Liberaliseringen af den globale samhandel v/ Vicedirektør Jan O. F. Laustsen Landbrugsraadet, Danmark Konference om globalisering og etik København, 27. januar 2006
Fødevareerhvervets globalisering EU og WTO fastsætter tempoet,... Markedet WTOforhandlingerne EU s Landbrugspolitik
Globaliseringens kendetegn DRIVKRÆFTER: Hurtigere udvikling af teknologi Liberalisering af handel og finansstrømme Markedsøkonomiens indtog i Kina, Østeuropa m. fl. Hurtigere og billigere kommunikation Billigere transport HVAD DER SKER: Vi handler stadig mere med andre lande Vi kommunikerer mere på tværs af grænserne Vi investerer stadig mere i andre lande Vi udveksler stadig mere viden/teknologi med udlandet Vi tager stadig oftere arbejde i andre lande
Erhvervets internationale udfordring Markedet og politiske rammer mere internationalt 70-90 % skal sælges i andre lande Globalisering Budgetproblemer og nye medlemmer af EU Liberalisering af verdenshandelen - WTO Multinationale kunder, f.eks. supermarkedskæder Konkurrence fra lande med lave omkostninger International konkurrencedygtighed er en livsnødvendighed Fødevaresikkerhed, kvalitet,service, leveringssikkerhed Omkostningsniveau Markedsnærhed
Fødevareerhvervets globalisering eksporten afspejler et globaliseret erhverv. Hjemmemarked 33% EU-25 40% 3. landemarkeder 27% Kilde: Landbrugsraadet, 2004
Fødevareerhvervets globalisering konkurrencen på verdensmarkedet skærpes,... 16 14 12 Andel af verdensmarkedet i pct. 1990 2003 Kilde: Landbrugsraadet 10 8 6 4 2 0 USA EU Canada Brasilien Kina Australien
BRIK-landene Hvorfor tales der så meget om disse lande? Landene er; Brasilien, Rusland, Indien og Kina Der er politisk stabilitet i landene Det er en forudsætning for økonomisk fremgang De har alle en høj økonomisk vækst Kina vil være lige så rigt som USA i 2017 Indien vil være lige så rigt som USA i 2028 Meget lavt omkostningsniveau i produktionen Konkurrencemæssig fordel Stigende handelsmæssig betydning Stigende landbrugsproduktion samt eksport og import af landbrugsvarer Stigende efterspørgsel af varer til forbrug
Succes eller fiasko i Hong Kong? Forskellige udgangspunkter + Forskellige dagsordener + Vanskelig beslutningsproces = Uklart delresultat fra Hong Kong
Fordeling af landegrupper Norge Japan Støtte EU USA Protektionisme Frihandel Fattigste ulande Ingen støtte New Zealand Brasilien
STATUS fra Hong Kong - landbrug Eksportstøtte Alle former skal udfases parallelt inden ultimo 2013 Intern støtte Inddeling i 3 bånd: jo højere støtte jo større reduktion EU i øverste, USA & Japan i midterste, resten i nederste Markedsadgang Reduktioner i 4 bånd (jo større told, jo større reduktion) Adgang til at udpege følsomme produkter?? Tidsplan Detaljeret aftale inkl. %-satser (modaliteter) pr. 30/4-06 Landelister (faktisk gennemførelse) pr. 31/7-06
SPS-aftalen Fødevaresikkerhed samt dyre- og plantesundhed Begrænsninger skal være videnskabeligt baseret Standarder der giver samme sikkerhed skal accepteres Højere nationale standarder tilladt Skal dokumenteres videnskabeligt Forsigtighedsprincippet (delvist) accepteret National fastlæggelse af risikoniveauer Midlertidige regler indtil dokumentation er fremskaffet
Miljøkrav Omkostninger kan delvist kompenseres Kræver dokumentation for øgede omkostninger Kompensation placeret i grøn boks Dyrevelfærd er ikke omfattet af nuværende regler
Landbruget og WTO-forhandlingerne Accept af gradvis liberalisering Alle skal bidrage til processen EU-reformer har sikret markedsorientering En rimelig periode til implementering af en aftale De fattigste ulande skal have særlig behandling Respekt for europæiske samfunds ønsker til fødevaresikkerhed, miljø og dyrevelfærd