A: Ja, øhm, altså hvis jeg skal sige noget omkring det overordnet så synes jeg at det det er dejligt at der var nogen der gad at gøre det, sådan så

Transkript

1 Interview med barn A: Hej I: Hej igen, du kan sagtens høre mig ikke også? A: jeg kan sagtens høre dig, kan du også høre mig? I: Jeg kan godt høre dig, og det fungerede fint, øhm, ja det er lidt ærgeligt at skype ikke fungere, og der ikke er noget der vil i dag jo A: Ja, er det internet problemer eller sådan noget? I: Det ved jeg faktisk ikke, for den siger bare at den er offline og jeg kan slet ikke få den på online, øhm men jeg har net herhjemme og jeg ved ikke om det er skypen der skal opdateres, men jeg er simpelthen så dårlig til sådan noget, sååå det gik slet ikke som vi ville altså. A: Det er jeg også, men jeg er bare heldig at jeg har en kæreste som altid laver det for mig I: Ja, ej men vi mangler sådan en lige nu, vi sidder to piger og vi har siddet en time nu og kæmpet og. A: Eeeej, (I: Jaaa) fuck hvor træls (griner) I: Ej, men helt vildt altså I: Nå, er du klar til et lille interview A: Det er jeg i hvert fald I: Det er virkelig dejligt du gad hjælpe os A: Jamen, det var så lidt (I: griner) I: ehm, Anna jeg skal først lige høre om din alder A: Ja, jeg er lige fyldt 25 I: 25, okay, hvad med uddannelse? A: Øhm, altså jeg er lige blevet bachelor i klassisk violin og nu skal jeg i gang med forhåbentlig at blive jordmoder lige om lidt. Jeg ved godt det lyder sådan lidt, øhh, rodet men.. I: To forskellige verdener. A: (griner) jaaaa I: Nå men hvad så med arbejdet, hva er der noget af det? Eller er det bare uddannelse? A: øh, jeg arbejder lige nu I: okay, fint nok, er det øh altså hel.. fuldtid eller? A: Øhm, ja det kan man roligt sige, jeg har tre jobs I: org, hold da op A: Ja I: hold da op, hvornår skal du så til at læse igen? A: Til april I: I april, spændende.. A: jaaaa I: Nå. Øh Vi går direkte til sagen (A: ja), øhm dine tanker omkring inseminering? Bare sådan frit A: Øhm, altså øhhh, åhh det er sådan et meget stort spørgsmål (I: Ja, griner) øhm, (A: griner) hva hva er det sådan præcist i er ude efter, sådan om øh om jeg synes det i forhold til valg, eller i forhold til hele spørgsmålet omkring doner børn og insemination og sådan noget? I: Altså det er lidt op til dig, altså det bliver meget mere konkret her efterfølgende, det var bare sådan lige dit første skud, sådan. Hvordan øh, hvordan du måske har det med det i forhold til din situation.

2 A: Ja, øhm, altså hvis jeg skal sige noget omkring det overordnet så synes jeg at det det er dejligt at der var nogen der gad at gøre det, sådan så jeg lever, fordi hvis der ikke var nogen der havde gidet gøre det, så levede jeg ikke. I: Nej A: Øhhh, (griner) det er sådan en kort udgave (I: Ja) og sådan måske lidt større, det er måske er sådan lidt mere interessant politisk perspektiv som ikke kun handler om mig. Øhm, så synes jeg at det er, altså det er en fantastisk mulighed for mennesker sådan, der ikke lever i en en anden måde, fk.es uden for et parforhold eller i et anderledes parforhold, til at kunne få et barn eller lever i et almindeligt parforhold, hvor det ellers ikke havde været muligt at få børn, øh, så fordi der kommer til at ligge så mange tanker bag det at få børn, så får børnene faktisk automatisk en enorm, altså det er sådan kærlighedsbørn. I: Ja, nu går jeg lidt udenfor papiret, fordi du jo selv lige kommer ind på det, men hvordan, hvorfor valgte din mor og blive insemineret, altså hvad var hendes situation? A: Altså, min mor var lige flyttet fra en mand hun havde boet sammen med i 12 år og har to børn med (I: Okay) øhm og de var lige, de var aldrig gift men men, de flyttede fra hinanden og var ikke sammen længere, øh og så ville hun egentlig rigtig gerne have et barn mere øhm, og så stod hun lidt med det valg at øh, altså hendes eksmand tilbød hende ligesom at at at at øh, donere til hende, altså de skulle ikke sådan have noget sex, eller sådan, de skulle bare, han kunne ligesom gi, men det kunne desværre ikke lade sig gøre, øh, og så stod hun overfor en beslutning om hun skulle snyde en mand eller om hun skulle gøre det på den her måde, hvilket dengang i 1989, eller hun blev ja, 1989 (I: ja) øhm, der var det faktisk ikke rigtigt sådan lovligt, det var heller ikke ulovligt altså det var sådan lidt en undergrundsverden, (I: ja). Men så fik hun hjælp gennem sin læge, sådan en indgang til det og så synes hun egentlig det var bedre og ligesom lade vær med at snyde en mand, øhhhh, og så fordi aids var ret nyt på det tidspunkt og man vidste ikke rigtigt hvad det handlede om, så derfor synes hun også at det var mere sikkert. (I: Ja, ja) det var sådan set bare fordi hun gerne ville have et barn. I: Okay, så så din, så sæddonoren han er anonym? A: Han er helt anonym. I: Okay, betalte hun selv dengang så? Eller var det noget hun fik igennem læge/staten? A: Ja, altså hun fik tilskud fordi at hun gik bare til sin privat praktiserende læge og sagde at hun gerne ville have et barn mere og så sendte han hende videre til en gynækolog, som han vidste hjalp kvinder i hendes situation, og så skrev han bare på henvisningen at øh, jeg tror der stod noget med fertilitetsproblemer og det er jo meget sjovt, når fercilitetsproblemet bestod i at min mor ikke havde nogen mand. Øhm, så derfor fik hun tilskud, men hun skulle vidst alligevel betale 350 kr. I: Nå, okay. Gud, hvor er det egentlig sjovt at tænke på fordi at altså, det er jo egentlig at have snydt systemet, et eller andet sted. I: Nå, hvordan ser du dig selv i forhold til dine venner? Folk omkring dig? A: Altså jeg tror at jeg har sådan et meget afslappet forhold til det, øh jeg tror ikke jeg ser mig selv som meget anderledes, jeg har en måske en lille sjov ting at sige at øhm, alle de venner som sådan kender mig godt, de ved at øh, sådan når jeg har mødt deres forældre, eller sådan noget. Hvis jeg skal sige at de skal hilse deres forældre, så siger jeg altid du må hilse din mor, fordi det for mig er det anderledes at have både en mor og en far. Og det øh plejer de sådan at grine lidt af. Men det er slet ikke noget jeg har et problem med og altså jeg, selvfølgelig er jeg anderledes, men men det øh, det har jeg det sådan set fint med, det har jeg ikke noget problem med.

3 I: Har det så altid være sådan, eller har det været anderledes fx da du gik i folkeskole? Da man var lidt mindre? A: Altså, da jeg var meget lille, da var der nogen der spurgte, og dengang var det sådan, meget, der var lige begyndt at komme den her aggressive debat i medierne om det, det der med donorbørn og min mor var ret bange for at jeg ville blive ked af det, så hun, ikke fordi hun ikke ville fortælle det, men hun ville bare gerne vente med at fortælle mig det til jeg blev gammel nok. Øhm, så der var nogen år, hvor jeg ligesom gik og tænkte over hvorfor, og jeg spurgte hende på et tidspunkt, men øhm, jeg ved ikke om i kender det, nogen gange når ens forældre siger nej og sætter en grænse. Hvor man virkelig kan mærke at det betyder noget for dem, så accepterer man det (I: Ja) Og sådan havde jeg det der, jeg kunne se på hende at det betød så meget for hende, så det endte med at sådan var det bare. Øh, så jeg gik sådan lidt og tænkte og så gættede jeg det faktisk selv, dengang jeg var 10 år og det var faktisk to dage før min mor ville have sagt det til mig. I: Okay, så du gik med tanken om, at der var et eller andet? A: Ja ja, jeg var seks da det gik op for mig at jeg var anderledes og at jeg ikke havde nogen far. Og det tror jeg i forhold til mange andre donorbørn, er det ret sent. I: Ja, okay. I forhold til, altså i din opvækst, har du så følt at du manglede noget? Har du kunne mærke at der har manglet en far eller? A: Nej (meget klart) Men men der tror jeg også at det er der, jeg skiller mig måske lidt ud, fra den offentlige debat og det jeg sådan, jeg har selv prøvet at deltage i nogen interviews og sådan, men det er ret svært, for journalisterne manipulerer lidt med min historie. Fordi det jeg har oplevet, er at, altså min mor har været, på det her punkt, har hun været en fantastisk mor, i og med at hun har opdraget mig til at finde styrke i at jeg var anderledes og at jeg ikke kender mit biologiske ophav, i stedet for at synes det er forfærdeligt. Øhm så derfor, jeg føler ikke sådan at jeg har savnet en far på den måde, jeg har bare altid kunnet snakke åbent med min mor. Så derfor har hun bare været sådan jamen du har ikke nogen far, det er så bare din måde at være på. Men kærlighed kan ikke måles i mor og far, det vil sige at der er to personer der elsker dig, så derfor er du elsket dobbelt så meget, som hvis du kun har en mor der elsker dig. Sådan fungerer kærlighed ikke. (I: nej nej, det kan jeg godt følge dig i) I: Jeg synes det er lidt spændende i forhold til at din mor så har to børn med en mand. Dem har du vel, de har vel været på besøg og sådan noget, eller hvad? A: Jamen, altså dem er jeg vokset op sammen med, nu er de syv og ti år ældre end mig, så derfor så, altså de er jo meget ældre end mig. Øhm, og de har også en far, men den far er bare øhm, altså han er bare en lidt speciel personlighed. Lad mig sige det sådan. Så derfor så har han faktisk heller ikke fungeret så meget som en far for dem, altså han har været der, men han har ikke, han har den sygdom der hedder Asperger, så han er ikke i stand til at være rigtig til stede, så måske tror jeg også det har hjulpet lidt at de nok heller ikke, rigtigt har haft en klassisk far. Men selvfølgelig er der det der hele, det der spørgsmål med hvem man ligner. I: Det er også bare sådan mere i forhold til, når du har været derhjemme og så dine søskende, har skulle hjem til deres far og du bare er blevet hos din mor? A: Mh, nej, det har været sådan lidt op og ned, altså min søskendes far har egentlig gerne ville være far, det har nok mere været mig, der har tænkt jamen du er egentlig, det har jeg ikke rigtigt behov for du skal være. Men han har egentlig sådan meget prøvet, men altså han er ikke min far og det er sådan helt øh. Også sådan heller ikke sådan som stedfar eller sådan noget, han har ikke den plads i mit liv. I: Okay, altså har du set fordele ved at der så ikke har være, hvis vi nu også bare snakker en klassisk far, at der ikke har været den her klassiske far derhjemme?

4 A: Øhm, altså det er jo bare sådan det er. At hvis man som donorforældre, eller forældre i en anderledes social konstruktion opbygger et, altså sådan et forhold af normalitet omkring det at være anderledes, sammen med sit barn, så tror jeg ikke at barnet oplever det som anderledes (I: nej) Jeg har ikke følt mig anderledes. I: Nej, nej, øhm, nu skal jeg lige se her. Har du set andre, har du haft andre ud over din mors eksmand her, som har været lidt en faderfigur for dig? En der kunne tage den her rolle? A: Nej, det synes jeg ikke, altså det har så noget at gøre med min, med med held og eller uheld, at jeg er vokset meget op i sådan en, altså jeg har haft min mor der er tæt på mig, jeg har haft min søster der er tæt på mig og så har jeg en storebror der flyttede hjemmefra, da jeg ikke var særlig gammel. Så derfor har jeg sådan været meget omkring kvinder hele mit liv. Meget stærke kvinder, det er sådan noget jeg har kunnet mærke i min teenageår, at sådan mænd, det var noget. jeg vidste sku ikke helt hvad man skulle sige til dem. Det måtte jeg lige lære. Altså fordi jeg selvfølgelig ikke havde en faderfigur, der kunne fortælle mig om mandeverdenen. Det kan jeg godt mærke, at det har jeg måske savnet. Det havde jo været meget anderledes hvis min storesøster, havde været min storebror. I: Hvad kunne have været anderledes, hvis du havde haft den her faderfigur, i forhold til at du er vokset op i det her utrolig stærke kvindeforum? A: Altså jeg kan huske en særlig situation hvor jeg faktisk savnede det at have en far, at jeg voksede op ude på landet, og der har vi sådan en lille købmand, øh og der var på et tidspunkt en datter og hendes far, der var ude og købe ind, og der stod faderen, og datteren havde vel været en år, sådan en rigtig teenage pige, man kunne sådan se hun stod og prøvede og være rigtig voksen og sådan. A: Også stod faren med sit dankort og kildede hende, på kinden, eller på halsen, øhh, og så stod hun sådan og sagde ej far hold op, lad nu vær og sådan, og hun blev pisse irriteret på ham, men man kunne også godt se på hende, at hun bare elskede ham helt vildt højt, og bare syntes at det var helt vildt sjovt. I: Jaaa.. A: Og der kan jeg bare huske at jeg tænker, at det kunne egentligt være meget fedt og have en far, det er lige præcis sådanne ting som, man, jeg ikke har fået med. I: Jaa. A: Selvom det lyder enormt basalt. I: Jaja, men jeg kan godt forstå, jeg er helt med. Hvad det hedder, har det sådan senere, sådan voldt nogle problemer i forhold til mænd? altså nu er du vokset op i den her utrolig kvindeverden, og de har været stærke allesammen, og har der været også i forhold til, altså nu har du en kæreste, men i forhold til sådan parforhold og mænd? A: Altså jeg tror at jeg i de første mange år, af mine teenage år, ikke helt vidste hvad jeg sige og gøre og sådan noget, men jeg flyttede hjemmefra allerede som 17-årig, øh og der blev jeg kastet ud i at bo sammen med tre drenge, mellem I: Hold da op ja (griner). A: Øh og det var sådan altså det var, altså jeg stod virkelig og skulle bruge en bolig, og var total bange for det, og jeg syntes det var enormt grænseoverskridende, og så blev det bare altså 3 mænd der kom til at betyde alt for mig. A: Det var som mine storebrødre, og det gjorde at jeg lærte det lige så stille og roligt, også var det også fordi at den ene af de der mænd, faktisk selv var sæddonor, øhm også kom vi til at snakke om nogle af de ting, og det var faktisk rigtig fedt.

5 I: Okay så du har faktisk kunne snakke med ham, eller med dem, når du ikke rigtig har kunne snakke med din mor om noget? Eller? A: Altså nu har det altid været sådan meget åbent med min mor, men det var meget sådan jeg lærte bare noget om mænd, og noget med at de ikke var så farlige. I: Ja hvis du så har haft før du flytter ind med de her tre mænd et eller andet, nu siger du det har været meget åbent mellem dig og din mor, men hvis der har været noget du ikke har kunne snakke om er du så gået til noget familie, har der været et eller andet hvor man havde behovet for at det var en mand man snakkede med? Hvem er du så gået til hvis det var? Eller har din mor bare udfyldt den her rolle fuldstændig? A: Min mor har udfyldt den rolle, men jeg vil også lige sige at min mor øh i forhold til mange andre kvinder er et meget meget særligt menneske, fordi hun er en meget meget stærkt 70 er kvinde. Øhmm. A: Øhm Og det betyder at der skal simpelthen snakkes om alting. I: Ja A: Og der er ikke rigtig noget der hedder tabu. Øhh. Og det tror jeg er meget anderledes i forhold til mange af de kvinder, mange af de kvinder i dag der får donorbørn tror jeg er, i hvertfald mange af dem jeg har talt med, det meget sådan projektkvinder som er karriekvinder og som er sådan nu skal jeg det i mit liv og nu skal jeg det i mit liv og sådan noget, og jeg tror nogen gange at ja at det bare er meget anderledes situaton end min mor har været i, fordi hun er sådan meget et føle menneske. Tror du det er en stærkt kvinde der skal til for at kunne, altså, for at det her barn kan føle at man ikke behøver manden, og faren? A: Jeg tror der skal noget af den kaliber til, øhm, jeg har, øhm der er en pige som er meget fremme i medierne som hedder Ina, jeg ved ikke om i har læst om hende? 225 I: Nej jeg har faktisk ikke hørt om hende. A: Øhm.. Men hun er sådan øh, hun er på min alder og studerer journalistik og så har hun simpelthen gjort det til sådan sit livs mål og det er at finde sin far. I: Wow ja A: Øhm og der er sådan en masse interviews med hende, hvor hun fortæller om at hun har i mange år ikke vidst hvem hendes far var, hun er vokset op i skagen alene med sin mor. Øh også på et eller andet tidspunkt i teenageårene, i de tidlige teenageår, så fortæller moren hende at hun er donorbarn, så fortæller hun om hvordan de sidder og græder i timevis og snakker om hvordan det er at være donorbarn, øhm og jeg tror det der er problemet er, at hvis man som forældre tabuisere det at være donorbarn overfor børnene, så føler børnene at det er et tabu. I: Mmh jaa. A: Hvorimod at jeg har bare lært at det altså bare sådan det er, og du skal lade være med at brokke dig over det for det for du ikke noget ud af.

6 I: Nej. 240 A: Også tag det sure med det søde, også er det bare sådan det er. Det tror jeg at jeg har lært ret meget af. I: Ja altså jeg sidder her på den anden side, for vi er jo også gået til interviewet og stillet de her spørgsmål lidt med en forudindtaget indstilling. Vi troede at vi vidste hvad du ville sige, og du har jo sagt det helt modsatte. 245 A: Ja haha. I: Altså det havde slet ikke været så stærkt, altså sådan det her vi havde sådan forventet af dig ikke. Så det jo også, jeg tror det kommer jo også an på at din mor hun har været så stærk ikke A: Jo. Men jeg tror hvis jeg må komme med et forslag, så tror jeg det måske kunne være fedt for jer, at finde en som er, fordi øhm jeg er meget tegnet af at jeg har de her stærke holdninger som er meget noget med at jeg synes at det er vigtigt at der også er anonyme donorer, fordi jeg har det sådan at hvis jeg kunne få af vide hvem min far var nu, så ville jeg af nysgerrighed selvfølgelig gøre det, men jeg tror bare ikke der ville komme noget godt ud af det. I: Mmh mmh. A: Øhm.. og der er jo rigtig mange, altså mange af de donorbørn der er, der stiller sig op i medierne, det er meget nogle der har hele tiden den der holdning med at de gerne vil finde deres far. 260 A: Fordi de føler de har manglet noget. Øhm og jeg har mødt en hel del donorbørn som har det ligesom mig, men ikke vil deltage i den offentlige debat, fordi de bare synes det er så latterligt. 265 A: Øhm, også prøver jeg ligesom på og se om jeg kan være hende der så kan være talsmand for alle de donorbørn der synes de har det meget fint (griner lidt), A: Øhm og det går så ikke lige så godt, fordi der er ikke rigtig nogen journalistisk særligt god historie. I: Nej A: Men mit forslag kunne måske være for jer, at kunne finde en der mente præcis modsatte af mig, det kunne måske være spændende, ud fra sådan et, altså måske hvis i, altså ja det kunne nok være spændende tænker jeg. I: Altså nu ved jeg ikke hvor meget du har snakket med Søs om hvad vores opgave sådan, men vi interviewer de her to kvinder som er blevet insemineret, øhm også skal vi lidt sætte deres historier op mod hinanden, og se hvor har vi ligheder, og hvor har vi uligheder. Øhm men så var det simpelthen fordi at vi rigtig gerne ville komme ind

7 på det etiske, det der med, at, altså er det okay at tage det fra barnet, at det ikke har nogen far. Og vi kan bare ikke ud fra, altså vi kunne ikke spørge de her mødre om det fordi vi kan ikke tage mødernes ord for det gode. Så vi skulle have barnets historie, det var lidt ligesom derfor at vi egentlig har dig. Altså og ikke overfor nogen, fordi at så har vi i hvert fald. Vi har snakket med vores vejleder, og vi skal jo ikke ud og opfinde den dybe tallerken. Vi skal egentlig bare videregive jeres historier, og finde ud af har vi nogen ligheder og uligheder, og det er simpelthen bare for at vi kunne komme ind på det lidt mere etiske område. Øhm så men altså, men altså vi vil helt sikkert se på om der er en anden ik. A: Ja. 290 I: Det kunne være ret spændende. Så men det var egentlig i starten, der var det de her, eller der er det de her mødre, øhm, om hvordan de sådan har haft tankerne før de valgte at gøre det, og under insemineringen, og efter, øhm om der stadig, om de har haft, altså ændret lidt mening eller ændret lidt tanker i hvert fald omkring det ikke. A: Ja. Er de gravide nu, eller har de fået børn? I: De har fået børn. A: Ja, hvor gamle er de her børn? 295 I: De ikke gamle nok, det også det, fordi der var også lidt et etisk spørgsmål, hvornår kan vi tillade os og snakke med en om det fordi, man vil jo ligesom kunne hive op i alt. Øhm og det var derfor, da vi så fandt ud af, at du var den alder, og helt klart havde tænkt tankerne omkring det hele ik. A: Ja. 300 I: Fordi at vi kunne simpelthen ikke, vi kunne ikke snakke med nogen børn, også mange voksne børn kunne vi bare heller ikke finde frem til. A: Nej (Griner lidt). I: De fleste ville være, altså fordi det var først der i 2007 mener jeg, at det egentlig blev gratis fra staten for alle ik. Øhm så så mange børn ville der heller ikke være i din alder. 305 A: Nej lige præcis. I: Og slet ikke offentligt. A: Nej. I: Så, nå men et aller sidste spørgsmål. A: Mmh. 310 I: Hvis nu at omstændighederne gjorde at det var en af dine eneste muligheder, ville insemenering så være noget du selv ville overveje? A: Selvfølgelig. Altså ja. Jeg har faktisk ovenikøbet også været i gang med og, øøh, blive ægdonor. Øh nu bor jeg i Schweiz, og der er det faktisk ikke lovligt med æg donation.

8 315 I: Okay. A: Øhm, men ellers så er jeg, så er det også noget jeg er i gang med at prøve at finde ud af, fordi jeg synes at jeg har givet noget, også vil jeg gerne give noget igen. 320 A: Ligesom en af grundene til at jeg gerne vil være jordmor, det er også fordi jeg gerne vil hjælpe nogle af de her kvinder, fordi nu er jeg så flyttet til Schweiz og Tyskland, og det er nogle lande, jeg regner med at blive i mange år endnu. A: Og der er det meget ildeset og gøre det A: Øh ja det vil jeg gerne prøve at modvirke. Øhm ja og jeg vil gerne, altså jeg vil gerne give de kvinder der har behov for at få børn, på den her måde, jeg synes de skal have en god vejledning, og det jeg har oplevet, når jeg har været i kontakt med nogle af de her kvinder, øh som har haft en masse spørgsmål, blandt andet på det etiske område om at få børn på den her måde. A: Øh det er at de er enormt usikre. Og ved ikke helt hvordan de skal gribe det an. Netop er sådan meget i tvivl om hvorvidt de overhovedet skal sige noget. Øh og hvordan man skal sige noget, fordi der er jo mange børn der allerede begynder og spørge i 2-3 års alderen, og hvad dævleren skal man sige til dem ikke I: Ja, er der så, øh undskyld, havde du mere? Er der noget du ville gøre anderledes eller ville du bare være den her afstøbning af din mor? A: (Griner lidt) Altså min mor, nu kommer, det kommer til at lyde som om hun er total gud. Altså min mor har begået enormt mange fejl, men lige præcis på det område her, med at være mor til et donorbarn, det synes jeg simpelthen hun har gjort det fuldstændig fejlfrit. A: Øhm, netop fordi altså det handler om at gøre det, at jeg har en masse ukendt i min genetiske baggage, hele måden jeg er på er markant anderledes end mine søskende. I: Mmh. 345 A: Og lad være med at se det som sådan noget forfærdeligt noget, eller noget jeg mangler, også i stedet for prøve og finde ud af hvem jeg er i forhold til mig selv, og i forhold til mine søskende, og finde ud af hvor jeg er anderledes, også bruge det positivt i stedet for at synes jeg mangler en far. 350 A: Øhm, og der vil jeg gøre på fuldstændig samme måde som hun har gjort det.

9 A: Og jeg synes at man skulle udgive bøger om hende på det her punkt, fordi hun var virkelig bare som sådan en måde at opdrage donorbørn på. 355 A: Det har været, hun har gjort det så nemt for mig. I: Ja det har virket. A: Ja I: Ja, har der været sådan, mmh et altså, den her krise, en teenage krise, hvor du har tænkt her ligner jeg ikke min mor, kan det så være fra det andet, eller har det bare været en tanke du har skudt ud hver gang, fordi du er blevet opdraget med at, du skal tage dig selv som individ? A: Øhm altså der har været mange punkter, øhm fordi det, der er mange steder også meget fordi, mine søskende og mig er enormt anderledes, øhm enormt forskellige, hvor de har haft sådan nogle enormt store følelses ture og sådan noget i deres teenage år, hvor jeg har været sådan meget mere rolig. Øhm hvor jeg har tænkt, at altså, at men hvor jeg har, det har ikke gjort jeg har savnet noget, det har mere bare slået fast at når der er jeg anderledes end dem. Og selvfølgelig gør det at jeg danner et eller andet billede af hvem min donor er. Øhm og det synes jeg er sjovt og prøve at bruge tid på, danne et billede af hvem han er. I: Mmh. A: Men det at møde ham i virkelig live, det ved jeg ikke om jeg får noget ud af I: Nej. Tror du at en af grundene til at du også kan have haft det så let, er nu må du lige være efter mig hvis det er, er fordi dine søskende heller ikke har haft den her perfekte far? Altså sådan har det gjort det lettere, end hvis det havde været sådan en ren tidligere kernefamilie, du ligesom stod overfor at det var så perfekt? A: Det er jeg fuldstændig overbevist om at det har selvfølgelig noget med det at gøre, fordi hele min søskendes fædrenes ophav, er sådan en rigtig rigtig rodet bunke, min kæreste han plejer at grine af det og sige at det simpelthen er billedet på skandinaviske familier, fordi der er ikke nogen fast struktur, der er ikke noget som helst og alle er i, altså alle har haft fire koner, og der er en skilsmisse procent på 90 %, og flere har været skilt flere gange og sådan noget. I: Mmh A: Og det har selvfølgelig været medvirkende til at også fordi hans andre børn, dem har jeg også noget med at gøre, øh og de er skide søde, og holder rigtig meget af mig, og jeg er deres pap søster, og sådan noget, også gør det også at jeg på en eller anden måde har lært at det er ikke nødvendigvis blod der afgør hvorvidt man er i familie med hinanden, det er ens holdninger og tanker, fordi min mors familie på den anden side som er sådan rigtig klassisk dansk familie, dem har jeg slet ikke noget tilhørs forhold til. I: Mmh mmh.

10 A: Så derfor så, og det har hun sådan set heller ikke, øhm så derfor så er det meget blevet sådan min familie det dem der opføre sig som min familie, og er det på papiret. I: Mmh, ja når ej hvor spændende. Har du et eller andet til sidst du lige vil, jeg er løbet tør for spørgsmål var jeg ved at sige. 395 A: Øhm jamen hvis jeg må sige noget til aller sidst, så er det netop det der som også er en del af diskussionen lige nu, som handler om anonym og ikke anonyme donorer. I: Jaaa A: Jeg vil gerne indskyde at det jeg synes er fedt ved at have en anonym doner, det er at der er nogen der har taget beslutningen for mig om at så jeg ikke behøver gøre det, så den mand der er min donor, han er ikke min far, og vi er ikke i familie med hinanden, han er et menneske der har været skide sød og hjælpe min mor, men jeg har ikke nogen, jeg skal ikke lade være med at danne mig nogle forhåbninger om hvem han er som person, for på et tidspunkt eventuelt at kunne blive skuffet over at han ikke den jeg troede han var. Og det er jeg glad for, at det dilemma står jeg ikke i. I: Ja, altså jeg synes det har været også lidt en øjenåbner herfra i forhold til det der med at familie behøver ikke og være så firkantet, det behøver ikke være blod. A: Nej.. I: Øhm det en ret god tankemåde, og især i sådan en situation. A: Ja. 410 I: Det dem der opfører sig som ja. A: Ja og jeg tror også det er vigtigt fordi, øhm altså specielt i Skandinavien, har jeg fundet ud af nu efter jeg har boet ude et stykke tid, hvor markant anderledes vores familiemønstre er. Øhm fordi der er så mange skilsmisser, og der er så mange mærkelige familier og sådan noget A: Men folk har stadigvæk en eller anden forhåbning om at have et klassisk kernefamilie parforhold og ha to børn og sådan noget, men sandheden er at i dagens Skandinavien er det for de færreste, men kan sagtens have en familie og et tilhørsforhold uden et familiært tilhørsforhold, uden at man behøver og på den måde være i familie. A: Øhm. Og det synes jeg når vi er nået så langt i Skandinavien, så synes jeg det kunne være fedt, hvis folk også prøvede at tænke på familie på den måde. Det er meget og kræve af mennesker. 425 I: Ja, men er netop også den tankegang folk bliver nød til at have når det nu er at den, at kernefamilien ikke fylder lige så meget som den har gjorde bare for nogle år tilbage ikke. Øhm altså mit sidste projekt, var også om alternative familier ikk, så jeg har sådan, det er sådan lidt en lille bitte gentagelse af at det i hvert fald ikke er kernefamilien man har at gøre med.

11 430 A: Nemlig. Jamen tusind tusind tak Anna. Øhm. A: Det var da så lidt, hvis i har nogle spørgsmål skal i bare skrive. 435 I: Tak! Det var lige det jeg var ved at spørge om. Hvis der var nogle mangler, eller der var et eller andet vi lige kom i tanke om (griner begge to). Ja tusind tak, kan du have det rigtig godt. A: Det var så lidt, og i lige måde, og held og lykke med det. I: Tak tak, hej Anna. A: Hej.