Årsplan natur og teknik 4. klasse



Relaterede dokumenter
Natur og Teknik 4 og 5 klasse

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Læseplan for faget natur/teknik klassetrin

Klassetrinmål: 1. klasse:

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Undervisningsplan for natur/teknik

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan for 6.klasse i natek

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Fælles Mål. Faghæfte 13. Natur/teknik

Årsplan 2013/ ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2011/12

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14

Årsplan for natur/teknik 2. klasse

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Fælles Mål Natur/teknik. Faghæfte 13

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Natur og Teknik. Skoleafdelingen

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 5. klasse 2012/13

Årsplan for hjemkundskab 4. klasse 2008/09.

Lokale Læseplan for Natur/teknik

Årsplan for dansk i 4.klasse


Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse

Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2014/15

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Årsplan i natur/teknologi for 4. klasse, 2015/16

It i Fælles mål 2009 Natur/teknik

Årsplan i natur/teknik for 4. klasse, 2014/15

Årsplan for faget Natur/Teknik i 6. kasse, 2014/15

Årsplan for natur/teknik 2. klasse

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Lærervejledning til opgaverne

Geografi 7. klasse årsplan 2018/2019

NATUR OG TEKNOLOGI 1. KLASSE

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

NATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

Insekter og planter Lærervejledning klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

AL-SALAHIYAH MÅL FOR NATUR/TEKNIK

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2016/2017

Transkript:

Årsplan natur og teknik 4. klasse Med udgangspunkt i Undervisningsministeriets mål for faget samt bogen Den Levende Verden vil klassen arbejde med følgende emner i skoleåret 2008/09 Uge 34-35 Byen et emne, der tager udgangspunkt i den nære omverden. Sidste år lavede klassen et projekt om, hvad en by er og hvad den indeholder. Vi går mere i detaljer og snakker hvad de forskellige ting egentlig er og hvorfor vi har dem f.eks. rådhus, posthus, renovation og lægehus. Vi skal også se på forskellige måder at bo på f.eks. etagebyggeri, parcelhus og villa. Undervisningen vil være en blanding af tavleundervisning, små opgaver samt samtaler, der tager udgangspunkt i elevernes egen hverdag og deres oplevelse af at bo i byen. 36 Lejrskole 37-40 Planter 4-uges tema 1. Uge vil vi starte med at arbejde med forskellige former for planter og hvad vi kan bruge dem til nogle er til pynt andre er til nytte. Vi laver en brainstorm på tavlen over både dem til pynt og dem til nytte. 2. Uge: Læreren medbringer materialer til eleverne kan så forskellige frø fra frugter og grøntsager, de kender f.eks. avocado, æble, karse, melon og peberfrugt hver elev har sin egen urtepotte at passe. Læreren medbringer 4 skotøjsæsker og 4 kartofler til at lave et forsøg, der skal vise planters evne til at finde lys. 3. Uge: Vi ser på de ting, vi såede ugen før er nogle af frøene spiret? Vi skal også se, om kartoflernes spirer er nået ud i lyset. Vi taler om, hvad der skal til, før en plante kan vokse vokser der planter på Grønland og hvad med i ørkenen? Vi sår karse på forskellige materialer for at finde ud af, hvor det kan gro og hvor det ikke kan. 4. Uge: Vi skal igen se til vores potter er alle frø kommet op? Hvilke var hurtige og hvilke var langsomme? Vi kigger til æskerne med kartofler og ikke mindst karsen hvor spirede den ikke og hvorfor? Vi samler op på hele forløbet og børnene får deres planter med hjem. Temaet tager udgangspunkt i flg. emner under fagets trinmål: beskrive planter og deres levesteder, give eksempler på hvordan organismer opfylder deres livsbetingelser forskellige steder på jorden. Arbejdsmetoderne sikrer, at eleverne stiller spørgsmål og fremsætter hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser, gennemføre enkle eksperimenter. 41: Transport grundet temauge i 3. Klasse vil klassen have vikar denne dag. Bogen Den levende verden side 16-19 vil blive læst med eleverne. Siderne omhandler forskellige transportformer. Vikaren vil arbejde med eleverne om, hvordan de transporterer sig selv til skole. Eleverne deles i hold og får hver et spørgeskema

(udarbejdet af læreren) og går rundt på skolen og spørger kammerater om deres transportmetode til skole og hvor lang tid det tager. Resultatet diskuteres i klassen. Arbejdsmetoden træner eleverne i, at gennemføre enkle undersøgelser og formidle stoffet til resten af klassen. 42 Efterårsferie 43-45 Affald og genbrug 3 ugers tema 1. Uge: Hvad er affald egentlig for noget? Kan noget være affald for en person men brugbart for en anden? Vi arbejder med emnet hvad er er affald i Danmark og hvad der generelt er affald i et u-land. Eleverne får et brev med hjem om hvad de skal medbringe af materialer til brug i temaets 3. uge. 2. Vi besøger Vestforbrænding. 3. Vi prøver at lave brugbare ting ud af affald materialer medbringes af eleverne. Resultaterne udstilles på skolen. Emnet tager udgangspunkt i trinmålene omkring naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt samt at se på samfundets anvendelse og udnyttelse af teknik. 46: F-uge 2 47-50 Norge 4 ugers tema 1. Vi kigger på kortet og finder Norge. Vi arbejder med Norges placering i forhold til resten af verden. Eleverne får et opgaveark hvor de vha. kort skal definere forskellene mellem Norge og Danmark inden for areal, klima og topografi. Resultatet fremlægges fælles i klassen. 2. Eleverne løser opgaverne på side 32 og 33 i arbejdsbogen (Den levende verden), der bl.a. handler om placering af de større byer i Norge og resten af Norden 3. Vi arbejder med vandkraft og laver vores egen vandmølle. Materialer medbringes af læreren. 4. Hvilke råstoffer findes der i Norge vi ser på, hvad der er af råstoffer i Norge og sammenligner det med råstoffer i Danmark og de øvrige nordiske lande. Temaet hjælper eleverne til at kende forskellige klimazoner, landskabstyper og alment geografisk navnestof. Arbejdsmetoderne træner eleverne i at bygge modeller, anvende udstyr i form af kort og benytte fagudtryk. 51-1 juleferie 2-3 Lunger og hjerte 2 ugers tema om lunger og hjerte 1. Vi læser teksten om hjertet side 50-51 i Den levende verden og taler om teksten. Eleverne får udleveret opgaveark med spørgsmål om, hvad der styrker og hvad der svækker hjertet. Svarene gennemgås med klassen.

2. Vi læser teksten side 52 og 53 i Den levende verden Vi går i gården og laver forsøgene på side 45 i arbejdsbogen Den levende verden. Forsøgene laves i grupper og resultaterne skrives ind i et skema, som læreren udarbejder. Grupperne fremlægger resultaterne for klassen. Temaet hjælper eleverne til at beskrive enkle, vigtige regler for sund levevis, fortælle om kropsfunktioner. Arbejdsmetoden træner eleverne i at gennemføre og beskrive enkle undersøgelser og eksperimenter. 4-6 Havets dyr - 3 ugers tema 1. Der er også en verden under havet og den bebos af mange sjove, spændende og anderledes skabninger. Vi starter at arbejde med dyrene i de danske farvande. Eleverne får som opgave at prøve at sætte navn på nogle af vores mest almindelige fisk. Vi skal også arbejde med fiskeri i Danmark. 2. Vi skal se en film om koraller og bagefter taler vi om den. Eleverne vil få udleveret spørgsmål, der omhandler filmen. Svarene gennemgås fælles. 3. Vi besøger Danmarks Akvarium. Temaet vil hjælpe eleverne til at beskrive dyr fra forskellige naturområder. 8-10 Landbrug 3 ugers tema 1. Vi starter med at arbejde med landbrug generelt. Eleverne bliver bedt om at forestille sig, at de skulle have deres egne landbrug og skal derefter tegne dem. Tegningerne vil blive hængt op i klassen. 2. Vi læser side 66-67 i Den levende verden, der handler om køer. Vi skal lave smør og kærnemælk. 3. Læreren medbringer materiale om økologisk landbrug og eleverne skal i blindsmagning se, om de kan smage, hvilke landbrugsprodukter, der er økologiske og hvilke, der ikke er. Temaet hjælper eleverne til at give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse. Arbejdsmetoden træner eleverne i at udføre enkle eksperimenter og ordne enkle data og informationer. 11-12 F-uge 13-14 Universet - 2 ugers tema 1. Vi læser teksten side 76-77 i grundbogen Den levende verden og laver side 73 i arbejdsbogen Den levende verden. Svarene gennemgås med klassen og vi læser teksten side 78 og 79 i grundbogen Den levende verden 2. Vi tager på Planetariet og ser deres udstilling. 15 Påskeferie

16-18 Regnskoven 3 ugers tema 1. Ved hjælp af undervisningsmateriale fra Nepenthes skal vi finde ud af, hvad en regnskov egentlig er og hvorfor den er så vigtig for os alle sammen. Kan vi gøre noget selv for at hjælpe med at redde regnskovene? 2. Vi prøver om vi kan lave vores egen regnskov. Læreren medbringer materialer. 3. Klassen inddeles i grupper, som skal lave hver deres Red Regnskoven plakat til ophængning på skolen. Temaet skal hjælpe eleverne til at beskrive dyr og planter fra forskellige naturområder, kende forskellige klimazoner og plantebælter på tematiske kort, kende forskellige landskabstyper, samt kende geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og stater i vores egen og andre verdensdele. Arbejdsmetoderne skal træne eleverne i at anvende udstyr i form af kort, bygge modeller og gennemføre enkle eksperimenter. 19-20 Sten 2 ugers tema 1. Vi skal finde ud af, hvad sten egentlig er hvad er de lavet af og kan man finde ud af, hvor gamle de er? Hvad kan man bruge sten til? Læreren medbringer forskellige typer af sten, som eleverne skal forsøge at kategorisere ud fra et skema, som læreren har udarbejdet. 2. Vi skal lave en udstilling til skolen med forskellige typer af sten. Eleverne skriver små tekster til at lægge ved stenene, der fortæller noget om hver enkelt sten. Temaet hjælper eleverne til at give eksempler på naturanvendelse lokalt og globalt samt give eksempler på samfundets anvendelse og udnyttelse af teknik. Arbejdsmetoden træner eleverne i at kategorisere, opsamle og ordne enkle data og informationer. 21 Kristi Himmelfartsferien 22-23 Elektricitet 2 ugers tema 1. Vi starter med en kort introduktion til emnet, hvor efter eleverne skal prøve om, de kan få et el-kørekort vha. materialet fra el-fagenes uddannelsesnævn. 2. Vi skal arbejde med, hvordan man kan spare på strømmen derhjemme og hvorfor, det er en god idé Temaet hjælper eleverne til at forstå hverdagsfænomener som elektricitet samt give eksempler på samfundets anvendelse og udnyttelse af teknik Arbejdsmetoden træner eleverne i, at bygge modeller og enkle apparater samt gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter. 24-25 Opløsninger 2 ugers tema

1. Vi læser siderne 54-55 i grundbogen Den levende Verden og laver herefter forsøgene på side 50 og 51 i arbejdsbogen Den levende Verden 2. Vi læser siderne 56 og 57 i grundbogen Den levende Verden og laver forsøgene side 52 i arbejdsbogen Den levende Verden. Temaet hjælper eleverne til at forstå hverdagsfænomener som syre og base samt ordne materialer efter faglige kriterier. Arbejdsmetoden træner eleverne i at opsamle og ordne enkle data og informationer samt gennemføre og beskrive enkle undersøgelser og eksperimenter. Ret til ændringer forbeholdes Rikke Bachmann Natur og teknik lærer Ret til ændringer forbeholdes. Rikke Bachmann Natur og teknik lærer