Peer-to-peer. - støtte fra nogen der har været der selv. Agnete Neidel, Socialt Udviklingscenter SUS

Relaterede dokumenter
Brug brugernes / patienternes ekspertise gevinster og læring fra peer-to-peer-arbejde i den kommunale og regionale psykiatri

Peer støtte - Gevinster og udfordringer. Løn eller frivillighed? Agnete Neidel, Socialstyrelsen

RECOVERY SKOLEN PSYKIATRIENS HUS PEERFAGLIGHED

Peer-støtte i frivillige fællesskaber. v. Cathrin Filip Johansen, Center for Frivilligt Socialt Arbejde & Rune Løgstrup, Socialstyrelsen

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Peer-støtte på det psykosociale og psykiatriske område. En inspirationsguide til udvikling og implementering af peer-støtte

Erfaringerne med Peer arbejdet i Region Hovedstaden

FRIVILLIGT ARBEJDE OG MENTAL SUNDHED

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte - det handler om at komme sig. 30. Maj 2017

Rehabilitering og recovery. Et skridt videre?

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse

Peer-projektet - Et partnerskab mellem Psykiatrifonden og Vejle Kommune

Plan for peer-arbejdet i Helsingør Kommune

Psykiatri. Peeruddannelsen i Region Hovedstadens Psykiatri Forår 2019

Psykiatri- og misbrugspolitik

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen

Peer-støtte. - når erfaringer gør en forskel! Viborg - Aarhus -Randers

Peer- uddannelsen. Uddannelsesbeskrivelse. Juni Side 1 af 5

Psykiatri- og misbrugspolitik

VELKOMMEN. Peer-to-peer Introdage for mentorer

1. Jeg har samlet set været tilfreds med peer-uddannelsen. 2. Uddannelsen har levet op til mine forventninger.

1. Jeg har samlet set været tilfreds med peer-uddannelsen. 2. Uddannelsen har levet op til mine forventninger.

Når undervisning bliver behandling

1. Jeg har samlet set været tilfreds med peer-uddannelsen. 2. Uddannelsen har levet op til mine forventninger.

De 9 strategiske pejlemærker

Hvad kan Peer-Støtte? Bliv klogere på Peer-Støtte Lønnet. Frivillig. Recovery

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

SKOLEN FOR RECOVERY. Skolen for Recovery. Årsrapport for november 2018

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser Politiske pejlemærker 2019

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Temaplan for psykisk sundhed

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

Statusnotat. Inddragelse af frivillige i Psykiatrien. PsykInfo

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Organisatorisk sammenhængskraft. Prodekan for uddannelse, HUM Lektor, phd., cand. psych. Hanne Dauer Keller

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Peer-støtte. SINDs ønsker til udviklingen af peer-støtte i kommuner og regioner. En folder fra SINDs Brugerudvalg

Dialogforum. 23. november 2015

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

De frivillige peers. Ása Hrefnudóttir, Peer-Netværket Danmark. Uddannelsesseminar, Center for Frivilligt Socialt Arbejde

Sådan tilmelder du dig peer-uddannelsen i region hovedstaden

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

EN NY SOCIALSTRATEGI

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget Ballerup

- Erfaringer fra Projekt Peer-støtte i Region Hovedstaden

Forsøg med brug af Peer-støtte i regionale og kommunale indsatser Forkortet udgave af ansøgning om puljemidler

Direktørmødet: Hvordan kommer man fra ord til handling ift. recovery? Hvordan samarbejder vi med brugere og pårørende?

Etablering af selvstændige netværksgrupper Peer-Netværket Danmark

- Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Oplæg om recovery-orientering

Region Hovedstadens Psykiatri. Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2016

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed

Brugeren som samarbejdspartner

Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet

Medarbejder i Glostrup Kommune

Modeller for brug af peerstøtte i den regionale og kommunale indsats. Viden til gavn

Brugerstøtte En humanisering af psykiatrien eller en legitimering og reproduktion af traditionelle psykiatriske praksisformer?

PEER-STØTTENS RESULTATER

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Trend 14. Seminar for direktører, chefer og ledere på social- og beskæftigelsesområdet 21. august Inspiration og netværksværksdannelse

Kirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d.

Involvering af medarbejdere med brugererfaring i Åben Dialog

Psykiatri Peeruddannelse for recovery-mentorer

Socialt Udviklingscenter SUS

Klavs Serup Rasmussen Lene Falgaard Eplov Hvor langt er vi kommet med recovery?

Trine Ellegaard. Sygeplejerske, ph.d.-studerende

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Forskningsplan

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Indhold. Vejledning til ansøgning Indsatsforløb om kvalitet i socialpsykiatrien

RECOVERY RAMMER OG RETNING SKOLEN PSYKIATRIENS HUS

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Sådan tilmelder du dig peer-uddannelsen i region hovedstaden

VORES GRUNDFORTÆLLING Den københavnske socialpsykiatri

VORES GRUNDFORTÆLLING Den københavnske socialpsykiatri

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg Psykiatritopmøde

Recoveryskolen Psykiatriens Hus Randers Kursuskatalog

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Recovery ud fra et organisationsperspektiv: Hvordan finde og bruge recovery-prosesser ved hjælp af screeningsverktøj?

Plan for det psykosociale område

K V A L I T E T S P O L I T I K

DET ER NU DU SKAL TILMELDE DIG Uddannelse for pårørende, der vil lave forløb for pårørende UDDANNELSESPROGRAM

Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 296 Offentligt. Program

SKOLEN FOR RECOVERY. Årsrapport for Marts 2019

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Derfor taler vi om robusthed

At måle recovery - personlig og organisatorisk

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

BESKÆFTIGELSE SOM BEHANDLING

Transkript:

Peer-to-peer - støtte fra nogen der har været der selv Agnete Neidel, Socialt Udviklingscenter SUS Uddannelsesseminar, Center fro Frivilligt Socialt Arbejde, 13. November 2017

Hvad? Hvorfor? Hvordan?

Hvad?

En gammel traver Psykiatrien i Frankrig, slutningen af 1700-tallet (Pinel) Psykiatrien i USA, 1920 erne (Harry Sullivan) Brugerbevægelsen (selvhjælp, advocacy, Misbrugsområdet (AA, NA mm)

Et par centrale begreber Levede erfaringer: Erfaringer med fx misbrug, psykiske vanskeligheder mm. Erfaringer med livet som bruger af de offentlige tilbud og med recovery Erfaringskompetencer: når de levede erfaringer omsættes og bearbejdes på måder, så de kan bruges til at støtte andre i deres (recovery)proces. Peer-støtte: Støtte til forandring mod et bedre liv, som finder sted mellem to eller flere personer, der er fælles om at have levede erfaringer

En del af et større landskab Man kan godt have levede erfaringer og arbejde med mennesker uden at det er peerstøtte. Mennesker med levede erfaringer kan være en del af arbejds- og foreningslivet på mange måder langt fra det hele har noget med peer-to-peer at gøre. Brugerfrivillighed er fx kun peerstøtte hvis den indebærer, at erfaringerne bruges til at støtte andre på vejen mod et bedre liv.

Peer-støtte har mange ansigter Formel Fx: Selvhjælpsgrupper Recovery-skoler Fx: Mentor-roller Følgeskab Bisidder Gensidig Envejs Fx: I samværet på psykiatrisk afdeling I samværet om et fælles tredje Fx: I formidling af livshistorier fra erfaringseksperter Uformel

Forskellige organisatoriske set-ups Selvorganiseret: Brugerdrevne organisationer og grupper Særlig funktion: Særlige peer-funktioner i professionelle/frivillige organisationer Del af organisation: Medarbejdere med erfaringskompetencer i samme funktioner som medarbejdere uden.

Tal med din sidemand: Hvilke erfaringer har vi i vores organisation med peerto-peer? Hvilke erfaringer/tanker har jeg med forskellige typer peerstøtte Har vi mennesker med levede erfaringer i andre funktioner end peer-to-peer?

Hvorfor?

Forskningsmæssigt begrundet Det gør en positiv forskel i folks recoveryproces at modtage peer-støtte Det gør en positiv forskel for givere af peer-støtte Det gør en positiv forskel i de organisationer, som arbejder med at gøre peer-støtte til en del af deres tilbud

Effekter af at modtage peerstøtte (kvalitative og kvantitative studier fra psykiatriområdet) Færre genindlæggelser og længere imellem dem Empowerment og oplevelse af egen kontrol med sygdom og forløb Øget oplevelse af social støtte og styrket socialt netværk Øget socialt funktionsniveau Øget samfundsintegration og deltagelse i meningsfuld aktivitet Oplevelse af accept og forståelse Mindsket oplevelse af stigma som hindring for arbejde Øget oplevelse af håb Øget livskvalitet

Effekter af at yde peerstøtte Fortsat recovery proces: Øget selvtillid og selvværd Styrkede sociale netværk Beskæftigelse og trædesten videre Bedre økonomi Samfundsdeltagelse værdsat social rolle Risiko for øget stress Marginalisering på arbejdspladsen Mangel på anerkendelse Vanskeligt rolleskifte Manglende kompetenceudvikling og supervision

Gevinster for medarbejdere og organisation Mere recoveryorienterede kollegaer Større forståelse for hvad det vil sige at være i recovery Styrket håb og tro på at recovery er mulig Opblødning af dem/os Mere recovery-orienterede organisationer Øget opmærksomhed på ikke recoveryunderstøttende praksisser og mulighed for at ændre dem Styrket fokus på arbejdsmiljø og trivsel for alle medarbejdere

Hvad er det der gør en forskel? Ligeværdighed Tillidsrelationer baseret på delte (eller lignende) erfaringer Giver/modtager rollen kan blive mere flydende Ingen system agendaer Rollemodel - Formidling af håb Menneskeliggørelse af erfaringer frem for objektgørelse Oversætter og brobygger Brobygger til deltagelse og nye sociale relationer Katalysator for organisatorisk forandring mod recovery-understøttende kultur

Hvordan?

Implementeringsudfordringer Vanskeligt for organisationer uden tradition for den måde at arbejde på at give plads til og anerkende de særlige kvaliteter ved erfaringskompetencer Uklarhed om rolle, opgaver og forventninger Manglende kompetenceudvikling og supervision af peer-medarbejdere Manglende organisatorisk forberedelse/kapacitetsopbygning Fortsættelse af dem/os relationen mellem medarbejdere med og uden erfaringskompetencer Risiko for at peer-medarbejdere hænger fast i rollen som peer-støtte

Er vi parat? Ved vi hvad vi vil med det? Hvem skal have hvad ud af peer-støtten? Hvilken form skal den have og hvorfor? Har vi vores mind-set i orden? Håb Fokus på levede erfaringer som en kompetence og en ressource? Dem/os kan også være på spil i frivillige organisationer Er vi klar til at lade os udfordre og lære nyt?

Er peer-medarbejderne klar? (eller ved vi hvordan de bliver det?) Levede erfaringer er først en kompetence når man kan løfte sig op over dem og få øje på den anden Hvis man skal udfylde en ramme skal man kende den først Nogle gange når man går i gang går man selv en runde mere i egen recovery-procesn

Hvordan ser det ud i jeres organisation? Tænker I de frivillige med brugerbaggrund som nogle I skal passe på eller som en ressource (eller måske begge dele)? Hvordan understøtter I bevægelsen fra at have levede erfaringer til at at have erfaringskompetencer? Er peer-rollen klar (handlerummet, opgaven, relationen til de øvrige i organisationen) Er der veje videre til andre roller i (eller udenfor) organisationen?

Litteratur Gillard, Steve G; Christine Edwards, Sarah L Gibson, Katherine Owen and Christine Wright (2013): Introducing peer worker roles into UK mental health service teams: a qualitative analysis of the organisational benefits and challenges. BMC Health Services Research 2013, 13:188 Hansson, Birgitte (2015): Bare skør-normal. En analyse af brugerstøttepraksis I psykiatrien. Ph.d. afhandling fra RUC Legere, Lyn: A provider s Handbook on developing and implementing peer roles. Western Mass Recovery Learning Comminity. http://www.psresources.info/peer-roles-handbook Repper, Julie et.al (2013): Peer Support Workers: a practical guide to implementation. Centre for Mental Health and Mental Health Network, NHS Confederation 2013 Walker, Gill and Wendy Bryant (2013): Peer Support in adult mental health services: a metasynthesis of qualitative findings. Psychiatric rehabilitation Journal, vol.36, no.1, 28-34. Find mere her: http://www.socialstyrelsen.dk/udsatte/sindslidende/peer-stotte