VELKOMMEN. Peer-to-peer Introdage for mentorer

Transkript

1 VELKOMMEN Peer-to-peer Introdage for mentorer

2 Program for dag 1 Præsentationsrunde Undervisnings- og supervisionsdatoer Gruppearbejde: Hvad giver energi og gør mig glad? Pause Gruppearbejde: Spilleregler Kaffe og kage Oplæg om recovery, evt. se film Gruppearbejde: Hvordan er jeg kommet mig, og hvor er jeg kommet hen? Opsamling på dagen Fællesspisning

3 Introdagenes formål At blive klogere på, hvad det vil sige at være peer-mentor At blive klogere på, hvad recovery er At få lavet nogle regler for vores fællesskab At se på, hvad vi har oplevet var god hjælp At blive klogere på vores forventninger til os selv

4 De faste rammer Præsentationsrunde Alle, der er til stede, har tavshedspligt i forhold til, hvad der siges og foregår her i vores fælles rum Du skal ikke deltage i noget, som du føler er forkert for dig at gøre Du har til enhver tid ret til at sige fra og trække dig Du har til enhver tid ret til at holde en pause (både her og som peer-mentor) Gå altid til projektmedarbejderen ved bekymring for peer eller dig selv Du har til enhver tid ret til at stille spørgsmål og det må du meget gerne

5 Supervisionsdatoer Supervisionen finder sted på x kl. xx.xx x x x x x

6 Undervisningsdatoer Undervisningen finder sted i xx kl. xx.xx x x x x x

7 Præsentation Mit navn Hvor jeg kommer fra Kort om, hvorfor jeg er her i dag

8 Gruppens spilleregler Gruppearbejde Tal med hinanden om: Hvad skal der til for at gøre det rart at være sammen med andre? Hvordan taler man bedst sammen? Hvordan sikrer vi, at alle i gruppen bliver hørt? Hvordan sikrer vi, at der er plads til forskellighed?

9 Hvad giver energi og gør mig glad? Gruppearbejde to og to

10 Peer-støtte (Socialstyrelsens definition): Støtte til forandring mod et bedre liv, som finder sted mellem to eller flere personer, der forbindes af fælles erfaringer i livet i denne sammenhæng erfaringer med psykiske vanskeligheder, med livet som bruger af de offentlige tilbud og med recovery

11 Hvis det i sandhed skal lykkes at føre et menneske et bestemt sted hen, må man først og fremmest passe på at finde ham (hende) der hvor han er, og begynde der Søren Kierkegaard

12 Recovery som begreb i psykiatrien I psykiatrien dækker ordet recovery fx: En bedre helbredsvurdering, bl.a. ud fra diverse test Evne til at deltage i socialt liv, på trods af symptomer Velafbalanceret og tilpas brug af medicin Reduceret brug af og behov for psykiatriens tilbud

13 I Socialpsykiatrisk sammenhæng har man denne definition af recovery: At blive i stand til at leve et tilfredsstillende og meningsfuldt liv, på trods af de begrænsninger man bærer med sig Det er ikke en endegyldig sandhed, men en definition, man arbejder med.

14 Recovery Recovery betyder at komme sig Begrebet er mere end 30 år gammelt Det opstod på baggrund af amerikanske undersøgelser, som tog udgangspunkt i beretninger fra mennesker, som var blevet raske eller havde fået det bedre

15 Hvad er recovery? Recovery er en proces, en måde at leve på Det er en holdning til de udfordringer, som sygdommen og hverdagen giver Det er en proces, der går op og ned/frem og tilbage En måde at genetablere en værdifuld følelse af integritet, både inden for og udover handicappets begrænsninger Det er håbet om at leve, arbejde og elske i et samfund, som man giver sit betydningsfulde bidrag til (frit efter P. Deegan)

16 En definition af recovery: En kontinuerlig selvhelende proces At erobre et positivt selvværd på trods af de psykiske udfordringer At styre ens liv og mentale velvære med hensyn til at kontrollere psykiske symptomer, skabe en positiv livsstil og opnå en bedre livskvalitet

17 Komponenter i recovery: Personlig selvbestemmelse, unik og personcentreret tilgang Empowerment at tage skeen i egen hånd, at få kompetencer til at kunne det, man gerne vil Holistisk, vedrører det hele menneske En ikke-lineær udviklingsproces Styrke-baseret recovery med fokus på styrker frem for svagheder Støtte fra andre med erfaringskompetencer Respekt respekt for inklusion Ansvarlighed den enkelte bruger er selv-ansvarlig Håb det motiverende aspekt

18 Modstandskraften styrkes, når: man udvikler mestringsstrategier til at håndtere stress eller psykiske symptomer identiteten ikke forbindes med den psykiske sygdom, og man i stedet skaber positiv struktur i dagligdagen, som ikke er centreret om sygdommen man bliver bedre til at håndtere situationer fyldt med stress man overvinder tendenser til isolation og i stedet indgår i ligeværdige forbindelser med andre mennesker man er aktiv i uddannelse/arbejde eller er involveret i andre aktiviteter, som bidrager til samfundet der er mere håb og meningsfuldhed i hverdagen

19 Mestringsstrategier Når man har fundet en måde at håndtere modgang, forhindringer, problemer og udfordringer Er baseret på personlige erfaringer, fx hvad der har virket i forskellige situationer Er forskelligartede og tager udgangspunkt i vores grundreaktioner

20 Tidligere erfaringer Viden og indsigt Faktorer, der påvirker vores mestringsstrategier: Viden om sig selv og andre Fortolkning af situationer Alder og modenhed Værdier Viljestyrke og udholdenhed (Mestringsstrategier kan både være hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige, men vi fokuserer på de hensigtsmæssige strategier)

21 Hvad sker der med os, når det er svært og ikke går den rigtige vej? Mister fodfæste for en stund Ændrer os. Vi kan ikke kende os selv, andre kan ikke kende os Føler os forkerte Er plagede og forpinte. Har meget at slås med Føler os magtesløse Er energiforladte Føler os uden for, føler os alene/ensomme Tænker dårligt om os selv Trækker os tilbage Anklager os selv Bliver angste Mister modet Mister troen på os selv, at vi kan selv Mister troen på andre og på, at de vil os det godt

22 Recovery-strategier Ved at forstå, at kraften til at komme sig findes i os alle, har vi mulighed for at gøre noget for at komme os.

23 Hvordan er jeg kommet mig? fortæl din historie Gå sammen to og to, og fortæl på skift. Når I kommer tilbage, fortæller I makkerens historie for de andre. Var der tale om et enkeltstående øjeblik, der skabte et vendepunkt? Kom det gradvist? Var der nogle personer, der var særligt hjælpsomme for dig? Hvad gjorde de? hvad var den gode hjælp for dig? Hvad gjorde du selv?

24 Den gode hjælp Hvad var det for en situation, du havde brug for hjælp i/til? Hvem hjalp dig? Hvad gjorde den eller de, der hjalp dig? Kan du få øje på, hvad det var ved netop den hjælp, der var rigtig i situationen?

25 Isoleret og alene udfyld udfyld udfyld På cafe med mentor udfyld udfyld udfyld udfyld

26 Program for dag 2 Opsamling fra i går Oplæg om at være frivillig mentor v/ underviser Gruppearbejde: Forventninger Peers forventninger og udbytte af at have en mentor Frokost Gruppearbejde: Hvorfor vil jeg gerne være mentor? Hvad er næste skridt? v/ underviser Opsamling og afrunding

27 Peer-mentors hovedopgave er: At inspirere med egne fortællinger At hjælpe peer til at bruge nogle af de tilbud, som findes i lokalsamfundet, og som peer har lyst til at benytte sig af At støtte peer i at benytte sig af tilbud, som han eller hun ikke kender, men gerne vil prøve

28 Hvad indebærer det at være mentor? Egne erfaringer med psykisk sygdom er vigtigst Overskud og lyst til at hjælpe andre Undervisning en hel dag om måneden Supervision et par timer om måneden sammen med de øvrige mentorer Samvær en gang om ugen eller hver 14. dag Deltage i evalueringer, én i starten og én til slut Man har altid mulighed for at trække sig eller holde pause

29 Gruppearbejde: Hvad synes I er de vigtigste recovery-budskaber?

30 De vigtigste recovery-budskaber I kan være med til at vise: At man kan komme sig At man selv kan gøre meget for det At der ikke er noget galt med en, men at der er noget, der ikke er godt for en At det kan gøres på mange måder At man har ret til at finde sin egen vej At det kan tage tid at finde vejen og at nå målet At det ikke er noget, man bare kan, men noget, man kan lære At man ikke kan klare sig alene At man i processen overvinder udfordringer og opnår erfaringer og kompetencer

31 Roller I alle sociale sammenhænge er der forventninger til, hvordan man opfører sig på en passende måde. Vi kalder den opførsel og adfærd, der er acceptabel i den enkelte sociale sammenhæng, for rolle. På en cafe, i en klasse, ved familiesammenkomster, på arbejde eller i praktik, i kirke eller på diskotek er der forskellig opførsel, der er passende for en. Det er ikke det samme som, at man er anderledes eller skifter personlighed, blot at man kan tilpasse sin opførsel til situationen.

32 Roller Rollemodel Følgesvend Makker Ven Inspirator Historiefortæller Sparringspartner Hvad kendetegner rollerne? ligeværdighed?

33 Hvad kan I som peer-mentorer bidrage med? Håb og mening? I kan bære håbet for en stund? I ved, at vejen er snørklet? I kender betydningen af tid?

34 Nye perspektiver? Se tingene fra mere end én side? Få øje på nye muligheder? Få nye forståelser? Se nye handlemuligheder?

35 Vores fokus påvirker os

36 Gruppearbejde: Forventninger Gruppe 1 Skriv ned, hvad I tror, peers forventer af jer som peer-mentorer Gruppe 2 Skriv ned, hvad I forventer af jer selv som peer-mentorer

37 Gruppearbejde to og to Hvorfor vil jeg gerne være peer-mentor? Hvad vil jeg gerne have ud af at være peer-mentor? Hvad vil jeg gerne bidrage med?

38 Rolleforvirring Der er forskellige måder at forholde sig til og handle på i sin tildelte rolle. Nogle roller kan man umiddelbart træde ind i, enten fordi man kender dem, eller fordi det råderum, de roller giver, opleves som oplagte og/eller passende.

39 Peers forventninger til at have en mentor Hvad forventer du at få ud af at deltage i peer-projektet? Få noget socialt og møde nogen, der kender til mine problematikker Hjælp til at komme ud fra min lejlighed, det er nemmere, når man er to Opbygge venskaber uden for socialpsykiatrien Jeg vil gerne tale med en, der har prøvet noget af det samme, som jeg prøver Møde nye bekendtskaber og tale med andre Give hinanden noget, ligesindede at tale med Jeg vil prøve mig selv af og blive inspireret af andre Jeg vil gerne senere selv være mentor Møde nye og spændende mennesker, som også har psykisk sårbarhed

40 Hvad forventer du at få ud af at deltage i peer-projektet? Udfordringer. Udvikle mig psykisk/mentalt. At møde mennesker, der også vil det her og vil videre. Få en masse nye bekendtskaber og omgangskreds En at snakke godt med. Få mod og turde tro på, at jeg kan få venner igen Etablere nye kontakter. Komme mere ud og lege Møde nogen, der har forståelse for, hvordan det er at have psykiske udfordringer Større netværk ligestillet, sparring, venskab. Nye perspektiver. Selv at blive mentor engang Netværk i forhold til nogen i samme båd. Håbet har ikke forventning om at blive fuldstændig rask At få nemmere ved at holde fast i noget socialt. Ikke at falde ned i hullet igen. Håber på at udvide mit netværk Større netværk, bedre forståelse, få det bedre, blive inspireret til nye løsninger/strategier Få en at tale med, få det generelt bedre, træne det sociale, vil gerne selv være mentor Få det bedre socialt gode oplevelser, aha-oplevelser

41 Hvad er næste skridt?

42 Mulighed for uforpligtende socialt samvær? Xxx dage fra xx.xx til xx.xx. Vi skriver rundt på sms, hvis vi er forhindret pga. ferie e.l. Første gang: xxxdag d. xx/xx/xxxx, kl. xx.xx xx.xx

43 Facebook-gruppe Bliver oprettet hurtigst muligt, vi inviterer jer til gruppen via mail Gruppen er til projektrelaterede opslag Vi forventer en respektfuld omgangstone i gruppen Hvis man hører om nogle arrangementer, må man meget gerne skrive opslag

44 Afrunding Det, jeg især vil huske fra i dag, er Det, jeg især tænker på lige nu, er I dag synes jeg, at processen har været, fordi Det, jeg håber, at jeg får mulighed for at prøve inden næste gang, er

45 Tak for to dejlige dage