Bilag 2 Transskription af interview med Daniel D (Daniel): Jeg er 27 og læser hf enkeltfag og bor sammen med mine forældre og lillebror. S (interviewer): Men du har ikke altid heddet Daniel jo? D: Nej, det har jeg ikke.. Øhm Jeg hed noget andet før (fnis) S: Og så vil jeg høre, hvornår du rigtig kunne mærke, altså sådan at du kunne mærke denne her oplevelse af dit køn? D: Altså jeg har altid følt at jeg var anderledes, men det var først lige i starten af 20erne at det gik op for mig, hvad der i virkeligheden foregik. S: Ja okay, hvad sådan? D: at altså at jeg ligesom godt kunne mærke, at jeg var ikke ligesom de andre piger som.. som.. øhh og det var egentlig ikke sådan meget i det tøj jeg havde, eller de interesser jeg havde øhh.. men sådan en følelse indeni, at jeg følte da jeg kom i puberteten kunne jeg godt mærke, at tingene begyndte ligesom at udvikle sig fordi jeg selvfølgelig var født biologisk pige, var ikke nogen ting jeg var specielt glad for. Jeg var ikke glad for mine bryster, jeg var ikke glad for at få menstruation, det var jeg ikke.. og det kan man sige, sagtens være ikke glad for som biologisk pige og det.. men der var ligesom forskellige indikatorer som jeg kunne mærke at det var bare anderledes. S: Okay. Ja. Så det var omkring 20erne at du blev sådan klar over at D: Ja at det var der.. det var i hvert fald der at jeg kunne begynde at sætte ord på hvad det var der fungerede.. ja.. S: Jeg vil lige høre, hvor meget har du været igennem? D: Jeg har fået hormoner siden forår 2013 og så i efteråret 2013 fik jeg en masektomi, det vil sige at jeg har fået fjernet mine bryster. S: Okay. Hvor meget skal du igennem mere? Har du tænkt over det? D: Altså.. det jo en daglig overvejelse, hvad man altså som transkønnet person gerne vil videre altså med operationer. S: Ja D: og det er meget individuelt og lige nu har jeg det godt med sådan som det er lige nu men det betyder jo ikke at jeg om to år vil føle, at jeg har brug for flere operationer før jeg er tilpas i min krop.. øh.. og der er nogen der får meget få operationer så er der nogen der får mange operationer det er meget individuelt hvad man føler.. men lige nu er jeg.. den dysoferi jeg har.. den er.. den er meget lille lige nu.. og det betyder at jeg ikke behøver og få for mig selv i hvert fald, at få mange flere operationer S: Okay. Så du vil ikke foretage en kønsoperation foreløbig? D: Nej ikke lige foreløbig men det har været op til overvejelse, og jeg har haft planer om det men har lige nu ikke umiddelbart nogen planer om det.. men det handler også om det resultat jeg vil kunne få og jeg ved at altså for det første er det jo ikke en lille procedure det er jo ret omfattende og øh.. så lige nu de resultater man kan få er jeg ikke tilfreds med.. jeg vil gerne vente til der kommer resultater som jeg er mere tilfreds med.. men det er ikke fordi at de resultater der er ikke er flotte eller ikke er gode nok men jeg ved at det vil blive bedre jo længere tid der går så det er derfor så jeg er ikke i noget hastværk i hvert fald..
S: Men altså hvordan havde du det så inden du foretog alt det her? D: Jeg havde det rigtig dårligt.. Jeg havde ikke lyst til at gå nogen steder, jeg havde ikke lyst til at øh.. og eksistere i verden længere.. altså jeg havde rigtig mange selvmordstanker.. øh.. og selvskade og sådan nogle ting så det var..meget ubehageligt.. øh.. men de hormoner jeg får nu og den operation jeg har fået har helt klart gjort livet meget mere behageligt for mig og jeg kan gå i skole for eksempel, det kunne jeg ikke før. S: Nej D: Øhm.. så det kan man sige, har været ret en ret stor forbedring på min livskvalitet S: Ja D: Ja (fnis) S: Men hvad med din familie? Altså hvordan tog de imod det? D: De har taget super godt imod det. Jeg var selvfølgelig virkelig nervøs, det er alle transkønnede personer som skal fortælle deres familie at tingene er altså lidt anderledes men de har taget rigtig godt imod det og mine venner har også taget rigtig godt imod det og det er jo svært med familie, for man kan jo ikke bare sige man ikke vil se sin familie hvis ikke de vil acceptere en men mine venner, inden jeg begyndte at sige det til nogen af dem lagde jeg en meget klar ligesom linje i mit hoved at hvis der er nogle af dem der ikke vil kunne acceptere mig for den person jeg var, så havde jeg ikke noget behov for at blive ved med at lære dem at kende.. øh.. og det altså.. men der har ikke været nogen som har sagt at.. der har været nogen som har haft brug for noget mere forklaring men der har ikke været nogen som har været ubehagelige eller uforstående sådan.. De har været nysgerrige og så har vi snakket om det. S: Ja okay. Hvor gammel var du da du fortalte det til dine forældre? D: Det er jo ved at være nogle år siden omkring 23 tror jeg. Det passer meget godt. At jeg ligesom sagde sådan her er det det hænger sammen ik.. og det var jo selvfølgelig en længere proces, man siger jo ikke bare sådan her er det, og så er det lige som; nå okay (fnis). Så snakker man jo om det ik.. så det, ja omkring 23 års alderen så vidt jeg husker. Jeg sendte dem en e-mail, og sagde at sådan her er tingene og så sagde jeg at nu tager jeg på ferie. Øh.. i to-tre dage til Sverige og så kan vi snakke om det når jeg kommer hjem.. det fungerede rigtig godt, altså. Og de var mere bekymrede for om jeg havde det okay end og hvad jeg havde fortalt dem.. så længe jeg var glad så var de glade ik. S: Okay. Nu har du også fortalt lidt om hvordan du var.. altså det der med, at du kunne godt mærke at oppe i 20erne, at du havde den der sære følelse om din identitet, men altså hvad med før det? D: Jeg brugte rigtig meget energi uden at vide det, på ikke at have det svært med sådan som min krop var.. altså som fortrængte.. for der er jo nogen der ved det fra de er fem år og de kan gå i gang med processen tidligere end jeg har kunne, men jeg har ikke vidst.. altså.. jeg har ikke vidst hvad de følelser jeg havde betød.. øh jeg har ikke vidst at der var en grund til at jeg gik rundt og var deprimeret hele tiden.. så det har jo også været en proces ligesom at skulle finde ud af det S: Ja. Okay. Men for eksempel, jeg tænkte nemlig på, altså som helt lille, at det kunne godt være at.. D: Nej altså der har ikke været, altså.. så kan man.. det er jo også det.. så bliver det over i sådan nogle stereotype drengeting ik, altså jeg var jo korthåret om barn, men altså det var 90erne altså det er sådan om man så tillægger det at jeg egentlig følte at mit køn
var forkert eller det var bare fordi at alle havde mærkelige frisure i 90erne.. det er ikke rigtig til at vide og sådan, det var jo heller ikke.. min mor og far har aldrig sagt til mig at jeg skulle have kjole på i bestemte sammenhænge. Jeg har selv valgt hvad for noget tøj jrg vil have på, så der er jo også nogle ting, fordi jeg har haft meget frie rammer som barn, så er der også nogle ting hvor at så har jeg bare gået i bukser i fem år og så på et tidspunkt hvor ej så nu vil jeg gerne have kjole på så sådan.. der har ikke været nogen indikator på den måde.. og mine venner er blandede køn og sådan noget, så det.. det har været.. altså derfor har det også været sværere for mig at finde ud af det fordi at jeg faktisk har været i et enormt accepterende miljø S: Ja okay. Jeg tænkte på, er der sådan, altså er der noget bestemt der har gjort, at du har følt dig som mere dreng. Tror du der har været D: Altså det har jo helt klart været de fysiske ting, fordi det handler jo ikke om interesser eller det tøj man har på.. det handler om den dysfori jeg har haft med de kropsdele som mænd biologiske mænd ikke har. S: Hvad kalder du det? Dysfori? D: Det er at når man hvad skal man kalde det.. på engelsk hedder det dysforia.. S: Instinkt agtig? D: Nej det er de karakteristika der følger med i at være en kvinde.. S: Nå på denne måde. D:.. ikke har føltes rigtige for mig. S: Altså kvindelige egenskaber? D: Nej det har ikke så meget med egenskaber at gøre. Altså i har for eksempel bryster det tænker i nok ikke særlig meget over det tænkte jeg rigtig meget over, at det ikke føltes naturligt for mig og have dem.. og sådan som jeg plejer at sige det, er at min hjerne er en mand.. altså jeg er født med en mandehjerne og så er det jo klart at når jeg kigger ned på mig selv så tænker jeg hvad fanden sker der. Det sådan, altså det er sådan det er den bedste måde at forklare det på.. S: Ja okay. Men har du så mødt nogle konflikter undervejs i processen? D: Altså med folk? S: Ja med folk? Ikke så meget med familie kan jeg høre. D: Nej hverken.. altså systemet er jo ikke lavet til at håndtere nogen som har det ligesom jeg har det. Men jeg har oplevet langt mindre konflikt end andre jeg kender S: Okay D: Så jeg har været heldig, men jeg ved at der er massere som er blevet smidt ud hjemmefra som ikke snakker med deres familie længere og som har haft rigtig mange venner som har behandlet dem rigtig dårligt og jeg tror jeg har været rigtig heldig med de venner jeg har haft. og jeg ved at jeg har været heldig med de venner og med omverdens reaktion generelt. Jeg er jo heller ikke åbent transkønnet, nu ved i det fordi jeg har sagt det til jer, men i ved jo ikke engang hvad jeg rigtig hedder for eksempel.. S: Nej D:.. så altså så der har ikke rigtig været sådan..nej.. i hvert fald ikke i forhold til hvad der kunne have været.. S: Ja, okay. Ja, vi har været omkring og snakke om kønsskifteoperationer og lige nu føler du ikke at du skal foretage en komplet kønsskifteoperation? D: Nej og det er også.. altså.. i virkeligheden det med at kalde det en kønsskifteoperation er egentlig også et ligesom et afdatet.. altså et forældet ord hvis
man kan sige det på den måde fordi at jeg har for eksempel fået et nyt cpr nr. Så jeg er i virkeligheden i systemet når jeg betaler min skat nu, når jeg betaler min skat står der at jeg er en mand. Jeg har skiftet køn.. S: Så det er ikke kun operationen der afgør det hele? D: Nej, og sådan har det været en gang ind frem til september 2014 skulle man have fjernet som biologisk født kvinde, fjernet sin livmoder og æggestokke for at få et nyt cpr nr. sådan så man i systemet kunne blive anerkendt det vi kalder som juridisk mand, men de har ændret reglerne, og ændret loven i september 2014 og.. så det vil sige, at man ansøger og så går der 6 måneder og så får man et nyt cpr nr. S: Okay D: Så det med.. kønsskifteoperationer er altså.. er ikke et ord man som sådan bruger længere fordi at køn er mere end det der der sidder mellem benene.. S: Ja. Men på grund af.. altså betød det for eksempel meget for dig, betød det meget for dig dengang, at du fik fjernet dine bryster? D: Det betød så meget. Så på denne måde kan man sige, at det for mig og det at få fjernet mine bryster var en kønsskifteoperation, men det er jo ikke sådan at kvinder der har brystkræft og får fjernet bryster pludselig er mænd.. så sådan, det er meget individuelt fra person til person hvad man har brug for afhængig af hvor voldsom ens dysfori er. Hvad det er for nogle ting man har sværest ved ens krop, og der er nogen som ikke kan fungere med mindre de får alle de operationer der er mulige S: Ja.. men da du var 20 år og det gik op for dig, at det var den forkerte krop, tænkte du så overhovedet ikke på, at du måske vil foretage operationen? D: Jo jo, altså jeg overvejede det også på det tidspunkt så det har jeg jo helt klart overvejet undervejs men det er noget.. altså der er nogen der er meget sikre på at det er det der skal til og så er der nogen der er meget sikker på at det har de ikke behov for. Men jeg vil gerne vente og se fordi det er et virkeligt voldsomt indgreb, og det er for transkønnede mænd.. altså risikoen er langt større end det er for transkønnede kvinder på grund af de procedure man skal igennem.. så indgrebet er voldsommere. S: Kan du beskrive lidt nærmere de psykiske processer eller faser du har været igennem? D: Altså til at starte med vidste jeg jo ikke engang hvad jeg skulle kalde det altså i forhold til da jeg fandt ud af at jeg var transkønnet. S: Så det har været meget svært og begribe det på en eller anden måde? D: Ja til at starte med, men så begynder man jo at søge rundt på nettet og så lever vi jo heldigvis i en tid med masser af internet og det tog ikke særlig lang tid for mig at finde andre der havde det præcis ligesom mig og det var virkelig rart og det har hjulpet mig rigtig meget at der et community hvor man ligesom kan sige, hvad fanden sker der.. og der er nogen der finder ud af at de i virkeligheden bare har det svært med de kønsroller vi har i samfundet og så at det i virkeligheden slet ikke handler om.. de har bare svært ved den kvinde som samfundet fortæller dem de skal være som, eller svært ved den mand som samfundet fortæller dem de skal være. S: Ja. D: Men der er jo også nogle som er, er ligesom mig, som er transkønnet og det er rart at kunne have ligesom nogle at snakke med.. så jeg har snakket med mine venner, jeg har snakket med min familie, altså undervejs så det har været hårdt psykisk selvfølgelig fordi det er jo ikke bare lige noget man gør fra den ene dag til den anden S: Men føler du dig som person mere anderledes i forhold til andre mænd eller?
D: Nogle dage gør jeg, fordi jeg sidder for eksempel ned og tisser. Men der er jo masser af mænd som er født som biologiske mænd som også sidder ned og tisser, så det er jo, altså.. og når jeg går rundt på gaden er der jo ikke nogen der ved at jeg er født som kvinde originalt. Så jo mere andre behandler mig sådan som jeg selv føler jeg er, jo mere føler jeg at jeg er sådan som de ser mig hvis man kan sige det på den måde ik. S: Ja, det er rigtigt. Andres anerkendelse ik? D: Ja også anerkendelse, altså uden at de overhovedet ved det, fordi hvis i så mig på gaden så vil i jo ikke på noget tidspunkt overveje at jeg ikke var født som en mand S: Nej D: Og det er det, der er mit mål. Det er at.. S: Som naturlig..? D: Ja.. at jeg skal have det godt med sådan som jeg er og at andre tiltaler mig med ham fordi de ser mig som.. altså som.. det er det der er målet for mig så derfor er det indtil videre ligegyldigt for andre mennesker hvad der er i mine bukser for det jo egentlig lige meget så længe at jeg har det godt med det med min krop så er det ligesom det der er målet. Og der findes jo ikke, altså en rigtig mandekrop og en rigtig kvindekrop på den måde.. S: Ja.. men du har faktisk været også lidt inde på og snakke omkring det her med identitetsfølelsen før du skiftede.. altså jeg ved ikke om jeg skal sige skiftede? D: Altså man kan sige før jeg.. altså det man siger på engelsk er at man transition.. altså i virkeligheden en overgang, så på dansk har vi ligesom fordansket ordet så man går i gang med at transijonere og det er sådan en lang proces og jeg er stadig i gang altså.. det er ikke sådan en.. man kan godt sige at nu er man færdig hvis man ved at det er der man er nået til så er man der hvor man vil være men det.. altså det er svært med termer hvad for nogle ord man skal bruge S: Men føler du at har en mere fast identitet nu? D: Ja, jeg har et meget anstrengt forhold til ordet identitet men ja, altså kønsmæssigt kan man sige at jeg føler helt sikkert, at jeg er det sted hvor jeg skal være S: Ja okay. Hvad med din seksuelle orientering egentlig? D: Øh, jeg er heteroseksuel. S: Okay, du er heteroseksuel? D: ja og det altså hvad skal man sige.. Før vil jeg jo være betegnet som lesbisk men jeg har aldrig følt at ordet lesbisk var mig og det er også klart at når jeg føler mig som en mand, mænd kan ikke være lesbiske så er de heteroseksuelle. Ja, jeg er til piger så.. S: Men hvornår fandt du ud af at du var til piger? Kan du huske tidspunktet på det? D: Nej jeg har altid vidst det og selvfølgelig var der.. altså samfundet går jo altid ud fra at piger godt kan lide mænd og mænd godt kan lide piger men altså, vi er efterhånden nået dertil hvor der ikke er nogen der bliver særlig overrasket, med mindre man er i meget religiøse miljøer for eksempel eller i meget konservative miljøer hvor at man siger sådan, jamen jeg kan sgu egentlig godt lide mit eget køn og så er de sådan (ansigtstegn), altså så det ved jeg ikke.. på et eller andet tidspunkt da jeg var teenager syntes jeg at piger er sgu egentlig sjovere altså ja S: Okay. Men fortæller du så de nye mennesker du møder at.. D: Nej der er ikke nogen fra min skole der ved at jeg er transkønnet, nej. Og det er så fedt. S: Så du vil aldrig fortælle det?
D: Hvis jeg bliver rigtig rigtig gode venner med nogle af dem, kan det godt være at jeg fortæller dem det men formålet med at jeg er gået i gang med at transijonere er at det er min private historie ik Men der er masser som er meget åbne, der er masser hvor det er noget af det første de fortæller folk og det er meget individuelt og det er jo også ligesom med seksualitet, altså de to ting er selvfølgelig ikke er det samme men det er jo også noget hvor folk nogle gange overvejer om de skal sige det nu. Nu når vi jo heldigvis til et meget åbent samfund ik hvor det.. nå men så er der en pige som snakker om sin kone, og så er det bare sådan, nå men sådan er det ikk for mig er det en privat ting. Men der er mange hvor det er en stor del af deres identitet og det er ikke en særlig stor del af min identitet. Jeg har bare skiftet køn, sådan er det. Og det er ikke noget jeg føler folk behøver at få at vide med mindre de er min læge eller at jeg skal have sex med dem. Altså det er i virkeligheden der, der vi er. S: Okay. Hvad med personligt? Føler du at du har ændret dig sådan personligt? D: Nej jeg er blevet mere selvsikker men det er jo klart, det er jo svært at være selvsikker i en krop man føler er fuldstændig forkert...så ja.. jeg har fået mere selvtillid men ellers altså jeg er stadig mig har stadig de samme interesser, kan stadig lide det samme mad altså og spiser lidt mere af det. Ellers er det det samme og der er nogen hvor det godt kan virke som om at de har skiftet personlighed men i virkeligheden så er det bare fordi at man har brugt så meget energi på at være meget frustreret over den krop man er født med, så er det jo klart, at når altid pludselig spiller og passer sammen så bliver man meget mere udadvendt også ik. Også virker det som om at man har ændret personlighed. Men i virkeligheden er man bare blevet meget mere komfortabel i den person man er. Det er jo ligesom hvis man er meget overvægtig og rigtig gerne vil tabe sig, man taber sig, og så er man sådan, yes jeg skal ud i byen og der skal ske noget og sådan noget ik. S: Ja. Hvad tror du selv at behovet for denne her overgang skyldes? Tror du det er kultur eller tror du det D: Altså for mig er det helt klart en biologisk ting i min hjerne, jeg tror på at, og det sker omkring seks ugers hvor at det også faktisk derfor at mænd har brystvorter, det ret sjovt, fordi at i de første seks uger har forsteret ikke noget køn, fordi det er ikke nu det er nået dertil endnu, så sker der ligesom sådan en proces hvor hjernen udvikler sig og kroppen udvikler sig og så er der tilfældigvis sket sådan at min hjerne har udviklet sig til at være en mandehjerne og min krop har så bare tænkt, jeg bliver sgu bare en pigekrop, og så er det jo klart at der er en mismatch. S: Ja, så de står ikke overens med hinanden? D: Ja de stemmer ikke overens med hinanden, og eftersom jeg ikke kan gå ind og ændre min hjerne så ændrer jeg min krop, sådan så den passer sammen med den hjerne jeg har. Det er den bedste måde at forklare det på, ja. S: Men hvor lang tid i processen, altså op til du sprang ud som dreng, har du følt dig som en dreng? D: Det har jeg jo altid gjort, men det var jo først jeg er lidt besværligt på det område fordi det gik op for mig ret sent så i forhold til dem der ved det når de er ti eller fem år, så altså det.. der er jo ikke et tidspunkt hvor jeg pludselig har mærket at jeg har følt mig som en dreng, jeg har altid følt mig som en dreng men jeg har brugt meget energi på at undertrykke det fordi at jeg ikke vidste at det var det jeg følte mig som S: Ja
D: Jeg troede bare at jeg var meget deprimeret. Og havde rigtig dårlig selvtillid men i virkeligheden handlede det om at den krop jeg var født med ikke passede sammen med den person jeg i virkeligheden var så det er svært, i hvert fald i mit tilfælde, at sige specifikt hvornår.. S: Er der så noget specifikt eller sådan noget bemærkelsesværdigt som har ændret sig, altså fra dit liv tidligere? D: Altså fordi jeg er blevet mere selvsikker er jeg blevet mere udadvendt så jeg møder flere folk end jeg mødte før. Men ellers så S: Ellers er der ikke rigtigt noget? D: Nej ikke på den måde.. altså for mig er der ikke særlig mange ting der har ændret sig også fordi.. altså jeg er blevet mere komfortabel med min krop i og med at jeg har fået fjernet mine bryster og jeg er blevet mere komfortabel med at gå ud og snakke med folk fordi min stemme har ændret sig. fordi det er de to faktorer som har gjort det svært for mig at interagere socialt med folk, fordi at når jeg åbnede munden så lød jeg ligesom jer, og i lyder som piger og det var jeg ikke. Altså det er jeg.. jeg er ikke pige, så det jo klart at når den stemme der kommer ud af ens mund bare helt er gal så er man sådan, jeg lader bare være med at sige noget, og det er jo klart at når man tager T-shirt på og der er bryster så tænker man, at jeg lader bare være med at gå nogen steder. Så det er enormt invaliderende at have alle de her ting med i ens krop som bare føles helt forkert, og det kan nogen gange være meget svært at forklare til folk som ikke har det på den måde, også fordi, hvis nu i sådan socialt eksperimenterer og vågnede op en morgen og havde en mandekrop så vil i sikkert synes det var vældig underholdende til at starte med, sådan haha, det er jo vildt sært det her. Men efter ikke særlig lang tid vil i også være sådan, fuck det her er fuldstændig galt, der er jo ikke noget der er som det skal være, mine hænder er underlig store, hvor er mine bryster henne, og hvordan fungere den her.. det er den bedste måde man kan prøve at forklare det på altså.. og i ville ikke engang have en brøkdel af den følelse det er hverdag og vågn op og bare være sådan, den her krop er forkert. Det er jo også grunden til at der er så mange der begår selvmord og mange der skader sig selv og bliver alkoholikere og tager stoffer fordi at det er så svært at leve i en krop som bare modarbejder en, altså.. forestil jer, at ens krop bare arbejder imod en. S: Det var vores sidste spørgsmål, men der må været noget mere med behovet, man kan spørge ind til.. D:..altså jeg har fået operationerne, fordi min krop ikke matcher den køn som min hjerne har, og derfor føltes det forkert. Det har ikke noget at gøre med hvordan samfundet ser mænd, det har ikke noget at gøre med hvad for en rolle mænd har i samfundet, så det er udelukkende mine egen komfort jeg tænker på.. S: Der var altså bare et eller andet der føltes forkert? D: Ja, og jeg kan ikke sige hvad det er.. ligesom da du spurgte mig hvornår jeg vidste jeg var til piger, det er også ligesom svært, hvornår det gik op for jer i var til mænd? Hvis fortsat i er til det, så det er jo noget i som.. S: Det er ikke noget man tænker over, det er bare noget naturligt..? D: Præcis og sådan er det også for mig og derfor kan man ikke jeg kan godt se at det kan være svært at se, jeg kan godt se på jeres ansigter, sådan, men der må da være noget der kan forklare det.. (fnis) men det er der ikke fordi det er bare noget, altså man ved det bare.. ligesom i jo heller kan forklare hvornår i fandt ud af i var til mænd fordi det var i da bare. Sådan er det også med nogle af de her ting, jamen sådan er det bare,
og så er det svært at forklare hvornår følelsen opstod eller hvornår det gik op for en, og der er jo nogen, for eksempel i forhold til sådan noget med seksualitet, nogen mænd som i virkeligheden er bøsser men som føler at de bliver nødt til at teste det her med piger fordi de må da være til piger, de er måske vokset op i et miljø hvor det ikke er okay at være bøsse, så må man teste, og være sådan, ej men jeg må tvinge mig selv til at være med piger og man kan bare mærke at det er forkert. Ligesom at jeg kunne mærke at det bare forkert, at min stemme var så lys og at jeg har bryster. Det var bare ikke sådan min krop skulle være fordi den passede ikke med min hjerne. S: Så du har ikke rigtig ændret dig personligt? D: Nej ikke rigtigt. Jeg tror faktisk sammenligning med en meget overvægtig person er det bedste eksempel jeg kan bruge. Fordi bare fordi man taber sig eller tager på for den sags skyld, ændrer man jo ikke personlighed, men det kan gøre den forskel, at man får lyst til at tage i byen eller at man har lyst til at starte i skole.. og får lyst til at deltage aktivt i samfundet så jeg har ikke ændret personlighed eller interesser, men der er nogen, hvor det godt kan virke som om at de har ændret interesser, men det er bare nogen muligheder der har åbnet sig for dem, de syntes måske ikke det var så fedt at se som pige at når FCK spiller mod Brøndby, men så snart de går i gang med denne her transition så åbner det muligheder det er ikke mere som i gamle dage at man bruge ordet kønsskiftoperationer på, vi lever i dag i et samfund hvor det handler meget om hvad man er komfortabel med. Ligesom nogle piger gerne vil have store bryster, nogle vil have små, du bliver jo ikke mere eller mindre pige afhængigt af din bryststørrelse vel?