Indsatsplanlægning og grundvandsbeskyttelse Vandværksmøde Kilde: Bøje Syvveje Vandværk 30. November 2017 Steen S. Wengel Marie Dehli Anne-Mette R. Rasmussen Kilde: Lime Vandværk Anna Okkerlund Brahe
Program: Velkomst 1. Kort status på vandforsyningsplanlægning. 2. Ressourceområder. Kilde: Dråby Vandværk 3. Fagligt indlæg ved Henrik Blomhøj, Danske Vandværker PAUSE (10 min) 4. Den fremtidige indsatsplanlægning. 5. Strukturgrupper og vandsamarbejder case Helgenæs HFO. 6. Eventuelt ny drikkevandsbekendtgørelse.
1. Kort status på vandforsyningsplanlægningen 2017 Maj - November Tidsplan Udarbejdelse af udkast til vandforsyningsplan (skriveproces). Ultimo November Udkast sendes til kommentering i følgegruppen til 10. December 2017. December Justeringer af forslag til vandforsyningsplan. 2018 Januar Forslag til vandforsyningsplan vedtages politisk Februar Forslag til vandforsyningsplan sendes i 8 ugers høring. Maj Endelig vedtagelse af vandforsyningsplan 2018-24.
Tre fokusområder i vandforsyningsplanen: Robusthed Vandsamarbejder Ressourceområder Kilde: Helgenæs pumpestation
Robusthed: Der lægges vægt på, at de almene vandværker er robuste på områderne: Administration Teknik, og Drikkevand/grundvand I vandforsyningsplanen vil et datablad beskrive det enkelte vandværk. På sigt vil vandværkernes data udstilles for vandværkerne via en digital portal Kilde: Djurs Vand, Handrup Bakker
Eksempel på et datablad: Status 2016 Oversigt på anlægget Teknisk kapacitet Kontaktoplysninger Forsyningsområdet Kildeplads oplysninger Ledningsnet
Forsyningsområderne er reviderede! Check forsyningsgrænser! 72 almene vandværker udgør den fremtidige struktur.
Vandsamarbejder Fire vandsamarbejder: Ebeltoft/Mols (istidsforstyrrede grundvandsmagasiner) Balle/Tirstrup (generelt dårligt beskyttede grundvandsmagasiner af højtliggende kalksten) Ryomgård/Kolind (grundvandsmagasiner af udstrakte sandlag med nogen beskyttelse) Rønde/Hornslet (relativ godt beskyttede grundvandsmagasiner) 9-10 strukturgrupper, hvor af fire er i gang.
Ressourceområder Fire ressourceområder Basis for fremtidige kildepladser
2. Ressourceområder Ryomgård/Kolind Rønde/Hornslet Balle/Tirstrup Ebeltoft/Mols
Ressourceområder (kriterier) Fremtidige kildepladsområder Grundvandskortlægningen - Grundvandsmagasiner (typer, kvalitet, mængde) - Geologi (hvor finder vi en beskyttet ressource) - Beskyttende lerdække (>15 m reduceret, mættet ler) Grundvand/magasin - OSD i hvert område - En passende mængde grundvand - Grundvandskvaliteten er god - Magasintykkelse (> 10 m) - Regional magasin (dybt liggende magasin) Geografien - Topografi - Afstand (lokal ressource) - By/Land Vandforsyningen - Forsyningsteknisk (kapacitet) - Placering af anlæg, kildepladser, mv. Arealanvendelsen - Markdrift, skov og natur - Forureningskilder - Skovrejsning Andet - Hvor ser vandværkerne mulighed for samarbejde - Fremtidig grundvandsbehov - Fremtidig bosætning
Kildepladsområder Der udpeges fremtidige kildepladsområder indenfor de fire ressourceområder. Grundvandsgruppen arbejder pt. på at få kortlagt mulige kildepladsområder indenfor ressourceområderne Resultatet anvendes i det fremtidige arbejde med : - Indsatsplanlægningen - Vandsamarbejder - Strukturgrupper
3. Fagligt indlæg v/ Henrik Blomhøj, Danske Vandværker
Syddjurs Kommune 30-11-2017 Samarbejde og Sammenlægning Hvorfor det? Henrik Blomhøj Teknisk Rådgiver
Samarbejde og sammenlægning Hovedpunkter Årsager til samarbejde Fordele og ulemper Hvordan kommer vi i gang med samarbejdet Ofte den største udfordring Vandsektorloven Hvordan håndterer vi den Eksempler på sammenlægning og samarbejde Midtsjælland og Sønderborg kommune
Årsager til ønske om samarbejde - Nødvendighed - Generationsskifte problemer - Økonomiske problemer - Behandlings tekniske problemer - Stigende krav - Ledelsessystem - Uddannelseskrav - Vandkvalitetskrav - Regnskabsregler - Vandsektorlov Kvalitet sikrings bekendtgørelse Persondataforordning Målerbekendtgørelse - Forudseenhed - Økonomisk robusthed - Administrativ robusthed - Driftsteknisk robusthed
Hvorfor kan beslutningen være svær? Fordi det handler om vores vand Bliver vi nu hørt i tilstrækkelig grad hos den anden bestyrelse Nabovandværket er nok vanskelig at samarbejde med. Vi har det billigste vand Det er nemmere hvis vi selv træffer beslutningerne
Hvorfor bør samarbejde alligevel overvejes? Fordi det handler om vores vand. Også i fremtiden Vi er alle dedikerede og ansvarsbevidste vandværksfolk Ved samarbejde bliver begge vandværker stærkere Ny investeringer kan løftes i fællesskab Uenigheder løser vi Præcis som i dag.
Antal vandforsyninger i Danmark 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2007 2012 2017 2022 2027
Antal vandforsyninger i Danmark Lineær udvikling 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2007 2012 2017 2022 2027
Antal vandforsyninger i Danmark Alternativ udvikling 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2007 2012 2017 2022 2027
Vandværkerne bestemmer selv Men kun hvis vi handler i tide. Manufakturhandler Arnesen handlede ikke i tide.
Hvordan komme vi i gang med samarbejdet
Start med en intern debat Behov, status og erfaringer Behov/udfordringer som nødvendiggør samarbejde Bestyrelsens holdning Er der en oplagt samarbejdspartner Er der aftalt møder Har I tidligere forsøgt at samarbejde.
En god start på et samarbejde En åben og nysgerrig tilgang til hinanden. Deltage i hinandens generalforsamlinger. Deltage i hinandens bestyrelsesmøder. Se hinandens vandværker. Andre fælles møder/aktiviteter.
Hvor tæt ønsker I samarbejde? Fuld sammenlægning med et eller flere vandværker? Administrativt samarbejde, Ansættelse af en fælles administrativ medarbejder Driftsteknisk samarbejde, Ansættelse af en fælles driftsteknisk medarbejder
Hvor tæt ønsker I samarbejde? Leveringsaftale, Hel eller delvis levering af vand vandværkerne imellem. Nødforsyning Styrkelse af forsyningssikkerheden ved f.eks. Strømafbrydelser Ved større reparations og vedligeholdelsesarbejder
Planen for samarbejdet Hvor skal vi hen du Hvorfor Bestyrelsens plan for samarbejdet Hvordan målsætning
Tidslinje for en sammenlægning
Vandsektorloven Hvordan håndterer vi den.
Administrativt og driftsteknisk bistand Intern eller ekstern Administrator / Regnskabsfører Forbruger henvendelser Bogføring og regnskabsopfølgning Økonomihåndtering Driftsleder Håndtering af daglige opgaver og medarbejdere. Tekniske oplæg til bestyrelsen Deltagelse i investeringsplanlægning Bestyrelsen laver bestyrelsesarbejde Principper, visioner og handleplaner
Når driften sammenlægges Kan eget driftspersonaleansættes Knowhow og ekspertise kan opbygges og fastholdes Besparelse på lønkroner Beregnings eksempel: Ansat driftsansvarlig (200 kr./t + ferie, pension og omk. 288x1924) 554.000 Firmabil (afskriv 20.000 + drift 5.000 + vedligehold 5.000) 30.000 Andet (værktøj 4.000 + arbejdstøj 2.000 + diverse 4.000) 10.000 Omkostninger til fuldtidsansat driftsansvarlig 594.000 Ekstern håndværker (á 450 kr. /t i 1650 timer) 742.000 Årlig besparelse 148.000
Eksempler på Sammenlægning og Samarbejde
Eksempel på sammenlægning Osted Vandværk Allerslev Huse Vandværk 770 forbrugere 89.000 m 3 leveret 3 boringer 21 km. ledningsnet 17 forbrugere 2.500 m 3 leveret 1 boring 1 km. ledningsnet Boring på ca. 70 år der ligger i vandværksbygning 5 meter fra landevej.
Eksempel på sammenlægning Allerslev Huses forbrugere afholder udgifterne til sammenlægningen: 1 km. ny forsyningsledning. (700.000 kr.) Målerbrønd ved de forbrugere der ikke allerede har det. Allerslev Huse forbrugerne betaler et ekstra årligt fast bidrag de næste 15 år. Fra første kontakt, og til fusionen var gennemført, gik der 1½ år.
Eksempler på samarbejde omkring indsatsplaner Sønderborgs Vandværker Har etableret et vandsamarbejde Der opsamler midler til medfinansiering af grundvandsbeskyttelse 28 øre/m3 i 2016-17 48 øre/m3 i 2018-20 67 øre/m3 i 2021 Solidarisk fordeling af udgifterne, der opkræves som Grundvandsbeskyttelse i takstbladet. Vandværkerne har indflydelse på kommunens indsatsplanlægning
Fasthold den forbrugerejede vandforsyning - Direkte forbruger indflydelse - Du kan påvirke beslutninger på generalforsamling. - Beslutningerne træffes lokalt - Hvile i sig selv princippet - Ingen udbetaling til investorer. - Fortsat billig drikkevand - Effektiv vandforsyning. Også i fremtiden. - Løses ikke ved privatisering men ved samarbejde.
Danske Vandværker bistår gerne. Hjælp til jura, økonomi, teknik og kommunikation Tilknyttet konsulent bistår med opgaven Kontakt Danske Vandværker hvis behovet opstår.
Spørgsmål og kommentarer
PAUSE 10 minutter
4. Den fremtidige indsatsplanlægning EU Vandrammedirektiv, Drikkevandsdirektiv Staten Vandområdeplaner og tilhørende bekendtgørelser, Grundvandskortlægning Kommunen Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Kommuneplan, sektorplaner
Hvad er en indsatsplan? En handlingsplan, der beskytter sårbart grundvand i udpegede indsatsområder, IO. Lovgivning: Vandforsyningsloven: 13, For hvert af de udpegede indsatsområder skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan. 13a, Ved behov for yderlig indsatsplanlægning uden for IO, kan kommunen udarbejde en indsatsplan. Bekendtgørelse om indsatsplanlægning ( 3 og 6 stk.3): Kilde: Bøjen-Syvveje Senest et år efter udpegning af IO* foreligge et udkast til indsatsplan. Senest to år efter udpegning af IO skal indsatsplanen være vedtaget. Djurs Syd udpeget i bek. 25/4-2016 Djurs Vest og IOLuOSD udpeget i bek. 15/3-2017
Indsatsområder, Udpeges af staten i: OSD Indvindings-OSD
Indsatsområder, IO Sprøjtemiddel-følsomme (rød) Nitrat-følsomme (sort) Områder med særlige drikkevandsinteresser, OSD (blå)
Hvor langt er processen i Syddjurs Kommune? Politisk forventningsafstemning af planproces og tidsplan. Oplæg i NTM (6. November 2017): Udgangspunkt i den lovbundne indsatsplanlægning efter 13. Der nedsættes et Koordinationsforum (obligatorisk), og Fire vandsamarbejder et for hvert ressourceområde repræsentanter fra strukturgrupperne. Koordinationsforum drøfte de overordnede principper virkemiddelkatalog. Grundvandsbeskyttelsen foretages først i indsatsområder med robuste vandværker med fremtidssikrede kildepladser. Indsatserne skal være kosteffektive og løsningerne implementerebare. Indsatsplanen vil indeholde administrative retningslinjer for kommunen. Forventet tidsramme fra igangsætning til vedtagelse af indsatsplan 3 år. Ny drøftelse med nyt Udvalg for Natur, Teknik og Miljø i 2018 politisk repræsentant.
Planproces Indsatsplan Vandforsyningsplan 2016 2017 Statens grundvandskortlægning udpeges i bekendtgørelse Forarbejder starter Vandforsyningsplan opstart Tidsplan 2018 Politisk behandling - Orientering om proces - Principper - Virkemiddelkatalog Koordinationsforum og Vandsamarbejder/følgegrupper etableres Møder med forum/grupper Udkast til revideret vandforsyningsplan Politisk behandling Høring 8 uger Vandforsyningsplan vedtaget Input til indsatsplanen Vandforsyningsplan Grundvandskortlægning Geografi/geologi 2019 Skriveproces Møder med forum/grupper om udkast til Indsatsplan Indsatsplan 2020 Skriv : Endelig plan Politisk behandling Generel indsatsplan Høring 12 uger Vedtaget plan på web mv. Delområde 1 Delområde 2 Delområde 3 Delområde 4 Implementeringsperioden ca. 5-10 år
Indsatsplanen: En Indsatsplan i kommunen med fire delplaner. Fire ressourceområder Basis for strukturplanlægning. I II III IV
Vandværker Myndigheder Jordbruget Vandværker Koordinations forum DN Skovbruget Vandsamarbejder Følgegruppe Virksomhed Industri Myndigheder Lodsejere
Hvordan skal indsatsplanerne udmøntes? Virkemiddel Effekt (Kort sigt) Effekt (Langt sigt) Sløjfning af overflødige private brønde + Boringsnære beskyttelsesområder, BNBO + Beskyttelseszoner omkring kildepladser + Vaskepladser + Monitorering (sprøjtemidler, overvågningsboringer og spildevand) + + Nye kildepladser (OSD) + Dybeboringer > 50 m.u.t. + + Skovrejsning + Natur eng og sø mv. i råstofgrave + Fokus på affaldsoplag og "fyldpladser" + Indsats over for perfluorerede alkylsyreforbindelser (PFAS-forbindelser) + Spildevand i det Åbne land + + Kloarkering + + Slamudbringning + Frivillige aftaler om Nitratreduktion + Sprøjtemiddelskampagne + + Nedsivningsanlæg + Virksomhedstilsyn fokus på chlorerede + Kammpagne for miljøvenlig drift af juletræsplantager + Oprensning af 10 mest forurenede ejendomme indenfor OSD + Rådighedindskrænkninger + Omlægning til økologisk drift + Kammpagne om udskiftning af olietanke med andre opvarmningsformer + +
Typiske virkemidler: Handlinger: Frivillige aftaler. Påbud efter 24 og 26a i miljøbeskyttelsesloven. Kampagner. Fysiske tiltag: Sløjfning af ubenyttede boringer og brønde. Skovrejsning. Udlæg af beskyttelseszoner. Overvågning. Omlægning til økologisk drift. Kilde: Djurs Vand Handrup Bakker
Næste step: Politisk vedtagelse i det nye Byråd udpegning af politisk repræsentant. Nedsættelse af koordinationsforum. Indkaldelse til strukturgruppemøder. Indkaldelse af repræsentanter til møde i de fire vandsamarbejder. Kilde: Hasnæs Vandværk
5. Strukturgrupper og vandsamarbejder case Helgenæs HFO. - Case Helgenæs HFO - Vandsamarbejde (generelt) - Finansiering (grundvandsbeskyttelse) - Kommunens andre funktioner
Helgenæs HFO i tal Vandværkerne: Almene Vandforsyninger : 10 - Fejrup Strand vandværk - Helgenæs Pumpestation - Stødov Bakker Vandforsyning - Stødov Fejrup vandforsyning - Gl. Kirkebjerg vandforsyning - Asgilhøje vandværk - Kongsgårde-Borup Vandværk - Stetterhage Vandværk - Esby Vandværk - Helgenæs Vand Ikke almene vandforsyninger : 2 - Skoven Vandværk - Olaf Ryes Vej Vandværk Kildepladser: 8 stk. 9 boringer Antal forbrugere ca. 1050 Ledningsnet ca. 65 km (est.) Gruppen samles første gang: 07-03-2016 Aktiviteter: (indtil i dag) Møder : 4 (5) Tilsyn/besigtigelser : 2 Projektperiode: 2016 2021 Indvinding (i alt) ca. 50.000 m 3 /år (2016) Fremtidig grundvandsbehov Ca. 60.000 m 3 /år (2046)
Helgenæs HFO Fælles udfordring: Indvinding på en ø Tre områder styrkes: - Sikre den fremtidig indvinding - Dybe mere velbeskyttede magasiner - Øget stabilitet på forsyning - Nødforsyning - Grundvandsbeskyttelse - Fokuseret Store arealudlægninger (NFI/SFI) Sommerhusområde Nitrat Pesticider Mindre vandværksenheder Ingen nødforsyning Ældre anlæg Grundvandskvalitet
Statens grundvandskortlægning Faktaboks Indvindingsopland Heraf Nitratfølsomme Sprøjtemiddelfølsomme : ca. 580 ha : ca. 450 ha : ca. 100 ha
Fremtidige struktur: Vandværk Nord Kildeplads Model: Virksomhed : 1 Vandværker : 1 (2) Kildepladser : 2 (3) Boringer : 4-5 Vandværk Syd
Arbejdet i strukturgruppen Kommunens rolle Koordinator - Opstart af gruppe - Arrangerer møder - Oplæg Vandværkernes rolle - Drive processen - Realiser projekter - Samarbejde Faciliteter projekter - Undersøge forskellige problemstillinger
Vandsamarbejde Hvad kan et vandsamarbejde bl.a. bruges til? Samarbejde omkring f.eks. administration/opkrævning af takster mv. Kilde: Helgenæs Vand Forsyningssikkerhed - Beredskab og nødforsyning. * Sløjfning af overflødige brønde/boringer i forsyningsområdet. Drøftelse af struktur * Nye kildepladser * Jf. 14 i vandforsyningsloven skal kommunen en gang årligt drøfte struktur med de almene vandværker. Grundvandsbeskyttelse * Arbejdet i strukturgrupperne.
Finansiering Afgiftsfinansieret grundvandsbeskyttelse opkræves over vandforbruget (kubikmeterprisen): Formål: Statslig grundvandskortlægning. Kommunal indsatsplanlægning (DUT-midler). Opkrævning (tidligere og frem til 2020): Gebyr (Vandindvindingstilladelse): 2000-2008. Drikkevandsafgift: 2009-2012: 0,31 kr./m3 Drikkevandsbidrag: (Drikkevandsbeskyttelse): 2013-2015: 0,67 kr./m3 2016-2017: 0,39 kr./m3 2018-2020: 0,19 kr./m3 Kilde: Rønde Vandværk
Finansiering (fortsat) Afgiften: De almene vandværker skal selv sikre opkrævning af takster til grundvandsbeskyttelse. Den opkrævede afgift fra Skat, indgår ikke i finansieringen af de Indsatser, der beskrives i indsatsplanerne. Grundvandsbeskyttelse: Indsatserne finansieres af vandværkerne (brugerfinansiering) Undtagelse: Kommunalt påbud efter MBL 26a kan medfinansers af kommunen Note: Midler til grundvandsbeskyttelse opkræves typisk via det variable bidrag (kubikmeter-prisen)
Hvad koster grundvandsbeskyttelse for vandværkerne? Ny kildeplads: 1,5 2,0 mio. kr. Etablering : Udpegning, boring, råvandsledning, sammenkobling med vandværk evt. køb af areal, tinglysning o.a. Lukning af brønde/boringer:. Pris ca. 6.000-10.000 kr./brønd el. boring Kan finansieres via vandværkes bidrag til grundvandsbeskyttelse. I Vordingborg Vandsamarbejde eksempelvis - 15 øre pr. m 3
Erstatning til landmand: Ca. 1000 kr./ha pr. år (Reduktion i gødningsmængde) Køb af jord (beskyttelseszoner): Prisen for 1 ha jord koster 150.000-160.000 kr. Priser varierer meget og er bl.a. afhængig af jordbundstype og eksisterende anvendelse Skovrejsning: 40.000-70.000 kr. pr. ha for beplantning og hegning Note: Løvskov dyrest Priser op til 100.000 kr. pr. ha
Hvordan understøtter kommunen grundvandsbeskyttelse (indsatserne)? Sekretariat/koordinator. Faciliteter projekter. Ekspropriation. Myndighedsbehandling. Kilde: Balle Vandværkj
6. Eventuelt - Ny drikkevandsbekendtgørelse
7. Stk. 4. Et kontrolprogram skal indeholde følgende elementer til kontrol af opfyldelse af drikkevandskvalitet: 1) Generelle mål og kontrolprogrammer for drikkevand, jf. bilag 4. 2) Kontrolparametre og hyppigheder, jf. bilag 5. 3) Prøveudtagningssteder, jf. bilag 7. 4) Kontrolhyppighed for radioaktivitetsindikatorer i drikkevand, jf. bilag 9. Stk. 5. Kontrolprogrammet skal for anlæg, hvor der indvindes grundvand, desuden indeholde en boringskontrol, som skal fastlægges i overensstemmelse med bilag 8.
6. Eventuelt - Ny drikkevandsbekendtgørelse https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=194227
Eventuelt: Det årlige vandværksmøde afholdes den 3. maj 2018.
Tak for i aften