SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

Relaterede dokumenter
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

DEMENS STRATEGI I ODENSE KOMMUNE

DEMENS STRATEGI I ODENSE KOMMUNE

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

VELFÆRDS- OG SUNDHEDSUDVALGET 22. JUNI 2016 STATUS PÅ MESTRINGSENHEDEN

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Forslag. Handicappolitik

Principper for indsatsen

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

Social og sundhedsudvalget

Udkast maj Ældrepolitik

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Politik for sociale indsatser på voksenområdet: Fagudvalg: Beskæftigelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: XX. YY 2015

Hvordan ser det ud på landsplan?

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Strategi for ældre og værdighed. Lemvig Kommune

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

EN NY SOCIALSTRATEGI

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO MIDLERTIDIGT BOTILBUD

Indhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...

Forslag. Handicappolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Handicappolitik

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

STRATEGI Det specialiserede socialområde - den borgerrettede indsats. Vi løfter i flok i Horsens Kommune

POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 108

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

Lov om Social Service 99

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune

Introduktion til kvalitetsstandarder

Indledning. Disse borgere har en psykosocial funktionsnedsættelse/handicap

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

Social og sundhedsudvalget

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Forsidebillede: Andreas Bro

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Velkommen. Myndighedsafdelingen

Gør borgeren til mester

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar Frederiksberg Kommunes udsattepolitik

UDSATTEPOLITIK

Indkøb. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Handicappolitik Med plads til alle

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Behov for alles ressourcer

Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde

Anretning af mad. Efter servicelovens 83, 83 a, 84 og 88. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Senior- og værdighedspolitik

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang

Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune

Dokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Status pr. marts 2017 på: Politik for sociale indsatser på voksenområdet: Fagudvalg: Beskæftigelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: 17.

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Beskrivelse af CTI-metoden

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019

Session C: Borgeren som samarbejdspartner

Forsidebillede: Andreas Bro

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Forebyggende hjemmebesøg

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet

RAMME OG RETNING Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

Kvalitetsstandarder Botilbud Hjørring Kommune

Myndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. Serviceinformation

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Transkript:

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale indsatser. Forventningerne til, hvad der kommer ud af indsatsen for den enkelte borger, er stigende i en situation med en økonomisk opbremsning eller endda direkte fald i tidligere tiders konstant stigende udgifter på området. Der er behov for nye svar på, hvordan opgaverne på det sociale område løses i de kommende år. Svar der har borgeren i centrum, er baseret på solid faglig viden om virkning, er effektive i forhold til ressourceforbruget, og som inddrager netværk og civilsamfund på nye måder. Det er synligt i det rehabiliterende sigte i beskæftigelsesreformerne på kontanthjælps-, førtids- og sygedagpengeområdet. Rehabilitering er trenden på nationalt plan med intens praksisog vidensudvikling til følge. Socialafdelingen har derfor besluttet, at rehabilitering skal være den overordnede strategi for alle afdelingens indsatser. Uanset om man har et handicap, en sindslidelse, et misbrug, er hjemløs eller på anden måde har behov for en social ydelse. Rehabiliteringsstrategien er et svar på udfordringer og forandringer på det sociale område og en ramme for mødet mellem borgere og sociale tilbud, hvor målet er størst mulig selvstændighed og meningsfuldhed for det enkelte menneske. Det overordnede mål for rehabilitering i Socialafdelingen er, at alle borgere opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Det betyder, at der i alle borgerforløb, hvor det er relevant, skal arbejdes målrettet efter, at flest muligt bliver selvstændige i eget liv og uafhængige af tilbud fra Socialafdelingen. For de borgere der har et vedvarende behov for hjælp og støtte, skal der arbejdes målrettet med, at de opnår så stor selvstændighed og uafhængighed af Socialafdelingens indsatser og tilbud som muligt. Rehabiliteringsstrategien giver retning for det spor, vi i de kommende år vil følge på det sociale område i Svendborg Kommune. Med Socialafdelingens valg af rehabilitering er det ambitionen, at der skabes et råderum, der gør afdelingen økonomisk og fagligt robust til at håndtere fremtidens udfordringer. Det vil medføre forandringer for borgere, medarbejdere samt eksisterende og fremtidige tilbud. 2

4. April 2014 Principper og perspektiver Strategien bygger på 5 principper, der er bærende og tilsammen viser hvilken retning, vi vil på det sociale område. Mere træning til forandring Mere effekt af indsatser Mere selvbestemmelse og mening Rehabilitering Mere fokus på samskabelse Mere støtte end beskyttelse Træning til forandring Målet er, at flest muligt opnår uafhængighed af sociale tilbud og opnår mere selvstændighed i deres liv. Vi vil derfor arbejde mere målrettet med forskellige former for træning. Træning kan være i forhold til det sociale, bomæssige, informations-teknologi, handlekompetence, netværksdannelse og fysisk og psykisk velbefindende. På det sociale område er træning derfor meget mere end blot fysisk træning og medvirker til at øge borgerens forudsætninger for at håndtere forandringer. 3

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Selvbestemmelse og mening Målet er, at flest mulig oplever at have afgørende indflydelse på eget liv og selv bestemmer, hvad der er meningsfuldt i livet på et givet tidspunkt. Det giver livskvalitet og er en af de afgørende forudsætninger for at kunne og ville ændre sin situation. Flere borgere vil opnå mindre afhængighed af sociale ydelser og større ansvar for egen livssituation. Der arbejdes derfor ud fra og med sigte på borgernes ønsker og mål. Medarbejdernes opgave er at bidrage med at oplyse og vejlede ud fra faglig viden, og at anvende metoder i indsatserne, der virker. Det betyder, at borgere nogle gange vil træffe valg og arbejde med mål, som ikke nødvendigvis er på linje med de råd den bedste faglige praksis giver. Det rejser dilemmaer, men hvor det overhovedet er muligt og forsvarligt, vil vi arbejde ud fra de mål og valg, borgerne træffer. Selv hvor det bliver svært. Mere støtte end beskyttelse Målet er, at borgere med behov for sociale tilbud og støtte i videst muligt omfang vil opleve sig som ligeværdige og inkluderede medlemmer af det samfund, vi alle er en del af. Det skal ske ud fra den enkelte borgers mål og behov, og hvor det er muligt i samarbejde med borgerens netværk, foreninger mv. Der etableres således kun parallelle eller beskyttede tilbud, hvor det er påkrævet. Det betyder bl.a., at borgere i videst muligt omfang skal bo i egne boliger med den nødvendige støtte i stedet for i botilbud. Det betyder også, at der arbejdes med en overordnet målsætning om udflytning fra botilbud til egen bolig med den nødvendige støtte. Fokus på samskabelse Målet er, at borgerens netværk bliver en del af løsningen. Det skal ske, hvor det giver mening i kombination med den faglige indsats og medvirke til at kvalificere den faglige indsats. Mange borgere med behov for sociale tilbud har et netværk, som er betydningsfuldt i deres liv. Det kan være familie, venner, naboer, brugere af tilbud eller andre, der betyder noget. Det er mennesker, der kender den enkelte, og som ofte kan og vil bidrage. Samtidig skal samarbejdet med de frivillige foreninger styrkes. De frivillige foreninger er en vigtig partner - ikke som afløsning for sociale tilbud, men som vigtigt supplement med særlige styrker i forhold til borgere på det sociale område. De frivillige foreninger kan på afgørende vis bidrage til at styrke den enkeltes oplevelse af meningsfuldhed og livskvalitet. 4

4. April 2014 Mere effekt af indsatser Målet er, at Socialafdelingen arbejder ud fra SMARTE-tilgangen og anvender metoder, der har den størst mulige effekt og omkostningseffektivitet i forhold til den forandring og de mål, der arbejdes med. De fleste borgere, der modtager støtte og hjælp fra Socialafdelingen, har søgt om støtte og hjælp til at forandre den situation, de er i. Kernen er i de fleste borgersammenhænge, hvordan der sammen kan arbejdes med forandringer, der giver mening i den enkeltes liv. De tilbud borgerne får, og de metoder medarbejderne anvender, skal derfor have den bedst mulige effekt i forhold til den forandring og de mål, der arbejdes med. Kort- og langsigtet spor Strategien har et kort- og langsigtet spor. Det langsigtede spor er at sikre, at alle indsatser i Socialafdelingen sker med udgangspunkt i rehabilitering og har afsæt i evidensbaserede metoder og/eller best practice. Det handler derfor om at forandre vores mindset såvel teoretisk som praktisk. Alt det vi gør i praksis, skal ske med rehabilitering som omdrejningspunkt. Det kortsigtede spor handler om at udbrede begrebet til borgere i centrets målgruppe, pårørende og netværk og hos medarbejderne på to måder. Først og fremmest ved at synliggøre det rehabiliterende i eksisterende tilbud. Hvert enkelt tilbud i Socialafdelingen vil fortsætte de mange indsatser, der i dag har et rehabiliterende indhold og igangsætte nye lokale tiltag. Dernæst ved at igangsætte rehabiliteringsprojekter, der er nemme at omsætte og giver synlige effekter i praksis. Temaerne for projekterne er: Se næste side. 5

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Tema 1 - Fra støttet bolig til bolig med støtte Mål At en større andel af borgerne visiteres til mindre indgribende boligtilbud/boligløsninger At en større andel af borgerne får egen almen bolig med indiv iduelt visiteret 85 støtte At borgere bliver i stand til at flytte fra 107/108-tilbud til mindre intensive tilbud eller på sigt egen bolig med 85 støtte Tema 2 - Fra støttende ydelse til forandrende ydelse Mål At større andel af borgerne opnår et funktionsniveau, der bidrager til at gøre dem uafhængige af Socialafdelingens tilbud At der i alle indsatser arbejdes målrettet og metodespecifikt med borgerens kompetenceudvikling og udvikling af borgerens egen mestring Tema 3 - Fra netværk som mulighed til netværk som ressource Mål At borgerens netværk og lokal-/civilsamfundet i langt flere borgerforløb bliver en aktiv del af processen/forløbet At Åben dialog og netværksmøder gennemføres i væsentligt flere borgerforløb end aktuelt At borgere i højere grad bliver i stand at benytte almene tilbud Tema 4 - Fra nuværende visitation til den rehabiliterende visitation Mål At udvikle en rehabiliterende visitation og rehabiliterende handleplaner som grundlag for al visitation og for samspillet mellem borgere, myndighed og leverandører, der omsættes i en rehabiliterende praksis 6

4. April 2014 Rehabiliteringsprojekterne vil have et dynamisk fokus. Det betyder, at vi vil afvikle indsatser, vi i dag ikke opnår effekt af, sætte lærende projekter i gang, der kommer til at forme vores fremtidige praksis og hele tiden have fokus på at skabe mere, der virker, og fjerne det, der ikke virker godt nok. Vi vil arbejde med smarte indsatser og fokusere på det Specifikke, Målbare, Aftalte, Realistiske, Tidsbestemte og Evaluerbare. Vi vil inddrage velfærdsteknologi, hvor den medvirker til øget selvstændighed, øget selvbestemmelse, øget effektivitet og mere innovative tilgange. Det er ambitionsniveauet, at rehabiliteringsstrategien skal styrke vores faglighed, sikre bedre styring af økonomien, skabe råderum til eksperimenter, øge borgerens livskvalitet og kompetencer og understøtte involvering af netværk og frivillige. Rehabiliteringsstrategien beskriver et spor for Socialafdelingen i de kommende år. Strategien er det fælles grundlag for, hvordan Socialafdelingen vil arbejde sammen med den enkelte borger. Rehabiliterings-strategien vil i de kommende år blive udmøntet i handlinger og forandringer baseret på de bærende principper og de retninger, strategien peger på. Der laves en årlig rapport, der samler op på erfaringer, resultater og effekter og beskriver nye rehabiliteringsprojekter. Rehabiliteringsstrategien er en invitation til brugere, pårørende, øvrige borgere, råd, lokalsamfund, frivillige foreninger, medarbejdere og andre interesserede til at bidrage til udviklingen og til at deltage i dialogen om, hvordan vi sammen kan finde og udvikle nye spor i arbejdet med sociale problemstillinger.

svb 3053