Empiri Projektets empiri findes på de følgende sider - det vil sige de tekster fra Sundhed.dk, som bliver analyseret i projektet. Først præsenteres et screen-shot af hver af teksterne, som de fremstår på hjemmesiden, for at læseren et billede af, hvordan og i hvilken kontekst teksterne fremstår altså med hensyn til hvilket layout og hvilke andre tekster, der befinder sig omkring de analyserede tekster. Dernæst har jeg valgt at copy-paste selve den analyserede tekst ind i et word-dokument, for præcist at kunne angive linjenumre undervejs i analysen. Ønsker man at se hele teksten, som de fremstår på Sundhed.dk, kan man klikke sig ind på de links, som er præsenteret i litteraturhenvisningerne. 1
Screen-shots af HIV-teksten 2
Screen-shots af klamydia-teksten 3
Screen-shots af HPV-teksten 4
1 HIV-teksten (A) 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Hvad er HIV? Af: Bjarne Ørskov Lindhardt, speciallæge Oprettet: 06.10.2010 HIV er et virus, som ødelægger immunsystemet. Dette kan medføre, at man udvikler AIDS. I dag findes der effektiv behandling, som kan holde de fleste patienter uden symptomer i mange år. HIV er en forkortelse for human immundefektvirus. De fleste, som har HIV, har fået det som følge af ubeskyttet sex med en inficeret person, det vil sige en person, som er smittet og er bærer af virussen. HIV ødelægger immunsystemet, hvilket gør, at forsvaret mod infektioner svækkes i alvorlig grad. Der er også øget risiko for visse kræfttyper. Når det sker, kaldes tilstanden AIDS, som er en forkortelse for acquired immunodeficiency syndrome (erhvervet immundefekt syndrom). I dag findes gode medicinske muligheder for at kontrollere virusinfektionen og de andre sygdomme, som følger med. Der findes imidlertid ingen kur, som helbreder HIV-infektion, men medikamenter kan hjælpe med at holde langt de fleste uden symptomer i årevis. 16 17 18 19 20 21 22 23 24 Hvordan overføres HIV? HIV findes i blodet, i mænds sæd og i kvinders skedesekret. Man kan få virus, når væsker fra inficerede personer kommer ind i ens krop. De fleste bliver smittet med HIV, når de har ubeskyttet sex med nogen, som har virus. Over 90% af smitten sker via seksuel kontakt. Man kan også blive smittet ved at dele nål eller sprøjte med nogen, som er HIV-smittet. Gravide kvinder kan overføre HIV til barnet under svangerskabet, under fødslen, eller når de ammer. Man får ikke HIV ved at kysse på kinden eller dele sæbe med nogen, som er smittet. Man kan have HIV i mange år, før det ødelægger immunsystemet og udvikler sig til AIDS. 5
25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 Hvordan virker immunsystemet normalt? Immunsystemets opgave er at beskytte mod infektioner. Virus, bakterier, svamp og parasitter er alle eksempler på mikroorganismer, man kan blive syg af. Når man inficeres - når en mikroorganisme trænger ind i din krop - vil immunsystemet forsøge at tilintetgøre den. Immunsystemet består af mange forskellige typer af immunceller eller hvide blodlegemer. De flyder blandt andet omkring i blodet og overvåger, at der ikke udvikler sig infektioner. Når immuncellerne møder en mikroorganisme, samarbejder mange forskellige celler for at ødelægge den. En bestemt type celler, som kaldes CD4-celler eller T-hjælperceller (T-lymfocytter), er en slags dirigenter, der styrer en række af de andre celler. 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Hvad sker i immunsystemet, når du inficeres med HIV? HIV tilhører en type virus, der kaldes retrovirus. Når disse virus møder CD4-cellerne, trænger de ind i cellerne og ødelægger dem. På den måde kan immunsystemet ikke bekæmpe forskellige mikroorganismer og skille sig af med dem, som det normalt gør. HIV kommer i CD4-cellerne, hvor det kan leve i mange år. Men på et eller andet tidspunkt starter HIV at lave tusindvis af nye viruspartikler. Disse nye virus forlader CD4-cellen samtidig med, at de dræber cellen. De nye virus angriber andre CD4-celler og dræber efterhånden også dem. Derved falder antallet af CD4-celler i blodet til et meget lavt niveau. Med færre CD4-celler i blodet, begynder man at få infektioner eller kræftsygdomme, som man normalt ikke ville få. Hvis man får en af disse forskellige sygdomme oven i selve HIV-infektion, har man udviklet AIDS. Det tager lang tid fra en person er smittet, til der udvikles sygdom. Der kan gå op til 10 år, før man får infektioner og AIDS. Får man medikamentel behandling, ser det nu ud til, at man måske slet ikke på noget tidspunkt får nogle af disse infektioner. Medicin mod HIV hæmmer nemlig virussens evne til at angribe CD4-cellerne. 49 Smitteoverføring 6
50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 HIV overføres med forskellige kropsvæsker. Blod indeholder flest viruspartikler. Der behøves kun en lille mængde blod fra en, som har HIV, ind i blodet for at medføre smitte. Hos mænd findes HIV i sæd, og virus kan overføres både ved analt og vaginalt samleje. Tilsvarende findes HIV i kvindens skedesekret og i brystmælk hos en HIV-inficeret kvinde, som for nylig har født. HIV overføres ikke med spyt, tårer, sved, afføring eller urin. HIV kan komme ind i blodet gennem større sår og stik i huden. HIV trænger igennem de tynde slimhinder i anus, i endetarmen og vagina. HIV kan også komme ind i kroppen gennem de tynde slimhinder i munden og i øjnene. HIV trænger ikke igennem intakt hud. Udsættes du for blod fra en HIV-inficeret person, bliver man ikke smittet, hvis huden er intakt. De almindeligste måder, man bliver smittet på, er: Ved ubeskyttet sex Ved at dele nåle og sprøjter Fra mor til baby Ved tilfældig stik fra en inficeret nål (risiko i sundhedsvæsenet) Ved transfusion af inficeret blod 7
1 Klamydia-teksten (B) 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Klamydia Af: Helle Kiellberg Larsen, speciallæge Sidst fagligt opdateret: 01.11.2012 Fakta Klamydia er den hyppigste seksuelt overførte bakterieinfektion i Danmark Infektionen er uden symptomer hos ca. halvdelen af mænd og 3/4 af kvinder Symptomer er oftest klart udflåd og svie ved vandladning Infektionen kan udvikle sig til underlivsbetændelse eller bitestikelbetændelse Infektionen kureres med antibiotika 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Hvad er klamydiainfektion? Klamydia er en infektion i urinrøret, livmoderhalsen eller endetarmen forårsaget af bakterien Chlamydia trachomatis. Infektionen giver ingen symptomer i halvdelen af tilfældene for mænd og i 3/4 af tilfældene for kvinder. Klamydia er den hyppigste seksuelt overførbare sygdom i Danmark. Hvert år stilles diagnosen hos ca. 27.000 personer. Højeste forekomst af klamydia ses hos kvinder og mænd under 25 år. Kun en tredjedel af dem, som lader sig teste er mænd. Man antager derfor, at en del mænd går rundt med klamydia uden at være klar over det. Det anbefales, at alle seksuelt aktive personer under 25 år bør lade sig undersøge for klamydia ved hyppigt skift af seksualpartner. 21 22 23 24 Hvorfor får man klamydiainfektion? Infektionen overføres ved seksuel kontakt med en anden person. Da klamydiainfektion som regel ikke giver symptomer, kan smitten være indtrådt tidligere, end når man bliver opmærksom på infektionen. 8
25 26 27 28 Bakterien overføres mellem personer, som har ubeskyttet sex. Den inficerer slimhinden i urinrøret hos kvinder og mænd samt livmoderhalsen hos kvinder samt i endetarmen efter analsex. Bakterierne kan sprede sig fra urinrør til bitestikel, eller fra livmoderhals til livmoder og æggeledere. I sjældne tilfælde kan klamydia medføre en allergisk betændelsesreaktion i øjne og led. 29 30 31 32 33 Hvad er symptomerne på klamydiainfektion? De hyppigste symptomer er svie ved vandladning samt udflåd fra urinrøret og for kvinder også fra livmoderhalsen. Mænd kan have kløe i urinrøret. Kvinder kan pletbløde eller bløde i forbindelse med samleje. Tilstanden kan også medføre underlivssmerter og feber. I sjældne tilfælde kan du også få forbigående ledsmerter. Mænd kan få bitestikelbetændelse. 34 35 36 37 38 39 Hvordan stilles diagnosen? Ved mistanke om klamydia anbefales en underlivsundersøgelse hos kvinder. Der tages en bakterieprøve med prøvepind fra urinrøret og fra livmoderhalsen hos kvinder, eller fra urinrøret (podeundersøgelse eller urinundersøgelse) hos mænd. Der findes også hurtigtest (hjemmetest) baseret på urin- eller vaginalprøve. På grund af for lav pålidelighed kan disse hurtigtest ikke anbefales. 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Hvornår bør der tages prøve? Fordi mange ikke har symptomer, anbefales det at tage prøver i følgende situationer: Før provokeret abort Før opsætning af spiral Hos unge kvinder med hyppig skiftende seksualpartnere Hos unge kvinder med øget udflåd Hos gravide under 25 år Hos yngre kvinder med symptomer på underlivsbetændelse Ved pletblødning eller andre blødningsforstyrrelser (også hos p-pillebrugere) 49 Gør-det-selv-test 9
50 51 52 53 54 Det er nu muligt at påvise klamydia i en urinprøve - med lige så høj grad af pålidelighed som ved andre typer af prøver. Der skal være gået mindst to timer siden sidste vandladning. 10-15 ml af den første urinportion samles i et rent prøveglas. Prøven sendes ind til mikrobiologisk afdeling ved det nærmeste sygehus. Hos kvinder er en urinprøve ikke tilstrækkelig, men skal suppleres af undersøgelse fra livmoderhalsen/skeden, som bliver udført hos lægen. 55 56 57 58 59 60 Hvilken behandling er der? Antibiotika dræber bakterien, og azitromycin er det stof, der anbefales, undtagen i den første del af graviditeten. Det er tilstrækkeligt med én dags behandling. Du bør ikke have samleje de første to uger efter behandlingen. Brug af kondom forebygger smitte Dine seksualpartnere bør informeres om, at de kan være smittet 61 62 63 64 Kontrol af behandlingen? Det anbefales ikke, at der rutinemæssigt tages kontrolprøve efter behandling. Ved vedvarende gener efter behandling, kan det kontrolleres. Gravide anbefales også kontrol efter gennemført behandling. Hvis kontrolprøve tages, bør den ikke tages før 4 uger efter behandlingen er sluttet. 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 Hvordan er langtidsudsigterne? Sygdommen kan være til stede, selv om du ikke har symptomer. Det tager fra 5-21 dage fra du er smittet, til du eventuelt udvikler symptomer. Hvis du går med sygdommen, uden at den bliver behandlet, antages det, at de fleste vil blive helbredt af sig selv efter 1-2 år. Næsten alle bliver helbredt efter en antibiotikakur. Ved manglende eller sen behandling af kvinder, kan der udvikles betændelse i æggelederne. Dette kan medføre sterilitet. Da det er normalt ikke at have gener ved denne sygdom, er det naturligt, at der er mange, som har haft sygdommen længe, når de opsøger læge. Nyere statistik tyder på, at sterilitet forekommer hos mindre end 5 % af alle, som går med ubehandlet infektion. Betændelse med ardannelser i æggelederne øger risikoen for senere svangerskab uden for livmoderen. I de senere år har mange forskere stillet spørgsmålstegn ved, om klamydia har så stor 10
76 77 78 79 80 betydning for underlivsinfektioner, sterilitet og graviditeter uden for livmoderen som tidligere antaget. Infektionen kan overføres til barnet under fødsel og medføre øjenbetændelse eller lungebetændelse, men giver ikke farlige fosterskader. Ved manglende behandling hos mænd kan klamydia føre til betændelse i bitestiklerne. 81 82 83 Hvordan undgår jeg at få eller forværre klamydiainfektion? Kondom beskytter mod klamydia. Det er meget vigtigt med smitteopsporing, specielt er det vigtigt at fortælle din partner, at du er smittet så også din partner undersøges og behandles. 11
1 HPV-teksten (C) 2 3 4 HPV-infektion Af: Lisbeth Nilas, speciallæge Oprettet: 07.12.2009 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Hvad er HPV? HPV er en forkortelse for humant papillomavirus. Der findes omkring 100 forskellige typer HPV virus. Nogle HPV typer kan fremkalde kondylomer (kønsvorter), og andre HPV virus kan medføre celleforandringer på livmoderhalsen. De fleste typer HPV medfører ikke sygdom hos mennesker. Kønsvorter kan hos kvinder findes omkring skedeåbningen, på kønslæberne, i skeden eller omkring endetarmsåbningen. Hos mænd kan vorterne findes omkring endetarmsåbningen eller på selve penis. De HPV typer, der især fremkalder kondylomer, er HPV type 6 og type 11. Celleforandringer på livmoderhalsen fremkaldes af andre typer HPV virus, end dem, der giver kondylomer. Celleforandringer på livmoderhalsen giver ingen symptomer og kan ikke ses ved en almindelig gynækologisk undersøgelse. Celleforandringer kan kun påvises ved en celleprøve fra livmoderhalsen (en smearundersøgelse). HPV type 16 og 18 er ansvarlige for 70 % af alle tilfælde af celleforandringer, men andre mere sjældent forekommende HPV typer er ansvarlige for de øvrige tilfælde. 18 19 20 21 22 23 24 Hvordan overføres HPV? HPV smitter langt overvejende ved seksuel aktivitet. De fleste infektioner med HPV virus forløber uden symptomer. Både mænd og kvinder kan være smittet med HPV uden de får gener og uden at vide det, men de kan overføre smitten til andre. Ved en infektion med de typer HPV, der kan give kønsvorter, tager det 3-6 måneder før der udvikles synlige kondylomer. Når man har kondylomer, kan man smitte andre. I den tid, der går fra man bliver smittet, til der udvikles synlige kondylomer, kan man også videregive virus. Mange 12
25 26 27 28 29 30 31 32 33 bliver smittet, uden de får symptomer og er raske smittebærere. De kan videregive virus til andre uden at være klar over det. Ved infektion med de typer HPV virus, der kan give celleforandringer, går der også nogle måneder, før der udvikles celleforandringer på livmoderhalsen. I de fleste tilfælde vil celleforandringerne være forbigående og vil forsvinde af sig selv i løbet af 1-2 år. De typer HPV, der kan give celleforandringer, giver meget sjældent anledning til gener eller sygdom hos mænd. Det er ikke de samme HPV typer, der kan give kondylomer og celleforandringer på livmoderhalsen. Har man kondylomer, har man ikke øget risiko for celleforandringer. Har man celleforandringer på livmoderhalsen, har man ikke øget risiko for at få kondylomer. 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 Er HPV farlig? HPV-infektion er i de fleste tilfælde ufarlig og forbigående. Man regner med, at 80 % af alle voksne mennesker er blevet smittet med et HPV virus. De fleste er blevet smittet uden at vide det. Som regel vil kroppens immunsystem bekæmpe virus, lige som det sker med de fleste andre infektioner. De fleste tilfælde af både kondylomer og lette celleforandringer vil forsvinde før eller siden selv uden behandling. Når der alligevel er så høj forskningsaktivitet og medieomtale af HPV virus, skyldes det, at nogle typer HPV virus kan udvikle sig til kræft i livmoderhalsen. Smitte med de HPV typer, der kan give celleforandringer, kan i sjældne tilfælde udvikle sig til en kronisk infektion af livmoderhalsen, som kan medføre udvikling af forstadier til livmoderhalskræft. Over en årrække kan forandringerne udvikles til kæft. Der går normalt 10 år eller mere mellem den første smitte og udviklingen af kræft kræftceller. Desværre ved lægerne endnu ikke, hvorfor infektionen hos nogle er forbigående, mens den hos andre bliver en kronisk infektion. Man mener i dag, at der kun er risiko for udvikling til kræft, hvis der er en kronisk infektion med bestemte typer af HPV. Kvinder med nedsat immunforsvar, f.eks. transplanterede kvinder og kvinder med HIV, har en øget risiko for kronisk HPV infektion. Hos disse kvinder kan der være grund til årlig celleprøve. 13
51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 Ved at tage celleprøve fra livmoderhalsen, en smear undersøgelse, kan celleforandringerne opdages på et tidligt tidspunkt. På denne måde kan forstadier til kræftforandringer på livmoderhalsen opdages, før de udvikler sig til kræft. Forstadierne kan behandles, mens tilstanden endnu er enkel og ufarlig. I nogle tilfælde kan der suppleres med en HPV test. Denne test foretages på celleprøven og kan vise, om der er nogle af de HPV typer, der kan give kræft. En HPV test fortages især, hvis der påvises vedvarende unormale celler hos kvinder over 30 år. Hos unge kvinder er der sjældent behov for en HPV analyse, da de fleste tilfælde af infektion (og de eventuelle celleforandringer) forsvinder af sig selv. Når der opdages HPV i en celleprøve, vides det ikke, om viruset vil dø ud af sig selv, eller om der på længere sig vil udvikles celleforandringer. For at fange de kvinder, hvor viruset fører til varige forandringer, anbefales hyppigere celleprøve efter påvisning af HPV virus. HPV infektioner kan ikke påvises i en blodprøve, og man kan i dag ikke selv bede om en HPV test. HPV test er indtil videre forbeholdt kvinder med visse typer celleforandringer. 65 66 67 68 69 Kan HPV forebygges? HPV infektion på livmoderhalsen forekommer hyppigere hos kvinder, som har haft mange seksualpartnere. Risikoen for celleforandringer er større hos rygere end hos ikke rygere, antagelig fordi nikotin påvirker immunforholdene i livmoderhalsen. Anvendelse af kondom yder en vis beskyttelse. 70 71 72 73 74 75 76 77 Vaccination mod HPV Forskning inden for de seneste år har vist, at HPV infektioner kan forebygges ved vaccination. Vaccinationen kan også forebygge celleforandringer, livmoderhalskræft og nogle vacciner kan forebygge kondylomer. Lige som ved andre infektionssygdomme, skal vaccinen mod HPV gives, inden man bliver udsat for smitte. Da HPV overføres seksuelt, skal vaccinen helst gives inden seksuel debut. Teoretisk set kan smittekæden afbrydes ved enten at vaccinere mænd eller kvinder. Danmark har valgt at tilbyde HPV vaccine til 12-årige piger som et led i børnevaccinationsprogrammet. Pigen skal være fyldt 12 år, men må ikke være fyldt 15 år. Der skal 14
78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 gives 3 vaccinationer inden for 1 år. Den anden vaccine gives mindst 4 uger efter den første, og den 3. gives 4 måneder efter den anden vaccine. Alle 3 vaccinationer skal gives for at opnå fuld effekt. Offentlig HPV vaccine blev indført i 2009 og er gratis, hvis den gives som led i børnevaccinationsprogrammet. Der er en speciel overgangsordning for piger født mellem 1993 og 1995, hvis de vaccineres inden udgangen af 2010. Kvinder mellem 16 og 25 år kan også have gavn af vaccinen, hvis de har haft få partnere og dermed en lav risiko for at have pådraget sig alle de HPV infektioner, der er indeholdt i vaccinen. Vaccination i denne aldersgruppe er ikke omfattet af vaccinationsprogrammet, og er derfor ikke gratis. Som tidligere nævnt er det ikke muligt at blive testet for, om man har haft de forskellige typer HPV infektion. Der er ikke grund til at vaccinere kvinder, der får påvist HPV infektion i forbindelse med undersøgelse af celleforandringer. Hvis der påvises HPV virus i en celleprøve, har man været udsat for smitte, og vaccination vil næppe påvirke forløbet. Derimod kan forandringerne fjernes ved f.eks. en kegleoperation. 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 Hvor effektiv er HPV vaccination? I Danmark er der indtil videre 2 HPV vacciner på markedet. Gardasil, som er omfattet af de offentlige tilskudsregler, er rettet mod 4 typer HPV - 2 af de HPV typer, der er årsag til 70 % af alle tilfælde af celleforandringer på livmoderhalsen, og 2 HPV typer, der er årsag til de fleste tilfælde af kondylomer. Denne vaccine indgår i børnevaccinationsprogrammet. En anden vaccine er rettet mod de to typer HPV, der er årsag til 70 % af alle tilfælde af celleforandringer på livmoderhalsen. Begge vacciner vil forebygge 70 % af de celleforandringer, der kan opstå på livmoderhalsen og antagelig også 70 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft. HPV vaccinerne virker ikke mod alle 15
103 104 105 106 107 108 109 110 HPV typer, og selv om man er blevet vaccineret, kan man stadig udvikle celleforandringer. Piger, der er blevet vaccineret mod HPV, skal stadig have foretaget smear undersøgelse som voksne. Gardasil vil også forhindre 90 % af alle tilfælde af kondylomer. HPV vaccinerne er relativt nye, og det vides ikke i dag, hvor længe virkningen holder. Måske kan det blive aktuelt med en fornyet vaccination senere i livet. Bivirkningerne ved vaccinationen er relativt små. Nogle får ømhed og rødme svarende til vaccinationsstedet. Enkelte kan udvikle ømhed af muskler og led eller let temperaturforhøjelse, der som regel går over i løbet af nogle dage. 16
17