Mobilisering af gasfyret KV til balance- og spidslastydelser Mobilisering af gasfyret KV 1

Relaterede dokumenter
Mobilisering af gasfyret KV til balance- og spidslastydelser - Levetid og D&V Mobilisering af gasfyret KV 1

Introduktion til ForskEL projekt 12380: Mobilisering af gasfyret KV til balance- og spidslastydelser Temadag gasfyret KV 9/

Dansk Fjernvarme Kraftvarmegruppen 2/6-15: Fremtidsmuligheder for gasfyret kraftvarme

Integrerede Anlægskoncepter. ForskEL projekt 12380: Mobilisering af gasfyret KV til balance-og spidslastydelser

Mobilisering af (decentral) kraftvarme

Gasfyret kraftvarme En oversigt over muligheder til flere driftstimer og bedre økonomi for gasfyrede kraftvarmeanlæg Oktober 2017

Gasmotorer som en naturlig del af varmeforsyningen. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag torsdag den 23. maj 2019 v/leif Hornbak

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage)

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark

Gassen i fremtidens Fjernvarme

Når motoren bruger gas

Import af gas & kraftvarmeanlæg

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. RKSK Biogasnet. ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august Dansk Gasteknisk Center a/s

RESULTATER FRA RUNDSPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER

Sæby Varmeværk A.m.b.a.

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD John Tang

Fuldlasttimer Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af den gasfyrede kraftvarmesektor. Kunderapport Juli 2013

Dansk Kraftvarme Kapacitet a.m.b.a. 9. oktober 2017

Strategiplan for /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

Hvor mange nye vindmøller giver mening på land i Danmark?

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Hvad har vi lært? del 2:

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen

Fremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/ Peter Meibom, Analysechef

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

solvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan,

Varmekilder til varmepumper

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

Dansk Kraftvarme Kapacitet a.m.b.a. 2. oktober 2017

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod februar Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

SCREENINGSRAPPORT MEJLBY FJERNVARME AMBA. Orienteringsmøde d. 17. Januar 2019 MEJLBY

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc.

Emne: Tillægsnotat genberegning af samfundsøkonomi efter energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger oktober 2018 Udarb.

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Hvorfor skal de biomassefyrede centrale kraftværker have to konkurrenceforvridende fordele frem for de gasfyrede decentrale kraftvarmeværker?

Økonomiske overvejelser. v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP)

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/ Peter Meibom, Analysechef

06. AUGUST 2014 GRUPPEMØDE FJERNVARMEANALYSE ØSTJYLLAND 1.5 FORSYNINGSSCENARIER V/ NIELS BECK-LARSEN RM FJERNVARME ØSTJYLLAND

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

FALDENDE DRIFTSTIMER PÅ NATURGASFYREDE KRAFTVARMEANLÆG

Varmepumperejseholdet - indsats og resultater. Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper

Erfaring Modulopbygning Kompressorer Cubogas Versioner Modeller Sikkerhed og godkendelser

Varmepumper og elkedler

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning

Økonomi i varmepumpeprojekter

Temadag om fusioner og samarbejder. Projektchef Mogens H. Nielsen, DFP

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

RESULTATER FRA RUND- SPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER Afdækning af hvad de decentrale. kraftvarmeværker investerer i frem mod 2020

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen


Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Notat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald

NOx afgifter - og hvad så? s

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

Store eldrevne varmepumper. ny teknologi, nye afgifter, nye tider. Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet

Gasfyret kraftvarme til balance og spidslastydelser

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Energipolitisk åbningsdebat 2018 Christiansborg, oktober Økonomi Balanceansvarlig: Farvel til støtten og hvad så?

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Gastekniske dage Maj 2012

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald

BERGEN ENGINES DENMARK A/S

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE. Dit energiforbrug er for stort! Spar % på varmeforbruget og få maksimal sikkerhed i driften

ABSORPTIONSVARMEPUMPER - fremtidssikret varmeforsyning v./jørgen Holst

Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper. Erfaring med mange produktionskilder samt overvejelser om fremtiden

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav

Temadag for leverandører af overskudsvarme. Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder

Bilag 1 - TILBUDSLISTE Levering, montering og indkøring af nyt gasmotor på Fredericia Spildevand og Energi A/S

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen

Forslag til serviceordning for Gladsaxe Fjernvarmes kundeanlæg

Udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre via regionalt transmissionsnet

VARMEPUMPEREJSEHOLDETS INDSATS I 2016

Bilag 5 - Økonomiberegninger for fjernvarmeforsyning Resultater

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Fremtidens KV - Anlæg

Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas"

Drejebog til store varmepumper

Transkript:

Mobilisering af gasfyret KV til balance- og spidslastydelser 1

Indhold Formål og baggrund for projektet Foreløbige resultater 2

Formål og baggrund for projektet Kilde: Energikoncept 2030 Baggrundsrapport, Energinet.dk, maj 2015. Stigende behov for balanceringsydelser på tidshorisonter fra nogle få timer til en uge! Kilde: EMD international A/S. 3

Formål og baggrund for projektet Gasfyret KV anlæg (GM, GT og CCGT) er, pga. af deres driftsegenskaber, unikke i denne sammenhæng: Lave startomkostninger Korte starttider, <15 min Desværre halter driftsøkonomien for mange maskiner, og dette bliver kun værre når grundbeløbet for de fleste bortfalder i 2018 Den gasfyrede KV kapacitet udgør ca. 1600 MW, fordelt på ca. 1000 MW GM og 600 MW GT og CCGT. Rundspørge gennemført af Dansk Fjernvarme peger på at en stor andel af den installerede kapacitet skrottes efter 2018 4

Formål og baggrund for projektet Projektets formål er at undersøge de selskabsmæssige og samfundsmæssige muligheder for at udnytte gasfyret kraftvarme til spids- og balanceydelser Projektledelse og formidling WP 1 Restlevetidsundersøgelser Gennem -gående anlægscases WP 2 Drift og vedligehold WP 3 Integrerede koncepter WP 4 Samlet optimering og generalisering 5

Omkostningsfordelingen Næst efter brændselsomkostningerne, udgør afskrivninger den største regnskabspost Derfor er det relevant at kigge på levetiden af maskinerne (tiden mellem stort eftersyn) 6

Restlevetid (WP1) - Gasmotor De kritiske komponenter i GM (stempler, foringer, ventiler, ventilsæder etc.) nedbrydes primært ved slid (og korrosion) Oliekvalitet, gaskvalitet, omdrejningstal og max. tryk er de væsentligste faktorer i forhold til slid og (korrosion) Den danske gaskvalitet er god og der anvendes god oliekvalitet og skiftes ofte Maskiner der står i DK bør have lægende levetid end laveste fællesnævner Det kræver dog at leverandører og forsikringsselskaber godkender at planlagte service udskydes Kapacitetsnedskrivning har også været vendt. Men der er ingen væsentlig reduktion i slid ved lavere last, pga. fast omdrejningstal. 7

Restlevetid (WP1) Gasturbine GT er generelt dyrere at vedligeholde end GM De kritiske komponenter i den varme røggasvej (rotor, beskovling etc.) nedbrydes primært ved udmattelse og krybning Serviceintervaller er bestemt ud fra de specifikke driftsbetingelser og antal start/stop Mulighed for at konvertere fuldlasttimer til starter spidslast og systemmarked Levetidsforbruget er i højere grad lastafhængigt kapacitetsnedskrivning større potentiale end for GM Kilde: GE heavy-duty GT Kilde: Siemens AG 2006 8

Restlevetid (WP1) Opsummering Der er ikke umiddelbart uudnyttet restlevetid i GM Kapacitetsnedskrivning af GM forlænger ikke levetiden nævneværdigt Levetiden af GT afhænger i højere grad af lasten Muligt at konvertere fuldlasttimer til start/stop på GT 9

Drift og vedligehold (WP2) For GM findes 3 vedligeholdsprincipper: 1. Tilstandsbaseret 2. Forudbestemt 3. Afhjælpende Tilstandsbaseret formodentligt den billigste, men kræver at maskinerne overvåges, evt. med ekstra instrumentering Forudbestemt vedligehold den traditionelt mest anvendte 10

Drift og vedligehold (WP2) - Serviceintervaller Serviceintervaller varierer typisk top-end service ved 15-30.000 timer og major ved 40-60.000 timer Tendens til stigende serviceintervaller på nyere maskiner ( op til 80.000 timer før major service) Kilde: Caterpillar 11

Drift og vedligehold (WP2) Servicekontrakter Formål med kontrakt: At sikre høj oppetid for et anlæg At sikre at virkningsgrad, emissioner og forbrug holdes på garantiværdier eller andet aftalt niveau. Basis indhold: Udførelse af driftstimetalsbaseret service (mandtid, reservedele, andet) iht fabrikantens forskrifter. Dette kan være ved 1000, 2000, 3000, 4000 og op til hovedeftersyn ved eksempelvis 50.000 timer. Levering af nødvendige materialer for mulig aftalt planlagt service udført af værket. Fejlretning, justering ved problemer eller stop på anlægget Service af generator, startluft kompressor, gasrampe samt måske rensning af røggasvekslere. Levering af smøreolie (motor samt evt. turboladere) Levering af additiv til kølevandsiden af motor. Derudover: 24-7-365 døgnvagt, tidsramme for at være fremme på værket (opstart reparation) efter advisering, fx 10 timer At kunne levere normale reservedele indenfor fx 24 timer (evt. oplag på værk). Oplæring af værkets folk i de service operationer disse kan og må varetage. Pris for ovenstående kan ligge på ca. 3 øre/kwh e + ca. 1,5 øre/kwh e til opsparing til større service 12

Drift og vedligehold (WP2) Omkostningsfordeling Service og vedligehold udgør kun en lille del i det samlede regnskab Brændselsomkostningerne er den langt størst post Fokus bør være på at udnytte brændslet bedst muligt!

Drift og vedligehold (WP2) Ekstra røggaskøling Røggaskondensering øger den specifikke udnyttelse af brændslet væsentligt Den økonomiske besparelse kan være endnu højere afh. af E eller V-formel 14

Drift og vedligehold (WP2) opsummering I DK generelt lave specifikke service omkostninger. For nogles vedkommende er der muligvis noget at hente i genforhandling af servicekontrakter eller nye servicekoncepter MEN! Service og vedligehold er en lille post i de samlede udgifter som domineres af brændselsudgiften. Derfor størst gevinst ved at udnytte brændslet maksimalt, f.eks. med røggaskondensering eller ABS VP 15

Anlægskoncepter (WP3) Forbedring af driftsøkonomi ved integrerede koncepter? ABS VP, VP, elkedel, solvarme, OV, samdrift, LT fjernvarme, VAK, sæsonlager 2015 anvendes som basisår, og herudfra regnes forskellige scenarier for elpris, gaspris, varmeforbrug, etc. Der tages udgangspunkt i de medvirkende anlæg AVplan 16

Samlet optimering og generalisering (WP4) Det samlede optimeringspotentiale vurderes (levetid, vedligehold, integrerede koncepter) for de enkelte anlæg og generaliseres for hele anlægsporteføljen Det selskabsøkonomiske gab identificeres og mulighederne for at mobilisere styrken vurderes Output: Vejledning til anlægsejere Oplyse politikere og myndigheder om potentiale og fordele ved decentral gasfyret KV 17

To-do... Færdiggørelse af arbejdspakkerne Udgivelse af vejledning til anlægsejere Temadag 9. oktober i fjernvarmens hus Kraftvarmens rolle i fremtiden? Selskaber der har valgt at beholde/skrotte deres kraftvarmeenheder Resultater fra projektet 18

Tak for ordet! Jesper Lund Madsen Jlm@addedvalues.dk 19