Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Natur og Teknik. Skoleafdelingen

Transkript

1 Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Natur og Teknik Skoleafdelingen

2 Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig en ny folkeskolelov. En folkeskolelov, der i 13. stk. 2 siger: Som et led i skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledningen af den enkelte elev og for planlægning. Reaktionerne var dengang: En stor gruppe, der allerede var i gang med evalueringsarbejdet, kastede sig over en videre udvikling af evalueringen med henblik på at optimere elevernes læring og udvikling. Færre sagde: Det har vi da altid gjort, og andre ventede på, at det nok gik over. Noget tyder dog på, at der fortsat er uendeligt meget udviklingspotentiale. Vi kan blot rejse uden for Danmarks grænser eller have besøg af kolleger fra andre lande. Når kollegerne spørger ind til, hvordan vi evaluerer elevernes udbytte af, og hvordan vi sikrer eleverne det optimale udbytte og hvordan vi vejleder eleven ud fra det ja, så bliver mange af os lidt vævende. Ofte kommer vi med bemærkninger som, at vi tester lidt, der er noget portfolio, vi tager nogle prøver og synes, det går da meget godt. Den går bare ikke folkeskoleloven siger, at vi er forpligtet på at evaluere. Og hvis ikke vi selv tager mere systematisk fat på arbejdet, er der uden tvivl andre, der står på spring. For med de internationale undersøgelser, vore egne landsdækkende på mange fronter og de stigende krav til folkeskolen, er der noget der tyder på, at vi stadig har et stykke spændende og forpligtende arbejde foran. Evaluering selv-evaluering hvorfor skal vi det? Ingen kan vist udtrykke det bedre, end Tom Tiller gør det her: En grundig og professionelt udført selvvurdering giver os magt gennem at vi får ord på hændelser, begivenheder og situationer. Vi styrker det gode argument gennem en bevidst systematisk og langsigtet selvvurdering. Det gør os mere trygge og dristige i diskussioner med andre. Selvvurderingen øger vores professionalitet og styrker vores selvfølelse. I Vejle Kommune har vi derfor taget initiativ til og iværksat et arbejde, som du her sidder med resultatet af Evalueringsopgaver og fokuspunkter for evaluering i fagene. Der er udarbejdet hæfter for samtlige fag med udgangen af skoleåret 2006/07, og ideerne til evalueringsopgaverne er knyttet til trin-målene for fagene. Dermed er hæfterne bygget op, så de indgår som en brugbart redskab i teamets arbejde med årsplanen for klassen og den enkelte elev. Trin-målene er de bindende mål for bestemte klassetrin, som er fastsat af undervisningsministeren med justeringen af folkeskoleloven i 2003, og hvor det er pædagogisk begrundet ud fra de enkelte fags vejledende timetal, opbygning og progression. Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget eller emnet, henholdsvis ved afslutningen af og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Opgaverne i hæftet er derfor ideer til evalueringen af, om man har nået de bindende trin-mål og dermed er på rette vej mod at nå slut-målene. Det er derfor ikke et spørgsmål, om man vil evaluere, men hvordan man vil. Held og lykke med det uendeligt spændende arbejde at bruge hæfterne løbende og systematisk i. Skolechef Anette Jensen 1

3 Formål for faget Natur og Teknik Formålet med i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler tanker, sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv. Stk. 2. Elevernes iagttagelser og eksperimenter skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. 2

4 Evaluering natur/teknik Når vi planlægger et emne i natur/teknik eller i et tværfagligt emne, hvor natur/teknik indgår, er der som regel flere af trinmålene, der er sat op som mål for emnet. Derfor kan det være svært at opstille specifikke evalueringsaktiviteter ud for hvert enkelt af de trinmålene. Det vil være indholdet og den måde, vi arbejder på, der afgør den evalueringsform, vi vælger. I planlægningsfasen skal evalueringen være lige så naturlig en del, som metode, indhold og mål. Mange evalueringsformer er også indlærende i sig selv. Det at reflektere over det lærte på forskellig vis giver større indsigt og viden, dels om én selv, men også om selve emnet. Vi vil her nævne nogle evalueringsformer, som efter vores mening er velegnede i faget: Målene for emnet er præsenteret eller opsat i fællesskab. (Læreren har ansvaret for, at trinmålene indgår) Disse evalueres så midtvejs og/eller til sidst. Nåede vi målene? og hvad nu? Dette kan gøres mundtligt eller skriftligt enten på hele klassen eller i små grupper. Lad eleverne vise/undervise andre i de forsøg eller undersøgelser, de laver. Det kan være forældre eller elever fra egen eller andre klasser. Denne måde at evaluere på vil være særligt egnet til de emner, hvor forsøg indgår, men også til en række andre emner som fx miljø. Eksempel: Eleverne har arbejdet med affald på forskellig vis. De slutter af med at lave et optrin for de yngste klasser. De er levende affald, som de yngste børn så skal sortere. Eleverne interviewer hinanden. Eksempel: Emnet kan være levevilkår i forskellige udvalgte regioner. Eleven, der skal interviewes er en fiktiv person, som så skal svare på spørgsmål om levevilkårene i den region, som vedkommende har arbejdet med. 3

5 Eleverne kan lave små fagbøger, elektroniske bøger, tegneserier, film, museum, udstillinger som viser, det de har lavet. Eksempel: Eleverne har arbejdet med vejret de afslutter emnet med at lave en vejrudsigt, som optages på video. Her vil det tydeligt fremgå, hvad eleven har lært, og hvad der evt. skal tages fat på næste gang man er inde omkring emnet. Test af forskellige slags. ( Strømsvigt, bestemmelse af dyr og planter, computer baserede test af geografiske stednavne, Jeopardy, Tipskupon, etc.) Samtalen mellem læreren og eleven, hvor læreren spørger ind. Bruges undervejs i forløbet. Eksempel: Eleverne arbejder med tandhjulsprincippet ved hjælp af LEGO Dacta. Undervejs i bygge- og undersøgelsesfasen stiller læreren eleven spørgsmål, som viser, om eleven kan forstå tandhjulsprincipperne eller resonnere sig til det. Samtidig med spørger læreren til den måde, eleven arbejder på. Lad eleverne lave film, drama om omverdensforståelse. Lad eleverne holde foredrag. Lad eleverne udarbejde små pjecer, som kan omdeles på skolen og udenfor (ex vandspareråd, turbeskrivelse i nærområdet). Eksempel: Eleverne arbejder bredt med Vejle ådal. Det hele munder ud i en vandreturspjece, som uddeles til andre (elever, forældre, lokalbefolkning). Porteføljer Logbog 4

6 På 1. og 2. klassetrin Den nære omverden Efter 2. klassetrin Den nære omverden Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger, deres nysgerrighed, egne oplevelser, interesser og deres hverdag. Læreren skal i sit valg af materialer og stoffer overveje, hvilke mulige kriterier for sortering, eleverne kan benytte, så de selv kan foretage en sortering og dermed udvikle deres kategoriopfattelse. sortere materialer og stoffer efter egne kriterier og enkle givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, bl.a. smeltning og opløsning undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og tyngdekraft Eleverne arbejder parvis og argumenterer for deres valg. Eleverne producerer en videofilm om smeltning af en isterning. Eleverne leger med farvede pærer. Der arbejdes med regnbuen og samtales om den. Der laves en elevportfolio med tegninger. I indgår elevernes fortælling med henblik på udvikling af tanke, sprog og begreber. beskrive dele af lokalområdet for andre 2. årgangs elever viser lokalområdet frem for børnehaveklasseeleverne. Lærere og pædagoger iagttager processen. Undervisningen skal styrke elevernes opmærksomhed på hverdagsfænomener og inddrage deres umiddelbare iagttagelser i samtalen. beskrive udvalgte dyr og planter kende de naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever Eleverne laver en bog om dyr i skolegården. Eleverne fortæller om et kæledyr. Eleverne laver et dyremuseum. Eleverne laver museum om natur og dyr, hvor fortællingen knyttes til. Fortsættes side 6! kende menneskets sanser Eleverne producerer en bog om Mig Selv. Elevernes arbejde med lokalområdet kan tage udgangspunkt undersøge enkle kropsfunktioner, herunder bevægeapparatet Eleverne producerer en bog om Mig Selv. 5

7 På 1. og 2. klassetrin Den nære omverden Efter 2. klassetrin Den nære omverden Elevernes arbejde med lokalområdet kan tage udgangspunkt i skolevejen, så de kan stille spørgsmål til og redegøre for, hvordan lokalområdet er. Arbejdet med menneskekroppen, dens sanser og funktioner samt forhold vedrørende hygiejne og sundhed tager udgangspunkt i elevernes egne iagttagelser vedrørende deres egen krop og deres kammeraters. Samtale og små forsøg leder frem mod viden om, hvorledes kroppen fungerer og erkendelser af sammenhænge og forståelse for vigtige forhold, der har indflydelse på sundhed og hygiejne. Undervisningen bygger på iagttagelser, som eleverne foretager i naturen og i lokalområdet. Disse observationer danner grundlag for elevernes efterfølgende beskrivelser og bearbejdning. undersøge enkle kropsfunktioner, herunder bevægeapparatet give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen sundhed, herunder søvn, mad og trivsel anvende vigtige regler for god hygiejne kende forhold, der karakteriserer de forskellige årstider undersøge enkle forhold vedrørende vejret Eleverne producerer en bog om Mig Selv. 2. årgangs elever underviser om Sund Mad og laver en udstilling. Der udarbejde fælles hygiejneregler for klassen efter en projektperiode. Fotografere det samme træ hver måned. Billederne skal hænge i klassen og vise årets gang. Eleverne producerer en vejrudsigt. Meteorologiske metoder anvendes via simple måleredskaber (termometer, vandmåler mm.). Vejrboard udarbejdes og ophænges. 6

8 På 1. og 2. klassetrin Den fjerne omverden Efter 2. klassetrin Den fjerne omverden Elevernes undren og oplevelse af det fjerne er udgangspunkt for arbejdet i klassen. Eleverne skal have mulighed for at genfortælle fakta om dyr og planter, som de har erhvervet sig gennem forskellige medier. Denne samtale lægger op til undren, sammenligning og forståelse af sammenhænge. fortælle, hvordan dyr præsenteres i medierne kende dyr og planter fra forskellige naturområder fortælle om årstider, sol og måne samt ændringer i længde på dag og nat Lave en billede/aviscollage og fortælle om den. Plakatudstilling og foredrag/samtale. Udarbejde et memoryboard, hvor eleverne klikker på et dyr og placerer det i den rigtige verdensdel. Læreren udarbejder en medi8torpræsentation med point. Eleverne skal vise, at de kan finde vej. 7

9 På 1. og 2. klassetrin Menneskets samspil med naturen Efter 2. klassetrin Menneskets samspil med naturen Undervisningen bygger på elevernes egne oplevelser, handlinger og erfaringer. Under arbejdet med levende organismer, herunder i forbindelse med indsamling, dyrkning og pasning, lærer eleverne at udvise omsorg og ansvar. tage hensyn til planter, dyr og natur og vise det gennem egen adfærd give eksempler på livsnødvendige ressourcer, der indgår i deres dagligdag fortælle om, hvordan samfundet håndterer nødvendige ressourcer, herunder vand og affald Eleverne viser gennem deres adfærd i f.eks. skoven, hvordan man passer på naturen. De laver også terrarier. Eleverne laver miljøpatruljer, der f.eks. holder øje med vandforbruget på skolen. Eleverne viser, hvad vand kan bruges og laver en film om vanddråbens rejse. Eleverne laver et sorteringsspil. Der laves et affaldsskuespil, hvor eleverne spiller affald, der sorteres. 8

10 På 1. og 2. klassetrin Arbejdsmåder og tankegange Efter 2. klassetrin Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen tager udgangspunkt i de erfaringer og den viden, som eleverne har tilegnet sig gennem billedskabende arbejde på det foregående trin samt de indtryk, som de får ved at beskæftige sig med forskelligartede medier i og uden for skolen. stille enkle spørgsmål og forudsige forløb ud fra iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser udføre enkle forsøg og eksperimenter i klassen, laboratoriet, naturen og lokalsamfundet Eleverne benytter logbogen eller en fortællepartner. Eleverne underviser forældrene til et forældremøde. Billedarbejdet tematiseres ud fra centrale og væsentlige emner, der yderligere kan perspektiveres og udvikles til længere forløb, fx Min familie - med undertemaer som fællesskab, generationer og slægt. beskrive enkle fænomener, bl.a. et frøs spiring og lys i en pære bygge enkle modeller af konkrete genstande Lave karse, bønnespirer mv. Eleverne fortæller om processen. Udstilling Gennem hele forløbet lægges der vægt på, at eleverne udvikler formsproget. I arbejdsprocesserne indgår skitser, forskellige skildringsformer, teknikker og værktøjer. Eleverne kan fx eksperimentere med overflader Fortsættes side 10! anvende enkelt udstyr, herunder termometer, lup og ketcher bruge værktøj som hammer og skruetrækker indsamle, ordne og kategorisere efter enkle iagttagelser Proces Proces Fremlæggelser med brug af forskellige medier. og tekstur i forbindelse med fremstilling af en skulptur ud fra kende vigtige navne og enkle grund- Test 9

11 På 1. og 2. klassetrin Arbejdsmåder og tankegange Efter 2. klassetrin Arbejdsmåder og tankegange Fortsat fra side 9! og tekstur i forbindelse med fremstilling af en skulptur ud fra fantasi, iagttagelser eller forestillinger. For at kvalificere elevernes billedarbejde tilknyttes der billedkunstoplevelser, fx via billedbaser og besøg på steder, hvor der findes kunstværker. Ved at kombinere forskellige udtryksformer, fx musik, lyd, billeder og tekst, erfarer eleverne, hvordan billedets indhold kan påvirkes i mange forskellige retninger. kende vigtige navne og enkle grundlæggende faglige begreber formidle egne resultater og erfaringer, bl.a. gennem tegning, fortælling og dramatisering indtaste og ordne enkle data Test Indsætte i regneark. Den visuelle kulturs mangfoldige billedformer, herunder tidens medieformer, inddrages i elevernes eget billedarbejde, fx i form af computergrafik. 10

12 3. og 4. klassetrin Den nære omverden Efter 4. klassetrin Den nære omverden Gennem det undersøgende og systematiserende arbejde skal der i stigende grad lægges vægt på sammenhænge, forskelle og forandringer. De undersøgelser og iagttagelser, eleverne arbejder med, skal give mulighed for at udvikle hensigtsmæssige arbejdsformer i laboratoriet og i felten. Eleverne skal gennem deres færden i naturen og i lokalområdet udvikle deres iagttagelser i naturen til at blive mere selvstændige og systematiske. I arbejdet med menneskekroppens opbygning og funktion er det vigtigt, at eleverne udvikler en forståelse af egne behov, påvirkninger og risici. Fortsættes side 12! ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier beskrive fænomener som lys, lyd, bevægelse skelne mellem, om resultatet af en forandringsproces er endelig eller reversibel beskrive hverdagsfænomener, herunder elektricitet og magnetisme redegøre for karakteristiske træk ved lokalområdet, som det fremtræder i dag redegøre for, hvorledes lokalområdet har ændret sig Eleverne skal kunne skelne mellem flydende og faste stoffer. Kende forskel på organiske og kunstige stoffer. Elverne laver forsøg med hvordan forskellige ændre udseende og farve når lyses på med forskellige farver lys. Eleverne eksperimentere med faste stoffer der kan opløses og prøve om de faste stoffer udvindes igen. De skal kunne redegøre for, hvor vi får strømmen fra og hvordan de den kommer ud til vores huse. De skal kunne lave simpel kredsløb og tegne modeller heraf. Eleverne arbejder løbende med deres lokalområde. For. Eksempel lille grundet, hvor der er mange nye bebyggelser. De får kendskab til hvad området blev brugt til forhen. De arbejder med deres egen bopæl. Hvor gammelt er huset, hvad var der før der blev bygget. Se forringe delmål. beskrive planter og dyr samt deres levesteder I en periode har foregået i en nærliggende skov. De invitere en 1.klasse med på skovvandring, hvor de viser hvor dyrene lever og fortæller om de planter der er i skoven. 11

13 3. og 4. klassetrin Den nære omverden Efter 4. klassetrin Den nære omverden Fortsat fra side 11! beskrive planter og dyr samt deres levesteder I en periode har foregået i en nærliggende skov. De invitere en 1.klasse med på skovvandring, hvor de viser hvor dyrene lever og fortæller om de planter der er i skoven. redegøre for sammenhængen mellem planter og dyrs bygning, form, funktion og levested Sker i forbindelse med skovvandring med 1.klasse. fortælle om menneskets sanser og kropsfunktioner, bl.a. åndedræt og fordøjelsessystem I forbindelse med emnerne om lys og lyd arbejder vi også med synet og hørelsen hos mennesket. Kropsfunktioner behandles i forbindelse med emnet omkring sundhed. beskrive enkle, vigtige regler for sund levevis Efter at eleverne har arbejdet med sundhed i, får de til opgaven at medbringe en sund madpakke, samt komme med forslag til hvad de kan ændre i deres hverdag, så de får mere motion. bruge enkle fagudtryk i beskrivelsen af vejriagttagelser Eleverne laver i en periode en lille vejrbeskrivelse på skrift. De fortæller om vindretning, nedbør, temperatur, luftfugtig m.m. anvende enkle måleinstrumenter til undersøgelser af vejret Lærer de i forbindelse med deres vejrforudsigelser. 12

14 3. og 4. klassetrin Den fjerne omverden Efter 4. klassetrin Den fjerne omverden Gennem forskellige formidlingsopgaver bruger eleverne bevidst billedet som et personligt sprog. Der lægges vægt på, at de gennem varierede billedformer og medier formidler iagttagelser, informationer, tanker, forestillinger og holdninger til andre. Det er derfor centralt, at elevernes billedsproglige arbejde indgår i forskellige formidlingsmæssige sammenhænge i og uden for skolen, fx ved at etablere et fast udstillingssted på skolen, ved samarbejde med andre institutioner eller ved at fremstille hjemmesider og præsentationer. Fortsættes side 14! beskrive menneskers levevilkår i andre kulturer set i forhold til egne levevilkår give eksempler på, hvordan naturkatastrofer indvirker på planter, dyr og menneskers levevilkår give eksempler på, hvordan medier formidler viden om naturen beskrive dyr og planter fra forskellige naturområder give eksempler på menneskers levevilkår forskellige steder på jorden kende forskellige klimazoner og plantebælter på tematiske kort I et tværfagligt forløb med dansk, har eleverne arbejdet med emnet børnearbejde. Til sidst skal de skrive et brev til en børnearbejder, hvor de beskriver deres eget liv i forhold til det de læst om ham eller hende Eleverne arbejder med stormfloden i asien. Læser artikler og følger med i genopbygningen af områderne. Artiklerne hænges op i klassen, når der løbende bliver bragt noget. Vi ser udsendelser fra tv, blandt andet Snushanen eller naturpatruljen. Vi gennemgår aviser. Eleverne bliver på skrift bedt om at medbringe et avisudklip eller tv-klip om naturen. De skal kunne redegøre for de mest almindelige kendte dyr; f.eks løver, elefanter, pandabjørn, ræve m.m Se det tidligere beskrevne forløb om børnearbejde. Når vi snakker om et land eller område, bruger vi de tematiske kort, til at finde ud af hvilken klimazone og plantebælte det hører til. kende forskellige landskabstyper Eleverne skal igennem om deres nærmiljø vide, hvilken landskabstyper der findes i deres lokalområde. kende alment geografisk navnestof fra regioner og stater i vores egen del af verden Eleverne laver løbende spørgsmål til hinanden med hjælp fra atlaset. 13

15 3. og 4. klassetrin Den fjerne omverden Efter 4. klassetrin Den fjerne omverden Fortsat fra side 13! kende alment geografisk navnestof fra regioner og stater i vores egen del af verden Eleverne laver løbende spørgsmål til hinanden med hjælp fra atlaset. kende geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og stater i vores egen verdensdel Eleverne skal vide i hvilke lande der er mange bjerge, hvilke lande der ligger ud til havet m.m kende månens bevægelse omkring jorden og jordens bevægelse omkring solen og forbinde dette med oplevede dagligdags fænomener De skal med en model kunne vise resten af klassen hvordan månen, solen og jorden bevæger sig i forhold til hinanden. Samt fortæller om lys og mørke. give eksempler på, hvordan organismer opfylder deres livsbetingelser forskellige steder på jorden 14

16 På 3. og 4. klassetrin Menneskets samspil med naturen Efter 4. klassetrin Menneskets samspil med naturen Eleverne arbejder med undersøgelser og iagttagelser af lokale eksempler på menneskets udnyttelse og anvendelse af naturen og teknikken. Iagttagelse af og forundring over hverdagslivets tekniske løsninger er udgangspunkt for elevernes beskrivelser af samspillet mellem mennesket og naturen. Besøg på virksomheder, landbrug og museer kan understøtte elevernes interesse og give et nuanceret billedet af menneskets samspil med naturen. give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt give eksempler på samfundets anvendelse og udnyttelse af teknik beskrive forskelle og ligheder på redskaber og apparaters udformning og anvendelse til forskellige tider Eleverne arbejder med emnet skoven. De arbejder med den lokale skov og junglen. Hvad er skovens betydning for jorden. Der udarbejdes opgaver til. Læreren udvælger en række redskaber og apparater, som eleverne skal arbejde med i grupper. F.eks. økse, kniv, trykmaskine printer mm. 15

17 På 3. og 4. klassetrin Arbejdsmåder og tankegange Efter 4. klassetrin Arbejdsmåder og tankegange Eleverne udvikler deres fagsprog og begrebsverden ved at redegøre for enkle undersøgelser og formidle resultater heraf. Dette kan medvirke til en udvikling af den mere enkle spørgende adfærd hen mod forudsigelser og formulering af hypoteser. stille spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser gennemføre og beskrive enkle undersøgelser og eksperimenter Sker løbende i tidligere beskrevne forløb Sker løbende i tidligere beskrevne forløb Planlægning og gennemførelse af enkle undersøgelser og eksperimenter danner grundlag for udvikling af elevernes arbejdsvaner og brug af udstyr og værktøj. vælge mellem og arbejde med forskellige undersøgelsesmetoder bygge modeller og enkle apparater Sker løbende i tidligere beskrevne forløb Sker løbende i tidligere beskrevne forløb Ordning og kategorisering af indsamlede data giver mulighed for en udvikling af elevernes evne til at tolke og formidle deres resultater. anvende udstyr, bl.a. kort og globus kategorisere resultater af undersøgelser Sker løbende i tidligere beskrevne forløb Sker løbende i tidligere beskrevne forløb Fortsættes side 17! benytte navnestof, fagudtryk og enkelt fagsprog Sker løbende i tidligere beskrevne forløb Undervisningen tilrettelægges, således at de valgte eksempler indeholder en progression, der giver eleverne mulighed for gradvis at udvikle mere selvstændige formidle egne undersøgelser og eksperimenter, bl.a. gennem tekst, Sker løbende i tidligere beskrevne forløb 16

18 På 3. og 4. klassetrin Arbejdsmåder og tankegange Efter 4. klassetrin Arbejdsmåder og tankegange Fortsat fra side 16! Undervisningen tilrettelægges, således at de valgte eksempler indeholder en progression, der giver eleverne mulighed for gradvis at udvikle mere selvstændige arbejdsformer og ansvar. formidle egne undersøgelser og eksperimenter, bl.a. gennem tekst, grafisk fremstilling, foredrag og dramatisering opsamle og ordne enkle data og informationer Sker løbende i tidligere beskrevne forløb 17

19 På 5. og 6. klassetrin Den nære omverden Efter 6. klassetrin Den nære omverden I elevernes undersøgende og udforskende arbejde lægges vægt på sammenhænge, forskelle og forandringer. udvælge og anvende materialer og stoffer på baggrund af deres forskellige egenskaber som styrke, isolerings- eller ledningsevne Sortering af rodekasse. Undersøgelser af materialer bør så vidt muligt indgå i sammenhæng med løsning af konkrete opgaver. give eksempler på, hvordan nye egenskaber fremkommer, når forskellige materialer og stoffer bruges sammen Elever laver foredrag med visning af konkrete forsøg. I arbejdet med lokalområdet og med naturen skal skabe en sammenkædning af undersøgelse, beskrivelser og opstilling af udviklingsmuligheder. beskrive og fremdrage sammenhænge i enkle produktionsprocesser fra hverdagen Elever vælger en produktionsproces fra hverdagen og beskriver den på plakat. Der arbejdes med modeller for og simuleringer af lokalområdets udvikling gennem brug af egnede konkrete eller elektroniske hjælpemidler. beskrive og fremdrage karakteristiske træk ved lokalområdet og sammenligne med områder, der har en anden struktur Elever laver en model over lokalområdet. Fortsættes side 19! beskrive og redegøre for, på hvilke måder lokalområdet har ændret sig Elever samtaler udfra modellen over lokalområdet. Undervisningen skal give mulighed for, at eleverne oplever, at de kan anvende deres viden i nye og måske uventede sammenhænge. komme med forslag til, hvorledes Elever samtaler udfra modellen over lokalområdet. 18

20 På 5. og 6. klassetrin Den nære omverden Efter 6. klassetrin Den nære omverden Fortsat fra side 18! Undervisningen skal give mulighed for, at eleverne oplever, at de kan anvende deres viden i nye og måske uventede sammenhænge. Fortsættes side 20! komme med forslag til, hvorledes lokalområdet kan udvikle sig beskrive sammenhængen mellem planter, dyr og deres levesteder, herunder fødekæder og økosystemer Elever samtaler udfra modellen over lokalområdet. Elever laver tegning af fotosyntesen og fødekæder. sammenligne forskellige levesteder og forskellige planter og dyrs tilpasning Elever fortæller udfra valgt biotop om forskellige kendetegn for biotopen. diskutere forskelle på det levende og det ikke-levende Diskussion på klassen. beskrive vigtige menneskelige organsystemer, herunder kredsløb og væsentlige faktorer, der påvirker disse, som kost og motion Elever holder foredrag udfra en torso eller lign. Beskriv en sund madpakke. begrunde valg om forhold, der har betydning for egen sundhed Collage af sund/usund livsførelse. sammenligne egne observationer med en vejrudsigt Elever laver 5-døgns vejrprognose v.h.a. måleredskaber. 19

21 På 5. og 6. klassetrin Den nære omverden Efter 6. klassetrin Den nære omverden Fortsat fra side 19! sammenligne egne observationer med en vejrudsigt Elever laver 5-døgns vejrprognose v.h.a. måleredskaber. fortælle om fænomener, der knytter sig til de forskellige årstider 20

22 På 5. og 6. klassetrin Den fjerne omverden Efter 6. klassetrin Den fjerne omverden Undervisningen skal give mulighed for, at eleverne danner forestillinger om sammenhænge mellem fysiske forhold, kemiske forhold og levevilkår. Undervisningen tilrettelægges, så elevernes forestillinger om levevilkår forskellige steder på jorden udfordres gennem mødet med naturfaglige modeller og begreber. Gennem et naturfagligt valg af udgangspunkt og begrebssæt skal eleverne have mulighed for at opnå kendskab til et naturvidenskabeligt verdensbillede og dermed opleve forklaringer på jordens og livets udvikling. redegøre for karakteristiske træk ved regionale områder med udgangspunkt i egne forhold redegøre for, hvorledes regionale områder har ændret sig redegøre for, hvorledes naturkatastrofer indvirker på dyr og menneskers levevilkår redegøre for årsager til naturkatastrofers opståen forholde sig til mediernes fremstilling om naturfaglige forhold ud fra egen viden Udfra kort, atlas, bøger m.m. laves spørgsmål til besvarelse på klassen om udvalgte områder. Elever laver modeller af områder før og nu. Elever skriver opgave omkring hændelsesforløbet i en valgt naturkatastrofe. Elever laver foredrag for klassen om forskellige naturkatastrofers opståen. Diskussion på klassen. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne kan bruge varierede udtryksformer i deres formidling af naturfagligt indhold. beskrive forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige levevilkår Elever laver collage om forskellige dyr/planters levevilkår. Fortsættes side 22! sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har Elever laver temperaturkurver/nedbørstabeller m.m. over udvalgte steder på jorden. 21

23 På 5. og 6. klassetrin Den fjerne omverden Efter 6. klassetrin Den fjerne omverden Fortsat fra side 21! sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på jorden Elever laver temperaturkurver/nedbørstabeller m.m. over udvalgte steder på jorden. knytte sammenhænge mellem oplysninger fra tematiske kort og den virkelighed, de repræsenterer Samtale udfra tematiske kort. sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter kende alment geografisk navnestof fra regioner og stater i vores egen og andre verdensdele Test. Fortsættes side 23! sammenligne geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og stater i vores egen og andre verdensdele Samtale på klassen. kende hovedtræk af solsystemets opbygning og forbinde dette med dagslængde, årstider, klimafor- Elever forklarer tellurium (Model af jordens/månens bevægelse omkring solen). 22

24 På 5. og 6. klassetrin Den fjerne omverden Efter 6. klassetrin Den fjerne omverden Fortsat fra side 22! kende hovedtræk af solsystemets opbygning og forbinde dette med dagslængde, årstider, klimaforskelle, tidevand Elever forklarer tellurium (Model af jordens/månens bevægelse omkring solen). kende hovedtræk af jordens og livets udvikling Elever laver tidslinie med tekst/tegninger. beskrive forhold, der har betydning for livets udvikling, herunder variationer og naturlig udvælgelse Samtale på klassen. 23

25 På 5. og 6. klassetrin Menneskets samspil med naturen Efter 6. klassetrin Menneskets samspil med naturen Viden om anvendelse af naturen og udnyttelse af ressourcer er grundlag for afdækning af interessemodsætninger og miljøproblemer. Eleverne skal arbejde med problemstillinger, der er enkle at overskue og så tilpas almene, at de kan vise forskellige sider af samspillet mellem menneske og natur. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at argumentere for løsninger på disse problemstillinger på baggrund af egne ideer, viden og værdier. Fortsættes side 25! kende til skrevne og uskrevne regler om at færdes sikkert og hensynsfuldt i naturen redegøre for naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil redegøre for eksempler på ressourcer, der har betydning for planter, dyr og menneskers levevilkår give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på andre områder som vand/spildevand og energiforsyning/forurening Test om at færdes i naturen. Regler for ophold i skove. Tur i skoven. Samtale på klassen. Elever laver lister over de ressourcer, vi bruger i vores dagligdag. Elever laver plancher over, hvad der er godt/skidt ved vores måde at anvende teknologi på. give eksempler på, hvordan ændringer i anvendelse af teknologi har Samtale på klassen. 24

26 På 5. og 6. klassetrin Menneskets samspil med naturen Efter 6. klassetrin Menneskets samspil med naturen Fortsat fra side 24! give eksempler på, hvordan ændringer i anvendelse af teknologi har indvirket på planter, dyr og menneskers levevilkår, herunder transport og landbrug Samtale på klassen. kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses Besøg på rensningsanlæg. Konkurrence på klassen om at finde løsninger på miljøproblemerne. 25

27 På 5. og 6. klassetrin Arbejdsmåder og tankegange Efter 6. klassetrin Arbejdsmåder og tankegange Eleverne arbejder med at stille spørgsmål, fremsætte forudsigelser og hypoteser, planlægge og gennemføre undersøgelser og eksperimenter på en sådan måde, at deres begrebsverden bliver udfordret og udviklet. stille spørgsmål med udgangspunkt i egne ideer og fremsætte hypoteser som grundlag for undersøgelser planlægge og gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter af mere systematisk karakter Bygge modeller og lign. Samtale og sammenligning af resultaterne. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne får mulighed for at anvende deres erhvervede kundskaber og færdigheder på en sådan måde, at de selv bliver i stand til at sammenligne resultater og drage slutninger af deres undersøgelser. I formidlingen af deres resultater skal eleverne have mulighed for at anvende og udvikle deres fagsprog. sammenligne undersøgelsesresultater og sammenfatte enkle generelle regler, bl.a. om opløsning, fordampning og magnetisme designe og bygge apparater og modeller efter egne ideer og redegøre for form, funktion og hensigt Beskrive regler for forsøgene og lav forsøgene. Elever redegør for klassen om deres design og apparat. Fortsættes side 27! vælge og benytte relevant udstyr Elever opstiller udstyr til forsøg. bruge relevante hjælpemidler som mikroskop og indikatorer Elever måler PH og sammenligner resultater. Elever beskriver ting/dyr i mikroskopet. Eleverne skal opleve, at de kan bruge deres egne erfaringer og deres egen viden, når de skal forholde sig til informationer og resultater andre steder fra. opsamle og formidle undersøgelser og eksperimenter Elever bruger regneark til at styre resultater. Samtale på klassen om resultaterne. 26

28 På 5. og 6. klassetrin Arbejdsmåder og tankegange Efter 6. klassetrin Arbejdsmåder og tankegange Fortsat fra side 26! Eleverne skal opleve, at de kan bruge deres egne erfaringer og deres egen viden, når de skal forholde sig til informationer og resultater andre steder fra. opsamle og formidle undersøgelser og eksperimenter benytte fagsprog og anvende abstrakte begreber formidle egne og andres undersøgelser og eksperimenter ved hjælp af relevante fremstillingsformer, bl.a. gennem tekst, grafisk fremstilling, foredrag og dramatisering Elever bruger regneark til at styre resultater. Samtale på klassen om resultaterne. Elever laver rapport over forsøgene. Elever fremlægger rapport for klassen. give begrundede svar ved at sammenstille egne erfaringer og informationer andre steder fra Samtale/diskussion på klassen omkring den fremlagte rapport. opsamle, ordne og formidle data og informationer Rapportskrivning/regneark m.m. 27