25-års jubilarer i københavn - 2010 Af: StilladsInformation Torsdag den 11. november blev der igen holdt jubilæumsreception for 25-års jubilarer i Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 i København. Jubilarerne her i 2010 var: - Tommy Nissen Brdr. Svensson - Mads Gilbert Petersen Heibing Stilladser - Bjarne Christensen Eriksson Stilladser Som det efterhånden er tradition foregik det i de hyggelige lokaler i stueetagen i Det Grå Palæ (klubhuset), hvor omkring 40 nuværende og tidligere kolleger var mødt frem for at trykke på næven, skåle med jubilarerne og fortælle og høre nogle gode løgnehistorier. Det var et vældigt hyggeligt arrangement, og det varede længe inden formanden kunne luk-ke og slukke... Sædvanen tro var der et fint lille traktement, og den mere officielle del af festen bestod af hyldesttaler og overrækkelse af gaver.
I sin tale til de tre jubilarer sagde John blandt andet: 25 års medlemskab af klubben det er stort, og vi fejrer altså den dag, hvor I blev meldt ind i klubben ifølge de officielle papirer. I har alle tre været i Domino de gule gule biler og gult arbejdstøj kønt var det ikke! I tre er meget forskellige men I er alle stilladsarbejdere fra yderst til inderst - både når klubbens holdninger skal fastholdes og ude i vores sjove branche. En god makker en god kollega Det er svært at være 25 år i vores branche, hvis ikke man er en god kollega. Det er I - gode stilladsarbejdere og gode kollegaer. At være stilladsarbejder betyder også at man ikke kan være venner med alle, men det kommer jeg tilbage til. Jeg vil holde en lille tale til jer hver især i den rækkefølge, I er meldt ind i klubben. Det gode ved denne tale er, at det ikke er noget klubmøde, så I har ikke ret til at forsvare jer I må ikke tage til genmæle - så n er det også at blive fejret...
Tommy Nissen Storskjorten Brdr. Svensson indmeldt 16.juni 1985 Du startede i De Forenede, De Grønne. Fede Børge og Lange Benny kørte butikken og sikken en butik. Du kørte med nogle af de gamle, Glistrup, Jan og Kiddet og Mølle. Og så var der en der hed Bjarne, en murer og ny mand, men ham kommer vi tilbage til- i hans afdeling af denne tale. De Forenede var et livligt firma, med gang i borgerstuen og i de faglige kampe. Du var der i tre år og det sluttede med den mange uger lange værkkonflikt. Så drog du til WASA med ham der Bjarne, og derefter hed firmarækken vist Domino, HEKA og SGD (men det var vist under en uge), mere Domino og så var det E-service - Henning Vester som boss og alle de gode drenge i storsjakket. Så blev der bygget stilladser, og der blev tjent penge og I havde det sjovt. Så hvis ikke du allerede var stilladsmand, så blev du det! 10 år blev det til, men så købte Ramirent E-service, og så var det ikke sjovt længere. Så fem sjove år hos Henrik Guldlok i ASA og de sidste par har år det så været Brdr. Svensson. Det nye verdensfirma. For 25 år siden var du isoleringsmand. Din far, Buster, havde været i branchen i mange år, og du skulle i al fald ikke være stilladsmand. Men din far og Lange Benny ville det anderledes... Du har været mægtig aktiv i klubben, klubmøder, kurser og Landsmøder. Når vi fejrede de gode resultater, så tog du fra, og selvom du var ny og stille, så hjalp det jo med et par pilsnere og en skjorte med brede skuldre. Derfor Tommy Storskjorte. Og du ikke har problemer med at fylde stilladsarbejderskjorten ud. En god kollega og en rigtig stilladsmand! Skål og tillykke!
Mads Gilbert Petersen Gilbert Heibing Stilladser indmeldt 14. juli 1985 Du startede i Domino De Gule. Kørte med Dan i fem år først i Domino og så i Rodahl. Derefter blev det Oldenborg, en uge (!) i MK, og så blev det Heibing for 14 år siden, og der har du været lige siden. Du er kendt for at være en stille mand, men er også kendt for at der er et temperement inde bag det stille. Det har kostet nogen makkere gennem årene og sådan er det i vores branche. At vi så lige skulle diskutere om vi må arbejde alene er jo nok en konsekvens af det... I Rodahl var der pludselig ikke noget arbejde til dig og Dan. Lange Steen mente dog, at I måtte få en af hans opgaver, og det aftalte han med Bruno Rodahl. I kom op til Bruno, og han sad og udbredte sig om at han havde skaffet jer to noget mere arbejde. Til alles overraskelse sagde du til Bruno; Vi tager ikke mod almisser. Det troede han ikke skulle komme fra den stille mand. Måske var det en medvirkende årsag, at I havde været i Spøg og Skæmt. Bruno havde for vane at spise jeres morgenmad, flæskesvær eller hvad der nu lå i borgerstuen. Dan og dig havde så købt bolcher, så man pissede gult og rødt dem spiste Bruno! Da I så skred, så havde I jo også en gummilort fra butikken, som blev lagt på hans kontorstol. Men du er nok mest kendt for at være en grundig stilladsmand, som kan læsse en bil som ingen anden snorlige og rammerne vender samme vej og alt det der. Flere af dine makkere har gennem tiden nydt at komme ned og vende to rammer, så der blev rod på læsset. En god kollega og en rigtig stilladsmand. Skål og tillykke!
Bjarne Christensen Snuden Eriksson Stilladser indmeldt 1. august 1985 Rosinen i pølseenden du er den ældste men det kan man ikke se på dig. Du var murer, men havde lyst til at læse videre. Du startede i De Forenede De Grønne. Fede Børge og Lange Benny kørte butikken og sikken en butik. Og så var der en, der hed Tommy, men ham hørte vi jo om lige før... Efter værkkonflikten drog du til WASA, hvor du mødte Anders Konge, Danmarks Helge og mange andre. Så blev det Domino, og der blev du så makker med Bjarne Holm, og der er mange gode historier om jer to. I havde det vist med at sove til middag i lastbilen... Og når det blev vinter, måtte det vist gerne være nogle lidt stærkere øl. I var i Oldenborg, tilbage til Domino og tilbage til Oldenborg igen. Bjarne Holm ville ud på skolen og undervise, og så fik du Michael som makker. Senere tog I så ud til Eriksson, og der har du været siden. Du har taget din tørn i det faglige arbejde. Stemmeudvalget i fagforeningen, og så blev du kassererassistent i vores klub. Det var mens jeg var kasserer, og jeg var glad for vores samarbejde. Så er du jo kendt for at holde dig i form strækøvelser morgen og aften. Det kunne vi andre have lært noget af. Men du har passet på dig selv og passet på vores branche. Det skal du have ros for. En god kollega og en rigtig stilladsmand.
Det lykkedes StilladsInformation at hale en historie ud af Bjarne. StilladsInformation: - Tillykke med jubilæet, Bjarne! Fortæl os om din bedste stilladsoplevelse. Bjarne: - Allerførst vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak til klubben for det meget fine og hyggelige jubilæumsarrangement og tak til borgerstuerne for de fine gaver. Det var meget flot! Med hensyn til en historie, så er det svært lige at pege en historie som den bedste, men hvis jeg skal pege på en rigtig god oplevelse, så tror jeg det skal være værkstrejken i 1989. På det tidspunkt arbejdede jeg i De Forenede Stilladsforretninger (De Grønne), hvor jeg var makker med Tommy Nissen, som jo også har jubilæum i år. Andre i firmaet var blandt andet Kiddet og Mølle og Anders Stig Møller. Et stormøde havde besluttet, at der skulle slås et slag for lige løn for lige arbejde på værkerne. Os der arbejdede på værkerne gik derfor ind på kontoret og fremlagde vores krav, men vi blev ikke mødt med den store imødekommenhed, og så måtte vi jo ned på røven. I vores firma drejede det sig om en 12-14 mand, men også andre firmaer var involveret, blandt andet SGD og MK. Alt i alt var det vel 25-30 mand, der strejkede. Det, der var fantastisk, var den solidaritet og støtte, som vi blev mødt med det var godt nok imponerende. Vi begyndte selvfølgelig selv at samle penge ind og sælge støttemærker, men de forskellige stilladsfirmaer kom også forbi i bedste sømandsboss-stil med små poser med livsfornødenheder. Og det var ikke kun stilladsbranchen, der bakkede op der kom støtte fra mange forskellige arbejdspladser, blandt andet fra pædagogerne i BUPL. Det var tydeligt at mærke, at stilladsbranchen selv havde ry for at være hurtige til at bakke op i faglige konflikter, og nu blev der betalt lidt tilbage.. Vi var ude og samle ind på forskellige arbejdspladser B&W kan jeg huske og Husum Avistryk. Specielt kan jeg huske Husum Avistryk. Konflikten var langvarig, og der blev rift om at besøge Husum Avistryk, for der blev man beværtet rigtigt godt og kunne ofte hverken gå eller stå, når man skulle derfra. At opleve sådan en solidaritet som under denne konflikt, har altid stået for mig som en rigtig, rigtig god oplevelse! Tak for historien!