Arrangement for patienter og pårørende om ny sundhedsaftale d. 8. sep. 2014 Opsamling på gruppedrøftelser Hvad er særlig vigtigt, når vi skal sikre sammenhæng ved udskrivelse fra sygehuset til hjemmet? It-systemerne skal i højere grad tale sammen på tværs af region, kommuner og praktiserende læge. Almen praksis har en vigtig rolle men lægemangel og udgiftsloft er væsentlige udfordringer for at de kan påtage sig denne rolle. Udveksling af data virker enormt bøvlet fra et patientperspektiv. En borger én plan er en meget vigtig ambition, men også en stor udfordring. Det kan lade sig gøre Grænse for hvor stort ansvar, der skal lægges over på pårørende Sikre at relevante personer har de relevante oplysninger på det rigtige tidspunkt Samme læger/sygeplejerske i behandlingsforløb Målrette ressourcer sundhedspersonale skal involveres Vigtigt at pt. kan forstå info og at der gives rigtig info videre til næste samarbejdspartner Der eksisterer misforståelser om sektorernes mulighed for at tale sammen. IT-værktøjer eksisterer og brugen af de eksisterende IT-redskaber skal styrkes så personale i alle sektorer kender og anvender de tilgængelige redskaber. Fortrolighed med og tryghed ved itkommunikation blandt medarbejdere vil også give patienter/borgere større tryghed ved brugen af dem og tillid til at det fungerer Beredskab skal være i orden. Kommunen skal være i stand til at tage over, hvor sygehusene mener at pt. er færdigbehandlet Forbudt at udskrive om fredagen, proaktivt system, hjælpemidler klart når man skal hjem, ikke for store byrder til pårørende Genoptræningsplan skal være klar og hjemtransport skal fungere Sikker udskrivelse giver færre genindlæggelser. Der skal være noget og nogen at komme hjem til. Systemet skal forstå, at det er vigtigt, skal stå til rådighed, når patienten er klar. Der gøres for lidt ud af hjemmeplejemodtagelsen. Tryghed ved overgange mellem sektorer er af afgørende betydning for patienter og pårørende. Der er stor opbakning til at arbejde videre med følge-op-ordning, følge-hjem og som et nyt forslag, en hente-hjem-ordning Synlighed af, hvem der har ansvaret for at stille diagnosen/behandlings- /rehabiliteringsforløbet Information om hele forløbet (fx følge-hjem eller ad hoc konference) - kontaktperson Tværgående samarbejde mellem kommune, praksissektor og region med henblik på at definere behov og udføre opgaver 1
Forslag: Sygeplejestyret Koordineringsenhed (ved afdelinger / ambulatorier) m.h.p. for patient at sikre kontinuitet, nærhed og tillid med få behandlere og nogen, der har styr på planer, tidsbestilling ved specialafdelinger samt informativ virksomhed til hhv. samarbejdspartnere i sundhedssystemet samt patient inkl. pårørende. Der burde være et udskrivelsesmøde på sygehuset, hvor kommunen deltager og den praktiserende læge skal informeres om udskrivelsen En regional medarbejder (sundhedsfaglig), der kan stå for kommunikationen og finde ud af hvem, der skal kobles på I forbindelse med udskrivelse er det vigtigste at skabe tryghed. En patient må ikke sendes hjem før sikkerhed for at modtagelse er parat i kommunen eller via solidt familienetværk. Der tages individuelt stilling for hver patient. Der skal tages stilling til borgerens samlede situation af de relevante aktører, når der skal målrettes ressourcer. Der bør være kontaktpersoner for patienten, der har overblik over forløbet. Eventuelt et netværk, hvor både kommune og patientforeninger kan spille en rolle afhængig af den enkeltes situation. Hvordan kan vi sammen klæde borgerne på til at leve med egen sygdom og hvilke områder er vigtige for at styrke hjælp til selvhjælp, når sygdom bliver en del af livet?? Adgang til viden om egen sygdom og muligheder for behandling er afgørende vigtigt for patienter og pårørende Personalet skal have tid til dialogen Pårørende kan inddrages meget mere Særligt repræsentanter fra Diabetesforeningen påpegede, at det er vanskeligt at få adgang til speciallæger på området. De praktiserende læger har ikke altid tilstrækkelige forudsætninger til at behandle sygdommen. Patientuddannelser er vigtige. Oplevelsen omkring bordet var, at der var meget forskellige billeder af, hvad en patientuddannelse er, og hvad den omfatter. Der er tilsyneladende store variationer i kommunernes tilbud om patientuddannelse. Et fælles og forståeligt sprog er vigtigt. Sundhedsfagligt personale skal passe på med fagudtryk i dialogen med patienter. god tilrettelæggelse allerede ved udredning forløbskoordinator Områder med manglende læger er et stort problem, afstande også et problem. Give et tilbud om træning, netværk, selvhjælp så borgeren selv kan vælge Hjælpe til forståelse, pårørende får tilbud om uddannelse Rette patient til rette specialer, fx diabetespatienter Klæde på til at leve med sygdom: Viden om sygdom, årsag, virkning, forebyggelse og muligheder 2
Information i små doser og i et forståeligt sprog få ting afgangen, dvs. formidling/læring i en proces over tid Patienten skal gøres opmærksom på sit ansvar; skal motiveres til at tage ansvar Formidle på en ordentlig måde; voksenpædagogik Diskursændring; o patienten må også gerne stille spørgsmål o Læger/sygeplejerske skal lære at tale med folk o Almindeligt sprog o Formidle, så det kan omsættes i praksis o Lægerne skal huske de menneskelige aspekter; deres teorier fungerer ikke altid i praksis Fokus på enlige, folk med dårligt socialt netværk Tilbud om patientskole, selvhjælpsgrupper, netværksgrupper og patientforeninger Viden om hvad patienten kommer hjem til. Kronikere tilbud om uddannelse i egen sygdom, livet er besværligt og ikke uladsiggørligt. Respekt for det valg vedkommende/personer tager for sit liv begge veje Samarbejde mellem kommuner og frivillige Udvidelse af 18 midler Hvilke målgrupper har særligt behov for hjælp til at skabe sammenhæng i eget forløb? Patienter med kognitive problemer, demente, udviklingshæmmede, hjerneskadede, psykisk syge, traumeramte, kompromitteret bevidsthed (ikke fuldt tilstede bevidsthedsmæssigt), flerdiagnoser De svage borgere, der har svært ved at læse hvordan kan de sikres, at de har forstået budskabet? Enlige ældre/yngre og borgere med svagt netværk Alle kan være udsatte borgere i situationen Hvordan kan vi blive bedre til at målrette ressourcerne til de borgere, der har størst behov? Få patienter til i øget grad at efterlyse sundhedscheck. Praktiserende læger skal medvirke til opsporing via deres overenskomst. Øge patientens eget ansvar. Alle parter snakker sammen Der skal være en rød lampe der lyser, når de udsatte grupper bliver indlagt De udsatte grupper har behov for en værge, støtteperson eller pårørende 3
Hvad er særlig vigtigt, når man arbejder med udsatte grupper? Alle i forløbet skal være bevidste: o Lægen (egen læge) i spil o Kommunen i spil Fokus på hvem, der støtter den udsatte? Pårørende o Ressource o Andre o Venner/bekendte Frivillige o Røde Kors o Patientforeninger o Besøgsvenner Besidder Kommunalt o Udrykningsteams o Kommunal medarbejder Tilbydes bisidder/støtteperson/pårørende/kommunal støtteperson/kommunikationsmedarbejder der kan hjælpe målgruppen Viden om gruppen, empati, god etik Målrette ressourcer sundhedspersonale skal involveres Væsentligt at identificerede særligt sårbare grupper i praksis og tilbyde hjælp, koordinering, udpege ansvarlige i.f.t.tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Borger som partner- Overvej hvem skal være partner, når patienten ikke selv kan være partner? Fokus på følgende værdier: Forståelse, viden, respekt, empati, etik, accept, medinddragelse, medansvar og ligeværdighed Indlæggelsessamtale som tager udgangspunkt i patientens liv De ressourcestærke får den hjælp de skal have, derfor er det vigtigt at have fokus på dem, der ikke brokker sig, og også imødekommer deres behov 4
Hvordan kan vi blive bedre til at inddrage pårørende, når patienten ønsker det? Skabe kontakt til pårørende, acceptere at pårørende også er en ressource Inddrage de pårørende: o Hvilke opgaver? o Hvilke pårørende? o Hvad med de borgere, der ikke har pårørende? Pårørende kan have mange lovlige følelser i det hele: o Vi kender vores familiemedlem som det menneske han/hun er! Pårørende som ressource respekt om Os der kender familiemedlem.. Os der kender til.. Os der har levet med Opmærksomhed på dem, der selv er omsorgsgivere når omsorgsgivere bliver syge Følelser må/skal have en plads oplevelse af at følelser er forbudt i den frivillige verden Systemet skal kunne rumme de følelser, der er hos patienter og pårørende Pårørende er ikke en ressource de er FRIVILLIGE! Pårørende vil inviteres og høres om, hvad de kan bruges til. Adgang til at skaffe fornøden hjælp og tryghed må ikke hænge på pårørende Lytte til borger og pårørende Patienter og pårørende ønsker større respekt fra systemet, respekt for ønsker, behov, forskellighed, respekt for at de ved bedst om egen situation og respekt for følelser. Pårørende ønsker at bidrage med viden, emotionel støtte men ikke generelt være forpligtet på at finde praktiske løsninger og finde vej gennem systemet Positiv tilgang ved kontakt til pårørende Forventningsafstemning via dialog Det frivillige område er og skal være selvstyret Pårørende skal inddrages ift. viden og ikke bare arbejdsressource Der skal ikke være krav om pårørende som ressource Hvis ingen pårørende: Evt. bruge relevant frivilligforening der var dog stor modstand mod dette i gruppen Hvem er ressourcepårørende? Den pårørende skal acceptere rollen Den pårørendes viden skal ses som en ressource og anerkendes den pårørende er ekspert i patienten 5
Andre drøftelser Økonomi: o Hvem skal betale for ophævelse af kassetænkning? o Ens IT-systemer. Nødvendige. Vil kræve økonomi. o Store visioner uden penge = ingen plan o Penge til mennesker og ikke først og fremmest til systemer = IT o En ny sundhedsaftale uden tilførsel af flere ressourcer er overliggeren ikke for lav? Evaluering af forudgående sundhedsaftale har den dannet grundlag for den nye hvordan? Der mangler konkrete handleplaner i sundhedsaftalen Positiv sundhedsaftale med gode intentioner. Grupper nedsættes i forbindelse med den nye sundhedsaftale, men der mangler borgerdeltagelse Behandling, operation på supersygehuse. Opfølgning lokalt evt. med en specialist på et af sundhedscentrene i regionen. 24-7-tilgængelighed er en flot målsætning, som vi er langt fra at være i mål med. Særligt adgangen til hjælpemidler i kommunerne blev nævnt som eksempel. Lige ret i sundhed! Personalet har en for snæver fortolkning af hvad tavshedspligt er Genoptræning skal også være til udsatte grupper Der er i dag ikke ligestilling mellem udsatte grupper og andre grupper Der er ofte fejl i medicinen, når patienter bliver udskrevet Et hørehus hvor alle høreting hører til. Undersøgelser, udredning, apparatur, undervisning m.v. Tage borgerens tid alvorligt Videomulighed, også når man får en diagnose Blodprøver skal kunne genanvendes; også på tværs af regionen/sektorerne Mulighed for sygdomsafklaring, også i weekenden og andre ydertidspunkter Lægen er blevet mere usynlig og fjern. Lægen kan kun tage sig af sygdommen, ikke sociale ting, og forhold i hjemmet. I stedet bruger diverse organisationer til det sociale aspekt Hvem definerer de forskellige målgrupper? Sammenhæng mellem systemerne er vigtig for at kunne definere en målgruppe Ældre er blevet mere raske, og lever længere; ville være dejligt med afdelinger på plejehjem, hvor man ikke nødvendigvis skulle være FOR dårlig (alternativ er oldekolle) 6