En analyse af den sproglige kvalitet i Randers Regnskovs tysksprogede materiale fra 2002 på baggrund af sammenligninger med de danske udgangstekster og kvalitative interview med tyske gæster Udarbejdet af: Anni Hejl, stud. ling. merc. tysk, 240683 Vejleder: Ole Lauridsen Afleveret: Fredag d. 19. december 2003 Tysk Institut Handelshøjskolen i Århus, Fuglesangs Allé 4, DK-8210 Århus V
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Pragmatik og teksttyper 4 2.1 Pragmatik 4 2.1.1 Tekstlingvistik 4 2.1.1.1 Teksteksterne betingelser 6 2.1.1.2 Pragmatiske oversættelsestyper 6 2.1.2 Lingvistisk pragmatik 10 2.1.3 Funktionel translationsteori 11 2.1.3.1 Oversættelsestyper 12 2.1.3.2 Pragmatiske oversættelsesproblemer og fejl 14 2.1.4 Hermeneutik 15 2.2 Teksttyper 16 2.2.1 Reiß 16 2.2.1.1 De tre teksttyper 17 2.2.1.2 Oversættelsesaspektet ved Reiß teksttyper 18 2.2.2 Koller 19 2.3 Delkonklusion 20 2.3.1 Pragmatik 20 2.3.2 Teksttyper 22 3 Webkommunikation 24 3.1 Hvorfor brugervenlighed? 24 3.2 Design 25 3.2.1 Visuelt 25 3.2.1.1 Metaforer 26 3.2.1.2 Grafik 28 3.2.2 Struktur på et websted 29 3.2.3 Startside 31 3.2.4 Navigation 32 3.2.4.1 Eksempler på forskellig slags navigation 34 3.2.4.2 Links 35
3.3 Tekst 36 3.3.1 Tekststruktur 36 3.3.1.1 Nyhedstrekanten 36 3.3.1.2 Overskrift og resumé 37 3.3.1.3 Korte afsnit 37 3.3.2 Sprog 38 3.3.2.1 Sproglige retningslinier 38 3.3.2.2 Andre retningslinier for sprog 40 3.4 Opsummering 41 3.4.1 Hvorfor brugervenlighed? 41 3.4.2 Design 41 3.4.3 Tekst 42 4 Analyse af Randers Regnskovs tyske materiale 44 4.1 Websted 44 4.1.1 Design 44 4.1.1.1 Visuelt 44 4.1.1.2 Struktur 45 4.1.1.3 Startside 46 4.1.1.4 Navigation 48 4.1.2 Tekst 49 4.1.2.1 Struktur 49 4.1.2.2 Sprog 51 4.1.2.2.1 Sproglige retningslinier 51 4.1.2.2.2 Leksik 52 4.1.2.2.3 Semantik 56 4.1.2.2.4 Syntaks 59 4.1.2.2.5 Ortografi 59 4.1.2.2.6 Morfologi 60 4.1.2.2.7 Tilføjelser/udeladelser 61 4.1.3 Opsummering (websted) 61 4.1.3.1 Design 61 4.1.3.2 Tekst 62
4.2 Brochure 63 4.2.1 Design 63 4.2.2 Mangler 63 4.2.3 Tekst 63 4.2.3.1 Leksik 63 4.2.3.2 Semantik 65 4.2.3.3 Ortografi 66 4.2.3.4 Morfologi 66 4.2.3.5 Uoverensstemmelser i forhold til udgangstekster 66 4.2.4 Opsummering (brochure) 68 4.2.4.1 Design og mangler 68 4.2.4.2 Tekst 68 4.3 Skilte i udstilling 69 4.3.1 Mangler 70 4.3.2 Tekst 70 4.3.2.1 Leksik 70 4.3.2.2 Semantik 75 4.3.2.3 Syntaks 78 4.3.2.4 Ortografi 79 4.3.2.5 Morfologi 79 4.3.2.6 Uoverensstemmelser i forhold til udgangstekster 80 4.3.3 Opsummering (skilte) 83 4.3.3.1 Mangler 83 4.3.3.2 Tekst 84 4.4 Delkonklusion (analyse) 85 4.4.1 Websted 85 4.4.2 Brochure 86 4.4.3 Skilte 86 5 Konklusion 88 6 Litteraturliste 91 Zusammenfassung 94
Bilag 1: Interviewguide Bilag 2: Interview foretaget i Randers Regnskov Bilag 3: Interview med Corinna Paysan-Huens Bilag 4: Interview med Melanie Lange og Michael Pfefferkorn Bilag 5: Websted (vedlagt på Cd-rom) Bilag 6: Brochure Bilag 7: Skilte fra udstillingen (kopier) (vedlagt på Cd-rom)
1. Indledning Under besøg i turistattraktioner oplever udenlandske gæster ofte, at det oversatte informationsmateriale er mangelfuldt eller af dårlig kvalitet. Det er derfor interessant at vurdere oversættelsesresultatet hos en specifik turistattraktion i Danmark. Formålet med dette speciale er at undersøge, om kvaliteten af det tyske materiale i en bestemt dansk attraktion er acceptabel set ud fra et lingvistisk synspunkt, men med udgangspunkt i tyske lægfolks opfattelser af oversættelserne. Jeg har valgt at arbejde med 2002-materialet fra Randers Regnskov, da denne attraktion har stor interesse i at have en høj kvalitet i de tyske oversættelser. Årsagen hertil er, at de tyske besøgende udgør ca. 7,5% af det årlige besøgstal (ifølge Tina de Linde, marketingchef i Randers Regnskov). Materialet omfatter Randers Regnskovs websted 1, brochure og skilte i udstillingen, som det så ud i 2002. Da der er tale om oversættelsesresultatet, vil det være den sproglige kvalitet, der undersøges, men for webstedet vil også designet med henblik på brugervenlighed blive berørt. For ikke at overskride specialets ramme har det været nødvendigt at afgrænse teorien til et decideret teoretisk kapitel og til et kapitel om webkommunikation, hvorfor evt. særegenheder for brochure og skilte ikke vil blive gennemgået. Den anvendte metode i specialet til at komme frem til en vurdering af materialets kvalitet består i interview med tyskere (bilag 2-4), som giver udtryk for deres syn på materialet og dermed viser, hvilke dele af analysematerialet, der ikke er tilfredsstillende og bør undersøges. Derudover er specialet delt op i en teoretisk og en praktisk del. Den teoretiske del giver faglig viden om, hvad der ligger til grund for en god oversættelse og skaber udgangspunkt for den praktiske del, analysedelen. Derefter følger den praktiske del, hvor jeg analyserer Randers Regnskovs materiale på baggrund af den teoretiske del og benytter de interviewedes udsagn. Analysen afspejler dermed dele af teorien i praksis og viser, om teoriens retningslinier for at besidde et acceptabelt tysk materiale følges i praksis. For at opnå lighed i strukturen følger delanalyserne af den sproglige korrekthed i brochuren og på skiltene samme fremgangsmåde som for webstedet på dette punkt. Kapitlerne 2 og 3 udgør den teoretiske del. Specialets overordnede emne er oversættelse, hvorfor kapitel 2 handler om oversættelsesteori. Forskningen inden for oversættelsesteori er dog meget omfattende, og der er derfor flere muligheder for at vælge en bestemt orientering at skrive om. Efter gennemgang af en del litteratur er valget af delemne faldet på pragmatik og teksttyper, der har be- 1 Websted anvendes i mine kilder synonymt med hjemmeside, netsted og website. I dette speciale benytter jeg betegnelsen websted. 1
tydning for oversættelsesarbejde og dermed relevans for specialet. I kapitel 2 om pragmatik og teksttyper vil forskellige teoretikeres opfattelser af begreberne blive gennemgået. De eksterne faktorer for en tekst vil blive beskrevet, og der vil være en gennemgang af oversættelsestyper og teksttyper. Specialets ramme tillader ikke både at have en teoretisk gennemgang af interne faktorer og pragmatik samt en analyse af begge dele. Kapitlet om pragmatik og teksttyper præsenterer de ikkesproglige forhold, hvormed specialet omfatter både de eksterne faktorer og de interne tekstbetingelser for oversættelse. Pragmatikken vil ikke indgå i analysen, som behandler de interne forhold, men vil danne baggrund for overvejelserne i analysen. I delkonklusionen på kapitel 2 vil jeg forsøge at sætte resultaterne i relation til Randers Regnskovs materiale. Kapitel 3 handler om teorien bag webkommunikation, som på mange punkter adskiller sig fra traditionel kommunikation. Webkommunikation består af meget mere end websteder, fx udgør e-post, chat og konferencer også former for webkommunikation, men da kun webstedet er en del af materialet, handler kapitel 3 om retningslinier for websteder. Kapitlet præsenterer de basale retningslinier for et brugervenligt websted, hvad angår design og tekst på et eksisterende websted. Kapitlets opsummering vil i modsætning til det foregående kapitel ikke sætte indholdet i relation til Randers Regnskovs materiale, da de gennemgåede forklaringer danner direkte grundlag for den efterfølgende analyse af Randers Regnskovs websted. Analysen benytter samme inddeling og tager udgangspunkt i retningslinierne for design og sprog fra det teoretiske kapitel. Dermed vil det først i delkonklusionen på analysen fremgå, om teorien følges i praksis. Analysen udgør kapitel 4 og bygger på resultaterne af de gennemførte interview (bilag 2, 3 og 4) samt egne observationer i materialet. Interviewene er alle foretaget med tyske personer, da det er kvaliteten af de tyske tekster, målteksterne, der undersøges i dette speciale. Det er dermed oversættelserne og problemerne i disse, der er interessante for specialet. Analysen af webstedet omfatter desuden en gennemgang af designet, der på sin vis også bør være oversat, hvilket vil sige tilpasset tyske brugere. Specialets ramme nødvendiggør en begrænsning, og en fyldestgørende analyse af udgangsteksterne er derfor udeladt af omfangsmæssige årsager. Udgangsteksterne inddrages dog i analysen, idet jeg indimellem sammenligner målteksterne med udgangsteksterne, da fejl og problemer i oversættelserne i nogle tilfælde kan føres tilbage til de danske tekster. Analysen består af tre dele, som skal undersøge kvaliteten i hver sin del af attraktionens materiale, og til sidst i kapitlet er der en delkonklusion, der samler op og vurderer vægten af de positive og negative aspekter i mate- 2
rialet. Analysens delkonklusion danner dermed grundlag for specialets endelige konklusion, der indeholder en samlet vurdering af, om webstedet er brugervenligt i design, og om oversættelseskvaliteten af teksterne på webstedet, i brochuren og på skiltene i Randers Regnskov er acceptabel eller ikke. Dette vurderes ud fra, om retningslinierne fra de teoretiske kapitler følges eller ikke, og om de positive eller negative indtryk dominerer opfattelsen af materialet. 3
2. Pragmatik og teksttyper Pragmatik og teksttyper diskuteres af mange teoretikere, hvorfor jeg af pladsgrunde har udvalgt enkelte teoretikere og deres omtale af andre teoretikere. Jeg lægger hovedvægten på værker af; Gyde Hansen, Christiane Nord, Viggo Hjørnager Pedersen/Niels Krogh-Hansen og Radegundis Stolze. Disse teoretikere repræsenterer forskellige retninger, og jeg vil ud fra deres forståelse af pragmatik forsøge at inddele dem i såkaldte skoler for samtidig at forholde mig kritisk til deres modeller eller forståelse af begrebet. Teksteksterne betingelser spiller en stor rolle i pragmatikken, og da Gyde Hansen udførligt beskriver disse, forklares de på baggrund af hendes fremstilling. Derudover er der et afsnit om pragmatiske oversættelsestyper, som med henblik på specialets emne ligeledes forklares ud fra Hansens fremstilling. Det mindre omfattende afsnit om teksttyper er ikke inddelt i skoler, da der på tværs af disse hersker en vis enighed om forståelsen af teksttyper. Stolze viser, at Koller har sin egen opfattelse af kategoriseringen af teksttyper, mens andre teoretikere benytter sig af Bühlers oprindelige kategorisering, idet de i mit materiale henviser til Reiß, der bygger sin klassifikation på netop Bühlers model 2. Grundet henvisningerne til Reiß og Kollers egen opfattelse vil disse danne grundlag for gennemgangen af teksttyper i denne opgave. Efter at have sat tilgangene til pragmatik op mod hinanden sammenfatter jeg i en delkonklusion skolernes forståelse af begrebet, hvormed ligheder og forskelle samt interne uoverensstemmelser kommer til udtryk. Delkonklusionen omfatter også en sammenfatning af afsnittet om teksttyper, hvor den foretrukne kategorisering fremgår. Endelig vil jeg i delkonklusionen videre fastslå og begrunde metoden, jeg ud fra gennemgangen af pragmatik og teksttyper har valgt som baggrund for den senere analyse af Randers Regnskovs tyske materiale. 2.1 Pragmatik 2.1.1 Tekstlingvistik Hjørnager Pedersen et. al. 3 definerer begrebet pragmatik på følgende måde: Pragmatik, læren om den ikke-sproglige virkelighed bag et sprogligt budskab, selv om de fleste dog på en eller anden måde berører realiteterne bag begrebet 4 (Hjørnager Pedersen/Krogh-Hansen, 1994, s. 38). Hjørnager Pedersen betragter dermed pragmatik som de eksterne faktorer i forhold til en tekst, men define- 2 Der er tale om Bühlers Organonmodell, som er en tredeling af tekster i teksttyper. 3 I dette afsnit vil der kun refereres til Hjørnager Pedersen, da det har vist sig at være ham, som skriver om pragmatik i materialet af disse teoretikere. 4 I definitionen refererer de fleste til ældre bøger om oversættelse (Hjørnager Pedersen/Krogh-Hansen, 1994, s. 38), som ifølge Hjørnager Pedersen ikke direkte nævner pragmatik. 4
rer ikke klart, hvad den ikke-sproglige virkelighed indebærer. Hjørnager Pedersen mener, at det er vigtigt at opfatte oversættelse som kommunikation, da der er tale om at genskabe en virkelighed og ikke kun at oversætte en tekst. Målet for denne genskabelse af virkeligheden er, at modtager skal kunne forstå teksten, da udgangsteksten ellers er uforståelig for modtager på grund af sproget og muligvis også en fremmed kultur. Hjørnager Pedersen inddrager pragmatikken i sin model af oversættelsessituationen, idet han tillægger den ikke-tekstlige ramme (Hjørnager Pedersen/Krogh- Hansen, 1994, s. 40) stor betydning. Han forklarer, at det er nødvendigt ikke bare at besidde et vist ordforråd og grammatisk viden, men også at have en leksikalsk og encyklopædisk viden. Tekstlingvistikken byder også på teoretikeren Radegundis Stolze, der præsenterer flere tilgange til pragmatik i sit værk. Blandt tilgangene findes semiotikken, der opfatter sprog som et kommunikationsinstrument og definerer pragmatik på følgende måde: Pragmatik (untersucht Beziehungen zwischen Zeichen und Benutzer) (Stolze, 1994, s. 34). Her er der altså ikke udelukkende tale om en ikke-sproglig virkelighed, som Stolze dog ikke beskriver nærmere. Stolze forklarer blot, at teksteksterne og tekstinterne betingelser er vigtige for at kunne fastslå tekstens art. Ifølge Stolze er brugstekster eksempler på tekster, hvor den ikke-sproglige situation spiller en vigtig rolle, idet brugstekster...orientieren sich an den textexternen Situationsmerkmalen und der pragmatischen Funktion von Texten (Stolze, 1994, s. 107). Semiotik indgår i tekstlingvistikken og inddeles i tre dimensioner; pragmatik, syntaks og semantik, men der ses bort fra syntaks og semantik i dette kapitel. Mens Stolze mener, at både tekstinterne og teksteksterne betingelser er vigtige for pragmatikken, har Gyde Hansen en anden opfattelse, som umiddelbart stemmer overens med Hjørnager Pedersens. Hansens tilgang til pragmatik er baseret på følgende definition: Der Teil der Sprachwissenschaft, der sich mit Sprache in ihrer Anwendung in der Kommunikationssituation beschäftigt, d.h. u.a. mit der Frage nach Sender, Empfänger, ihrer Beziehung zueinander, Ort und Zeitpunkt der Äußerung, Absicht mit dem Text und Wirkung des Textes, wird Pragmatik genannt (Hansen, 1995, s. 25). Hansen anser dermed teksteksterne betingelser for at udgøre pragmatikken, hvorimod interne tekstfaktorer ikke er en del af denne. Hansen deler dog Stolzes opfattelse af, at eksterne betingelser, altså de pragmatiske faktorer, har indflydelse på de interne faktorer i en tekst. 5
2.1.1.1 Teksteksterne betingelser 5 En tekstekstern betingelse er kommunikationssituationen, hvorved Hansen forstår en rum- tidssituation (deiksis), som er forskellig for afsender og modtager. Der findes forskellige typer af situationer, som kan skelnes fra hinanden, da situationer af samme type er underlagt en fælles konvention. Kommunikationssituationen bestemmer desuden, hvilket medie teksten optræder i. Hansen opdeler faktoren medie i det skrevne og det talte sprog (her behandles kun det skriftlige sprog). Hansen forklarer, at afsender og modtager må besidde en fælles kode eller fælles sproglige forudsætninger for at kunne forstå hinanden. Disse forudsætninger stemmer dog aldrig helt overens, da enhver modtager fortolker en tekst på sin egen måde. En del faktorer (sociale og kulturelle tilhørsforhold) har betydning for både den produktive og den receptive kompetence hos henholdsvis afsender og modtager. Ifølge Hansen betyder disse faktorer, at der enten opstår et symmetrisk eller et asymmetrisk kommunikationsforhold mellem afsender og modtager. Derudover omtaler Hansen, at modtager og afsender skal forudsætte visse præsuppositioner hos hinanden. Endelig skal afsender kunne bedømme, hvordan kommunikationsparterne står til hinanden, således at afsender formår at benytte den rigtige tone i teksten. Formålet med en tekst er også en tekstekstern betingelse. Hansen forklarer, at en afsender normalt har et formål eller en hensigt med en tekst. Dette kan fx være manipulation, forklaring eller beskrivelse, hvilket også kan beskrives som en teksts funktion. Som forklaring hertil henviser Hansen til teorien om sproghandlinger, som jeg kort gennemgår i afsnittet om lingvistisk pragmatik. Terminologien omkring en teksts formål og tekstfunktion er problematisk, da tekstfunktion også benyttes i Hansens gennemgang af teksttyper, men i en anden betydning. Den sidste eksterne faktor, der nævnes af Hansen, er teksttema. Herved forstår Hansen de genstande eller forhold, som der skrives om og umiddelbart kan forstås. Ifølge Hansen nævnes en teksts tema oftest i titlen eller i overskriften (Hansen, 1989, s. 14). 2.1.1.2 Pragmatiske oversættelsestyper Hansen skelner mellem oversættelsesmetoder og oversættelsestyper. Af oversættelsesmetoder nævner hun ord-for-ord-oversættelse, ordret oversættelse og idiomatisk oversættelse 6 (Hansen, 5 Afsnittet bygger på Hansen, 1989, s. 9-15 6
1995, s. 22). Hansen betragter ikke oversættelsesmetoderne som en del af pragmatikken, hvortil det kan indvendes, at oversættelsesmetoderne afhænger af de eksterne tekstbetingelser, hvorfor metoderne kunne inddrages i pragmatikken. Oversættelsestyperne er opdelt i tre af Hansen: - oversættelse til at lære grammatiske strukturer - pragmatisk oversættelse - bearbejdning (Hansen, 1995, s. 22) 7 Hansen beskriver pragmatiske oversættelser som oversættelser af en sproghandling i en kommunikationssituation. Hun hævder: Bei diesem Typ wird ein AT für einen ZT-Empfänger übersetzt, und der ZT hat eine bestimmte Funktion in einer Kommunikationssituation. Es handelt sich bei solchen Übersetzungen z.b. um Aufgaben von Berufsübersetzern, die auf Initiative eines Auftraggebers entstehen. Die Hauptziele solcher Übersetzungen sind Information und Kommunika-tion (Hansen, 1995, s. 25). Hansen angiver to typer af pragmatisk oversættelse: - dokumentarisk informerende oversættelse - kommunikativ inddragende oversættelse (Hansen, 1995, s. 22) Hansen gør selv opmærksom på, at termerne i fremstillingen af de to pragmatiske oversættelsestyper er valgt af pædagogiske årsager (Hansen, 1995, s. 26). De tilsvarende ikke-pædagogiske svarer til de termer, der findes hos Christiane Nord (dokumentarisk og instrumentel). En god forklaring af termerne ville dog opveje anvendelsen af de svære termer, og der ville opnås lighed i terminologien teoretikerne imellem trods tilhørsforholdet til forskellige skoler. Dokumentarisk informerende oversættelse Hansen forklarer, at ved dokumentarisk informerende oversættelse: hält der Übersetzer am Zieltext soweit wie möglich fest und zeigt, wie er in der AT-Situation aussieht (Hansen, 1995, s. 26). Dette er relevant, hvis modtager ønsker at se nærmere på indholdet, ordlyden, stilen eller den grammatiske struktur i en udgangstekst. Hansen hævder, at alle tre oversættelsesmetoder benyttes inden for dokumentarisk informerende oversættelse. Ifølge Hansen kan alle tekster oversættes dokumentarisk informerende, da man kan citere enhver tekst (Hansen, 1995, s. 27). Love, attester og visse breve og taler er dog særligt velegnede til denne type oversættelse. Ved dokumentarisk informerende oversættelse vil man vise tekstens udseende i udgangssituationen, hvorfor man ikke kan udelade eller 6 Disse betegnelser er mine egne oversættelser af begreberne. 7 Af hensyn til specialets ramme gennemgås kun pragmatisk oversættelse. 7
tilføje oplysninger i oversættelsen. Hvis tilføjelser er nødvendige, må disse derfor angives som fodnoter eller i parentes. Kommunikativ inddragende oversættelse Ved kommunikativ inddragende oversættelse tilpasses teksten situationen (Hansen, 1995, s. 32). Ved denne type oversættelse kan der tilføjes informationer eller udelades overflødige informationer. Ifølge Hansen forsøger man at få udgangstekstens budskab frem på målsproget, så oversættelsen ligner en originaltekst. Oversættelsesmetoden til en kommunikativ inddragende oversættelse vil dermed være idiomatisk, da denne gør brug af målsprogets normer. Hansen gør opmærksom på, at forskellene på de to pragmatiske oversættelsestyper kan være svære at få øje på i nogle tilfælde. Ved tekster, hvor det ikke er nødvendigt at tage hensyn til situation eller modtager, kan begge typer benyttes. Hansen nævner også, at tekster ikke altid enten udelukkende er oversat dokumentarisk eller kommunikativt, men at det derimod forekommer, at der skiftes mellem de to typer oversættelse, fx hvis der citeres. Det er også værd at bemærke, at bearbejdning som oversættelsestype ifølge Hansen minder meget om kommunikativ inddragende oversættelse, og at det ikke er muligt at skelne de to typer tydeligt fra hinanden. Ved bearbejdning foretages der dog ikke kun justeringer i teksten med situation og funktion for øje, der opstår endda en ny tekst, fordi oversættelsen har en anden målgruppe eller funktion end udgangsteksten. Hansen opfatter som nævnt ikke oversættelsestypen bearbejdning som pragmatisk. Det kan dog diskuteres, om bearbejdning ikke til dels kan anses som pragmatisk, når det tages i betragtning, at Hansen nævner, at denne type har meget til fælles med kommunikativ inddragende oversættelse, og at det til tider kan være yderst svært at skelne de to typer fra hinanden. Ækvivalens Ækvivalens indgår i pragmatikken og opfattes af mange som forudsætningen for en god oversættelse. Koller (Stolze, 1994, s. 85-92) anser oversættelse for at være en reproduktion af en tekst og opstiller fem former for ækvivalens, der refererer til hver sin egenskab i en tekst. For at en oversættelse er ækvivalent med udgangsteksten, skal alle formerne være til stede. En af disse former er den pragmatiske ækvivalens, som ifølge Kollers forståelse af begrebet er modtagerorienteret. Hos Koller skal oversætteren tage stilling til, hvor meget der skal gribes ind i teksten for at skabe ækviva- 8
lens. Der kan stilles spørgsmål om, hvorvidt en oversættelse trods alt ville kunne betragtes som ækvivalent i det store og hele uden at repræsentere alle Kollers former for ækvivalens. Stolze nævner, at ækvivalens er et omstridt begreb, som anvendes under forskellige termer og i forskellige betydninger. Hun forklarer blandt andet, at Leipziger übersetzungswissenschaftliche Schule 8 (Stolze, 1994, s. 93) forstår ækvivalens som noget mere eller mindre direkte tilsvarende på målsproget. Hos Stylistique comparée (Stolze, 1994, s. 93) anses ækvivalens derimod som en sammenlignelig situation i målkulturen, hvorfor en oversættelse tilpasses målkulturen, således at tekstelementer byttes ud med elementer på målsproget, der kan skabe en lignende situation i målkulturen. Ifølge Stolze er det i den lingvistiske oversættelsesvidenskab vigtigt at foretage en funktionel tilpasning af en tekst, så den stemmer overens med de kulturelle forestillinger på målsproget. Grænsen mellem Stylistique comparée og Kollers forståelse af ækvivalens virker lettere uklar, da det er svært at skelne tydeligt mellem fremstillingernes ligheder og forskelle. For Hjørnager Pedersen betyder pragmatik, at virkeligheden genskabes på målsproget ved hjælp af ækvivalens, som ifølge Hjørnager Pedersen især prægede oversættelsesteorien i 1960 erne og op til 1980 erne. Han fortæller dog ikke, hvordan situationen angående betydningen af ækvivalens er i dag. Målet for ækvivalens er, at oplevelsen eller forståelsen af en tekst er den samme på målsproget som på udgangssproget (Hjørnager Pedersen/Krogh-Hansen, 1994, s. 36). Hjørnager Pedersen gør opmærksom på, at trods forsøg på at opstille kriterier for ækvivalens er det umuligt at finde frem til et system, hvormed oversættelser kan måles og opvejes og derefter sammenlignes med originalen (Hjørnager Pedersen/Krogh-Hansen, 1994, s. 37), da kriterier for ækvivalens er subjektive. Intentionsretning og intentionsdybde Intention er ifølge Hjørnager Pedersen meget vigtig for at vurdere ækvivalens, hvilket ikke er helt i overensstemmelse med ovennævnte udsagn om, at kriterier for ækvivalens er subjektive. Hjørnager Pedersen henviser til Mona Bakers fremstilling af de to pragmatiske faktorer; coherence og implicature (Hjørnager Pedersen/Krogh-Hansen, 1994, s. 38). Han forklarer kort, at der ved coherence skal forstås sammenhængen i en situation, mens implicature beskrives i en gennemgang af intentionsretning og -dybde. Ifølge Hjørnager Pedersen skal oversætteren kunne forstå afsenderens mening eller hensigt med teksten, hvilket ofte er forbundet med både co-tekst og kontekst. In- 8 Jeg vil i dette speciale ikke komme nærmere ind på hverken Leipziger übersetzungswissenschaftliche Schule eller Stylistique comparée af omfangsmæssige årsager og for ikke at bevæge mig for langt væk fra pragmatikken. 9
tentionsretningens betydning kommer til udtryk, når det fx er nødvendigt at vise et udtryks nuance i stil, hvilket kan munde ud i en lokaliserende oversættelse af udtrykket for at skabe ækvivalens på målsproget. Intentionsdybde illustrerer vigtigheden af at have kendskab til kultur og mentalitet for at kunne gennemskue intentionen. Brug af metaforer kan medføre overvejelser omkring intentionsretning og -dybde, da metaforer ofte indeholder en ekstra sproglig dimension, som er vigtig at beherske for at kunne oversætte korrekt. Mange metaforer er i dag såkaldte døde metaforer og giver ikke anledning til store problemer, og andre har en tilsvarende betydning på målsproget, hvorimod nogle må arbejdes mere med på grund af manglende tilsvarende betydning på målsproget. Ifølge Hjørnager Pedersen giver ordspil også anledning til intentionsproblemer, da ordspil afhænger af form og indhold, som ofte ændres i oversættelser. Dermed går ordspillet tabt, og gengivelsen bliver skæv. I sin gennemgang af intentionsretning og dybde omtaler Hjørnager Pedersen en teksts hensigt eller mening, men nævner ikke en teksts funktion. Ud fra Hjørnager Pedersens forklaring af begreberne fremstår de dog som sammenlignelige med en teksts funktion. Intentionsretning og dybde har derudover det til fælles med tekstfunktion, at det er vigtigt at kende disse på udgangssproget for at kunne få dem til at fremgå på målsproget. 2.1.2 Lingvistisk pragmatik Lingvistisk pragmatik kan være svær at skelne fra tekstlingvistikken, da der findes en del overlapninger mellem de to skoler. Et eksempel på dette er teorien om sproghandlinger, der tilhører lingvistisk pragmatik, men hvortil der findes henvisninger fra tekstlingvistikken, fx fra Hansens side. Teorien om sproghandlinger defineres på følgende måde: Die Sprechhandlungs-theorie hat ihren Ursprung in dem Versuch einiger Philosophen (u.a. Austin und Searle), die Gebrauchsweise von Ausdrücken in der alltäglichen Sprache zu untersuchen (Hansen, 1989, s. 224). De pragmatiske faktorer er her med til at bestemme en sproghandlings betydning. Teoreti-kerne undersøger, hvordan afsender handler gennem sprog, hvordan han/hun har indflydelse på sine omgivelser, og hvilken virkning han/hun opnår hos modtager ved hjælp af sproghandlinger. Ophavsmændene til denne teori er Austin og Searle. Ifølge Hansen (Hansen, 1989, s. 224-234) er de to teoretikeres inddelinger synonymer, men de benytter hver sin terminologi. Searle opfatter sproghandlinger som universelle, da det efter hans me- 10
ning drejer sig om typer af sproghandlinger, der findes på de fleste sprog. Hansen giver i sine kommentarer til sproghandlingsteorien udtryk for, at det kan være vanskeligt at skelne visse dele fra hinanden i denne teori. Til trods for, at Hansen vælger at henvise til sproghandlingsteorien som forklaring af visse teksteksterne betingelser, findes der en uoverensstemmelse mellem Hansens forståelse af pragmatik og teorien om sproghandlinger, da sproghandlingerne ifølge Searle er universelle, hvorimod Hansen allerede i sin beskrivelse af afsender og modtager forklarer, at alle fortolker en tekst på hver sin måde. Også Stolze omtaler lingvistisk pragmatik, som hun giver følgende definition af: Die linguistische Pragmatik betrachtet sprachliche Äußerungen als Handlungen und beschreibt diese in Relationen zu Sprecher und Hörer (Stolze, 1994, s. 119). Hönig/Kußmauls fremstilling af oversættelsesstrategi hører også til lingvistisk pragmatik, da de inddrager pragmatikken i deres teori. Strategien er modtagerorienteret, og Hönig/Kußmaul taler for Texte-in-Situation (Stolze, 1994, s. 127), som betyder, at den samme sætning skal oversættes forskelligt i forskellige situationer. Ifølge fremstillingen er kulturelle konventioner en årsag til disse forskelle i oversættelsen af den samme tekst. Hönig/Kußmaul opfatter begrebet situation som værende nødvendig for forståelsen af teksten, og derudover spiller tekstens funktion en rolle for oversættelsen, da dennes nødvendige grad af afvigelse fra udgangsteksten hænger sammen med funktionen. Endelig nævner Stolze i sin kommentar til Hönig/Kußmauls oversættelsesstrategi, at den er velegnet til brugstekster, da den er funktionel orienteret. 2.1.3 Funktionel translationsteori Denne skole har mange ligheder med lingvistisk pragmatik, men en stor del af den funktionelle translationsteori er skoposteorien, som anser oversættelse for at være en kommunikativ handling. Udtrykket skopos anvendes ifølge Stolze synonymt med formål, funktion og mål (Stolze, 1994, s. 163), og da en teksts formål er det centrale aspekt, spiller pragmatikken en stor rolle i skoposteorien. Det er skopos, der bestemmer alt, og det prioriteres højt at opfylde en målteksts funktion. Vigtigheden af den kulturelle transfer og måltekstens funktion betyder, at det er tilladt at ændre i teksten, således at den tilpasses måltekstens kulturelle situation. Stolze forklarer, at skoposteorien plæderer for en Entthronung des heiligen Originals (Stolze, 1994, s. 167). Hun nævner ydermere, at den funktionelle translationsteori har vist, at en nøjagtig og fuldstændig oversættelse, der stemmer overens med udgangstekstens struktur, ikke altid er hensigtsmæssig eller overhovedet mulig pga. de ikke-sproglige og kulturelle forskelle dvs. af pragmatiske grunde. Et af de store fællestræk 11
mellem funktionel translationsteori og lingvistisk pragmatik er, at de begge fokuserer på situation og funktion som vigtige pragmatiske faktorer for en oversættelse. Katharina Reiß Faktorenmodell der Translation (Stolze, 1994, s. 165) udgør også en del af den funktionelle translationsteori. Der tages pga. skopos ikke nær så meget hensyn til situation som til funktion i den funktionelle translationsteori, men Reiß formår at inddrage faktoren situation i teorien. Reiß forstår begrebet ækvivalens som tekstækvivalens og mener, at man kun kan vurdere en målteksts ækvivalens ved at undersøge oversættelsessituationen. Faktorerne i modellen har indflydelse på tekstækvivalensen, da de danner grundlaget for tekstens situation. Faktorerne er afsender, modtager, tekst, teksttype, genre, kontekst, kultur og deres relationer til hinanden. Dvs. stort set de samme faktorer, som optræder i andre teoretikeres fremstilling af pragmatik. Derudover skaber Reiß ved hjælp af sin beskrivelse af ækvivalens en sammenhæng mellem tekstlingvistikkens fremlægning af ækvivalens og betydningen af begrebet i den funktionelle translationsteori. Ækvivalens nævnes også hos Christiane Nord og beskrives som værende et traditionelt oversættelsesbegreb, idet ækvivalens ifølge Nord opfattes som synonymt med troskab over for udgangsteksten. Derudover påpeger Nord ligesom Stolze, at ækvivalens forstås på mange forskellige måder. Nords definition af pragmatik stemmer overens med Hansens (trods forskellige skoler ), da Nord kalder det teksteksterne niveau for det pragmatiske niveau. 2.1.3.1 Oversættelsestyper Ud fra en ækvivalensorienteret opfattelse af oversættelse nævner Nord oversættelsesmetoderne wörtliche und nicht-wörtliche Verfahren (Nord, 1989, s. 101), der findes inden for Stylistique comparée (Nord, 1989, s. 101). Disse metoder fører ifølge Reiß til fem oversættelsestyper: - interlineærversion - ordret oversættelse - filologisk oversættelse - kommunikativ oversættelse - bearbejdende oversættelse Nord påpeger, at alle former for oversættelse efter hendes mening er kommunikative, og at der i alle former for oversættelse forekommer en vis grad af bearbejdning pga. pragmatiske omstændigheder. 12
Nord bevæger sig i modsætning til andre teoretikere væk fra begrebet ækvivalens og fremhæver i stedet den funktionsvenlige oversættelse, hvortil skoposteorien hører, for at komme frem til sin funktionelle oversættelsestypologi. Faktoren situation spiller ifølge Nord en rolle i skoposteorien, hvilket stemmer overens med Reiß fremlægning af den funktionelle translationsteori. Nord skelner mellem oversættelser med instrumentel funktion og med dokumentarisk funktion, men i modsætning til andre teoretikere mener hun ikke, at en oversættelse med instrumentel funktion automatisk opfylder den samme funktion som udgangsteksten. På baggrund af hendes skelnen mellem instrumentel og dokumentarisk funktion inddeler Nord den funktionelle oversættelsestypologi i dokumentarisk og instrumentel oversættelse. Dokumentarisk oversættelse Dokumentarisk oversættelse definerer Nord på følgende måde: Die dokumentarische Übersetzung hat die Funktion, eine Kommunikationshandlung, die in der Kultur A unter bestimmten situationellen Bedingungen stattgefunden hat, zu dokumentieren, und dem Zielempfänger bestimmte Aspekte dieser vergangenen Kommunikationshandlung nahezubringen (Nord, 1989, s. 103). Nord inddeler dokumentarisk oversættelse i fire typer: - ord-for-ord-oversættelse - ordret oversættelse - filologisk oversættelse - eksotiserende oversættelse hvoraf den første, ord-for-ord-oversættelsen, svarer til interlineærversion hos Reiß. Denne type viser det sproglige system i udgangssproget og sætter fokus på de morfologiske, leksikalske og syntaktiske strukturer. Dermed tildeles sætnings- og tekstopbygningen, situationen og funktionen ikke nogen stor rolle, hvorfor der ofte ikke er nogen kohærens i ord-for-ord-oversættelser. Type nummer to, den ordrette oversættelse, minder om den første type, men den adskiller sig fra denne ved at inddrage sætnings- og tekstopbygning. Dette sker ved, at man ved denne type erstatter udgangssprogets syntaktiske strukturer med strukturer fra målsproget. Den tredje type er filologisk oversættelse, der viser de aspekter på udgangssproget, der ikke stemmer med målsproget. Denne type ses ofte i tosprogede tekstudgaver. Den fjerde type af dokumentarisk oversættelse er eksotiserende oversættelse. Denne type svarer til den del af Reiß kommunikative oversættelse, hvor oversættelsen gengiver udgangsteksten i dens situation og med den samme funktion. Nord mener dog, at funktionen 13
ikke nødvendigvis er den samme for udgangstekst og måltekst, da der fx kan være ønske om at bevare lokalkoloritten i en tekst. Instrumentel oversættelse Nord definerer instrumentel oversættelse på følgende måde: Bei der instrumentellen Übersetzung dient das Translat in einer neuen, zielkulturellen Kommunikationshandlung als Instrument zur Erreichung eines kommunikativen Ziels, ohne daß der Zielempfänger sich dessen bewußt sein muß, daß er gewissermaßen nicht einen brandneuen Text vor sich hat,... (Nord, 1989, s. 103). Der findes tre typer af instrumentel oversættelse; - funktionskonstant oversættelse - funktionsvarierende oversættelse - korresponderende oversættelse Den funktionskonstante oversættelse svarer til den del af Reiß kommunikative oversættelsestype, hvor målteksten i en sammenlignelig situation rent faktisk kan fungere som det samme instrument og have samme funktion som udgangsteksten. Det vil sige, at situationen tilpasses modtageren, hvormed teksten får samme kommunikative værdi for modtageren på målsproget som på udgangssproget. Nord påpeger, at denne type ofte benyttes ved oversættelser af brugstekster. Den anden type, den funktionsvarierende oversættelse, minder om Reiß bearbejdende oversættelse, hvor målteksten ikke kan have den samme funktion eller vægtning af funktioner som udgangs-teksten pga. manglende forudsætninger for dette i målkulturen. Den korresponderende oversættelse omfatter oversættelser af kunstneriske tekster og efterdigtninger, der er selvstændige, men loyale omformuleringer af udgangsteksten. 2.1.3.2 Pragmatiske oversættelsesproblemer og fejl Nord forklarer, at pragmatiske oversættelsesproblemer opstår pga. forskelle mellem udgangstekstens og måltekstens situationer, men problemerne kan identificeres ved at tjekke de teksteksterne faktorer. Hun giver udtryk for, at en funktionel oversættelsesproces bør begynde på det pragmatiske niveau, hvilket vil sige, at man som det første skal bestemme, om oversættelsen skal være af dokumentarisk eller instrumentel karakter. Pragmatiske oversættelsesproblemer kan medføre oversættelsesfejl, hvoraf der findes fire kategorier 9. Den ene kategori er de pragmatiske oversæt- 9 Her omtales kun den ene af disse kategorier, da den er pragmatisk og dermed har relevans for specialet. 14
telsesfejl, som er caused by inadequate solutions to pragmatic translation problems such as a lack of receiver orientation (Nord, 1997, s. 75). Det vil sige, at pragmatiske oversættelsesfejl risikerer at opstå på baggrund af manglende kendskab til funktion og målsituation, som netop er de essentielle faktorer i den funktionelle translationsteori. Mens pragmatiske problemer ikke er svære at løse, er pragmatiske oversættelsesfejl derimod både vanskelige at finde og udgør alvorlige fejl, idet modtager ikke er klar over, at han/hun får forkerte informationer. Denne risiko er størst ved Nords instrumentelle oversættelse, da modtager i dette tilfælde ikke kender udgangstekstens funktion og situation. 2.1.4 Hermeneutik Denne tilgang indeholder pragmatiske aspekter, for Die Hermeneutik reflektiert den Umgang des Übersetzers mit Welt, Sprache und Texten (Stolze, 1994, s. 183). På baggrund af definitionen berører hermeneutikken den ikke-sproglige situation og dermed de eksterne betingelser, hvorfor pragmatikken indgår i denne tilgang. Da der dog fokuseres meget på oversætteren som individ, vil kun Stolzes opfattelse af hermeneutik blive behandlet her, da hun også har fokus på oversættelsen. I overensstemmelse med hermeneutikken anser Stolze en tekst for at være en helhed, og hun har opstillet en model af lingvistiske oversættelseskategorier, der gør det muligt at begrunde valget af oversættelsesløsninger. Stolze går væk fra at kategorisere efter tekstform, men definerer i stedet lingvistiske kategorier, der kan anvendes ved alle tekster, da kategorierne ikke hovedsageligt tager udgangspunkt i de syntaktiske strukturer (Stolze, 1994, s. 196). De fem oversættelseskategorier er tematik, semantik, leksik, stilistik og pragmatik, hvoraf udelukkende pragmatikken vil blive beskrevet her. Hermeneutik kan netop pga. af sit fokus på oversætteren anses for kun at være delvis pragmatisk, men Stolzes præsentation af en pragmatisk kategori til begrundelse af et oversættelsesvalg bringer pragmatiske aspekter frem i hermeneutikken. Ifølge Stolze er der tale om pragmatik, når der fokuseres på, hvem oversættelsen udfærdiges til. Hun nævner, at tekstens formål spiller en stor rolle, og at Sprechergruppen (Stolze, 1994, s. 200) er forbundet socialt med deres tekster, idet en bestemt gruppe identificeres ved hjælp af brugen af ord, der afspejler gruppens sociale tilhørsforhold. Hun forklarer også, at oversætteren i tilfælde af kulturforskelle finder en form for kompensation. Den pragmatiske kategori er inddelt i tre områder; 15
- tekstfunktion i oversættelse - modtagerbetingelser og kulturel baggrund - specielle aspekter for litterære tekster Af tekstfunktion i oversættelse fremgår det, at tekstens formål har indflydelse på formuleringerne. Denne del af kategorien giver også mulighed for at begrunde et oversættelsesvalg ud fra begrundelsen, at teksten drejer sig om reklametekst, juridisk oversættelse eller faglig oversættelse, der alle repræsenterer specifikke karakteristika for hver deres område. Derudover kan et oversættelsesvalg begrundes ved hjælp af overvejelser omkring tekstens art (teksttype og tekstgenre). Modtagerbetingelser og kulturel baggrund vil sige kulturforskelle, kompensatoriske oversættelsesstrategier og målsprogets sociolekter. Det tredje område drejer sig om specielle aspekter for litterære tekster. Hermeneutikken adskiller sig som nævnt fra de andre teorier, idet den tager udgangspunkt i oversætterens handlinger, men Stolzes pragmatiske kategori indeholder dog ligheder med de andre teorier, da pragmatikken er sammenlignelig med andre teoretikeres fremstilling af denne. 2.2 Teksttyper I dette afsnit vil fokus være på især Reiß kategorisering, der bygger på Bühlers model, men jeg beskriver også Kollers model af teksttyper, der bygger på andre kriterier end Reiß model. Det er videre vigtigt at fastslå, at teksttyper i dette speciale er ensbetydende med Reiß kategorisering af tekster efter funktioner og Kollers skelnen mellem fiktive og saglige tekster. 2.2.1 Reiß Hos Hansen findes en definition af teksttyper, der stammer fra Reiß/Vermeer: Unter Texttyp verstehen sie die Klassifikation nach universalen Grundformen der Textgestaltung menschlicher Kommunikation: Inhaltsvermittlung (darstellend, informativ), künstlerisch organisierte Inhaltsvermittlung (expressiv) und persuasiv gestaltete Mitteilung (operativ, appelativ) (Hansen, 1989, s. 236). Denne definition er opstået på baggrund af Bühlers opfattelse af, at det sproglige tegn er i centrum, og at den ene meddeler den anden noget om tingene med det sproglige tegn (se figur 1). 16
Die Dinge Organum Einer Fig. 1 (Hansen, 1989, s. 21) Der andere På baggrund af definitionen findes tre tekstfunktioner, som alle kan være til stede i den samme tekst. En af funktionerne vil dog ifølge Reiß være dominerende og bestemmer dermed teksttypen. Dermed er der tale om tre 10 forskellige teksttyper, der kategoriseres efter tekstens dominerende funktion; - informativ teksttype 11 - ekspressiv teksttype - appellerende/operativ teksttype 2.2.1.1 De tre teksttyper Den informative teksttype omfatter de tekster, hvori den beskrivende og informerende funktion er dominerende. Det drejer sig om tekster, som er indholdsbetonede, idet der fokuseres på at have en præcis gengivelse af tekstens informationer (Stolze, 1994, s. 108, Hansen, 1995, s. 70). En informativ teksttype kan udover at informere eller beskrive også være metalingvistisk, direktiv eller didaktisk (Nord, 1997, s. 40). Eksempler på informative teksttyper er beretninger, brugsanvisninger og kommentarer, hvor der netop blot gives informationer. I den ekspressive teksttype er det derimod formen, der betones, og Stolze angiver derfor denne type til at omfatte tekster, der er dominerede af det sproglige udtryks funktion (Stolze, 1994, s. 108). Dermed vil ekspressive teksttyper ofte kunne findes inden for litteratur og poesi i form af romaner, noveller og digte. Den ekspressive teksttype er afsenderorienteret og kan inddeles i underfunktionerne emotionel, evaluerende og ironisk (Nord, 1997, s. 41). Den tredje teksttype, den appellerende type, kaldes også den operative teksttype. Hos denne type er det appelfunktionen, der er dominerende, og en tekst af denne type forsøger at få modtageren til at reagere på en bestemt måde. Den operative teksttype er dermed modtagerorien- 10 Både Nord og Stolze angiver en fjerde teksttype, men da jeg her går ud fra deres enighed med Reiß og dennes model, ser jeg bort fra en sådan fjerde teksttype. 11 Der benyttes i dette speciale en fordanskning af de tyske termer, da de danske forslag fra bl.a. Hjørnager Pedersen/Krogh-Hansen efter min mening ikke giver en bedre forståelse af typerne. 17
teret, da den er afhængig af modtagerens forståelse af de persuative midler (retorik, imperativ, superlativer, adjektiver med positive værdier) for at opnå den tilsigtede reaktion (Nord, 1997, s. 43). Set i lyset af den operative teksttypes dominerende appelfunktion, så er det naturligt, at Stolze angiver operative tekster til at være tekster med pragmatisk virkning (Stolze, 1994, s. 108). Dermed er det passende, at reklametekster og brochurer er eksempler på operative tekster. 2.2.1.2 Oversættelsesaspektet ved Reiß' teksttyper Reiß teksttyper anses for at være oversættelsesrelevante, og oversættelsesmetoden afhænger dermed af, hvilken type tekst der er tale om. Der skal dog tages hensyn til, at det ikke altid er den samme funktion, der dominerer en hel tekst. Teksttypernes relevans for oversættelse kommer til udtryk, idet de viser, hvilke mekanismer der skal gøres brug af på målsproget, hvis man ønsker at opnå den samme funktion på dette som på udgangssproget. Dette vil sige, at man ved en informativ tekst fokuserer på at beholde det samme indhold og at bevare de denotative værdier, som oftest optræder i en informativ tekst. Nord påpeger dog, at der kan være tale om forskellige fortolkninger af den referentielle, dvs. den beskrivende funktion, da det bl.a. er de kulturelle traditioner, der styrer vores opfattelse af verden. For at tilpasse en informativ måltekst til målkulturen er det ifølge Hjørnager Pedersen tilladt at tilføje informationer og stramme tekstens sprog op, så længe disse tiltag bevarer tekstens ideer og fakta, samt at budskabet kommer til udtryk. Ved en ekspressiv tekst er det ordenes konnotationer, der lægges vægt på i en oversættelse, da det ved ekspressive tekster er vigtigt, at konnotationernes betydning på udgangs- og målsprog stemmer overens. Dette vil sige, at der fokuseres på den emotionelle betydning af ordene, og det gælder i oversættelsen om at genskabe det, der er vigtigt og at gengive indtryk og følelser på samme måde på målsproget som på udgangssproget. Også når der er tale om operative tekster, er det konnotationerne, som spiller en rolle i oversættelsesprocessen. Hos operative tekster er det den overtalelseskunst, der findes i konnotationerne, som er interessant for oversættelsen, idet målet er at få modtageren til at reagere på en bestemt måde. Hjørnager Pedersen nævner, at operative tekster giver mulighed for at ændre teksten i oversættelsen, da det ikke er sikkert, at de samme konnotationer er gældende for udgangs- og målkulturen (Hjørnager Pedersen, 1994, s. 44). Man kunne fx forestille sig, at en tekst, hvori der er en reference til dansk kvindehåndbold, med fordel kunne ændres til at referere til tysk fodbold i en tysk tekst. 18
2.2.2 Koller Koller opdeler teksterne i fiktivtekster og saglige tekster. De fiktive tekster bygger på fiktion og er derfor hovedsageligt litterære tekster inden for skønlitteraturen. Saglige tekster er at finde inden for faglitteraturen og kaldes fagtekster. Koller inddeler sine fagtekster i tre kategorier. Den første kategori omfatter tekster,...die überwiegend allgemeinsprachlichen Charakter haben und die primär der nicht-fachlichen Kommunikation dienen (Gebrauchstexte) (Stolze, 1994, s. 115). Denne kategori består altså af brugstekster, som er fagtekster, der dog har et alment sprog, da kommunikationen foregår blandt lægfolk. Kategori nummer to er tekster, der både skal kunne forstås af lægfolk og af fagfolk. Sproget er derfor både fagligt og alment, hvilket man fx kan finde i populærvidenskabelige udgivelser. Endelig er der den tredje kategori af fagtekster,...die spezifisch fachsprachlichen Charakter haben und der Kommunikation unter Spezialisten dienen (Stolze, 1994, s. 115). Der er dermed tale om teknisk faglige tekster, der kan være vanskelige for lægfolk at forstå, da denne slags tekster kræver en særlig forhåndsviden for at kunne forstås af læseren. Kriterier til at typebestemme tekster(stolze,1994, s. 114-117) Koller angiver fire kriterier, der adskiller teksttyperne fra hinanden; - Følgerne af tekstændringer - Fiktionskriteriet - Det æstetiske kriterium - Intralingvistiske, de sociokulturelle og intertekstuelle betydninger Det første kriterium angår følgerne af en tekstændring i en oversættelse. Her gælder det, at en tekstændring i skønlitteraturen ikke har konkrete praktiske konsekvenser for læseren. Derimod kan en tekstændring i en oversættelse af faglitteratur få konsekvenser, da ændringer kan medføre fejlfortolkninger eller uklarheder i fx en brugermanual eller et juridisk dokument. Fiktionskriteriet er det andet kriterium. Det drejer sig om, at man ved oversættelse af faglige tekster retter disse, hvis man opdager en uoverensstemmelse mellem virkeligheden og teksten. I en skønlitterær tekst vil en tilstedeværelse af en afvigelse fra virkeligheden derimod anses for at være overlagt. Derudover angiver fiktionskriteriet den forskel mellem skønlitteratur og faglitteratur, at det i faglitteraturen er den denotative ækvivalens, der lægges vægt på, mens den konnotative ækvivalens spiller en vigtig rolle 19
i skønlitteraturen. Som det tredje kriterium angiver Koller æstetikken. Ved dette kriterium ser man på, at der i litterære tekster kan forekomme afvigelser fra den normale sproglig-stilistiske form. Dette er acceptabelt, og man må i en oversættelse forsøge at efterligne sådanne sproglige eksperimenter. I faglige tekster betragtes sproglige afvigelser som fejl, da grammatisk korrekthed og en entydig udtryksmåde er meget vigtige i fagtekster. Det fjerde og sidste kriterium, der adskiller typerne fra hinanden, omhandler de intralingvistiske, de sociokulturelle og intertekstuelle betydninger. Forskellene mellem fiktionstekster og fagtekster er ikke store på dette område, og kriteriet bevirker blot en gradvis forskel mellem teksttyperne. 2.3 Delkonklusion 2.3.1 Pragmatik I det foregående er skolerne tekstlingvistik, lingvistisk pragmatik, funktionel translationsteori og hermeneutik gennemgået. Disse tilgange til pragmatik er flettet ind i hinanden og indeholder en del ligheder, hvorfor det kan være svært at skelne dem klart fra hinanden. Overordnet kan siges, at pragmatik defineres som en teksts eksterne faktorer, altså de ikke-sproglige faktorer. Denne opfattelse deles af samtlige fire tilgange, men med modifikationer og forskellige fokuseringer på, hvilke faktorer der er de vigtigste. Inden for tekstlingvistikken anser Hjørnager Pedersen oversættelse som kommunikation, hvor virkeligheden genskabes, så modtageren kan forstå teksten. Den ikke-sproglige virkelighed eller ikkesproglige situation beskrives ikke nærmere hos hverken Hjørnager Pedersen eller Stolze, der dog nævner, at den er vigtig for brugstekster. Stolze gennemgår semiotikken inden for tekstlingvistik og betragter sprog som et kommunikativt instrument. Ifølge Hansen svarer pragmatik til teksteksterne betingelser, og Hansens beskrivelse danner baggrund for specialets opfattelse af Randers Regnskovs tyske materiale. Også tekstlingvistikkens fremstilling af oversættelsestyper bygger i afsnittet på Hansens gennemgang, hvor bl.a. de to pragmatiske oversættelsestyper dokumentarisk informerende og kommunikativ inddragende oversættelse beskrives. Hansens oversættelsestyper svarer til Nords i den funktionelle translationsteori, men på grund af den pædagogiske terminologi og udeladelsen af bearbejdning som pragmatisk, er det ikke Hansens typer, jeg i opgavens analysedel baserer opfattelsen af teksterne på. 20