Headhuntet til job i udlandet: Sundt at miste fodfæstet et øjeblik Danskeren Lene Rose Arfelt er Global Head of Regulatory Affairs i den fremadstormende belgiske biotekvirksomhed ThromboGenics. Hun er glad for, at hun kunne tage springet og flytte til udlandet for at arbejde, og opfordrer andre til også at have øje for de internationale jobmuligheder. Men hun fastslår samtidig, at det kræver opbakning fra familien, for at man kan få succes i jobbet. AF: CHRISTIAN K. THORSTED I FOTO: OLE ZIEGLER 6 pharma maj 2012
pharma maj 2012 7 >
Den danske farmaceut Lene Rose Arfelt flyttede i 2009 sammen med sin familie til Belgien for at arbejde i biotekvirksomheden ThromboGenics. Jobbet som Global Head of Regulatory Affairs er udfordrende og hektisk, for virksomheden er igang med at få sit første lægemiddel godkendt i USA og Europa. Lene Rose Arfelt tænkte»nu eller aldrig«, da hun fik tilbuddet om at flytte til udlandet.»der er nok få tidspunkter i livet, hvor det passer ind at rykke teltpælene op med ægtefælle, børn og job, men det gjorde det faktisk, da jeg fik tilbuddet fra ThromboGenics bl.a. havde mine børn den rigtige alder. Og efter mange år, hvor vi havde boet det samme sted og i det hele taget haft et meget stabilt familieliv, havde vi allerede indstillet os på, at der skulle ske noget nyt skulle vi tage den store verdensomsejling, eller var det tid til at prøve kræfter med et job i udlandet?,«fortæller Lene Rose Arfelt, 47 år. Hun var indtil 2009 ansat i det danske biotekfirma Astion Pharma, som forsøgte at skabe nye mere sikre og effektive lægemidler til behandling af alvorlige hudsygdomme. Virksomheden blev imidlertid hårdt ramt af krisen på det finansielle marked og måtte sige farvel til hovedparten af sine medarbejdere, heriblandt Lene Rose Arfelt. Hun kom så i kontakt med en udenlandsk headhunter, som bl.a. kunne tilbyde hende jobbet i ThromboGenics i Leuven, Belgien.»Jeg kunne med det samme se, at det var en rigtig interessant virksomhed, som stod på tærsklen til at skulle udvikle sig fra en rent forskende virksomhed til også at have de kommercielle aspekter med. Jeg kunne også se, at det var en organisation, hvor jeg kunne gøre en forskel. De havde ikke prøvet at have en som mig før, og de skulle bruge mine kompetencer for at komme videre frem mod godkendelserne,«siger hun. Hun tilføjer:»det tiltalte mig også, at det handlede om et biologisk lægemiddel, og at det var et nyt indikationsområde, som jeg ikke havde arbejdet med før. ThromboGenics mest fremskredne lægemiddelkandidat Ocriplasmin (rekombinant protein) til behandling af en øjensygdom retter sig mod patienter, som i dag ikke har nogen farmakologisk behandlingsmulighed, men 8 pharma maj 2012
BLÅ BOG: LENE ROSE ARFELT, 47 ÅR 2009: ThromboGenics 2006-2009: VP Regulatory og QA, Astion Pharma Før det ansættelser i Actavis, Sanofi Pasteur MSD og Lundbeck. Lene Rose Arfelt flyttede fra Danmark til Belgien for at arbejde i biotekvirksomheden ThromboGenics. Her står hun i spidsen for det regulatoriske arbejde, som skal føre virksomhedens mest fremskredne projekt Ocriplasmin rekombinant protein mod godkendelse. Lægemidlet er nu under evaluering hos de regulatoriske myndigheder i Europa og USA. udelukkende behandles kirugisk. Det lægemiddel, ThromboGenics forsøger at få godkendt og markedsført, vil betyde en væsentlig forskel for patienterne.«familielivet skal fungere Lene Rose Arfelt konfererede grundigt om jobtilbuddet med sin mand og tre børn.»når man overvejer job i udlandet, er det vigtigste, at man taler det godt igennem med ægtefælle og familie, for det er en helt fundamental ting at flytte til et andet land. Så alle i familien skal være indstillet på, at det er en oplevelse, vi gør som familie. Familielivet skal fungere, for ellers vil man jo heller ikke kunne fungere optimalt i jobbet,«siger hun. Lene Rose Arfelt startede med at være i Belgien hver anden uge for at etablere virksomhedens globale Quality Asssurance function og Regulatory Affairs Europa funktion. Det indebar også ansættelse af mange nye interne QA og regulatoriske medarbejdere samt danske og udenlandske konsulenter. Sideløbende med det kiggede familien på hus i Belgien og valgte international skole til børnene den ene skulle begynde i gymnasium, den anden i 1. klasse. Hendes ældste datter tog et sabbatår og blev siden i Danmark for at studere, og hendes mand beholdt sit job i København og arbejdede fleksibelt mellem Danmark og Belgien.»Da de praktiske ting var på plads, var vi klar til at tage springet,«fortæller Lene Rose Arfelt. Hun lægger ikke skjul på, at det var en omvæltning for familien at flytte, bl.a. for hendes mellemste datter.»når en 15-årig pige, som er vant til ansvar og indflydelse i en dansk skole, møder et udenlandsk og meget mere konservativt internationalt skolesystem, så kræver det da nogen tilvænning,«konstaterer Lene Rose Arfelt. Store faglige udfordringer Det var både hårdt og spændende at lande i ThromboGenics, som var i så hastig udvikling det illustreres af væksten i antallet af ansatte. I 2009 var der 40 i dag er der over 100.»ThromboGenics stod netop på overgangen fra at være en > pharma maj 2012 9
»Der er nok få tidspunkter i livet, hvor det passer ind at rykke teltpælene op med ægtefælle, børn og job, men det gjorde det faktisk, da jeg fik tilbuddet fra ThromboGenics.«rent forskende organisation til også at være en late stage development/kommerciel virksomhed. Det betød også, at ThromboGenics skulle i gang med at tiltrække yderligere specialister fra hele verden for at skabe en anderledes virksomhed. Der kom en hel masse nye typer ind, bla kompetente personer med late stage development/kommerciel erfaring fra etablerede globale farmaceutiske virksomheder, folk som var meget forskellige fra dem, som oprindelig havde været i virksomheden.«de faglige udfordringer var til at tage og føle på.»da jeg ankom, skulle vi i gang med at skrive registreringsansøgningen til Ocriplasmin. Jeg var med fra start af processen lige fra strategibeslutningen om, hvilke myndighedskontakter der skulle initieres og hvordan, hvilke ectd templates der skulle anvendes, hvilken overordnet dokumentation der skulle med i ectd ansøgningerne til myndighederne, og hvordan argumentationerne i modul 2 summaries for quality-, non-kliniske- og kliniske data skulle bygges op. Endvidere var jeg ansvarlig for kontakten til de regulatoriske myndigheder og er den, der forsat forhandler med de regulatoriske myndigheder under registreringsprocesserne. Jeg har været inde over alle elementer i ansøgningen, og det er netop en af grundene til, at jeg finder det inspirerende at være i en mindre virksomhed. Der er stor dynamik, og man er meget tæt på både fagligt indhold og regulatorisk proces.«ikke i mål endnu ThromboGenics har netop i marts 2012 indgået en stor partneraftale for Ocriplasmin med amerikanske Alcon en division under Novartis om markedsføring af lægemidlet på alle markeder uden for USA. ThromboGenics forbliver ansøger og indehaver af de europæiske og amerikanske markedsføringstilladelser. Aftalen indbringer i første omgang virksomheden en betaling på 75 millioner euro og mulighed for op imod yderligere 300 millioner euro.»vi regner med at lancere produktet inden for 12 måneder, men vi er ikke i mål endnu, og der er stadig rigtig mange udfordringer. Først og fremmest skal vi overbevise de regulatoriske myndigheder i USA og Europa om, at benefit/risk er positiv. Det vil de næste måneder vise, om vi lykkes med,«forklarer Lene Rose Arfelt. Prøv det Lene Rose Arfelt har ikke lagt sig helt fast på, hvor længe hun bliver i ThromboGenics, men det er vigtigt for hende i alt fald at gøre arbejdet færdigt med Ocriplasmin-godkendelserne.»Min intention med at rejse ud var at få en faglig erfaring og en oplevelse for min familie. Det har vi fået. Og så må vi se, hvad der sker, men jeg skal da helt sikkert hjem til Danmark igen på et tidspunkt.«på baggrund af sine egne erfaringer vil hun gerne anbefale andre at prøve udfordringerne i udlandet.»det er hårdt arbejde, og man skal indstille sig på, at det er nogle år, hvor man arbejder intensivt. Men det gælder jo også, når man tager et job med ansvar i Danmark. Men jeg mener, at det er sundt og berigende at udfordre sig selv og tillade, at man for et øjeblik mister sit fodfæste Man kan også spørge sig selv, hvad det værste er, der kan ske, hvis det ikke fungerer med et job i udlandet så kan man jo flytte hjem igen.«hun slutter:»det handler også om at tro på, at vi danskere i kraft af vores stærke uddannelsesbaggrund har nogle lægemiddelfaglige kompetencer, som er efterspurgte i udlandet. Ellers ville ThromboGenics jo ikke have valgt mig Europa er fuld af dygtige folk.«10 pharma maj 2012