KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers Haveby Eigil Fischers Haveby ved Femmøller Strand er anlagt dels på det marine forland og dels på de bagvedlig-gende skrænter. Havebyen, som opførtes i begyndelsen af 1920 erne er en af de første feriebyer i Danmark, som er anlagt udfra en samlet plan. Mange af husene er tegnet af Eigil Fischer og fremstår i en ensartet romantisk udformning med sort bindingsværk, røde tegltavler, kampestenssokkel og helvalmede tage. Landskab Kystflader Kystskrænter Indlandsflader Indlandsbakker Andre områder Historie Op til 1050: Forhistorisk tid 1050-1536: Middelalder 1536-1750: Renæssance 1750-1850: Oplysningstid og landboreformer 1850-1920: Industrialisering og andelstid 1920-1990: Industri og velfærd 1990- : Service og viden Arkitektur Infrastruktur By Landsby / bebyggelse Bygning 1
EGIL FISHERS HAVEBY Landskabet Egil Fishers Haveby ved Femmøller Strand ligger dels på gammel havbund og opad de nordfor beliggende skrænter ved udmundingen af den slugt, som skærer sig ned gennem morænebakkerne ved Femmøller. Jordbunden er stærkt sand- og grusholdig. Langs med kysten løber et system af lave strandvolde. Området har altid været uegnet til dyrkning og indtil etableringen af Egil Fishers Haveby lå området mere eller mindre hen som naturområde. Et af Egil Fisher huse i havebyen. 2
Fra Grønningen skulle der være frit udsyn til havet, men selvsåede træer og tilfældigt buskads slører udsynet. Historien Egil Fishers Haveby er en af de første feriebyer i Danmark, som er anlagt ud fra en samlet idé og efter en overordnet plan. Den hedder med rette Egil Fishers Haveby, for det var Egil Fisher som i 1922-23 erhvervede området, tegnede den overordnede bebyggelsesplan med veje og alleer, udstykkede parcellerne og tilplantede området med træer. Stedet var tænkt som et beboelsesområde med dominans af feriehuse. Mange af husene i området er også tegnet af Egil Fisher, som i øvrigt sikrere sig betydelig indflydelse på det øvrige byggeri ved at indføre servitutter for bygningernes udformning, materialevalg og placering på grunden. Kirken ved enden af Kirkebakken blev aldrig bygget og et stort kurhotel, der indgik i planen, måtte opgives af økonomiske grunde. Derimod blev hotel Molskroen en realitet. Molskroen er også tegnet af Egil Fisher. Den oprindelige bygning brændte ned til grunden i 1940, og da man genopbyggede den blev den dobbelt så stor som den oprindelige. Senere er der yderligere bygget til. 3
Molskroen Oversigt over området med den nuværende bebyggelse. 4
Målebordsblad 1867, Copyright KMS 5
4-cm kort 1994, Copyright KMS 6
Arkitekturen Egil Fishers Haveby er bygget op omkring to hovedakser. Århus-Ebeltoft-vejen udgør den ene akse og vinkelret på den går den anden akse fra kanten af bakkerne (Kirkebakken) i sydvestlig retning. Den sydvestgående akse løber ned midt gennem et ovalt område udformet som et atletikstadion (Stadion), fortsætter på den anden side af Århus-Ebeltoft-vejen ned over et grønt område (Grønningen) og slutter ved vandet. Det var Fishers tanke, at der skulle være udsyn fra Kirkebakken, over Stadion og Grønningen ned til vandet. Alleerne, stadion og de grønne områder var overalt flankeret af egetræer. De små og grundlæggende enkle huse, som Fisher tegnede i nationalromantisk stil, er alle bevaret og de hæges tydeligvis over at bevare det originale udtryk. I det omfang om- og tilbygninger har fundet sted er det sket med veneration for den oprindelige bygning. T.h.: Planens hovedakser, grønne områder og de to torve Vestertorv og Østertorv. Typisk Egil Fisher byggeri med bindingsværk, kampestenssokkel og stråtag. De afskårne hjørner er en typisk Fisher-detalje som går igen på nogle af hans mange huse i området. 7
Fisher egen villa Nørrehald som stilmæssigt falder godt sammen med områdets øvrige byggeri men som også skiller sig ud ved såvel placering, størrelse og sin meget sammensatte og pittoreske udformning.. Kulturmiljøets afgrænsning, værdi og sårbarhed Kulturmiljøet er afgrænset til det område som Fishers plan oprindelig omfattede. Som et tidligt eksempel på et gennemtænkt og gennemarbejdet ferieområde har Egil Fishers Haveby en høj bevaringsværdi. Flere af de huse, herunder Molskroen, som han tegnede har ligeledes en høj bevaringsværdi. Det er muligt at gå rundt i området og finde Fishers huse. Det er også muligt at opleve anlæggets akser og pladser, som de oprindelig er tænkt og anlagt. Manglende pleje af de grønne områder gør dog at oplevelses og fortælleværdien kun er middel. Området vil være sårbart over for radikale brud på den overordnede plan og det særlige arkitektoniske udtryk, som kendetegner bebyggelsen i området. Sårbarheden vurderes til middel. 8
Relaterede kulturmiljøer Sommerhusområdet langs Ebeltoft Vig og Ahl Hage. Op til 1980 blev der udstykket mange hundrede sommerhusgrunde langs Ebeltoft Vig. Den nære beliggenhed til storbyen Århus og de mange herlighedsværdier har skapt forudsætninger for, at Ebeltoft Kommune er en af landets største sommerhuskommuner. På samme måde som Egil Fishers Haveby udgør en samlet helhed af byplan og byggeri fra første halvdel af 1900- tallet, udgør Øer Maritime Ferieby en tilsvarende helhed fra sidste halvdel af 1900-tallet. Her er bebyggelsen indrettet på sejlsport, som var blevet en almindelig og for mange en foretrukken ferieform. Ahl Hage er et af Ebeltofts gamle sommerhusområder. Her ligger flere tidligere feriekolonier blandt andet Århus kolonien som er opført i 1937. Kolonien er en trefløjet, velproportioneret træbygning. Bygningen er sortmalet og har hvidmalede vinduer og tagpap på taget. Som eksempel på en tidligere feriekoloni har Århus kolonien en høj bevaringsværdi. Herudover har Ahl Hage været Ebeltofts foretrukne fritids- og udflugtsområde. I 1877 opførtes en skovpavillion i den kommunale lystskov. Pavilllonen var i generationer udflugtsmål for lokal selskabelighed. Bygningen står der endnu, men i temmelig ombygget stand. Under: Alh Hage. Vegetationen langs kysten er præget af de ringe jordbundsforhold og en til tider strid blæst fra vest. Skovpavillionen i den kommunale Lystskov. 9