Bibelløb med aktiviteter



Relaterede dokumenter
Bibelløb med spørgsmål

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født?

Jesus blev ikke længe i Betania. Han skulle til Jerusalem for at deltage j påskefesten, hvor jøderne fejrer, at de blev befriet fra deres fangenskab

Dukketeater til juleprogram.

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

Prædiken til Påskedag kl i Engesvang 1 dåb

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Jeg bygger kirken -3

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent

Herre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN

Jeg bygger kirken -1

Bruger Side Prædiken til Påskedag Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Med Jesus i båden -2

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Ja, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord, og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot.

Hvad er det, du siger -3

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Transskription af interview Jette

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Allerførst fortælles kort intro: Hvem var Jesus? Jesu liv som optakt til påskebegivenhederne.

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften docx side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

21. søndag efter Trinitatis Hurup, Helligsø

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

IBELCAMPING Bibeltimer 2013

MIN. kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MINI KATEKISMUS

Prædiken til 2. s. i fasten kl i Engesvang

GPS Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m.fl.

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

Bibel-ludo. Herning Søndre og Nordre provstier Projekt: Så går vi op til Jerusalem LBJ

Jesus Guds gave til os -4

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016

bøn Fælles bilag id: M447 besøg Side 97 soendagsskoler.dk

Hvordan kommer man i Himlen?

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl i Vinderslev Kirke.

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Gud er min far -1. Vor Fader, du som er i himlene. Helliget blive dit navn

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 15,1-10.

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

Nu kan jeg se! Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25)

Prædiken til 12. s. e. trin kl og Engesvang. Dåb.

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl du som har tændt millioner af stjerner

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.

Nej sagde Kaj. Forløb

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, , 408

Med Jesus i båden -1

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

Kursusmappe. HippHopp. Uge 14. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY

Du er klog som en bog, Sofie!

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Prædiken til 16. s. e. trin. kl i Engesvang

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Ordsprog og talemåder

Tro og etik. Ærlighed

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7, tekstrække.

Med Jesus i båden -3

Transkript:

Bibelløb med aktiviteter Ved gennemførelsen af dette bibelløb bliver der en post med en aktivitet til hvert kapitel i Børnebibelen. Til hver post er beskrevet to forskellige forslag til aktiviteten, så man kan vælge, hvad der fungerer bedste lokalt. Indledninger på posterne For at kæde posterne ekstra sammen med Børnebibelens fortællinger, kan den voksne på hver post starte med at læse overskriften og den lille tekst nedenunder, inden børnene bliver instrueret i selve opgaven. Ved hver post fremgår det, hvad man skal bruge til aktiviteten. Men derudover bør de voksne på alle poster have papir og noget at skrive med. Et ur også vil være en fordel men det er kun nogle af posterne, hvor det er en nødvendighed. Alle poster bør maksimalt kunne give det samme antal point, f.eks. op til 10 point. Dermed undgår man, at en enkelt post tæller uforbeholdent meget i løbets resultat. Bemandede eller ubemandede poster? Det er klart bedst med bemanding på posterne, men har man ikke folk nok, kan man lade nogle af posterne være døde poster. Enten med en skriftlig besked til børnene om, hvad de skal lave/medbringe til næste bemandede post (eller til startpunktet, hvis man bruger stjerneløbsformen), eller man kan skifte opgaven ud med et spørgsmål fra Bibelløb med spørgsmål (se under dette på hjemmesiden). I så fald kan man enten udstyre hvert hold med papir og blyant, så de kan notere svaret, eller der kan på posten være et spørgsmålsark, hvert hold kan tage med sig. Løbets længde Løbet er lavet, så hver post skal kunne gennemføres på ca. 5-6 minutter. Altså i alt omkring 60-70 minutter for selve løbet, når man medtager tiden, der bruges på at komme fra post til post. Dertil kommer opstart og afslutning. Hvis man ikke har så lang tid at bruge på løbet, kan man korte i den maksimale længde af hver post, man kan vælge at bruge færre poster, eller man kan indimellem benytte spørgsmålsposter fra Bibelløb med spørgsmål, da de er hurtigt gennemført. Spørgsmålsposter og aktivitetsposter i samme løb Benytter man spørgsmålsposter og aktivitetsposter i samme løb, bør man sørge for, at der kommer to eller tre spørgsmålsposter lige efter hinanden. De vil i tid svare til én aktivitetspost. Derved undgår man at danne flaskehals med hold, der venter på at komme til ved aktivitetsposten lige efter en spørgsmålspost. Sker det, har man jo ikke vundet nogen tid. God fornøjelse med løbet! Dette bibelløb knytter sig til Børnebibel det med Gud og os (udkommet på Unitas Forlag/KFUM og KFUK i Danmark) og er downloadet fra www.kfum-kfuk.dk/boernebibel hvor der er mange flere ideer til brug af materialet. Bibelteksterne i løbet er hentet fra den autoriserede oversættelse, Det Danske Bibelselskab 1992.

Post 1: Da Jesus var 12 år Da Jesus var barn, vidste han vidste en masse om Bibelen (altså Det Gamle Testamente). Hvor meget kan I huske? Børnene skal på to minutter nævne så mange historier fra Bibelen, de kan komme i tanker om. Det kan være navnet på en historie (f.eks. David og Goliat eller Jesus gik på vandet ), men det kan også være en hurtig beskrivelse af, hvad beretningen indeholdt (f.eks. drengen, der vandt over den store kæmpe eller dengang Jesus kom vandrende på søen ). Begge dele er OK. Man kan enten vedtage, at for hver tre historier, børnene nævner, får de 1 point men at de stadig højst kan få 10 point. Eller man kan notere antallet af historier, de kommer i tanker om. Når alle hold har været igennem, giver man så det bedste hold maksimumpoint (f.eks. 10 point) og de øvrige point efter, hvor mange historier hvert hold har nævnt. Eksempel: Det bedste hold har nævnt 23 historier. Det næstbedste har nævnt 17, det tredjebedste har nævnt 15, og det fjerdebedste har nævnt 10. 23 historier giver maksimum på 10 point. De øvrige udregnes som f.eks. 17/23 x 10 = 7,4 point, dvs. 7 point og 15/23 x 10 = 6,5 point, dvs. også 7 point og 10/23 x 10 = 4,3 point, dvs. 4 point. Lad børnene svare på følgende spørgsmål og se, hvor mange korrekte svar de giver. Det er OK, at de taler sammen indbyrdes, inden de svarer. A: Hvad hed Jesus' mor? B: Hvad hed Jesus' far på jorden? C: Hvem er egentlig Jesus' far? D: Hvilken by rejste Jesus og hans forældre til, da Jesus var 12 år? E: Hvilken fest ville de fejre i byen? F: Hvor var Jesus henne, da hans forældre ikke kunne finde ham? G: Hvor lang tid gik der, inden hans forældre fandt ham? H: Hvem var sammen med Jesus, da de fandt ham? I: Hvad gjorde hans forældre, da de fandt ham? J: Hvad sagde Jesus til dem? Løsninger: A: Maria. B: Josef. C: Gud. D: Jerusalem. E: Påske (Jødernes påske). F: I templet (i Jerusalem). G: Tre dage. H: Nogle kloge mænd i templet. I: De skældte ham ud. J: Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min far? Hvert korrekt svar giver 1 point. Der må udvises lidt konduite nogenlunde rigtige svar kan godt tolkes som rigtige eller måske give halve point. Ingenting

Begge opgaver kan evt. gennemføres uden bemanding ved at lade børnene selv skrive svarene ned. De kan blive bedt om at tage en seddel, de skal udfylde, med fra posten. Sedlen afleveres ved næste bemandede post eller ved startstedet.

Post 2: Jesus blev døbt Jesus blev døbt, og Helligånden kom til ham som en due. Ikke mindst pga. denne beretning er duen i dag blevet et symbol på Helligånden. Lad børnene tegne og klippe en due i karton. Vis dem evt. en tegning af en due, de kan se efter (f.eks. fra clipart i Word). Opgaven går ud på at lave en flot due, men det betyder lige så meget, at børnene samarbejder. Opgaven er egentlig ikke på tid, men af hensyn til løbet kan man sige til børnene, at de maksimalt må bruge 4 minutter på den. Børnene kan evt. tage duen med sig rundt på resten af løbet. Der gives point både for resultatet og for børnenes samarbejde. Hvidt karton Tus/blyant Saks Billede af en due Evt. ur Man kan også bede børnene om at lave en due ud af sammenkrøllet papir, der klipses (eller limes) sammen. Ellers som opgave A. Som ved opgave A. En del hvidt papir Hæftemaskine/lim Billede af en due Evt. ur Begge opgaver kan evt. gennemføres uden bemanding, hvor børnene i stedet skal medbringe duen til næste bemandede post/til startstedet. Bruger man opgave B, bør man i så fald undgå lim (det kan hurtigt gå galt...). Og det vil så naturligvis ikke være muligt at give point for samarbejdet.

Post 3: Den venlige fremmede Jesus fortalte en historie om at være god ved andre. I historien var der en mand, der var i nød, og en fremmed kom og hjalp ham og forbandt hans sår. Er I gode til at hjælpe andre? Holdet skal udnævne én til at være den sårede mand. De får at vide, at manden er blevet slået og bløder meget fra hovedet. De øvrige på holdet skal nu forbinde ham (næsen skal naturligvis holdes fri) og bære ham til nærmeste by/kro, dvs. et udpeget sted på posten. Manden er jo hårdt såret og har brug for hjælp hurtigst muligt, så opgaven er på tid. Men samtidig er det heller ikke ligegyldigt, om de forbinder såret ordentligt, inden de flytter ham. Den sårede skal hele tiden spille bevidstløs og må altså slet ikke hjælpe holdkammeraterne undervejs. Der gives point for, hvor godt personens hoved forbindes, for hvor hurtigt, personen når frem til kroen, hvor skånsomt, holdet behandler den sårede og hvor gode, de er til at samarbejde. Elastikbind/andet til at forbinde med Man kan vælge i stedet at lade opgaven gå ud på hurtigst og bedst muligt at lave en båre til manden og fragte ham over en strækning (se under aktiviteten i undervisningsvejledningen, kapitel 3 vejledningen kan downloades på hjemmesiden under Hvordan bruges hæftet? / Download ). Eller man kan kombinere begge opgaver og lade nogle forbinde personen, mens andre laver båren. Der gives point for bårens kvalitet og ellers som ovenfor. To kosteskafter (helst af træ) En rulle snor pr. hold (det er tvivlsomt, at man kan nå at rulle snoren op mellem holdene) Evt. elastikbind/andet til at forbinde med. Disse opgaver kan ikke gennemføres uden bemanding. Brug i stedet posten fra Bibelløb med spørgsmål.

Post 4: Jesus gik på vandet Jesus kunne gå på vandet og han kunne få Peter til at gøre det samme. Først da Peter holdt op med at tro på Jesus, sank han i, så Jesus måtte hale ham op af vandet igen. Børnene skal forsøge at gå en næsten umulig strækning uden at falde i. De skal forsøge at balancere på en smal kant, f.eks. fra en planke eller en bænk, der ligger med den lange, smalle side opad. De kan, i første omgang uden støtte, prøve, hvor længe, de kan stå eller gå på den, inden de falder ned/ falder i vandet. Men det er ikke den egentlige opgave og bør derfor hurtigt afbrydes. Bagefter begynder man for alvor. Alle på holdet skal gå over planken, men nu skal de hjælpe hinanden, så den, der står på planken, kan få støtte fra et barn, der går nedenfor ligesom Peter kunne støtte sig til Jesus, da han var røget i. Nu kan de sikkert pludselig gå hele vejen fra den ene ende til den anden eller i hvert fald et godt stykke af vejen. Falder de i, må de hjælpes op igen og gå videre. Og opgaven går ud på, at hele holdet kommer over med færrest fald. Hvis der ikke er lige mange børn på alle hold, må et af børnene på de mindste hold gå to gange over, så alle får lige chancer. Det er naturligvis vigtigt, at planken eller bænken står meget fast, og at der ikke er særlig langt ned til jorden. Der gives point for, hvor få gange børnene ryger ned fra planken. F.eks. kan man starte ved 10 point og sige, at hvert fald trækker et point fra. Dog kan man ikke få under 0 point. Planke/bænk Noget tungt at fastgøre denne med, så den står helt fast Børnene skal se, hvor mange avisbåde, de kan folde af papir og sætte i en balje med vand (jævnfør undervisningsvejledningen, kap. 4). De har 2 minutter til opgaven. Man bør sørge for at vise børnene på forhånd, hvordan man folder en båd, og alle skal have prøvet det, inden uret sættes i gang. Det er også OK, at man hjælper børnene undervejs. Skulle bådene begynde at synke, kan de heldigvis hales op på vandoverfladen igen... Præcis som Peter blev det. Der gives point efter, hvor mange både der kan sættes i søen. Enten så 1 båd giver 1 point (dog maksimalt 10 point) eller efter samme princip som ved første opgave under post 1. A4-papir til at folde både af Opvaskebalje(r) med vand Disse opgaver kan ikke gennemføres uden bemanding. Brug i stedet posten fra Bibelløb med spørgsmål.

Post 5: Den lille mand i træet Zakæus kravlede højt op for at se Jesus. Kan I gøre det samme? På forhånd placeres et billede (gerne af Jesus f.eks. klistermærket fra hæftet) oppe på et skjult sted over børnenes egen nå- og se-højde. F.eks. i et træ eller i den udendørs karm af et højtsiddende vindue i kirken. Børnene skal se, hvor hurtigt de kan hjælpe en fra holdet op at se billedet/beskrive det for de andre eller (hvis det er klistermærket til hæftet) tage et eksemplar med ned. I de fleste tilfælde vil det hurtigt være gjort lidt afhængigt af, hvor svær opgaven laves. Man man derfor evt. sige, at billedet ikke skal beskrives, men opgaven er først løst, når alle på holdet har været oppe at kigge. Hvis der ikke er lige mange børn på alle hold, kan man for at det bliver ens for alle sørge for, at de mindste hold sender en person op to gange. Der gives point for hurtighed og samarbejde. Billede af Jesus (evt. klistermærket til hæftet) Et træ/et passende sted med et højtsiddende vindue med karm Børnene skal se, hvor hurtigt de kan få en (eller flere) person(er) hjulpet op i et træ og ned igen. Som før. Et træ kan evt. gennemføres uden bemanding men vælg da noget, børnene ikke skal tage med sig (for så er der måske pludselig ikke nok til alle hold). Holdet kan i stedet skrive ned, hvad der var på billedet eller fortælle det ved næste bemandede post/startstedet. Der gives så kun én pointsats (maksimumpoint) for overhovedet at løse opgaven. kan dårligt gennemføres uden bemanding.

Post 6: Kvinden der skulle straffes Da nogle mænd kom med en kvinde, de havde fanget, stillede de en fælde for Jesus. De ville have ham til at sige, at hun skulle dødsdømmes. Men Jesus svarede noget genialt: 'Den af jer, der aldrig havde gjort noget galt, skal kaste den første sten på hende.' Fortæl børnene, at det med at kaste den første sten eller at man ikke skal kaste den første sten er blevet til lidt af et udtryk/en talemåde, næsten en slags ordsprog. Fortæl dem, at der også er mange andre udtryk, der oprindeligt stammer fra Bibelen. Læs nedenstående udtryk/ordsprog op for børnene, ét udtryk ad gangen. I de tilfælde, hvor der både er et udtryk og et direkte bibelcitat, læses begge dele. Lad ganske kort børnene forklare, hvad udtrykkene betyder. De må gerne snakke sammen undervejs. Men de har kun 4 minutter til opgaven, inden de skal videre til næste post. Når tiden er gået, når de ikke at svare på flere spørgsmål og kan dermed ikke få flere point. A: Udtryk: En slange i Paradis eller at en person kan være en slange. (Ud fra 1. Mosebog, 3,1-7) B: Ordsprog (og direkte bibelcitat): Gå til myren, dovenkrop, betragt dens færden og bliv vis. (Ordsprogenes Bog 6, 6) Oversat til moderne sprog: Hvis du er doven, så se på myren. Se hvad den gør og bliv klog. C: Udtryk (og bibelcitat): Der er intet nyt under solen. (Prædikerens Bog 1,9) D: Ordsprog (og direkte bibelcitat): Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? (Lukas 6,41) E: Udtryk: At noget kan falde i god jord. Ud fra bibelcitatet: Men noget faldt i god jord og gav udbytte. (Markus 4,8) Løsninger: A: En snedig, listig person, der vil gøre andre ondt eller få andre til at gøre ondt. B: Man skal ikke være doven (se på myren, den arbejder altid/bliver ved og ved). C: Det, man snakker om, er blevet gjort/lavet/set før. D: Man ser andres småfejl (og driller måske med dem/gør opmærksom på dem), men sine egne kæmpefejl overser man, og man gør ikke noget ved dem. E: At noget, man siger, bliver taget godt imod af den anden. Hvert rigtigt svar giver 2 point. Hvis børnene svarer delvist rigtigt, kan man give 1 point. Det er fint at være lidt large med pointgivningen her og f.eks. også acceptere, hvis børnene i stedet for at fortælle, hvad udtrykket En slange i Paradis betyder, i stedet begynder at fortælle om Adam, Eva og slangen. Det viser jo bare, at de kan huske bibelhistorien, og det er jo også ganske udmærket. Et tip Flere af disse bibeltekster lægger fint op til, at man kan bygge en afslutning op over dem efter løbet. Nu har man jo skærpet børnenes nysgerrighed. Lad børnene vise scenen med kvinden, Jesus og de mændene. Forklar dem, at de skal vise det, som om det var et foto eller en tegning. Altså et øjebliksbillede,

hvor alle står helt stille. Opgaven går ud på i dette øjebliksbillede at vise så meget som muligt fra historien, f.eks.: Jesus sidder og er ved at skrive i jorden med den ene hånd, men kigger op og ser venligt op på kvinden. Et par mænd er ved at gå væk, måske lidt flove. Nogle har måske smidt deres sten på jorden, andre står stadig med dem i hånden og er først lige ved at beslutte sig for at gå. Kvinden står og kigger lidt ned i jorden. Hun tør næsten ikke kigge op på Jesus men har et forundret, lettet udtryk i ansigtet uden at hun helt tør tro på det, der er ved at ske.. Der gives point efter, hvor godt opgaven løses/hvor mange detaljer børnene får med. Nogle sten Begge opgaver kan til nød gennemføres uden bemanding. kan udleveres skriftligt, og holdet kan udfylde et svarark og aflevere det til næste levende post eller ved startstedet. Men pas på! Minikonfirmander/andre børn i 9-10-årsalderen vil have svært ved at svare skriftligt på opgaven. Og for den sags skyld at forstå et par af udtrykkene, hvis de selv skal læse dem. Benyt evt. hellere opgave B eller posten fra Bibelløb med spørgsmål. kan stilles skriftligt med besked om, at børnene skal vise resultatet ved næste levende post eller ved startstedet.

Post 7: Den blinde kunne se! Jesus helbredte en blind. Hvor meget, tror I egentlig, synet betyder for os? Denne opgave foregår bedst indendørs. Lav på forhånd en labyrint på gulvet med isolerbånd (malertape kan også bruges, men det kan være svært at få af igen. Almindelig brun pakketape kan ikke anbefales!). Det er vigtigt, at gulvet, man bruger, kan tåle det. F.eks. er et linoleumsgulv velegnet. Labyrinten skal ikke være særlig stor eller indviklet. Et par meter på hver led er nok, og hver bane bør være ca. 40-50 cm. bred. Labyrinten kan f.eks. se sådan ud: Lad et af børnene få bind for øjnene og blive stillet ved indgangen til labyrinten. Nu skal et af de øvrige børn dirigere vedkommende udelukkende ved at fortælle, hvor personen skal gå. Det gælder om at komme gennem labyrinten og ud i den anden side på kortest tid. Men det trækker fra i pointene for hver gang, personen rammer væggen, altså træder på en af stregerne. Der gives point efter kortest tid og færrest gange, der trædes på stregerne. Man kan vælge, at halvdelen af pointene (f.eks. op til 5 point) gives for hastigheden, resten gives for streger. F.eks.: Gennemføres labyrinten under et vist antal minutter, gives der et vist antal point, f.eks. Under 2 minutter: 5 point. Under 3 minutter: 4 point. Under 4 minutter: 3 point. Under 5 minutter: 2 point. Gennemføres labyrinten ikke på under 5 minutter, stopper man opgaven, for at posten ikke skal danne flaskehals. Holdet får så 1 point for at være nået så langt. Stregerne giver point efter følgende skala: Hvis de rammes: højst 3 gange: 5 point. højst 6 gange: 4 point. højst 9 gange: 3 point. højst 12 gange: 2 point.

højst 15 gange: 1 point. over 15 gange: 0 point. 10-15 meter isolerbånd eller evt. malertape Saks til at klippe det med Halstørklæde/tørklæde eller andet til at binde for øjnene En blind og en stum skal hjælpes ad. På forhånd laves en bane med forskellige forhindringer, som børnene skal udenom. Dette kan f.eks. være at gå slalum mellem stole, borde, gulvspande og lignende. Børnene skal gå sammen to og to. Er der et ulige antal børn på holdet, må et af børnene gå to gange. I hver tomandgruppe skal den ene være blind, den anden skal være stum. Med andre ord skal den ene have bind for øjnene, den anden skal instrueres i ikke at måtte sige en lyd (det trækker fra i pointene). Når grupperne er klar, vises ruten, børnene skal gå. De blinde vil kun kunne høre, hvad du siger, de stumme vil både kunne høre og se men de vil jo ikke være i stand til at fortælle ekstra detaljer videre til de blinde på forhånd. Bagefter skal børnene ruten igennem, hvor de følges ad to og to med en stum, der forsøger at hjælpe en blind. Opgaven fungerer som et stafetløb, dvs. et par børn skal helt igennem og tilbage at røre næste par, inden disse må begynde. Det gælder om at komme hurtigst igennem og røre forhindringerne færrest gange. Vær opmærksom på, at der kommer lige mange par børn igennem labyrinten for alle hold. Dvs. det hold med flest børn bliver afgørende for alle de øvrige. Hvis der altså er fem personer på ét hold men kun fire på de andre, skal hvert hold sende tre par børn igennem så må nogle gå to gange. Fuldstændigt som ved opgave A her er det bare ikke streger, man træder på, men ting, man rammer. Det vil komme helt af sig selv, at dem, der samarbejder mest, også får flest point. Forhindringer (stole, borde, gulvspande osv.) Bind for øjnene til halvdelen af et hold Disse opgaver kan ikke gennemføres uden bemanding. Brug i stedet posten fra Bibelløb med spørgsmål.

Post 8: Påsken hvor Judas forrådte Jesus Jesus spiste jødernes traditionelle påskemåltid med sine disciple. Her gav han dem brød og vin og fortalte, at det var hans krop og blod, som han gav dem: Han skulle dø for deres og for vores skyld. Påsken blev dengang også kaldt De usyrede brøds fest, og brødene, Jesus delte ud, var derfor usyrede, dvs. bagt uden hævemidler. Ligesom fladbrød eller oblater, selvom brødene nok har været en del tykkere end de fleste fladbrød, man kan købe i dag. Jesus vidste allerede ved påskemåltidet, at han skulle dø på korset dagen efter, og man kan vise børnene en oblat/et stykke alterbrød, hvor der som regel er et lille billede af Jesus på korset. Udlever derefter et stykke fladbrød til hvert barn og lad dem bide/spise stykker af fladbrødet, så de til sidst har bidt sig frem til et korsformet brød. Opgaven går ud på at få lavet de flotteste kors af brødene, og man må ikke brække stykker af brødet direkte med fingrene kun ved hjælp af munden. Der gives point efter, hvor flotte korsene er. En pakke fladbrød Evt. en oblat Lad børnene vise scenen med disciplene, der er ved at spise påskemåltid. Forklar dem, at de skal vise det, som om det var et foto eller en tegning. Altså et øjebliksbillede, hvor alle står helt stille jævnfør opgave B til post 6. Det er naturligvis vigtigt ikke at vælge denne type opgave ved både post 6 og 8. Børnene skal vise så meget som muligt fra historien, f.eks.: Jesus og er ved at spise eller måske dele brød ud til disciplene. Judas er enten ved at dyppe i et fad med mad samtidig med Jesus, eller også er han måske på vej ud for at forråde Jesus. Andre disciple ligger udenom og er enten ved at spise, ser på Jesus eller modtager måske det brød, som Jesus er ved at give dem. Der gives point efter, hvor godt opgaven løses/hvor mange detaljer børnene får med. Evt. lidt ting til optrinet (brød, brødkurv eller lignende) kan ikke gennemføres uden bemanding. kan evt. stilles skriftligt med besked om, at børnene skal vise resultatet ved næste levende post eller ved startstedet.

Post 9: Jesus blev taget til fange Jesus blev taget til fange, men Peter forsøgte at hjælpe og beskytte ham. Børnene skal med ekstremt kort forberedelsestid opføre scenen fra Getsemane Have som et lille skuespil. Uden kostumer, ellers tager det for lang tid. Men man kan vælge at have sværd til Peter og vagterne. Man bør hjælpe børnene med at fordele rollerne og snakke med dem om, hvordan de vil lave stykket. Der er tre muligheder: Et barn læser eller genfortæller beretningen, mens de andre opfører den (med eller uden lidt replikker). Børnene opfører scenen som teater med små replikker. Hele scenen opføres som et mimespil helt uden ord. Derefter får børnene ca. 1-2 minutter til at prøve, mens man sørger for at gå lidt på afstand og så er der premiere!!! Med den voksne som tilskuer. Der gives point efter børnenes præstationer. Børnebibelen, som børnene kan kigge i/evt. læse op fra. Evt. nogle legetøjssværd Peter var Jesus' ven, og han forsøgte at hjælpe ham, da det så skidt ud. Børnene skal på 4 minutter nævne flest mulige mange måder, dé kan hjælpe déres venner/klassekammerater på. Der gives point efter, hvor mange (seriøse) forslag børnene kommer med. Men da de forhåbentlig nævner mange, skal der 5 forslag til hvert point. Husk ikke at give over maksimum-point, heller ikke selvom børnene kommer med ekstra mange gode forslag. Begge opgaver kan gennemføres uden bemanding dog vil især den første give visse vanskeligheder. kan udleveres skriftligt med besked om at vise resultatet ved næste levende post/startstedet. Men der er en risiko for, at børnene bruger alt for lang tid på opgaven. kan også stilles skriftligt, hvor børnene skal nedskrive flest mulige forslag, mens de går til næste bemandede post/startstedet. Dog bør pointgivningen i så fald være anderledes (måske ligefrem 1 forslag = 1 point), da de ikke vil få skrevet nær så mange forslag ned, som de vil kunne nå at sige.

Post 10: Korsfæstelse, død og opstandelse Jesus døde for vores skyld. Og han overvandt døden og opstod af graven! Giv børnene en god portion legoklodser. De får nu til opgave at bygge dels korsfæstelsen, dels opstandelsen (kvinderne ved den tomme grav) i lego. Evt. kan man vælge at lave forskellige opgaver til de forskellige hold, så nogle bygger korsfæstelsen, andre bygger opstandelsen, andre igen himmelfarten, og måske kan man gå lidt videre og lade et fjerde hold bygge pinseberetningen (hvis børnene har hørt den, naturligvis). Eller man kan gå den modsatte vej og bygge tilfangetagelsen og evt. påskemåltidet. Efter løbet kan man lave en udstilling, hvor holdene forklarer hinanden, hvad de har bygget og måske kan udstillingen blive stående, så de almindelige kirkegængere også kan få lov at se den? Der gives point efter såvel samarbejdet som resultatet. Legoklodser så mange som muligt Hvis børnene har hørt pinseberetningen, kan man med henvisning til denne lave en anden, sjov opgave: At alle skal fortælle om Jesus i munden på hinanden! Hele holdet får til opgave at fortælle noget fra Børnebibelen. Gerne et afsnit pr. person. Alle skal stå på en række med lidt afstand til hinanden. De må gerne have Børnebibelen at kigge i for at huske historierne bedre, hvis de vil. Og de er mere end velkomne til at bruge armbevægelser/hele kroppen, når de fortæller. Opgaven er både en øvelse i at fortælle, at holde koncentrationen og ikke at tromle hinanden. Børnene bør på forhånd vide, at det sidste vil koste point. Nu får børnene et par minutter til at fortælle af hjertens lyst! Man stopper dem bare, når det er passende. Der gives point efter, hvor engagerede børnene er i opgaven, og der trækkes fra i pointene, hvis nogle ikke respekterer de andre/forsøger på bare at overdøve dem. Helst en Børnebibel til hvert barn på holdet Den første opgave kan evt. gennemføres uden bemanding, den anden er vanskeligere men ikke helt umulig. kan udleveres skriftligt med besked om at medbringer resultatet ved næste levende post/startstedet. Men det er vigtigt, at børnene tager resultatet med sig. Ellers kan man risikere, at nogle ikke kan dy sig for at ødelægge/pille ved/bruge legoklodser fra de forrige holds værker. kan også stilles skriftligt med besked om kort at øve sig og vise resultatet på næste levende post/på startstedet.