvad jeg sagde. De kiggede bare på deres liste, og så er det sådan og sådan, hun er. Jeg synes ikke, at der blev hørt på mig. Og de var heller ikke interesseret i at spørge. Det sagde jeg også til en af dem: Jeg føler mig lidt som et nummer. - JETTE, 49, PATIENT MED SENHJERNESKADE 9

1 2 3 Fra Sundhedsaftalen: Borgeren skal have mulighed for at indgå i partnerskab med sundheds-professionelle. Patienternes oplevelser af, at deres viden ikke bliver taget alvorligt, understreger behovet for at sætte fokus på, hvordan samarbejdet med patienten kan blive til et partnerskab. Analysen viser, at det er værdifuldt for patienterne, når de selv får mulighed for at vurdere og rapportere deres tilstand, fordi det giver en oplevelse af at blive hørt og taget seriøst. Et positivt eksempel er tilbuddet om Brugerstyrede Senge inden for psykiatrien, hvor patienterne har mulighed for at indlægge sig selv. Fra Sundhedsaftalen: Samarbejdet med borgeren skal tage udgangspunkt i borgerens ressourcer, ønsker og behov. Dette mål taler ind i patienternes ønske om, at viden om deres forløb rækker ud over faktuelle journalinformationer, og at helhedsviden om deres liv anerkendes og bruges. Det er særligt vigtigt for patienterne, at deres egen viden og individuelle ressourcer er omdrejningspunktet, når sektorerne arbejder sammen. Patienter i integrerede psykiatriforløb oplever et tværgående samarbejde, hvor deres personlige erfaringer er i fokus. Disse erfaringer kan evt. være relevante for andre patientgrupper. Fra Sundhedsaftalen: Borgerens netværk skal inddrages aktivt i forløbet. Analysen viser, at patienterne oplever, at der findes relevante personer i deres netværk, herunder pårørende, som kan bidrage med værdifuld viden om dem og deres forløb. Patienterne påpeger dog, at disse personer sjældent inddrages i forløbet. Sundhedsaftalens mål om, at borgerens netværk skal inddrages, er således betinget af en åbenhed i systemet over for, at borgeren selv får mulighed for at identificere og inddrage relevante ressource-personer. Behovet for fortsat opmærksomhed understøttes og interviewundersøgelsen med borgene, som det opsummmeres i foregående spalte og nedenfor. Jeg var med til sådan en pårørendesamtale, hvor sygeplejersken, en læge, min far og jeg var til stede. Vi udvekslede ideer om, hvad der skulle ske, når han kom hjem, hvad han havde behov for af hjælp, og hvad jeg kunne gøre. Det syntes jeg var rigtig rart. Der blev ikke talt hen over min far, selv om han var meget dårlig på det tidspunkt. Han blev inddraget i samtalen, og de var meget lyttende og forstående. - LINA, DATTER TIL KURT, 69, PATIENT MED SENHJERNESKADE Opsummering pejlemærke 4 Ambitionen om at øge andelen af borgere, der oplever at være involveret i eget forløb er nået. Som interviewundersøgelsen med brugere af sundhedsvæsenet i Region Sjælland viser, er der dog til stadighed brug for fokus på vigtigheden af involvering af borgerne i eget forløb. 5. FLERE BØRN DELTAGER I DE FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER FOR FØRSKOLEBØRN Undersøgelse af andel af 5-årige i 2014-2016, der har deltaget i helbredsundersøgelser for førskolebørn varierer i kommunerne. I 2016 varierer andelen fra 57% til 90%. Samlet set er der er et mindre fald i andelen af 5-årige, der har deltaget helbredsundersøgelsen i aftaleperioden. Som mål for dette pejlemærke er valgt antallet af 5- årige som har været til den sidste børneundersøgelse hos egen læge inden skolestart. Dette er valgt med henblik på at sikre opmærksomheden på tidlig rette indsats blandt andet med det formål at understøtte vejen mod lighed i sundhed. Andelen af 5-årige, som har været til børneundersøgelse hos lægen, i forhold til antallet af 5-årige er faldet fra 78% til 76% i aftaleperioden. Brugernes stemme, København, Maj 2017, Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, Region Hovedstaden 10

Faxe Kommune Greve Kommune Guldborgsund Kommune Holbæk Kommune Kalundborg Kommune Køge Kommune Lejre Kommune Lolland Kommune Næstved Kommune Odsherred Kommune Ringsted Kommune Roskilde Kommune Slagelse Kommune Solrød Kommune Sorø Kommune Stevns Kommune Vordingborg Kommune REGION SJÆLLAND Faxe Kommune Greve Kommune Guldborgsund Kommune Holbæk Kommune Kalundborg Kommune Køge Kommune Lejre Kommune Lolland Kommune Næstved Kommune Odsherred Kommune Ringsted Kommune Roskilde Kommune Slagelse Kommune Solrød Kommune Sorø Kommune Stevns Kommune Vordingborg Kommune GENNEMSNIT REGION I nogle få kommuner er dog sket en stigning i andelen af 5-årige, der har deltaget 5-årsundersøgelser. Dette gælder især for Stevns og Vordingborg kommuner. I øvrige kommuner er andelen uændret eller faldet let fraset Køge, Lolland og Roskilde kommuner, hvor der ses et markant fald i andelen af 5-årsundersøgelser i forhold til antallet af 5-årige. Se figuren nedenfor. 5-årsundersøgelser i % af 5-årige i kommuner Udvikling fra 2014-2016. Region Sjælland Børnetal pr. 1. januar. Kilde: Danmarks Statistik Børneundersøgelser, personer. Kilde: Sygesikringen 1.200 1.000 800 600 400 200 0 5-årige i kommuner Udvikling fra 2014-2017. Region Sjælland Børnetal pr. 1. januar. Kilde: Danmarks Statistik 100 80 60 2014 2015 2016 2017 40 Antal 5-årige, kommuner 20 0 Overordnede mål i sundhedsaftalen FLERE GODE OG SUNDE LEVEÅR TIL BORGERNE I REGION SJÆLLAND 2014 2016 Andel 5-årsundersøgelser, kommuner I 2014 til 2017 er antallet af 5-årige i Region Sjælland faldet fra 9.364 til 8.286. Uændret eller faldende tendens ses i stort set alle kommuner. Se figuren næste spalte. Opsummering pejlemærke 5 I forhold til ambitionen i de overordnede målsætninger Flere gode og sunde leveår til borgerne i Region Sjælland og Mere sundhed for de sammen penge er det problematisk, at udviklingen i antallet af 5-årige, der deltager i børneundersøgelsen, er stationært eller faldende. Der har endnu ikke i denne aftaleperiode været fælles initiativer, der kan understøtte et større fokus på de forebyggende børneundersøgelser. MERE SUNDHED FOR DE SAMME PENGE Og vejen derhen: Fokus på særlige behov og vigtigheden af tidlig opsporing... For at øge lighed i sundhed og for at anvende vores ressourcer optimalt, skal vi derfor være ekstra opmærksomme på borgere med særlige behov. Vi skal også have særligt fokus på børn og unge, fordi en tidlig indsats er essentiel... Sundhedsaftalen 2015-2018, s.6 og 34 11

6. LÆRING FRA ARBEJDET MED UTILSIGTEDE HÆNDELSER ER OMSAT TIL KONKRETE INDSATSER MED HENBLIK PÅ AT UDVIKLE EVIDENS OG UDBREDE BEST PRACTICE Arbejdet med patientsikkerhed på tværs af sektorerne blev systematiseret med den foregående sundhedsaftale. I denne periode er der fokus på fortsat udvikling i samarbejdet med læring som det primære formål. Læring af utilsigtede hændelse kan ske på flere niveauer: på lokalt niveau hvor utilsigtede hændelser rapporteres og analyseres og via handleplaner sikrer spredning af viden til relevante parter i samarbejdsorganisationen, som på baggrund af dokumentation diskuterer problemstillinger inden for patientsikkerhed på beslutningsniveau ved behandling af generelle problemstillinger og eventuelt nye tiltag Sundhedsaftalen 2015-2018, s.17 Den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe udarbejder hvert år en rapport, der opsummerer på de indrapporterede utilsigtede hændelser og peger på anbefalinger, der forebygger, at de samme hændelser gentager sig. (Grundet forberedelser til sundhedsplatformen er der ikke udarbejdet rapport i 2016). De aftalte initiativer og opfølgninger på dette pejlemærke er dels at undersøge, hvordan der arbejdes med rapporternes anbefalinger dels at udvikle en fælles model for, hvordan der systematisk kan arbejdes med de utilsigtede hændelser. På det somatiske område har alle lokale samarbejdsfora, hvor sygehuse, kommuner og praktiserende læger fra lokalområdet, meldt tilbage, hvordan der arbejdes med årsrapporternes anbefalinger og de utilsigtede hændelser i hverdagen. På baggrund af tilbagemeldingerne herfra er et kommende initiativ at udvikle en model for det lokale arbejde med de utilsigtede hændelser, der sikrer en systematisk opfølgning og læring, der kan anvendes lokalt, men også andre steder, hvor lignende problemstillinger opstår. I de kommunale samarbejdsfora for psykiatri behandles utilsigtede hændelser i samarbejdet med socialpsykiatriske bosteder. Opsummering pejlemærke 6 Arbejdet med utilsigtede hændelser er i aftaleperioden blev yderligere forankret i det tværsektorielle samarbejde. Med bevidstheden om læringsdimensionen forventes den fælles model for arbejdet at understøtte den fælles videndeling i aftaleperioden. 7. TILBUD OM PATIENTUDDANNELSE OG PSYKOEDUKATION ER UDVIKLET OG KOORDINEREDE, SÅ TILBUDDENE SUPPLERER HINANDEN Patientuddannelser herunder psykoedukation har været afviklet såvel i kommunalt som regionalt regi. Flere indsatser har i denne periode haft til fokus at sikre et ensartet tilbud af høj kvalitet til alle borgere med relevant behov. Et særligt fokus har været at sikre, at tilbud supplerer hinanden, så unødige overlap undgås. Vigtige værktøjer i denne proces er forløbsprogrammer samt Den koordinerende enhed for patientuddannelser og den fælles uddannelse i sundhedspædagogik. Med sundhedsaftalen blev rammerne for patientuddannelser aftalt. Med forløbsprogrammerne konkretiseres de enkelte indsatser herunder arbejdsdeling. Revision af forløbsprogrammerne er afsluttet primo 2016. Implementeringen er gået i gang primo 2017. Som led i dette afprøves nye former for samarbejde om patientuddannelserne. 12

I aftaleperioden er aftalt en model for evaluering af de somatiske patientuddannelser, der skal sikre, at alle borgere har lige adgang til tilbud af ensartet høj kvalitet. Evaluering forventes påbegyndt i 2017. Nye tiltag baseres på evaluering. For at understøtte evalueringen etableres en fælles database til samling af viden om kvalitet og effekt af de tilbudte patientuddannelser. Nye initiativer er sat i gang. Disse følges og udbredes, når effekten er kendt. Psykiatrien i Region Sjælland har i 2016 igangsat et projekt vedrørende arbejdet med medicinområdet i kommunale sociale botilbud. Projektet implementeres fra primo 2017. I 2016 er projekt Sikker Psykiatri blevet startet i Psykiatrien (i første omgang ét sengeafsnit). Vi vil etablere ensartede patientuddannelser baseret på evidens og best practice i alle kommuner i regionen Vi vil etablere en fælles database til samling af viden om kvalitet og effekt af de tilbudte patient-uddannelser Vi vil sikre et kompetent korps af undervisere på patient-uddannelserne i alle dele af regionen Vi vil udvikle og implementere fælles patientuddannelser om alle større folkesygdomme Psykiatrien har gennem flere år udbudt forløb i psykoeduktion for patienter og pårørende. I aftaleperioden er der gennemført et projekt Afprøvning af tværsektoriel psykoedukation. Efter evaluering af projektet er det besluttet at lade psykoedukationsforløbet mellem Faxe Kommune og Psykiatrien gå i drift. Opsummering pejlemærke 7 Sundhedsaftalen 2015-2018, s.17 Rammerne for at nå pejlemærket er aftalt. Opnåelse afhænger af implementering af igangsatte initiativer. 8. MENNESKER MED PSYKISKE SYGDOMME OG/ELLER MISBRUG ER OGSÅ VELBEHANDLEDE FOR DERES SOMATISKE SYGDOMME SÅVEL PÅ SYGEHUSE SOM I ALMEN PRAKSIS Projekt Sikker Psykiatri forebygger medicinfejl, tvang, selvmord samt sikrer effektiv diagnostik og behandling af somatiske (fysiske) sygdomme i psykiatrien. Det sker ved, at de sundhedsprofessionelle får metoder til at systematisere deres arbejdsgange, og i det arbejde samarbejder personalet systematisk med patienter og pårørende. Et element i projektet omfatter somatisk undersøgelse af indlagte patienter i Psykiatrien og opfølgning efter et år. Tallene i 2016 indikerer, at cirka halvdelen af de indlagte psykiatriske patienter har modtaget alle elementer i pakken. Opsummering pejlemærke 8 Der er med projekt Sikker Psykiatri taget skridt i retning af opfyldelse af pejlemærket. Området følges ligesom der også fortsat vil være fokus på indsatser til patienter, der ikke er indlagt i Psykiatrien. 9. FORSKNINGSINITIATIVER UNDERSTØTTER KVALITETSUDVIKLINGEN AF DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE Forskning i det tværsektorielle felt har været prioriteret ved udmøntningen af Regionsrådets tværsektorielle pulje. Flere forskningsaktiviteter er sat i gang. 13

Vi vil styrke forskning med et klart tværsektorielt sigte for at skabe evidens for god, bedre og fremtidig praksis. Ny viden skal anvendes til fælles gavn. Vi prioriterer ressourcer til forskning, der har til formål at dokumentere effekt ved at undersøge og evaluere arbejdsgange og modeller for organisering og samarbejde samt sundhedsindsatser, der forbedrer kvaliteten af borgerforløb på tværs af sektorer. Der er aktuelt 5 forskningsaktiviteter i gang omhandlende det tværsektorielle samarbejde: Sundhedsaftalen 2015-2018, s.17 Det er ikke vores patient Ph.d. studerende Lisbeth Aaskov Dybbro, Aarhus Universitet ser på sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer hos den ældre medicinske patient. Hun følger 10-12 ældre medicinske patienter, gennem sygehuset, hjem, til praktiserende læge, osv. og beskriver hele forløbet. Projektet er tilknyttet Holbæk sygehus. Opfølgende hjemmebesøg, Ph.d.-studerende Sara Fokdal, Statens Institut for Folkesundhed (SIF) undersøger effekterne af opfølgende hjemmebesøg for ældre medicinske patienter. Projektet er tilknyttet Holbæk sygehus. Udvikling af database med tværsektorielle patientdata som led i satspuljeprojektet vedrørende de sårbare ældre medicinske patienter Aktiv patientstøtte I forskningsprojektet Aktiv Patientstøtte gives målrettet og individuel støtte til udvalgte borgere med en medicinsk sygdom. Målet er at forbedre borgernes livskvalitet og styrke dem i at kunne navigere i sundhedsvæsenet. Sammen om min vej. Et initiativ under Broen til Bedre Sundhed, der går ud på at styrke den samlede indsats for sårbare borgere i Lolland og Guldborgsund Kommuner. Ph.d. projektet Kommunikation i forbindelse med ældre medicinske patienters udskrivelse fra sygehus til eget hjem et aktionsforskningsprojekt, at forstå og forandre praksis er afsluttet i efteråret 2016. Opsummering pejlemærke 9 Sundhedsaftalens ambition om at understøtte forskning er fulgt, idet en række forskningsprojekter er igangsat. Ambitionen for de kommende år er at anvende forskningen i praksis. 10. PRIORITERINGSMODELLER I FORLØBSPROGRAMMERNE ER FULGT, SÅ PRINCIPPET OM RESSOURCEBEVIDSTHED UNDERSTØTTES Prioriteringsmodeller eller stratificeringsmodeller i forløbsprogrammer skal sikre, at opgaver i relation til borgeren varetages ud fra hensynet til borgere samt under hensyn til den samlede økonomi. Vi udvikler i fællesskab det borgernære sundhedsvæsen... Det er en fælles opgave at sikre kvalificerede, nære tilbud i kommuner og praksissektor til de borgere, der ikke har behov for sygehusbehandling....udviklingen på sundhedsområdet muliggør, at visse opgaver, der i dag varetages i en sektor helt eller delvist kan varetages i en anden sektor såvel ud fra hensynet til patientens forløb som hensynet til at varetage opgaverne på laveste effektive omkostningsniveau... Sundhedsaftalen 2015-2018, s.11 Som led i revision af forløbsprogrammerne er der i alle programmerne set på de såkaldte stratificeringsmodeller. Modellerne beskriver, hvem, 14

der varetager opgaverne i et forløb for borgeren med kronisk sygdom. Modellerne er baseret på at sikre borgeren det rigtige tilbud på rette tid og sted og inden for de givne rammer. Stratificeringsmodellerne skal således understøtte sundhedsaftalens ambition om, at der arbejdes ressourcebevidst på tværs af sektorerne. For at nå målet Mere sundhed til flere Implementeringen af de reviderede forløbsprogrammer er sat i gang primo 2017. Det er derfor for tidligt at sige om stratificeringsmodellerne følges. Som led i implementeringen er der et særligt fokus på fordelingen af opgaver inden for rehabilitering, og flere forsøg er i gang med forskellige fordelingsnøgler. Med en mulig ændret opgaveflytning er der behov for at følge området nøje, så det sikres, at de fælles ressourcer på sundhedsområdet udnyttes bedst muligt. Opsummering pejlemærke 10 Arbejdet efter fordelingsmodellerne er en del af implementering af forløbsprogrammerne. Implementeringen er startet primo 2017. Det er derfor for tidligt at sige noget om udviklingen på området. SAMLET OPSUMMERING PÅ PEJLEMÆRKERNE For to pejlemærker kan en positiv udvikling registreres: Borgernes oplevelse af at blive inddraget i eget forløb ; Forskningsinitiativer understøtter kvalitetsudviklingen i det tværsektorielle arbejde. For fire pejlemærker er udviklingen i gang, men der bør fortsat være opmærksomhed på områderne, så pejlemærkerne kan nås inden for aftaleperioden: Forløbsbeskrivelserne har styrket oplevelsen af det fleksible samarbejde Vores kommunikation foregår elektronisk, relevant og rettidigt Læring fra arbejdet med utilsigtede hændelser er omsat til konkrete indsatser med henblik på at udvikle evidens og udbrede best practice Tilbud om patientuddannelse og psykoedukation er udviklet og koordinerede, så tilbuddene supplerer hinanden For fire pejlemærker er der fortsat behov for forbedring og særlig opmærksomhed: Udviklingen af kvalitet i samarbejdet er baseret på konkret viden med udgangspunkt i den nationale indsats om den ældre medicinske patient Flere børn deltager i de forebyggende helbredsundersøgelser for førskolebørn særlig blandt børn med mødre uden erhvervsuddannelse; Mennesker med psykiske sygdomme og/eller misbrug er også velbehandlede for deres somatiske sygdomme såvel på sygehuse som i almen praksis; og Prioriteringsmodeller i forløbsprogrammerne er fulgt, så princippet om ressourcebevidsthed understøttes). NATIONALE DATA Udover opfølgning på de aftalte pejlemærker monitoreres sundhedsaftaleren også nationalt på en række parametre. Som led i evalueringen af sundhedsaftalerne har Sundhedsstyrelsen udviklet en række indikatorer til at monitorere effekten af sundhedsaftalerne som grundlag for planlægning og opfølgning. Monitoreringen foretages en gang om året, og anvendes som pejlemærker i forhold til at skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen. I 2017 afspejler monitoreringen 2 års udvikling for det igangværende arbejde under sundhedsaftalen 2015-2018 sammenlignet med baselinemåling for 2014. De nationale indikatorer er opgjort for hver af de 17 kommuner, Region Sjælland og for hele landet, og vedrører indlæggelses- og udskrivningsforløb, forebyggelse, behandling og pleje samt genoptræning og rehabilitering. I opgørelserne er benyttet de nyeste data for indikatorerne, som var tilgængelige medio 2017. Datakilder fremgår af rapporten ved de enkelte tabeller. I den aftalte monitorering af sundhedsaftalen i Region Sjælland er følgende nationale indikatorer udvalgt: 15

1. Akutte somatiske genindlæggelser inden for 30 dage 2. Akutte psykiatriske genindlæggelser inden for 30 dage 3. Forebyggelige indlæggelser blandt ældre 4. Akutte medicinske korttidsindlæggelser 5. Psykiatriske korttidsindlæggelser 6. Færdigbehandlingsdage somatik 7. Færdigbehandlingsdage (psykiatri) 8. Ventetid til udredning inden for børne- og ungepsykiatrien 9. Ventetid til almen genoptræning 10. Genoptræningsplaner for almen genoptræning 11. Patientoplevet samarbejde og kommunikation 12. Implementering af MedComs 7 hospital/kommune standarder Indikator 1 Akutte somatiske indlæggelser inden for 30 dage : Der sket en støt stigning i andelen af genindlæggelser set i forhold til det samlede antal indlæggelser i aftaleperioden fra 8,5% til 10,3%. Et udredningsarbejde er sat i gang for at identificere mulige årsager til denne udvikling. Indikator 2 Akutte psykiatriske genindlæggelser inden for 30 dage : Andelen af genindlæggelser set i forhold til det samlede antal indlæggelser ligger på ca 24% og er stort set uændret i aftaleperioden. Der ses dog store variationer kommunerne imellem. Indikator 3 Forebyggelige indlæggelser blandt ældre : Antallet af forebyggelige indlæggelser pr. 1000 ældre er steget let i aftaleperioden fra 56,8 til 58,2. Der ses store variationer kommunerne imellem. Indikator 4 Akutte medicinske korttidsindlæggelser : Antallet af indlæggelser pr.1000 borgere, hvor borgeren er udskrevet på indlæggelsesdagen eller den efterfølgende dag, er faldet i aftaleperioden fra 24,1 til 18,1. Også her ses store variationer kommunerne imellem. Indikator 5 Psykiatriske korttidsindlæggelser : Antallet af indlæggelser pr.1000 borgere, hvor borgeren er udskrevet på indlæggelsesdagen eller den efterfølgende dag, er faldet let i aftaleperioden fra 2,5 til 2,1. Også her ses store variationer kommunerne imellem. Indikator 6 Færdigbehandlingsdage somatik : Færdigbehandlingsdage er udtryk for det antal dage, en patient ligger på sygehus, efter det er lægeligt vurderet, at den fortsatte behandling ikke kræver sygehusindlæggelse. Antallet af færdigbehandlingsdage pr. 1000 borger er steget let fra 1,8 til 2,6 i aftaleperioden. Antallet er under landsgennemsnittet på 6. Variationerne i kommunerne ses både i antallet af færdigbehandlingsdage, men også i udvikling over tid, hvor antallet for nogle kommuner er faldet markant og omvendt steget for andre. Indikator 7 Færdigbehandlingsdage psykiatri : Antallet af færdigbehandlingsdage pr. 1000 borger er steget fra 2,8 til 4,4 i aftaleperioden. Variationerne kommunerne imellem som beskrevet ved indikator 6. Indikator 8 Ventetid til udredning inden for børne- og ungepsykiatrien : Ventetid til 1. psykiatriske sygehuskontakt er ventetiden fra henvisning modtaget til første fremmøde. Her sket et fald i aftaleperioden fra 35 til 21 dage. Indikator 9 Ventetid til almen genoptræning : Ventetid til kommunal (almen) genoptræning angiver perioden mellem registreringen af dato for genoptræningsplan og dato for første genoptræningsydelse i kommunerne. Ventetiden er faldet fra 13 til 11 dage. Indikator 10 Genoptræningsplaner for almen genoptræning : Andelen af det samlede antal genoptræningsplaner, der er udformet som Genoptræningsplaner for almen genoptræning er steget i aftaleperioden fra 88,9 % til 91,3 %. Indikator 11 Patientoplevet samarbejde og kommunikation : Data er hentet fra to spørgsmål i de nationale patienttilfredshedsundersøgelser: Blev du informeret om den videre plan for dit forløb,...? og Oplevede du, at afdelingen og den kommunale hjemmepleje/sundhedsplejerske samarbejdede om din udskrivelse?. Samlet set er der ingen udvikling på disse parametre og Region Sjælland ligger under landsgennemsnit. Indikator 12 Implementering af MedComs 7 hospital/kommune standarder : Se redegørelse ved pejlemærke 3. 16

Yderligere om de nationale indikatorer findes i statusrapporten vedrørende implementering af sundhedsaftalen, 2. halvår 2016. Opsummering nationale indikatorer Der er en positiv (ønsket) udvikling på 5 af de 12 indikatorer: 4,5,8,9 og 10. For to indikatorer: 2 og 11 er der ingen udvikling. Her bør opmærksomheden rettes mod at definere et ønsket mål, og evt. rette indsatser mod dette. For de resterende fem indikatorer er der større eller mindre negativ (uønsket) udvikling: 1,3,6,7 og 12. For indikator 1 somatiske genindlæggelser er der sat udredningsarbejde i gang og tilsvarende for indikator 12 Implementering af MedCom-standarder. For øvrige bør der tages stilling til, om der skal iværksættes tiltag for at rette udviklingen på disse områder. IMPLEMENTERING Ved aftaleperiodens start blev aftalt en implementeringsplan. Planen omfatter 52 indsatser formuleret som ambitioner Vi vil, der alle skal bidrage til at flytte samarbejdet i retning af aftalens vision. En indsats har ikke vist den ønskede fremgang. Indsatsen er i gang, men udviklingen går den forkerte vej. Der arbejdes pt fælles indsats for at rette op på dette. Se også pejlemærke 2 og 3. Fem indsatser er ikke i gang eller der er ikke sket nogen udvikling siden aftalens start. For disse fem indsatser gælder, de enten er afhængige af resultater fra andre indsatser eller ikke er sat i gang, fordi udviklingen over tid udfordrer relevansen af de aftalte initiativer. For at sikre at sundhedssamarbejdet er i trit med den udvikling, der i øvrigt er i det tværsektorielle samarbejde, skal der ske en prioritering af, hvorvidt de indsatser, der ikke lever op til aftalens mål, skal indstilles eller om indsatsen skal opprioriteres. De sundhedsprofessionelle om sundhedsaftalen Som beskrevet under pejlemærke 1 er sundhedsaktørerne spurgt om deres oplevelser af samarbejdet, jf. rapporten Sundhedsaktørernes stemme. Som led i dette er også spurgt ind til deres kendskab til sundhedsaftalen. Som led i evalueringen er de sundhedsprofessionnelle spurgt om deres oplevelser med sundhedsaftalen. 52 indsatser De 52 indsatser er løbende blevet fulgt mhp. at sikre fremdrift i forhold til de aftalte tidsperspektiver, jf. statusrapporten vedrørende implementering af sundhedsaftalen, 2. halvår 2016. Indsatserne er forskellige af karakter. Nogle er tidsbegrænsede projekter, andre er processer, der er i gang, og som fortsætter i hele aftale perioden. 38 indsatser er i gang og følger den ønskede udvikling. 8 indsatser følger ikke tidsplanen eller intentionen i indsatsen, men der er lagt planer og indgået for, hvordan indsatserne kan nå i mål i aftaleperioden. En indsats er sat på hold grundet manglende økonomi. Som det fremgår har flest deltagere fra kommunerne og færrest fra almen praksis et rigtig godt eller godt kendskab til sundhedsaftalen Ved baseline i 2015 kendte 15% af deltagerne i undersøgelsen ikke til sundhedsaftalen. I 2016 udgør andelen, der ikke kender aftalen 3% af deltagerne. Samlet er kendskabet til sundhedsaftalen blevet bedre end i 2015, men i og med ca. halvdelen af de adspurgte ikke kender aftalen så godt eller dårligt, bør der fortsat være fokus på udbredelse af aftalen. Sundhedsaftalens værktøjskasse indeholder de aftalte værktøjer, der skal understøtte, at sundhedsaftalens intention omsættes i praksis. Det har derfor også 17

været interessant at spørge til kendskab til værktøjskassen samt dens anvendelighed. Som led i midtvejsevalueringen er medlemmerne af de respektive fora i sundhedsaftalens udviklings-og samarbejdsorganisation blevet spurgt om oplevelsen af, hvorvidt deres forum lever op til sit formål og om de rette parter er repræsenteret. Formålet med sundhedsaftalens organisation er beskrevet i sundhedsaftalen og kan illustreres med dette diagram: I 2016 udtrykker 37% at Værktøjskassen oftest eller nogen gange er henholdsvis tilgængelig og brugbar. I 2015 var andelen 31%, heraf kun 5%, der svarede Ja, oftest. 50% kender ikke værktøjskassen mod 57% i 2015. Selvom flere kender værktøjskassen og finder den tilgængelig og brugbar, ligger der fortsat et stort arbejde på udbrede kendskab og anvendelse yderligere. SUNDHEDSAFTALENS UDVIKLINGS- OG SAMARBEJDSORGANISATION Sundhedsaftalens organisation skal sikre en tæt kobling mellem visioner, konkrete aftaler, implementering og opfølgning, fra det politiske og administrative beslutningsniveau til lokale samarbejdsfora.... Den etableres med udgangspunkt i de opgaver, den skal varetage, det konkrete behov for samarbejde og tilstedeværelsen af de rette kompetencer til at løse opgaverne. Vi skal skabe dynamik mellem det overordnede sundhedssamarbejde og de øvrige dele af organisationen, sammenhæng mellem somatik og psykiatri, og sikre ledelseskraft såvel som repræsentation af relevante parter inden for aftalens fokusområder herunder parter der rækker ud over sundhedsområdet. Sundhedskoordinationsudvalget (SKU), Styregruppen for sundhedssamarbejdet (SAM) og de tværgående samarbejdsfora for henholdsvis somatik (TSS), psykiatri (TSP) og børneområdet (TSB) oplever alle at leve op til deres formål som beskrevet i deres kommissorier. TSS har et ønske om at samarbejdsorganisationen genovervejes set i lyset af ændringer i sygehusstrukturen. Billedet for de lokale samarbejdsfora (de grønne ovaler i diagrammet) er mere broget. Flere fora er utilfredse med deres dagsordener, og oplever, det ikke nødvendigvis er de rette personer, der er repræsenteret. Andre fora har haft de samme udfordringer, men har foretaget de justeringer, de har fundet relevante inden for kommissoriernes rammer. Udvikling- og driftsforaene vurderer stort set alle at leve op til deres formål. Enkelte ønsker at blive suppleret med repræsentanter fra andre fora for at skabe sammenhæng i sagsbehandlingen. Sundhedsaftalen 2015-2018, s.11 18