Udarbejdelse af en dansk vejledning for bekræftede oversættelser af procesretlige dokumenter

Transkript

1 Speciale Udarbejdelse af en dansk vejledning for bekræftede oversættelser af procesretlige dokumenter Sine Marie Lodahl Kirkegaard Tine Strøm Cand.ling.merc. tysk, TT Vejleder: Tina Paulsen Christensen Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet, Business and Social Sciences August 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Teorivalg Metode og empiri Afgrænsning Terminologi Struktur Oversættelsesteoretisk udgangspunkt Skoposteorien Loyalitet Makrostrategier Dokumentarisk oversættelse Instrumentel oversættelse Nords oversættelsestypologi Åbenlys eller skjult oversættelse Valg af oversættelsesstrategi Bekræftede oversættelser Typiske dokumenttyper Krav til oversætteren Ekstratekstuelle forhold ved bekræftede oversættelser Mikrostrategier Direkte overførsel Kalkeringslån Direkte oversættelse Indirekte oversættelse Eksplicitering Parafrase Kondensering Adaption Tilføjelse Substitution Udeladelse Omplacering Diskussion af Schjoldagers mikrostrategier Sammenfatning Juridisk oversættelse Juridisk sprog Det juridiske tekstunivers Valg af oversættelsesstrategi for juridiske tekster Juridisk oversættelses forskellige sværhedsgrader Mikrostrategier for juridisk oversættelse Manglende ækvivalens Ikke-oversættelse Omskrivning Neologisme Den laveste fællesnævner...52

3 3.5.3 Rutineformler Makrostruktur Sammenfatning Vejledning som tekstgenre Normbegrebet inden for oversættelsesteorien Oversættelsesvejledninger som udtryk for oversættelsesnormer Oversættelsesvejledning som oversættelsesopdrag Sammenfatning Ideal oversættelsesstrategi for bekræftede oversættelser af procesretlige dokumenter Oversættelsesvejledningens kommunikationssituation Oversættelsessituation for bekræftede oversættelser af procesretlige dokumenter Sammenfatning Metode Specialets overordnede metode Valg af empiri De tyske vejledninger Analysemodel til de tyske oversættelsesvejledninger Udarbejdelse af dansk vejledning Sammenfatning Analyse af tyske vejledninger Den hessiske oversættelsesvejledning Vejledningens kommunikationssituation Vejledningens funktion Vejledningens opbygning og indhold Makrostrategi Mikrostrategier Direkte overførsel Direkte oversættelse Eksplicitering Tilføjelse Substitution Udeladelse Makrostruktur og layout Ekstratekstuelle forhold Anvisninger der ikke kan indordnes under mikrostrategier fra teorien Påkrævet oversættelse Transskribering/translitteration Henvisning til relevante oplysninger Kommentar eller markering Beskrivelse Sammenfatning Oversættelsesvejledningen fra Hamborg Vejledningens kommunikationssituation Vejledningens funktion Vejledningens opbygning og indhold Makrostrategi Mikrostrategier...98

4 Direkte overførsel Direkte oversættelse Eksplicitering Kondensering Tilføjelse Udeladelse Omskrivning Den laveste fællesnævner Makrostruktur og layout Ekstratekstuelle forhold Anvisninger der ikke kan indordnes under mikrostrategier fra teorien Påkrævet oversættelse Transskribering eller translitteration Henvisning til relevante oplysninger Kommentar eller markering Beskrivelse Sammenfatning Diskussion af analyseresultater Diskussion af vejledningernes kommunikationssituation Vejledningernes afsender Vejledningernes modtagere Vejledningernes formål Udgangsteksten Målteksten Makrostrategi Makrostruktur Mikrostrategier Ekstratekstuelle forhold Sammenfatning Udarbejdelse af dansk oversættelsesvejledning Kommunikationssituation Vejledningens afsender Vejledningens modtagere Formålet med vejledningen Bekræftede oversættelser Tekstgenrer Modtagere af oversættelsen Fastlæggelse af makrostrategi Makrostruktur Kommentering af afvigelser Beskrivelse Mikrostrategier Ekstratekstuelle forhold Vejledningens opbygning Sammenfatning Konklusion Deutsches Resümee Bibliografi...130

5 Figurer i specialet Side Figur 1: Nords oversættelsestypologi 19 Figur 2: Valg af makrostrategi 24 Figur 3: Schjoldagers taksonomi for mikrostrategier 30 Figur 4: Parafrase 32 Figur 5: Schjoldagers mikrostrategier i forhold til Nords makrostrategier og oversættelsesformer 35 Figur 6: Juridisk univers 39 Figur 7: Kommunikationssituationer for juridisk oversættelse 41 Figur 8: Oversigt over ækvivalenter 47 Figur 9: Juridiske mikrostrategier 56 Figur 10: Tourys normskala 59 Figur 11: Tourys normtypologi 60 Figur 12: Chestermans normtypologi 63 Figur 13: Minimumskrav til indhold og strategier i en oversættelsesvejledning 70 Figur 14: Analysemodel 76 Figur 15: Indholdsoversigt over vejledningen fra Hessen 82 Figur 16: Oversigt over mikrostrategier i vejledingen fra Hessen 86 Figur 17: Indholdsoversigt over vejledningen fra Hamborg 95 Figur 18: Oversigt over mikrostrategier i vejledingen fra Hessen 99 Bilag i specialet A. Oversættelsesvejledingen fra Hessen B. Oversættelsesvejledingen fra Hamborg C. Identificering af anvisninger i oversættelsesvejledningen fra Hessen D. Identificering af anvisninger i oversættelsesvejledningen fra Hamborg E. Den danske oversættelsesvejeledning F. Korrespondance med Dansk Translatører (DT) G. Korrespondance med Bundesverband der Dolmetscher und Übersetzter (BDÜ) H. Translatørvæsnet vejledning om bekræftelser og legaliseringer Samlet antal tegn ekskl. blanktegn: (98 sider)

6 1. Indledning I undervisningen på cand.ling.merc.-studiet har vi bl.a. arbejdet med oversættelse af procesretlige tekster mellem dansk og tysk. I den sammenhæng blev vi gjort bekendt med en tysk vejledning, der er udarbejdet med henblik på bekræftede oversættelser af juridiske dokumenter i den tyske delstat Hessen. Det drejer sig om Merkblatt für die Anfertigung von Übersetzungen fra 1986 (bilag A), der har den hessiske justitsminister som afsender. Med den hessiske justitsminister som afsender må vejledningen siges at have officiel status, og den kan betragtes som et adfærdskodeks for juridiske oversættere. At have nogle retningslinjer eller en vejledning hjælper formodentligt oversætterne til at træffe konkrete oversættelsesrelaterede valg i oversættelsesprocessen. Den tyske vejledning tager udgangspunkt i en konkret makrostrategi og giver anvisninger angående en række mikrostrategier for oversættere, der skal udfærdige en bekræftet oversættelse af et juridisk dokument mellem tysk og et fremmedsprog. Umiddelbart virker det som en fordel for oversættere at have en vejledning til rådighed, ikke mindst hvis der er tale om oversættere, der ikke har erfaring med, hvordan man plejer at oversætte bekræftede juridiske dokumenter. En sådan vejledning vil nemlig understøtte juridiske oversættere i at producere bekræftede juridiske oversættelser, som indfrier de forventninger og behov, som ordregiveren, kunderne og modtagerne har til et sådant oversættelsesprodukt. Dette forudsætter i sagens natur, at vejledningen anbefaler hensigtsmæssige oversættelsesstrategier. En vejledning kan endvidere være med til at sikre en vis standard på området. Endnu en fordel vil være, at retten og advokaterne ved anvendelsen af bekræftede oversættelser i en procesretlig sammenhæng kan være sikre på, at oversættelsen er udfærdiget ved hjælp af hensigtsmæssige strategier, der kan bidrage til opfyldelsen af oversættelsens funktion, samt at den lever op til de krav, der gør sig gældende for bekræftede oversættelser. Der er således en række faktorer, der taler for en sådan vejledning. På trods heraf findes der ikke en vejledning med gyldighed for udarbejdelsen af bekræftede juridiske oversættelser, der gælder i Danmark. Dette har givet anledning til specialets problemformulering. Side 5 af 133

7 KAPITEL 1: INDLEDNING 1.1 Problemformulering Formålet med dette speciale er at udarbejde en dansk vejledning for bekræftede oversættelser af procesretlige dokumenter fra et fremmedsprog til dansk. Vi har valgt at fokusere på procesretlige dokumenter, da det typisk er i en procesretlig sammenhæng, at der er et behov for bekræftede oversættelser (jf. afsnit ). Vejledningen skal gælde for oversættelse fra et fremmedsprog til dansk. Vi kunne have valgt at udarbejde den for oversættelse mellem dansk og tysk, da det er de to sprog og kulturer, vi har uddannet os inden for og har indgående kendskab til. Det ville dog medføre en mere begrænset målgruppe for vejledningen. Vores kendskab til andre fremmedsprog og deres pågældende kulturer er for begrænset til, at vi finder det forsvarligt at udarbejde en vejleding, der gælder generelt for oversættelse mellem dansk og et vilkårligt fremmedsprog. Desuden ville det af ressourcemæssige årsager heller ikke være muligt at tilegne sig denne viden. En vejledning for oversættelse fra et fremmedsprog til dansk kan altså nå den bredest mulige målgruppe, som vi har forudsætninger for at henvende os til. Vejledningen skal alene gælde for bekræftede oversættelser af procesretlige dokumenter. Skal en bekræftet oversættelse have retsgyldighed, er det påkrævet, at den udfærdiges af en translatør. For at kunne kalde sig translatør i Danmark skal man have bestået en kandidateksamen med translatørprofil i et af hovedsprogene engelsk, tysk, fransk, spansk eller italiensk. Det er ifølge den danske brancheforening Danske Translatører (tidligere Dansk Translatørforbund) dog også muligt at tage en speciel translatøreksamen i et andet sprog 1. Vejledningen er dermed primært relevant ved oversættelse fra et af de anførte sprog til dansk. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at dele af vejledningen kan anvendes i oversættelser fra dansk til et andet fremmedsprog eller ved andre sprogkombinationer. Vejledingen og nærværende speciale udarbejdes på dansk, da det er det sprog, de intenderede modtagere af vejledningen har tilfælles. Det er vores hensigt, at en dansk vejledning for bekræftede oversættelser af procesretlige dokumenter skal kunne anvendes af translatører - uerfarne som erfarne - og understøtte dem i at producere sådanne oversættelser. Den skal dermed sikre, at oversættelsens funktion og de 1 Danske Translatører: side 6 af 133

8 KAPITEL 1: INDLEDNING involverede parters forventninger til oversættelsen opfyldes. I didaktisk øjemed skal undervisere kunne anvende vejledningen til inspiration for de studerende i deres arbejde med bekræftede oversættelser af procesretlige dokumenter. 1.2 Teorivalg For at kunne besvare problemformuleringen redegør vi i specialets første del for den oversættelsesteoretiske baggrund, der er en forudsætning for at kunne analysere den tyske vejledning og efterfølgende udarbejde en dansk vejledning. Det vil føre for vidt at nævne hver enkelt teoretiker her, men vi vil kort fremhæve de mest centrale. Vi placerer os inden for den funktionelle tilgang til oversættelse, og det er derfor naturligt at redegøre for skoposteorien, der introduceredes af Katharina Reiss og Hans J. Vermeer i Oversættelsesstrategier på makro- og mikroniveau spiller en central rolle i forhold til oversættelse generelt og derfor også i specialets analysedel samt i forhold til udarbejdelsen af en dansk vejledning for oversættelse. Derfor har vi udvalgt teoretikere, der eksplicit forholder sig til og beskriver oversættelsesstrategier, der er i overensstemmelse med den funktionelle tilgang til oversættelse. Her vil vi fremhæve Christiane Nord, der introducerer de makrostrategiske begreber instrumentel og dokumentarisk oversættelse. Hun forholder sig dog ikke entydigt til strategier på mikroniveau. Derfor har vi valgt at inddrage Anne Schjoldager, der i 2008 på baggrund af tidligere teoretikere definerer en lang række oversættelsesstrategier på mikroniveau for oversættelse generelt, og Gerard-René de Groot, der definerer mikrostrategier specifikt med henblik på juridisk oversættelse. En anden central teoretiker er Dorte Madsen, der ud fra relevante betragtninger om gældende ret for målteksten modificerer skoposteorien yderligere med henblik på juridisk oversættelse. 1.3 Metode og empiri Til at besvare problemformuleringen foretages i specialets analysedel en analyse af tyske vejledninger med gyldighed for bekræftede oversættelser. Efter i undervisningen at have fået kendskab til den omtalte vejledning for bekræftede oversættelser af juridiske dokumenter besluttede vi os for at undersøge, om der findes flere, evt. nyere, tyske vejledninger. I givet fald kunne vi foretage en komparativ analyse af disse vejledninger og dermed undersøge forskelle og ligheder i anbefalingerne af oversættelsesstrategier, hvilket ville være et godt udgangspunkt for udarbejdelsen af en dansk vejledning. Vi fandt frem til en enkelt side 7 af 133

9 KAPITEL 1: INDLEDNING tilsvarende vejledning fra Hamborg (bilag B). Empirien i dette speciale udgøres dermed af tysksproget materiale. Formålet med at foretage en komparativ analyse af to tyske vejledninger er at fastlægge, hvilke strategier de hhv. anbefaler og fraråder. Med udgangspunkt i oversættelsesteorien og kommunikationssituationen for bekræftede oversættelser af procesretlige dokumenter vil vi fastlægge den ideale oversættelsesstrategi for sådanne oversættelser. På baggrund af denne ideale oversættelsesstrategi samt ved inddragelse af relevant oversættelsesteori om strategier vil vi diskutere relevansen og adækvansen af anvisningerne i de tyske vejledninger. Med udgangspunkt i konklusionerne fra denne diskussion udarbejdes en dansk oversættelsesvejledning for bekræftede oversættelser af procesretlige dokumenter. 1.4 Afgrænsning I forbindelse med specialet har vi været nødt til at foretage nogle afgrænsninger angående empiri og metode, som uddybes i det følgende. Empirien udgøres som beskrevet alene af to tyske vejledninger. Det kunne have været relevant at undersøge, om der findes lignende vejledninger på andre sprog end tysk og dansk, men vi har valgt at fokusere på tyske vejledninger. Det skyldes naturligvis, at tysk er det sprog, vi har studeret og dermed har kompetence inden for. Det kunne endvidere have været relevant at undersøge autentiske oversættelser for at udlede, hvilke strategier der bruges i praksis. Af ressourcemæssige årsager har det desværre ikke været muligt at gennemføre en sådan undersøgelse. Vi kunne desuden have valgt at lade translatører afprøve den danske vejledning på en konkret juridisk tekst og dermed have fået deres vurdering af, om de anbefalede strategier er hensigtsmæssige. Af tidsmæssige årsager har vi måttet fravælge denne metode. 1.5 Terminologi For at skabe klarhed omkring nogle af de begreber, der hyppigt vil blive anvendt i specialet, vil vi i det følgende redegøre for og definere, hvilken betydning vi tilskriver dem. Måltekstens funktion er et centralt begreb inden for den funktionelle tilgang til oversættelse. De fleste funktionelle teoretikere anvender termerne skopos og formål som synonymer til funktion (jf. bl.a. Reiss/Vermeer 1984 og Nord 1989), og disse tre termer skal derfor også opfattes som synonymer i vores speciale. Derudover anvender vi betegnelserne side 8 af 133

10 KAPITEL 1: INDLEDNING oversættelse, måltekst og translat som synonymer, når der er tale om oversættelsesproduktet. Begrebet måltekst forkortes MT. Denne forkortelse anvendes hovedsageligt, når vi taler om den i forbindelse med udgangsteksten, som forkortes UT. De for specialets centrale begreber, der er hentet fra tyske og engelske publikationer, vil vi oversætte til dansk i vores egen oversættelse, men dog lade det engelske eller tyske begreb stå uoversat i en parentes efter den danske oversættelse, første gang begrebet anvendes. Derefter vil vi konsekvent anvende den danske betegnelse af hensyn til læsevenligheden. De centrale tyske og engelske begreber er medtaget for det tilfælde, at læseren skulle ønske at beskæftige sig mere med det pågældende emne og derfor ville have brug for den tyske eller engelske betegnelse ved litteratursøgningen. 1.6 Struktur Specialet er inddelt i en række kapitler, hvor indledningen udgør kapitel 1. Her introduceres bl.a. specialets emne og problemformulering. I kapitel 2 behandles forskellige oversættelsesteoretiske - og strategiske begreber i forbindelse med oversættelse. Vi placerer os inden for den funktionelle tilgang til oversættelse og præsenterer og diskuterer derefter forskellige oversættelsesstrategier på makro- og mikroniveau. I kapitel 3 sættes fokus på juridisk oversættelse. Her præsenteres juridisk sprog samt vigtige parametre, der bør tages højde for ved fastlæggelsen af en oversættelsesstrategi for juridiske tekster. Kapitlet afsluttes med en beskrivelse af juridiske mikrostrategier, som oversætteren kan gøre brug af i forbindelse med juridisk oversættelse. I kapitel 4 defineres, hvad vi forstår ved en oversættelsesvejledning. Derudover uddybes med udgangspunkt i normbegrebet, som spiller en central rolle i oversættelsesteorien, hvilke normer en oversættelsesvejledning er et udtryk for. I kapitel 5 fastlægges kommunikationssituationen for bekræftede oversættelser af procesretlige dokumenter. Med udgangspunkt heri samt i oversættelsesteorien fastlægges den ideale oversættelsesstrategi for bekræftede oversættelser af procesretlige dokumenter samt minimumskrav i forhold til strategier og øvrigt indhold i den danske vejledning. I kapitel 6 klarlægges specialets metode og empiri. I kapitel 7 foretages en komparativ analyse af to tyske vejledninger med henblik på at fastlægge, hvilke oversættelsesstrategier der hhv. anbefales og frarådes. I kapitel 8 diskuteres relevansen og adækvansen af de tyske vejledningers anvisninger med udgangspunkt i den ideale oversættelsesstrategi, minimumskrav til indhold og strategier i den danske vejledning samt relevant side 9 af 133

11 KAPITEL 1: INDLEDNING oversættelsesteori om strategier. I kapitel 9 udarbejdes en dansk vejledning på grundlag af resultaterne fra diskussionen. Konklusionen udgør kapitel 10, og kapitel 11 omfatter det tyske resumé. I Kapitel 12 findes litteraturlisten. Opgavens bilag er placeret bagerst i opgaven, herunder den danske vejledning 2. 2 I den elektroniske udgave af specialet findes bilagene i et separat dokument i henhold til ASB s retningslinjer. side 10 af 133

12 2. Oversættelsesteoretisk udgangspunkt I dette kapitel fastlægges indledningsvist, hvilken oversættelsesteoretisk tilgang vi vil placere os inden for. Derefter præsenteres relevante oversættelsesteoretiske og -strategiske begreber i forbindelse med oversættelse generelt, og begrebet bekræftede oversættelser introduceres. Inden for oversættelsesvidenskaben har man i mange år haft en tilgang til oversættelse 3, som primært fokuserede på UT, der nærmest blev betragtet som den hellige original. I slutningen af 1970 erne og starten af 1980 erne begyndte flere teoretikere imidlertid at gå bort fra denne meget ækvivalensorienterede oversættelsestilgang, der bl.a. repræsenteredes af den oversættelsesteoretiske skole i Leipzig (Hansen, 2007: 117). Fokus blev i langt højere grad flyttet til MT. Det betød, at der blev lagt større vægt på modtageren og kommunikationssituationen, og sidenhen har mange tekstlingvister argumenteret for, at oversættelser skal foretages under hensyntagen til den oversatte teksts funktion på målsproget. Selvom der sandsynligvis stadig findes repræsentanter for den ækvivalensorienterede tilgang, er den funktionelle tilgang til oversættelse i dag bredt anerkendt og udbredt. Da vi også er af den overbevisning, at formålet med oversættelsen spiller en afgørende rolle for, hvilken oversættelsesstrategi der bør anvendes i den enkelte oversættelsessituation, placerer vi os inden for den funktionelle tilgang. Det er ikke relevant for dette speciale at give en omfattende redegørelse af den oversættelsesteoretiske historie, og vi vil derfor i dette kapitel blot redegøre for centrale teorier inden for den funktionelle tilgang, der er relevante for at kunne besvare specialets problemformulering. Vi vil endvidere undersøge, hvilke oversættelsesstrategier de udvalgte teoretikere opstiller, så vi kan gøre brug af deres typologi senere i specialet. 3 Når vi i dette speciale taler om oversættelse, tænker vi på oversættelse af skriftlige tekster og derfor ikke oversættelse af mundtlige tekster, som f.eks. tolkning. Side 11 af 133

13 KAPITEL 2: OVERSÆTTELSESTEORETISK UDGANGSPUNKT 2.1 Skoposteorien Et helt centralt begreb inden for den funktionelle tilgang er skoposteorien. Den blev introduceret af pionererne inden for den funktionelle oversættelse Katharina Reiss og Hans J. Vermeer i 1984 i bogen Grundlegung einer allgemeinen Translationstheorie. Hovedtanken i skoposteorien er, at die Dominante aller Translation ist deren Zweck (Reiss & Vermeer 1984: 96 i Salevsky, 2002: 216). Ordet skopos kommer fra græsk og betyder mål, formål. Teorien er udpræget MT-orienteret, og som det fremgår af citatet, anser den det som det vigtigste ved en oversættelse, at formålet med MT opfyldes. Vermeer har opstillet et hierarki med tre regler, som oversættere typisk følger (jf. Schjoldager, 2008: 154). Her placerer han skoposreglen øverst. Ifølge Skoposreglen skal oversætteren bestræbe sig på at producere en MT, der tjener et givent formål i kommunikationssituationen. Anne Schjoldager påpeger med udgangspunkt i Vermeer 1989/2000 og Nord 1997, at der kan være mere end ét skopos for en bestemt oversættelse. Man kan f.eks. forestille sig en situation, hvor forskellige dele af UT skal oversættes af forskellige grunde, hvilket får til følge, at oversættelsen underligger flere forskellige skopoi. Det kunne være en rapport, hvor et uddrag skulle oversættes ret præcist, så modtageren kunne få indblik i visse detaljer, mens resten af rapporten skulle oversættes for at give modtageren et indtryk af konteksten og derfor kunne forkortes og oversættes meget MTorienteret. Man kunne imidlertid også forestille sig et andet scenarie, hvor den samme UT skal oversættes til forskellige situationer. I dette tilfælde ville der også være tale om flere forskellige skopoi, ikke bare for forskellige dele af UT, men for de samme dele eller endda for hele UT. Det kunne være en gammel bog, der i én situation oversættes, for at modtagerne skal kunne læse en sammenhængende historie tilpasset målkulturen, mens den i en anden situation oversættes, for at modtagerne kan få indblik i datidens sprogbrug. Den anden regel er kohærensreglen, der rangerer under skoposreglen. Schjoldager forklarer med reference til Nord (1997), at der ved kohærensreglen forstås, at oversætteren skal bestræbe sig på at producere en oversættelse, der er tilstrækkelig kohærent, dvs. forståelig, til at den giver mening i kommunikationssituationen (Schjoldager, 2008: 154). Med andre ord er der tale om, at der skal opnås intratekstuel kohærens, dvs. at teksten skal være forståelig som selvstændig tekst. side 12 af 133

14 KAPITEL 2: OVERSÆTTELSESTEORETISK UDGANGSPUNKT Den tredje og sidste regel, som Vermeer opstiller, angår intertekstuel kohærens, dvs. forholdet mellem UT og MT. Ifølge denne regel skal oversætteren bestræbe sig på at producere en MT, der til en vis grad afspejler UT, men den specificerer ikke, hvordan forholdet mellem UT og MT skal være. Det adækvate forhold afgøres af skopos. Den intertekstuelle kohærens rangeres lavest af de tre regler (Schjoldager, 2008: 154). Reiss og Vermeer 1984 opfatter en tekst som et Informationsangebot eines Senders an einen Empfänger (Nord, 1989: 102), dvs. at teksten er et informationstilbud fra en afsender til en modtager. Følger man denne tanke, bliver en oversættelse altså et informationstilbud om et informationstilbud. Reiss og Vermeer mener, at det for det meste ikke vil fremgå af MT, at der er tale om et sekundært informationstilbud, fordi den netop simulerer et primært informationstilbud. De teksteksterne faktorer vil dog ofte afsløre, at der er tale om en oversættelse og dermed et sekundært informationstilbud (Nord, 1989: 102). Men det sekundære informationstilbud er også et nyt informationstilbud, nemlig MT. Informationerne i MT er udvalgt fra UT og sammensat af oversætteren, alt efter hvad der er relevant for modtageren. Denne fremstilling af UT og MT som informationstilbud kan opfattes som om, at oversætteren frit kan udvælge informationer i UT efter forgodtbefindende, hvilket Reiss og Vermeer også er blevet kritiseret for. Det er dog ikke helt rigtigt, for som det fremgår af skoposteorien, skal oversætteren hele tiden have MT s funktion i tankerne, når informationerne fra UT vælges. MT er altså ikke et kludetæppe af tilfældigt udvalgte informationer. Reiss og Vermeer skelner ganske vist mellem to oversættelsestyper, nemlig kommunikative Übersetzungen og Übersetzungen mit Dokumentfunktion, men da en MT med dokumentfunktion skal afbilde UT s kommunikationssituation, mener de ikke, at MT i dette tilfælde er en selvstændig tekst (Junge, 2009: 24). Det afgørende i skoposteorien er altså, om formålet er opfyldt, hvorvidt MT opnår intratekstuel kohærens, og om der er det rigtige forhold mellem UT og MT. Disse kriterier operationaliseres dog ikke, og hvad forholdet mellem UT og MT angår, så hedder det blot, at det er äußerst zweifelhaft, ob eine Rechnung in Defiziten und Überschüssen, die den side 13 af 133

15 KAPITEL 2: OVERSÆTTELSESTEORETISK UDGANGSPUNKT Zieltextwert am Ausgangstext misst, überhaupt sinnvoll ist (Junge, 2009: 24), dvs. at det er yderst tvivlsomt, om det overhovedet giver mening at lave en opgørelse over underskud og overskud, der skal måle MT s værdi i forhold til UT. Det afgørende for et adækvat forhold mellem UT og MT determineres af skopos. 2.2 Loyalitet Adskillige teoretikere har efterfølgende kommenteret og kritiseret skoposteorien. En af dem er Nord, der ganske vist har en funktionel tilgang til oversættelse, men som mener, at skoposteorien har en tendens til at fokusere for meget på MT. Hun argumenterer derfor for, at oversætteren også skal være loyal over for UT-forfatteren. Der Translator ist [ ]bilateral gebunden: an den Ausgangstext und an die Ziel(text)situation, und er trägt Verantwortung sowohl gegenüber dem AT- Sender [Ausgangstextsender] (oder dem Initiator, sofern dieser Sender- Funktion übernimmt) als auch gegenüber dem Zieltextempfänger. Diese Verantwortung bezeichne ich als Loyalität - Loyalität ist eine ethische Qualität im Zusammenleben von Menschen; die Treue einer Übersetzung bezeichnet ein Abbildungsverhältnis zwischen Texten. (Nord 1988 i Salevsky, 2002: 232) Ifølge citatet mener Nord, at oversætteren både skal tage hensyn til UT, MT-situationen, afsenderen af UT og modtageren af MT. Det er dette ansvar, hun betegner som loyalitet. I artiklen Loyalität statt Treue: Vorschläge zu einer funktionalen Übersetzungstypologie (1989) og supplerende i Übersetzungstypen Übersetzungsverfahren: Ein paar neue Gedanken zu einem uralten Thema (Nord, 2007) redegør hun for sin opfattelse af oversættelse, bl.a. ved at definere forskellige former for oversættelse. Ud fra et funktionelt perspektiv definerer Nord oversættelse generelt som: die Produktion eines funktionsgerechten Zieltextes in Anbindung an einen vorhandenen Ausgangstext, wobei diese Anbindung je nach dem Translatskopos (der angestrebten oder geforderten Funktion des Zieltextes) unterschiedlich zu spezifizieren ist. Durch die Translation wird eine side 14 af 133

16 KAPITEL 2: OVERSÆTTELSESTEORETISK UDGANGSPUNKT kommunikative Handlung möglich, die ohne sie aufgrund vorhandener Kultur- und Sprachbarrieren nicht zustandegekommen wäre. (Nord, 1989: 102, fremhævelser som i original) Der er således tale om, at oversætteren skal producere en funktionel MT i tilknytning til en foreliggende UT. Denne tilknytning kan dog være forskellig alt efter oversættelsens skopos (MT s tilstræbte eller påkrævede funktion). Ved hjælp af oversættelsen bliver en kommunikativ handling mulig, der ellers ikke ville have fundet sted på grund af kulturelle og sproglige barrierer. Skoposteorien skinner tydeligt igennem, i og med at oversætteren skal orientere sig mod MT, da det afgørende for oversættelsen er MT s funktion (med dens determinerende faktorer som modtager, sted, tid for receptionen osv.) i målsituationen. Derfor bør oversætteren, før oversættelsen påbegyndes, fastlægge de determinerende faktorer for målsituationen. Det gør det muligt for oversætteren at levere en oversættelse med en funktion, der lever op til MT-modtagerens og ordregiverens forventninger (Nord, 1989: 102). Oversætteren skal altså tage hensyn til flere parter, nemlig ordregiveren, MT-modtageren og UT-forfatteren. Alle parter forventer en funktionel oversættelse med en bestemt tilknytning til UT. Da parterne i mange tilfælde ikke selv kan bedømme, hvorvidt UT lever op til de stillede krav, bringer Nord her loyalitetsbegrebet i spil. Hun hævder nemlig, at oversætteren er forpligtet til at være loyal over for handlingsparterne. De skal kunne stole på, at oversætteren udfører opgaven efter bedste evne (Nord, 1989: 102). 2.3 Makrostrategier Inden en oversættelse påbegyndes, må oversættere gøre sig nogle overvejelser om, hvordan de vil gribe oversættelsen an. De må lægge sig fast på en overordnet tilgang til oversættelsen, som de kan bruge som udgangspunkt for, hvilke beslutninger der skal træffes på mikroniveau. Denne overordnede tilgang er det, vi i henhold til Schjoldager (2008: 67) betegner som en makrostrategi. I bogen Understanding Translation (Schjoldager, 2008, kap. 5) gennemgår Schjoldager forskellige teoretikeres diktomier for makrostrategier og fastslår på den baggrund, at alle side 15 af 133

17 KAPITEL 2: OVERSÆTTELSESTEORETISK UDGANGSPUNKT teoretikerne er af den opfattelse, at det er umuligt at skabe en eksakt identitet mellem UT og MT i alle aspekter, og at oversættere derfor er nødt til at indgå kompromiser. Ifølge Schjoldager er teoretikerne endvidere enige om, at oversætterne er nødt til at beslutte, om de vil fokusere på UT s form og indhold (den semantiske betydning) eller på MT s effekt. Vælger oversætterne at fokusere på UT s form og indhold, anvendes en UT-orienteret makrostrategi, men lægges fokus på MT s effekt, er der tale om en MT-orienteret makrostrategi (Schjoldager, 2008: 71). Med udgangspunkt i skoposteorien og introduktionen af loyalitetsbegrebet har Nord opstillet og operationaliseret de makrostrategiske begreber dokumentarisk og instrumentel oversættelse. Det er et alment anerkendt begrebspar inden for den funktionelle tilgang til oversættelse, og vi vil derfor gennemgå dem i det følgende. I tilknytning til Reiss og Vermeer (1984) anser Nord (1989) UT for at være et primært informationstilbud og oversættelsen for at være et sekundært informationstilbud. Men hun går videre og siger, at disse to informationstilbud grundlæggende kan stå i to funktionsrelationer. Disse relationer kalder hun for 1) dokumentarisk oversættelse (dokumentarische Übersetzung) og 2) instrumentel oversættelse (instrumentelle Übersetzung) 4. Ved at lave denne opdeling mener hun både at imødekomme de teoretikere, der kræver, at man er tro mod UT, og de teoretikere, der foretrækker mere frie oversættelser (Nord, 1989: 102). 4 Mange teoretikere har beskæftiget sig med en lignende opdeling af makrostrategier. Der er ingen generel konsensus, hvad terminologien angår, og der er bl.a. blevet foreslået følgende betegnelser: direct translation/oblique translation (Vinay and Darbelnet 1958/2000), formal equivalence/dynamic equivalence (Nida 1964/2000), semantic translation/ communicative translation (Newmark1977/1989), adequate translation/acceptable translation (Toury 1995/2000), foreinignising translation/domesticating translation (Venuti 1995), imitative translation/funktional translation (Jakobsen 1994), source-text oriented macrostrategy/target-text oriented macrostrategy (jf. Schjoldager, Gottlieb, & Klitgård, 2008: 70-71) og verfremdende/einbürgernde Übersetzung (f.eks. Wiesmann, 1999). Teoretikere, der befinder sig inden for den ækvivalensorienterede tilgang, bruger typisk graden af ækvivalens som målestok for, hvilken makrostrategi der er tale om. Vi har lagt os fast på en funktionel tilgang til oversættelse og vil derfor i specialet bruge Nords betegnelser dokumentarisk oversættelse/instrumentel oversættelse. Disse betegnelser er desuden alment brugt på dansk. side 16 af 133

18 KAPITEL 2: OVERSÆTTELSESTEORETISK UDGANGSPUNKT Dokumentarisk oversættelse Den gruppe, der kræver, at man er tro mod UT, kommer Nord i møde ved, at den dokumentariske oversættelse er tæt knyttet til UT, og derfor skal være meget tro. Hun definerer dokumentarisk oversættelse på følgende måde: Die dokumentarische Übersetzung hat die Funktion, eine Kommunikationshandlung, die in der Kultur A unter bestimmten situationellen Bedingungen stattgefunden hat, zu dokumentieren und dem Zielempfänger bestimmte Aspekte dieser vergangenen Kommunikationshandlung nahezubringen. (Nord, 1989: 102) Kendetegnende for den dokumentariske oversættelse er dermed ifølge Nord, at den skal dokumentere en kommunikativ handling i kultur A i en bestemt situation samt give modtageren adgang til bestemte aspekter af denne kommunikative handling. Som Schjoldager beskriver det, bliver en dokumentarisk oversættelse dermed en metatekst, dvs. en tekst om en tekst, da teksten skal dokumentere over for MT-modtagerne, hvad UTforfatteren ønskede at kommunikere til modtagerne af UT. En dokumentarisk oversættelse kan ifølge Schjoldager derfor ikke have samme funktion som udgangsteksten (Schjoldager, 2008: 167) Instrumentel oversættelse De teoretikere, der er tilhængere af mere frie oversættelser, kommer Nord i møde ved den instrumentelle oversættelse, som hun definerer som følger: Bei der instrumentellen Übersetzung dient das Translat in einer neuen, zielkulturellen Kommunikationshandlung als Instrument zur Erreichung eines kommunikativen Ziels, ohne dass der Zielempfänger sich dessen bewusst sein muss, dass er gewissermaßen nicht einen brandneuen Text vor sich hat, sondern einen, der in anderer Form bereits früher in einer anderen Kommunikationshandlung als Instrument gedient hat. (Nord, 1989: 103). side 17 af 133

19 KAPITEL 2: OVERSÆTTELSESTEORETISK UDGANGSPUNKT Ved en instrumentel oversættelse forstår Nord dermed en oversættelse, der kan bruges som et instrument i en ny, kommunikativ handling i målkulturen til at opfylde et kommunikativt mål, uden at modtageren nødvendigvis behøver at være bevidst om, at han ikke har en splinterny tekst foran sig, men en der allerede har været brugt som instrument i en anden kommunikativ handling. Det er i denne situation ikke vigtigt for modtageren, hvilken funktion UT har haft. Det, der er vigtigt for modtageren, er, hvordan MT fungerer i målsituationen. Derfor mener Nord heller ikke, at MT automatisk fungerer som det samme instrument som UT, men at MT kan bruges som instrument i enhver funktion, der er kompatibel med UT s funktion (Nord, 1989: 102). For at kunne tale om kompatibilitet skal oversætteren give modtageren et meningsfyldt informationstilbud i MT om informationstilbuddet i UT. Informationstilbuddet i MT skal så at sige være at finde i UT, og alle de funktioner i UT, der kan realiseres og forenes i målkulturen, skal ifølge Nord bevares. Hun giver dog plads til, at teksternes funktioner kan vægtes forskelligt (Nord, 1989: 102). I specialet vil vi anvende begreberne dokumentarisk og instrumentel oversættelse i henhold til Nords definitioner Nords oversættelsestypologi Nord har sammenfattet sin funktionelle oversættelsesterminologi i et skema (figur 1). Det fremgår bl.a. af dette skema, hvordan Nord opdeler oversættelse i syv forskellige former, hvoraf hun indordner de fire under dokumentarisk oversættelse og de tre under instrumentel oversættelse. Dem vil vi gennemgå i det følgende. De fire former for oversættelse, som Nord indordner under dokumentarisk oversættelse, er følgende: a) Ord for ord-oversættelse b) Ordret oversættelse c) Filologisk oversættelse d) Eksotiserende oversættelse. side 18 af 133

20 KAPITEL 2: OVERSÆTTELSESTEORETISK UDGANGSPUNKT Interkulturel teksttransfer Dokumentation af en udgangskulturel kommunikativ handling for målkulturelle adressater Produktion af et målkulturelt kommunikationsinstrument ved forarbejdning af udgangsteksten Transferfunktion Transfertype Dokumentarisk oversættelse Instrumentel oversættelse Transferform Ord for ordoversættelse Ordret oversættelse Filologisk oversættelse Eksotiserende oversættelse Funktionskonstant oversættelse Funktionsvarierende oversættelse Korresponderende oversættelse Transferformål Afbildning af udgangssproglige strukturer Afbildning af UT-leksik Afbildning af form og indhold Afbildning af indhold i situation Opnå UT s funktion Opnå mulig(e) funktion(er) i UT Opnå korresponderende effekt Transferfokus Udgangssproglige strukturer Leksikalsk betydning Sætningsbetydning Kulturelle særpræg ved indholdet UT s funktion UT s funktionspotentiale UT s potentielle virkning Eksempler Interlinearglose i lingvistik Grammer translation i fremmedsprogsundervisning, citater Latinske og græske klassikere Romaner, fortællinger Brugsanvisning Gullivers rejser for børn Digt i etsproget antropologi Figur 1: Nords oversættelsestypologi (Nord, 1989; 2007: 301), egen oversættelse a) Ord for ord-oversættelse (Wort-für-Wort-Übersetzung) eller interlinearversion er en form for oversættelse, hvor der fokuseres på morfologiske, leksikalske og syntaktiske strukturer. Man forsøger at afbilde dem i MT uden at tage hensyn til sætningens eller tekstens rang og heller ikke til situationen/ tekstfunktionen, hvilket ofte fører til, at den målsproglige sætning ikke er kohærent. Dermed risikerer man, at oversættelsen bliver uforståelig. Denne form for oversættelse bruges primært til at fortælle noget om det udgangssproglige sprogsystem, f.eks. i forbindelse med fremmedsprogsundervisning (Nord, 1989: 103). Med denne strategi dokumenteres strukturen i udgangssproget. Eksempel: Ich habe ein Haus gekauft jeg har et hus købt. Denne oversættelsesform kan ikke forenes med Vermeers hierarkiske opstilling af regler (jf. afsnit 2.1). Nord anfører netop, at intertekstuel kohærens i en ord for ord-oversættelse vægtes side 19 af 133

21 KAPITEL 2: OVERSÆTTELSESTEORETISK UDGANGSPUNKT højere end den intratekstuelle kohærens og bytter dermed om på prioriteringen af regel nummer to og tre. Formålet med oversættelsen er i dette tilfælde nemlig at dokumentere, hvad der er sket i UT, hvilket kan medføre, at oversætteren er nødsaget til at nedprioritere den intratekstuelle kohærens. b) Ordret oversættelse (Wörtliche Übersetzung) adskiller sig fra ord for ord-oversættelsen ved, at man ikke overfører syntaktiske strukturer i UT direkte til MT, der ikke svarer til strukturerne i målsproget. I stedet erstattes de af strukturer på målsproget med samme betydning. Her tages der hensyn til, hvilken type sætning og tekst der er tale om, men ikke til situation og tekstfunktion (Nord, 1989: 103). Med denne form for oversættelse dokumenteres ordenes betydning (Nord, 2007: 303). Eksempel: Ich habe ein Haus gekauft Jeg har købt et hus. c) Filologisk oversættelse (Philologische Übersetzung) er kendetegnet ved forklarende noter med baggrundsinformationer om sprog og kultur, som læseren ikke forudsættes at have kendskab til. Dermed dokumenteres UT-modtagerens præsupponerede baggrundsviden (Nord, 1989: 103). Ved denne form for oversættelse dokumenteres form og indhold, og fokus ligger på sætningens betydning (Nord, 2007: 301 f.). d) Eksotiserende oversættelse (Exotisierende Übersetzung) er ifølge Nord alle varianter af den kommunikative oversættelse, som afbilder UT i dens situation og med dens originale funktion, selvom denne funktion ikke nødvendigvis forbliver konstant på tværs af kulturbarriererne. Med denne form for oversættelse tages fremmedheden så at sige med i købet eller ønskes endda som en eksotisk effekt. Eksempel: he kissed his daughter on the mouth han kyssede sin datter på munden. Som dansker kan denne form for hilsen mellem en far og datter virke fremmed, men oversættelsen er med til at bevare UT s lokalkolorit (Nord, 1989: 103). Denne oversættelsesform skal dokumentere det kulturelle særpræg ved indholdet i UT i udgangssituationen (Nord, 2007: 301). side 20 af 133

22 KAPITEL 2: OVERSÆTTELSESTEORETISK UDGANGSPUNKT De tre former for oversættelse, som Nord indordner under instrumentel oversættelse, er følgende: a) Funktionskonstant oversættelse b) Funktionsvarierende oversættelse c) Korresponderende oversættelse. a) Funktionskonstant oversættelse (Funktionskonstante Übersetzung) er et begreb, der dækker oversættelser, hvor MT s funktion svarer til UT s funktion. Det betyder, at MT kan fungere som det samme instrument i målsituationen, som UT gør i udgangssituationen. Ved hjælp af MT skal det samme kommunikative mål nås, som det var tilfældet med UT, og derfor adapteres både funktionsrelevante konventionelle sprogligt-stilistiske kendetegn og indholdsmæssige præsuppositioner (jf. Nord, 1989: 103; 2007: 302). Funktionskonstant oversættelse forekommer typisk ved oversættelse af tekniske tekster. b) Funktionsvarierende oversættelse (Funktionsvariierende Übersetzung) er kendetegnet ved, at MT på grund af manglende forudsætninger i målkulturen eller hos den intenderede modtager ikke kan opfylde de samme funktioner i målsituationen i samme rækkefølge eller med samme vægtning som UT. Der er dog mulighed for, at MT kan opfylde en eller flere af funktionerne i UT, også selvom der ikke nødvendigvis vægtes på samme måde (Nord, 1989: 103). c) Korresponderende oversættelse (Korrespondierende Übersetzung) er Nords betegnelse for de oversættelser, hun kalder for kunstneriske tekster og gendigtninger, der indtager sin egen plads i den målkulturelle, -litterære og -sproglige kontekst, der kan sammenlignes med UT. Af hendes forklaring fremgår det, at hun med denne oversættelsesform primært tænker på litterære oversættelser. Bare UT-forfatterens intenderede effekt eller væsentlige dele heraf kan opnås i målsituationen, mener hun, at oversætteren har været loyal over for handlingsparterne (Nord, 1989: 104). Når makrostrategier vedrører den overordnede strategi for en oversættelse, og mikrostrategier typisk anvendes på sætnings- eller ordniveau (se nedenfor, afsnit 2.4), kan side 21 af 133

23 KAPITEL 2: OVERSÆTTELSESTEORETISK UDGANGSPUNKT det diskuteres, hvor Nords oversættelsesformer kan placeres i denne sammenhæng. De ligger tilsyneladende et sted imellem de to begreber. Nord placerer dem selv som en underkategori til dokumentarisk/instrumentel oversættelse. I sin beskrivelse af formerne kommer hun ved nogle af de dokumentariske ind på, hvilke mikrostrategier der er kendetegnende for den pågældende form. F.eks. nævner hun, at den filologiske oversættelse er præget af forklarende noter med baggrundsinformationer om sprog og kultur. Her bevæger hun sig altså væk fra det overordnede niveau, som makrostrategierne tilhører. Men de fleste af formerne, især de instrumentelle, beskriver Nord for overordnet til, at der kan være tale om mikrostrategier. Vi betragter derfor Nords oversættelsesformer som forskellige eksempler på makrostrategier, der kan placeres på en skala mellem de mest yderlige former for dokumentarisk og instrumentel oversættelse. Når vi i afsnit 2.4 behandler mikrostrategier, vil vi derfor ikke betragte Nords oversættelsesformer som mikrostrategier, men hvor det er relevant blot diskutere de få strategier, hun nævner på mikroniveau. Schjoldager (2008: 71) påpeger, at nogle teoretikere har en tendens til at foretrække den ene strategi frem for den anden, men selv lægger hun sig op ad Toury, Nord og Jakobsen, der af princip ikke foretrækker den ene strategi frem for den anden. Det er for os at se også essensen i skoposteorien at man vælger den strategi, der er mest adækvat til at løse oversættelsesopgaven så hensigtsmæssigt som muligt, nemlig så den opfylder det formål, MT er tiltænkt. Det er i vores øjne en logisk tilgang til oversættelse, og derfor foretrækker vi heller ikke af princip den ene makrostrategi frem for den anden, men derimod den, der er mest velegnet i den konkrete oversættelsessituation Åbenlys eller skjult oversættelse En anden måde at bestemme den overordnede tilgang til oversættelse på er ved at se på, hvor åbenlys (overt) eller skjult (covert) en oversættelse er. Den første til at foreslå opdelingen af oversættelse i de to kategorier åbenlys og skjult var den tyske teoretiker Juliane House (f.eks. 1981/1989; 1998) (Schjoldager, 2008: 30). Schjoldager tager begreberne op, men anvender en forholdsvis overfladisk definition af åbenlyshed (overtness): namely whether the receiver is aware of or even interested in the fact that s/he is reading/ listening to a translation. (Schjoldager, 2008: 31) side 22 af 133

24 KAPITEL 2: OVERSÆTTELSESTEORETISK UDGANGSPUNKT Ifølge Schjoldager (2008: 31) har en åbenlys oversættelse typisk følgende kendetegn: Læsere/lyttere er eller burde være opmærksomme på, at de læser/lytter til en oversættelse i modsætning til at læse/lytte til en original målsproglig tekst. UT tenderer til at have en forholdsvis høj status i udgangskulturen, og dens afsender kan måske forventes at være kendt af MT s modtagere. UT s præsuppositioner skal sandsynligvis overføres til MT. Det kan gøres ved eksplicitering i selve MT eller som tilføjelse i en oversættelseskommentar f.eks. som fodnote eller forord. En skjult oversættelse har typisk følgende kendetegn: Læsere/lyttere er ikke opmærksomme på eller er ligeglade med at de læser/lytter til en oversættelse. UT har typisk ingen særlig status i udgangskulturen, og dens afsender er ikke nødvendigvis kendt af MT s modtagere. Det er ikke nødvendigt at overføre UT s præsuppositioner til MT. Oversættere vil ofte forsøge at indsætte et kulturelt filter mellem UT og MT 5. Det kan gøres ved hjælp af adaption (Schjoldager, 2008: 31 f.). Ifølge Schjoldager (2008: 32) vil oversætteren typisk (men ikke nødvendigvis) vælge en mere UT-orienteret tilgang til en åbenlys oversættelse i forsøget på at genskabe UT s form og indhold så godt som muligt, mens en MT-orienteret tilgang typisk foretrækkes til en skjult oversættelse, hvor fokus ligger på at genskabe UT s effekt. Opdelingen svarer til Nords opdeling i dokumentarisk og instrumentel oversættelse, hvilket Nord også nævner med henvisning til House (Nord, 1989: 102). Når Nord definerer en dokumentarisk oversættelse som en oversættelse, der skal dokumentere, hvad der er sket i udgangssituationen, og fokus ligger på form og indhold, vil det oftest være tydeligt for modtageren, at der er tale om en oversættelse. Modtageren vil også ofte være bevidst om dette faktum og interesseret heri. Det svarer altså til Schjoldagers karakteristik af en åbenlys oversættelse. Et af de kendetegn, Schjoldager nævner, er, at der gøres brug af en mikrostrategi, hvor oversættelsen forsynes med forklarende fodnoter eller kommentarer. Det 5 Her henviser Schjoldager til House (1981/1989: 160). side 23 af 133

25 KAPITEL 2: OVERSÆTTELSESTEORETISK UDGANGSPUNKT stemmer overens med Nords filologiske oversættelsesform, som hun også har placeret under dokumentarisk oversættelse, og som vi skal se i afsnit , nævner Gerard-René de Groot også denne strategi som en mulighed, når man oversætter juridiske tekster. Schjoldagers karakteristik af en skjult oversættelse stemmer til en vis grad overens med Nords instrumentelle oversættelsesstrategi. Bl.a. lægger de to teoretikere begge vægt på, at MT ikke nødvendigvis skal kunne genkendes af modtageren som en oversættelse, men at modtageren lægger mere vægt på at få en tekst, der fungerer som selvstændig tekst i modtagersituationen Valg af oversættelsesstrategi Schjoldager (2008: 71) anbefaler, at man overvejer følgende tre spørgsmål ved valg af hensigtsmæssig oversættelsesstrategi: Forventes det, at oversætteren fokuserer på UT s form og indhold eller på MT s effekt, mens der oversættes? Forventes det, at oversætteren agerer som kommunikator mellem andres kommunikation eller som mediator mellem primære parter? Skal oversættelsen fremstå som en åbenlys eller skjult oversættelse? Hvis oversætteren skal fokusere på UT s form og indhold, agere som kommunikator mellem andres kommunikation og producere en åbenlys oversættelse, vælges per definition en UTorienteret strategi. Hvis oversætteren derimod skal lægge vægt på MT s effekt, agere som mediator mellem primære parter og producere en skjult oversættelse, vælges per definition en MT-orienteret strategi (Schjoldager, 2008: 71). Mulighederne kan stilles op over for hinanden således: Udgangstekstorienteret makrostrategi Måltekstorienteret makrostrategi Fokus på udgangstekstens form og indhold Fokus på måltekstens effekt Kommunikere andres kommunikation Mediere mellem primære parter i en kommunikation Åbenlys oversættelse Skjult oversættelse Figur 2: Valg af makrostrategi. (Schjoldager, 2008: 72), egen oversættelse side 24 af 133