D O M afsagt den 26. maj 2014 Rettens nr. 18A-6340/2012 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (T1) Tiltalte 2 (T2) Tiltalte 3 (T3) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 25. juli 2012. T1, T2 og T3 er tiltalt for overtrædelse af 1. T1 straffelovens 277, ved for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding at have tilegnet sig 4.800.000 kr., som ved en fejl blev overført elektronisk den 9. marts 2010 fra konto tilhørende et firma F til T1 s konto i bank X, hvorefter T1 i perioden mellem den 12. marts 2010 og den 16. marts 2010, tilegnede sig beløbet, idet han fra kontoen dels hævede kontanter, dels udskrev checks, dels udførte elektroniske overførsler, hvorved F blev påført et formuetab på 4.800.000 kr. 2. T2 T3 straffelovens 290, stk. 1, jfr. 277, ved i forening uberettiget at have modtaget i alt 2.250.000 kr., idet pengene efter aftale med T1 den 12. marts 2010 og den 15. marts 2010 blev overført til T2 s konto i bank X, som T3 havde fuldmagt til, selvom de vidste eller bestemt formodede at T1 ikke var i lovlig besiddelse af beløbet, hvorefter de i fællesskab brugte 824.518,50 kr. af beløbet inden politiet greb ind. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte T1 har nægtet sig skyldig.
Tiltalte T2 har nægtet sig skyldig. Tiltalte T3 har nægtet sig skyldig. F har påstået, at de tiltalte skal betale 1.620.963,85 kr. i erstatning De tiltalte har bestridt erstatningspligten, men ikke erstatningskravets størrelse. Sagens oplysninger Der er under hovedforhandlingen i sagen afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne A, B og C. Tiltalte T1 forklarede, at han drev et pizzeria i eget navn i København i årene 2008-2009. Det gik forholdsvis godt. Fra august/september 2009 drev han sammen med sin datter et pizzeria i s.m.b.a.(selskab med begrænset ansvar) form i Holbæk. Lokalerne fik han adgang til og den eneste udgift ud over vareindkøb var husleje. På det tidspunkt var han partner i en restaurant i Istanbul og han var klar over, at den var ved at blive solgt. Det sagde hans partner i Istanbul. Tiltalte forventede et beløb på et par millioner, som hans andel. Han havde skudt ca. 670.000 kr. ind i foretagendet i Istanbul omkring år 2006. Disse ca. 670.000 kr. havde han lånt eller fået af sine forældre. Han fik aldrig nogen løbende indtægter fra restauranten i Istanbul. Forretningsforholdet til F var den, at der ca. hver 14 dag gik en 6-7.000 kr. ind på pizzeriaets konto. Regnskabet blev lavet af en revisor ved navn D, der bor i Glostrup. Det var T1 s datter, der var den primære person i forhold til den oprettede konto i bank X, således havde tiltalte ikke selv fuldmagt til den, men han kunne dog hæve, men kun hvis han fik kortet af datteren og fik oplyst koden. På det tidspunkt, hvor de 4,8 millioner fra F ved en fejltagelse havde han gæld til blandt andet medtiltalte T2. Han mener, at han skyldte T2 ca. 6-700.000 kr. Samtidig ville han også støtte de medtiltalte T2 og T3, da de havde hjulpet ham, da han havde det dårligt. Da han opdagede, at der var indgået penge på kontoen, overførte han til T2 i to omgange. I alt 2.250.000 kr. Han betalte også noget gæld til et bilfirma og til en anden kammerat. Den 17. marts 2010 blev han ringet op af A fra firmaet F, der fortalte ham om, at man ved en fejl havde overført 4,8 mio. kr. til s.m.b.a ets konto. T1 blev chokeret over denne besked, idet han forklarede A, at troede, at pengene var kommet fra salget af restauranten i Istanbul. T1 lovede, at han ville sørge for at tilbageføre pengene til F. Det fremgår dog også af forhold 1, bilag 16, at der til F er tilbagebetalt 2.437.334,20 kr. Beløbet er dog endnu større, men beløbet som nævnt 2.437,334,20 fremgår direkte af forhold 1, bilag 16. Det var revisorens idé at pizzeriaet i Holbæk skulle oprettes med et s.m.b.a. Han har aldrig skyldt penge til medtiltalte T3. Omkring den 16-17. marts tog T1 kontakt til en advokat med henblik på at rede situationen ud. Der blev senere på advokatkontoret underskrevet et gældsbrev mellem T1 og T2 og det var T1, der var skyldner. Tiltalte T2 forklarede i det væsentlige i overensstemmelse med den forklaring, som han afgav her ved retten den 23. april 2010 i sag 9-1940/2010. I dette retsmøde beslaglagdes 225.481,50 kr. hos T2. Kendelsen blev ikke påkæret.
Tiltalte forklarede nærmere, at lånet ydet til medtiltalte T1 på 1.650.000 kr. skulle bruges til køb af en forretning enten i Danmark eller udlandet. De talte om at oprette et gældsbrev. Hvis det blev oprettet er T2 ikke længere i besiddelse af det. I marts 2010 vidste T2, at medtiltalte T1 havde et pizzeria i Københavnsområdet og muligvis også et andet sted i Danmark. Om overførslen af de 2.250.000 kr. forklarede T2, at han returnerede de 500.000 kr. og yderligere 10.000 kr. til medtiltalte T1. 270.000 kr. anvendtes til betaling af forskellige gældsposter. Medtiltalte T3 - altså hans daværende kone - vidste intet før politiet blev involveret i sagen. Det var T2 selv, der administrerede familiens økonomi. De havde en fælleskonto, som også konen havde fuldmagt til, ligesom hun også havde en egen konto. T2 kan ikke huske hvilket beløb han overførte til sidstnævnte konto. Af bilagene fremgår, at beløbet skulle være 100.000 kr. Han fortalte hende ikke om denne overførsel. Nogle dage senere blev T2 kontaktet af medtiltalte T1, der sagde at han straks måtte tilbagebetale 1.202.853 kr. til F. T2 blev overbevist af T1 om at dette var de nødt til. De kontaktede en advokat, hvorefter de 1.202.853 kr. den 19. marts 2010 tilbageførtes til F. På advokatkontoret oprettedes endvidere et gældsbrev, idet den medtiltalte T1 skyldte tiltalte nogle penge, vist nok ca. 1,6 mill. kr. Tiltalte T3 forklarede, at medtiltalte T1 er hendes bedste ven. De har været venner i 10 år. Hun blev gift med medtiltalte T2 i 1999 og de blev separeret eller skilt i 2011. Hun fik først kendskab til de overførsler, som T1 foretog til fordel for T2, altså i alt 2.250.000 kr., da T2 fortalte hende om det. Han fortalte dog ikke, hvor store beløb, der var blevet overført, og han sagde, at hun ikke skulle blande sig i, hvorfor de var blevet overført. Det var T2, der styrede familiens økonomi dengang. De havde begge adgang til hinandens konti og sammen havde de en fælles budgetkonto. Foreholdt den afhøring, der blev foretaget af T3 af politiet, jf. bilag 9, en afhøring der foregik den 19. marts 2010, forklarede hun, at hun kun i relation til politiets spørgsmål oversatte T2 s svar. Hun havde ikke selv kendskab til noget økonomisk mellemværende mellem T2 og T1. Således var også hendes udtalelse til politiet om, at pengene skulle vedrører salg af et pizzeria kommet fra hendes daværende mand T2. Hun blev først klar over fejloverførslen på i alt 4.8 mio. til T1 s konto, da hun blev kontaktet af politiet og F. Da overførslerne skete, var T3 på kontanthjælp eller sygedagpenge. Dengang arbejdede T2 som lagermedarbejder eller operatør. De boede i eget hus, men deres økonomi var ikke god. Det var noget, T2 fortalte hende. Tidligere havde de haft en okay økonomi og de var da også i stand til at købe et hus i 2007 for ca. 2 mio. kr. T3 forklarede, at T2 s forældre i Tyrkiet er velstående, men T2 ønskede ikke at involvere dem i deres økonomiske forhold. Deres økonomi i 2010/2011 var så dårlig, at de måtte få hjælp af familien til blandt andet at købe mad. Alt deres økonomi blev som nævnt styret af T2. Da T2 blev kontaktet af T1 med henblik på at tilbagebetale de overførte beløb, blev T2 chokeret, men ikke egentlig vred. Vidnet, A, var mødt og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, at han indtil den 31. november 2011 var administrerende direktør i firmaet F. Det var således, at F havde indgået en aftale med et firma D, der administrerede selskabets økonomi. I hvert fald i forhold til pizzeriaer med videre. Der blev normalt betalt penge til disse pizzeriaer hvert 14. dag. Det der skulle have været en intern overførsel, blev ved en fejl en overførsel til kontoen
tilhørende pizzeriaet i Holbæk. Der var både tale om et forkert beløb og en forkert konto. Da fejlen blev opdaget, blev vidnet A kontaktet af bank Y, der sagde, at der var sket en kæmpe fejl. Samme aften opnåede vidnet A telefonisk kontakt med tiltalte T1. T1 forklarede, at han ville undersøge forholdet og ringe tilbage, men han ringede aldrig tilbage. Efterfølgende forsøgte vidnet A adskillige gange at træffe T1 telefonisk, men det var ikke muligt. Senere fulgte han sagen op ved kontakt til firmaet F s egen advokat forbindelse, der havde kontakt med T1 s advokat. Foreholdt, at det af bilag 3 fremgår, at T1 først var meget stille, da han blev kontaktet af vidnet A og derefter have udtalt, jeg har betalt min gæld og sendt nogle penge til mine venner, forklarede vidnet A, at det virkede som en korrekt gengivelse af afhøringen. For vidnet A virkede det således, at T1 syntes bekendt med, at der var sket en overførsel af de 4,8 mio. kr. Ud over kontakten med T1 havde vidnet A også kontakt med ejeren af lokalerne, hvorfra pizzeriaet blev drevet. På forespørgsel forklarede han, at det endelig tab, der i givet fald måtte være, må bæres af firmaet D og ikke af F. Det er rigtigt som det fremgår af bilag 3-3, at han har undersøgt, at der var to firmaer, der hed næsten det samme og at de begge to havde noget med tiltalte T1 at gøre. Ved indgåelse af kontrakt med F skal der foreligge firmanavn, adresse, telefonnummer, cvr-nummer og kontonummer samt hvem der er virksomhedens kontaktperson til F. For så vidt angår pizzeriaet i Holbæk var det tiltalte T1, der stod som kontaktperson i forhold til F. Det var baggrunden for at T1 var den første, som vidnet A tog kontakt med, da fejlen blev opdaget. Vidnet, B, var mødt og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet B forklarede, at hun er ansat i firmaet D og også var det i 2010. D laver regnskab og foretager ind- og udbetalinger for F. Der var en anden ansat, der også tog sig af disse opgaver, men det var mest vidnet B, der tog sig af dem. Efterfølgende godkendte en af hendes chefer overførslerne. Fejlen opstod på den måde, at vidnet B skulle lave en overførsel på ca. 10.000 kr. til pizzeriaet i Holbæk. Derefter skulle hun lave en intern kontooverførsel på 4,8 million. Ved en fejl kom de 4,8 million til at indgå på kontoen tilhørende pizzeriaet i Holbæk. Den 17. marts 2010 blev vidnet B kontaktet af bank Y, der igen var blevet kontaktet af bank X, der var bank for pizzeriaet. Hun mener, at det var F selv, der tog fat i bank Y. Vidnet B har ingen henvendelser fået efterfølgende fra pizzeriaet. Forespurgt om tilbagebetalingerne forklarede vidnet B, at der vist nok var tæt på 3 millioner, der var blevet tilbageført, og at størstedelen heraf kom i løbet af et par måneder. Forklaringen blev dikteret og vedstået af vidnet B. Som vidne fremstod C, der oplyste, at hun tidligere var ansat i bank X, og at hun i marts 2010 var med i en slags Task Force i bank X, der undersøgte mistænkelige overførsler m.v. Hun husker lidt til den pågældende sag. Hun blev ringet op af en af banken X s afdelinger, da en kunde ville have udbetalt 1 million kr. kontant. For den pågældende bankfilial var det et stort beløb, også i forhold til den pågældende kunde. Hun husker ikke specielt, hvilken afdeling det var. Vidnet C gik i gang med at undersøge, hvor de 4,8 millioner kr. kom fra, og det var bank Y, der blev kontaktet. Man prøvede også at undersøge, hvad der så senere blev af beløbet, og det er vidnet C, der har udarbejdet tillægget til bilag 16, hvor overførslerne efter den 9. marts 2010 fremgår.
Hun kan ikke huske, om det var andre end T1, der havde adgang til kontoen. Af bilag 15 fremgår, at både T2 og T3 havde adgang til deres konti. Vidnet C kan ikke huske, at hun skulle have talt med nogle 3 tiltalte i denne sag. Forehold bilag 5 og bilag 57.3, forklarede vidnet C, at kontohaveren i følge bilag 57.3 må være pizzeriaet i Holbæk og at adressaten, kontoudskriftet er sendt til, nemlig T1 s datter, formentlig har haft fuldmagt til den pågældende konto. Vidnet C erindrede ikke noget om, at Pizzeriaet skulle være ejet af et S.m.b.a. Tiltalte T1 er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag. Tiltalte T2 er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag. Tiltalte T3 er ikke tidligere straffet. Der er den 26. september 2012 udarbejdet en 808-erklæring vedrørende tiltalte T3 og tiltalte T2. Den 5. september 2012 er der udarbejdet en 808-erklæring vedrørende tiltalte T1. Tiltalte T1 har om sine personlige forhold forklaret, at han p.t. er arbejdsløs og er flyttet tilbage til Køge, hvor han bor hos sin mor. Tiltalte T2 har om sine personlige forhold forklaret, at han har fået ny bolig i Køge og arbejder som ansat på et lager. Han bor alene. Der er samvær med hans og T3 s børn. Tiltalte T3 har om sine personlige forhold forklaret, at hun stadig er på kontanthjælp. Rettens begrundelse og afgørelse: T1 Efter bevisførelsen findes det godtgjort, at T1 er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet, idet T1 s forklaring om at de 4,8 mill. kr. nok var en overførsel fra salg af en restaurant i Tyrkiet må tilsidesættes som helt usandsynlig, idet der ikke er anført nærmere herom af T1. Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens 285, stk. 2, jf. 277. 6 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis T1 overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens 58, stk. 1. Retten har lagt vægt på beløbets størrelse, men også på, at T1 efterfølgende medvirkede til at begrænse tabet for firmaet F.
Retten tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt. T2 Efter bevisførelsen findes det godtgjort, at T2 er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet, idet T2 s forklaring om at T1 skyldte ham 1.650.000 kr. ikke er sandsynliggjort, endsige godtgjort, hvortil kommer, at det i så fald er besynderligt, at T1 skulle overføre hele 2.250.000 kr. til T2 eller altså 600.000 kr. "for meget". Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens 290, stk. 1, jf. 277. 6 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis T2 overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens 58, stk. 1. Retten har lagt vægt på beløbets størrelse, men også på, at T2 efterfølgende medvirkede til at begrænse tabet for firmaet F. Retten tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt. T3 Efter bevisførelsen findes det ikke godtgjort, at T3 har haft nogen viden om overførslerne dels fra tiltalte T1 til tiltalte T2, dels fra sidstnævnte til hendes egen konto, inden politiet blev involveret i sagen. Som følge heraf vil T3 være at frifinde. Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 1 år. Thi kendes for ret: 6 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis T1 overholder følgende betingelser: 1. Tiltalte T1 må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. 2. Tiltalte T1 skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.. Tiltalte T1 skal betale sagens omkostninger. Tiltalte T2 skal straffes med fængsel i 1 år. 6 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis T2 overholder følgende betingelser: 1. Tiltalte T2 må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. 2. Tiltalte T2 skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Tiltalte T3 frifindes. De tiltalte skal betale sagens omkostninger med hver 1/3, dog skal omkostningerne vedrørende tiltalte T3 betales af statskassen. De tiltalte T1 og T2 skal een for begge og begge for een inden 14 dage til F betale 1.620.963,85 kr. med tillæg af procesrente fra den 9. marts 2010