2011 Turismens økonomiske betydning i Esbjerg kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region. Teglgaardsparken 101, DK-5500 Billund Tlf.: +45 66 13 13 37 - Fax: +45 66 13 13 38 www.syddanskturisme.dk
Turismens økonomiske betydning for Esbjerg Udarbejdet af: Teglgaardsparken 101, DK-5500 Middelfart Tlf.: +45 66 13 13 37 - Fax: +45 66 13 13 38 www.syddanskturisme.dk Syddansk Turisme Jane Hansen, udviklingschef Michael Rode, analysekonsulent Trine Rosen Madsen, udviklingskonsulent Søren Mayland, ekstern analysekonsulent Betinna Møller, ekstern analysekonsulent Tourcom Lisa Johansen 2. udgave: September 2011 1
Forord Turisme er et eksporterhverv med nationale indtægter på niveau med olie- og tekstilindustrien. Samtidig er erhvervet i vækst både globalt, nationalt og regionalt. Ifølge EU er turisme den primære vækstskabende erhvervssektor for perifere områder i Europa. Til forskel for mange andre erhverv kan turisme spredes ud over hele landet, og flere steder trives erhvervet sågar bedst i udkantsområder. De syddanske turister omsætter for 16, 5 milliarder kroner og er med til at skabe mere end 20.000 arbejdspladser i regionen. Turisme er med andre ord mere end sand mellem tæerne og klikkende kameraer. Turisme er milliardindtægter, som bidrager til arbejdspladser, værditilvækst og skatteprovenu. Ønsket med denne publikation er at dokumentere turismens økonomiske betydning. Hvad de færreste måske ved, så er Syddanmark den region udenfor Hovedstadsområdet, som skaber flest arbejdspladser som følge af turismen. Og de arbejdspladser og den værditilvækst, som den syddanske turisme skaber, tilfalder ofte erhverv, som ikke tilhører de turismespecifikke erhverv. Publikationen omfatter således ikke alene det forbrug, som turisterne har i det traditionelle turismeerhverv; på hoteller, campingpladser, i feriehuse, attraktioner, på restauranter og museer. Den inddrager også effekten på det øvrige erhverv, som tjener på turisterne for eksempel hele detailhandlen, teleselskaber m.m. Det er en kendt sag, at turismeerhvervet bidrager til større kulturforståelse, internationalisering og nye natur- og kulturoplevelser til gavn for både turister, de syddanske borgere og regionens tilflyttere. Med denne publikation håber vi, at endnu flere også får øjnene op for turismeerhvervets økonomiske værdi. Publikationen er en ud af en række analyser, der skal kortlægge regionens udbud, efterspørgsel og turismens økonomiske betydning. Analyserne er udarbejdet af Syddansk Turisme og finansieret af Syddansk Vækstforum. God læselyst. 2
Indholdsfortegnelse 1. Tabeller og figurer... 4 2. Sammenfatning... 5 3. Indledning... 7 4. Metode... 8 5. Turismeforbrug... 11 6. Beskæftigelse... 14 7. Bruttoværditilvækst... 17 8. Skatter og afgifter... 19 9. Litteraturliste... 20 3
1. Tabeller og figurer Tabel 1: Oversigtstabel over de økonomiske effekter af turisme Kilde: Opsummering af tabel 2-12 Tabel 2: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr marked i Esbjerg kommune Tabel 3: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr overnatningsform - Tabel 4: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr produktgruppe Tabel 5: Antal arbejdspladser skabt af turismen, Danske regioner 2008 Kilde: VDK (2011b) Turismen i Region Sjælland, VisitDenmark, Jan 2011 Tabel 6: Turismens effekter på beskæftigelse (årsværk), Esbjerg Tabel 7: Turismens effekter på beskæftigelse INTRA effekt for Esbjerg kommune Tabel 8: Turismens afledte effekter på beskæftigelse (årsværk) pr branchegruppe Tabel 9: Turismens totalt afledte BVT for Esbjerg kommune Tabel 10: Turismens afledte effekter på BVT (mio. Kr.) pr branchegruppe Tabel 11: Turismens afledte effekter på provenuer (mio. kr.) pr type Figur 1: Turisme-effektflow Kilde: VDK (2011a): Turismens økonomiske betydning I Danmark 2008, VisitDenmark 4
2. Sammenfatning Turisme udgør en væsentlig del af den danske økonomi og er en væsentlig økonomisk aktivitet for både Danmark, Region Syddanmark og Esbjerg kommune. I den forbindelse er det vigtigt for offentlige såvel som for private beslutningstagere at have det bedst mulige grundlag at træffe beslutninger på. Denne rapport konkluderer at; Det samlede turismeforbrug i Esbjerg kommune er på hele 815,84 millioner kroner, hvilket svarer til 0,6% af det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i kommunen. Det tyske og britiske marked er det vigtigste udenlandske marked for Esbjerg, men hele 86% af det samlede forbrug stammer fra danske gæster. Der bliver skabt 959 årsværk som følge af turismeforbruget i kommunen og at 415 af disse forbliver i Esbjerg kommune. 70% af den beskæftigelse, turismesektoren skaber, oprettes i de turismespecifikke erhverv, herunder især overnatningsstederne 1,29% af den værditilvækst, der skabes i Esbjerg kommune, skabes som følge af turisme, hvilket er under gennemsnittet. De offentlige instanser inkasserer over 237 millioner kroner om året i skatteprovenu som følge af turismen i regionen, hvoraf de 54,62 millioner er kommuneskatter. 5
De vigtigste nøgletal for den økonomiske betydning af turismen i Esbjerg kommune er illustreret i nedenstående tabel. Tabel 1: Oversigtstabel over de økonomiske effekter af turisme Esbjerg kommune Turismeforbrug i Esbjerg kommune 815,84 mio. Kr. Andel af kommunens samlede udbud 0,6% Kommunens største markeder Danmark Tyskland Storbritannien Norge 703,02 mio. Kr. 27,82 mio. Kr. 20,12 mio. Kr. 16,74 mio. Kr. Turismeskabt bruttoværditilvækst i kommunen* 392,26 mio. Kr. Andel af kommunens samlede bruttoværditilvækst 1,29% Turismeskabt skatteprovenu i kommunen* 237,78 mio. Kr. Andel af kommunens samlede skatteprovenu 1,64% Turismeskabt beskæftigelse 958,73 årsværk Andel af alle kommunens beskæftigede 1,6% * Inkl. Direkte, indirekte og inducerede effekter 6
3. Indledning Et velfunderet beslutningsgrundlag er vigtigt for offentlige såvel som for private beslutningstagere på alle niveauer. Når der skal træffes turismerelaterede beslutninger om nye tiltag inden for markedsføring, destinationsudvikling, ressourceallokering eller noget helt fjerde, er det nødvendigt at have et solidt datagrundlag at placere sine vurderinger på baggrund af. Til et sådant grundlag hører bl.a. informationer om, hvorledes turismen via sit omfang og sin sammensætning kan påvirke økonomiske nøgletal som indkomst, beskæftigelse, skatter m.m. Denne rapport beskriver den økonomiske effekt af turisme i Esbjerg kommune. Rapporten indeholder følgende grunddele: Turismeforbrug Hvad er forbruget fra turismen i området, og hvordan er fordelingen mellem brancher? Beskæftigelse Hvad er de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af turismen i Esbjerg? Værditilvækst Hvordan påvirkes værditilvæksten af den turismeskabte omsætning, og hvad får vi ud af turisme? Skatter og provenu - Hvordan påvirker turismen kommunens økonomi? Rapporten er bygget op over de senest tilgængelige data. De økonomiske effekter af turismen er beregnet med oplysninger fra nationalregnskabet for året 2008. Dette år er det seneste, hvorfra der findes oplysninger fra nationalregnskabet. Der er betydelige usikkerheder ved estimater af den type, der anvendes i denne rapport 1. På trods af disse usikkerheder har fremgangsmåden store fordele. Den økonomiske analyse indeholder først og fremmest alle former for turisme og ikke blot de mest kendte fra de løbende statistikker. Metoden tillader desuden, at de afledte effekter af turismen medregnes, herunder både beskæftigelse og omsætning, ligesom det er muligt at udregne skatteprovenu på både kommunalt og nationalt niveau. Rapporten skal derfor ses som det mest aktuelle bud på den effekt turismen har på omsætning, beskæftigelse og skatteprovenu i kommunen. 1 Estimaterne indeholder tal fra et rigt udvalg af datakilder. Det er desuden nødvendigt at tage visse antagelser. Se det metodeafsnit samt VDK 2011a for en dybdegående forklaring. 7
4. Metode I turismeindustrien er det gældende, at turister bruger penge i mange forskellige brancher, herunder detailhandlen. Brancheområder, der appellerer til turisten forbruges, ofte også af lokalbefolkningen, og det kan derfor være svært at skille den del af omsætningen, der er genereret med baggrund i turisme, fra den del af omsætningen, der genereres af lokalbefolkningen. Indeværende rapport er et eksempel på en efterspørgselsgeneret økonomisk analyse, hvor forbrugsundersøgelser danner baggrund for udarbejdelsen af et regnskab, der agerer inden for rammerne af nationalregnskabet. Metoden kaldes et satellitregnskab, og fordelen ved denne type metode er, at resultaterne afstemmes med de officielle tal, der opgøres i nationalregnskabet. Det betyder, at f.eks. forbrug på hoteller ikke kan overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet. Man sammenligner således efterspørgslen med udbuddet. I Danmark inkluderes også indirekte og inducerede effekter i regnskabet for turisme. Det giver det mest komplette billede af turismeerhvervets effekter. Modellen har fokus på de relevante effektstrømme af turismeerhvervet, hvilket er illustreret nedenfor i Figur 1. Figur 1: Turisme-effektflow Note: Udland er tonet ned for at illustrere at effektstrømmen går ud af landet Kilde: VDK 2011a s 11 8
Afledte effekter er i denne rapport en betegnelse for både indirekte, inducerede og import effekter. Transport til Danmark er ikke medregnet i forbruget, der således starter med at turisten forbruger penge i diverse danske virksomheder. Nogle af disse virksomheder er mere orienteret mod turister, såsom f.eks. overnatningssteder, end andre brancher, såsom tekstilindustrien. De virksomheder, turisten vælger at placere sine penge hos, modtager den direkte effekt af turismen. Disse virksomheder har igen et forbrug hos andre virksomheder, der således også mærker den turistdrevne omsætning, hvilket kaldes den indirekte effekt. Virksomhederne, der beskæftiger sig med turisme, har desuden ansatte, der får udbetalt løn. En del af denne løn går til forbrug placeret i virksomheder uden for turismeerhvervet, og skaber herved en induceret effekt af turisme. Så godt som alle produktioner og virksomheder anvender produkter importeret fra udlandet. En del af den omsætning, der skabes af turismen forlader derfor landet igen i form af import fra udlandet. Nedenfor er de mest relevante begreber i denne rapport defineret. Turisme: Turisme omfatter alle rejser med eller uden overnatning uden for eget sædvanlige miljø med ferie, forretning eller tredje formål. I praksis tælles alle registrerede overnatninger med som turisme uanset om den overnattende gæst opholder sig i sædvanligt miljø. Dette vurderes dog ikke til at udgøre en nævneværdig andel. Med hensyn til endagsturisme, hvor turisten er fra Danmark, medregnes ture som udgår fra, slutter i eget hjem og som omfatter forbrug til såkaldt kultur", har en afstand på min. 50 km. fra hjemmet og/eller som tager mindst tre timer og maximalt én dag. Udenlandsk endagsturisme er mere enkelt at bestemme, idet udenlandske turister er turister, som blot krydser den danske grænse ud og hjem i løbet af samme dag. Turismeomsætning: Turismeomsætningen(-forbruget) omfatter alt, hvad turister bruger af penge på ferien inden for landets grænser, hvad enten beløbet er forudbetalt (ved pakkerejser) eller betales på destinationen. Udgifter til transport fra hjemmet og til/fra den danske grænse er således ikke inkluderet. Turismeomsætningen er opgjort efter den såkaldte satellitregnskabsmetode, dvs. der summeres over turismeforbruget i enhver branche og det samlede turismeforbrug er afstemt med udbuddet af varer og tjenesteydelser jf. Danmarks Statistiks nationalregnskab. Kommercielle/ikke-kommercielle overnatningsformer: De kommercielle overnatningsformer omfatter hoteller, feriecentre, campingpladser, lejede feriehuse, vandrerhjem, krydstogt, bondegårdsferie og festivaler med overnatning. Blandt ikke kommercielle overnatningsformer regnes overnatninger hos familie/venner, eget/lånt feriehus og endagsrejsende. 9
Afledte effekter: Afledte effekter omfatter de direkte, indirekte og inducerede effekter på beskæftigelse, værditilvækst og skatteprovenu, som turismeforbruget skaber. De direkte effekter er dem, som optræder i første led i de brancher, hvor salget til turisten foregår. De indirekte effekter optræder i andet led, hvor der underleveres til slutforbruget, og endelige de inducerede effekter, som optræder, hvor personer beskæftiget i kraft af turismen (i første og andet led), har et privatforbrug, der igen skaber turismeafledte effekter etc. Intra- og inter-effekter: De samlede samfundsøkonomiske effekter i en given kommune, kan brydes ned i hhv. intraog inter-effekter. Intra-effekter er de samfundsøkonomiske effekter af turismen, som forbliver i det samme område (kommune/region), som turisten har sit direkte forbrug. I herværende rapport finder al turistens forbrug sted i overnatningskommunen. Modsat gælder der for inter-effekten, som er den del af de samfundsøkonomiske effekter, der spilder over til naboområder (kommuner/regioner) eller endnu længere væk. Intereffekter opstår navnlig, når man belyser de indirekte og inducerede effekter i kraft af, at virksomheder, der sælger direkte til turisten, køber sine råvarer andre steder i landet eller beskæftiger personer, som bor i andre kommuner end, der hvor turisten serviceres (se mere på s. 15). Turismeovernatninger og endagsrejser: De samlede turismeovernatninger og endagsrejser med ferie eller forretning som formål, svarer til de mængder som ifølge VisitDenmarks kilder tilsammen danner den samlede turismemængde i et område. Tallet adskiller sig fra de registrerede overnatninger, dels fordi de indbefatter (op)justeringer af de registrerede overnatninger for bl.a. små enheder, samt inddrager andre, ikke registrerede overnatningsformer og endagsbesøg. Efter opgørelsen af turismemængderne sker der yderligere en justering af mængder og forbrug med henblik på afstemning i turismesatellitregnskabet. 10
5. Turismeforbrug Turisternes samlede forbrug på opholdet i Esbjerg kommune er på i alt 815,84 millioner kroner. Dette svarer til 0,6 procent af det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i kommunen, hvilket er betydeligt under landsgennemsnittet på 1,6 procent. Af de 815,84 millioner kroner stammer de 510,64 millioner kroner fra turister der overnatter på de kommercielle overnatningsformer 2, mens 305,20 millioner kroner stammer fra turister på ikke kommercielle overnatningsformer samt endagsturisme. En forudsætning i ovenstående beregning er, at en turists samlede direkte omsætning er placeret i overnatningskommunen. Hvis en turist derfor overnatter i en kommune, men på grund af en stor attraktion eller et attraktivt bymiljø i nabokommunen, placerer en stor del af omsætningen i en anden kommune, indgår den direkte omsætning heraf i den respektive nabokommune. Af det samlede forbrug på 815,84 millioner kroner, er de 703,02 fra danske gæster, mens 12,79 millioner kroner stammer fra udenlandske turister. Det svarer således til at hele 86% af forbruget er fra de danske turister, hvilket er over regionsgennemsnittet på 68%. Tabel 2: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr marked i Esbjerg kommune Esbjerg I alt 815,83 Danmark 703,02 Tyskland 27,82 Norge 16,74 Sverige 11,92 Holland 13,85 Storbritannien 20,12 USA 1,21 Frankrig 1,82 Italien 1,80 Schweiz 1,41 Polen 1,33 Belgien og Luxemburg 1,17 Finland 2,04 Spanien 0,95 Canada 0,21 Østrig 0,75 Japan 0,25 Øvrige Europa 4,38 Øvrige Lande 2,11 Øvrige Amerika 0,75 Øvrige Østeuropa 1,21 Øvrige Asien 0,95 Kilde: Visitdenmark RTSA 2008 De udenlandske gæster er væsentlige i et nationaløkonomisk perspektiv, da deres forbrug i Danmark er at sidestille med eksport til udlandet 3, hvilket vil sige at eksportindtægten er af turismen i Esbjerg er på 112,79 millioner kroner Tyskland er det vigtigste udenlandske marked, tæt efterfulgt af Storbritannien. Tyskland står for 24,67% af omsætningen fra de udenlandske gæster, mens Storbritannien står for 17,84%. Forbruget fra Storbritannien hænger naturligt sammen med færgeruten Esbjerg-Harwich. 2 Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. 3 Det samme gælder også den anden vej rundt, hvor danske turister i udlandet er at sidestille med import af udenlandske vare. Det betyder, at desto flere danskere vi kan beholde i Danmark, desto mindre import har vi, hvilket er lige så væsentligt som turist-eksporten. 11
Nedenstående tabel 3 viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på de kommercielle og ikke-kommercielle overnatningsformer. Fordelingen på nationalt plan er desuden medtaget som sammenligningsgrundlag. Tabel 3: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr overnatningsform Esbjerg kommune Danmark mio. kr. Pct. Pct. I alt 815,84 Kommercielle i alt: 510,64 62,6% 49% Hotel ferierelateret 30,64 3,8% 7% Hotel forretningsrelateret 361,10 44,3% 21% Camping 52,90 6,5% 1% Vandrerhjem 12,27 1,5% 5% Lejet feriehus 33,49 4,1% 1% Feriecentre 18,24 2,2% 10% Festival 0,00 0,0% 1% Lystbåde 0,53 0,1% 1% Bondegårde 1,47 0,2% 0% Krydstogt 0,00 0,0% 1% Ikke-kommercielle i alt: 305,20 37,4% 51% Eget feriehus 10,47 1,3% 8% Lånt sommerhus 3,82 0,5% 2% Familie/venner 0,00 0,0% 15% Endagsturister ferie 46,92 5,8% 14% Endagsturister forretning 243,99 29,9% 13% Andel kommerciel turismeomsætning (pct.) 63% Andel ferierelateret turismeomsætning (pct.) 26% Som det fremgår ovenfor har Esbjerg kommune en større andel af kommercielle overnatninger set i forhold til landsgennemsnittet. Dette skyldes især en højere andel forretningsrelaterede hotelovernatninger samt en højere andel udlejede feriehuse. Andelen af forretningsrelateret omsætning er med 74% betydelig, set i forhold til gennemsnittet for region Syddanmark på 41%. 12
Forbruget fra turisme kan desuden opgøres på forskellige erhvervssektorer og produkttyper. Nedenfor viser tabel 4, hvorledes forbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Der gøres brug af tre overordnede inddelinger: Turismekarakteristiske produkter, turismeforbundene produkter og ikke turismespecifikke produkter. Fordelingen for hele region Syddanmark er medtaget som sammenligningsgrundlag Tabel 4: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr. produktgruppe Esbjerg Region Syddanmark kommune mio. kr. pct. pct. I alt 815,82 Turismekarakteristiske produkter 705,46 86% 69% Heraf: Overnatningssteder 291,81 36% 23% Restaurant 51,02 6% 8% Transport 303,59 37% 24% Rejseservice 52,88 6% 13% Forlystelsesparker, museer 6,16 1% 1% Turismeforbundne brancher 78,84 10% 20% Heraf: Fødevare,drikkevarer og tobak 22,22 3% 8% Benzin og brændstof 31,45 4% 6% Anden detailhandel 25,17 3% 6% Ikke-turismespecifikke produkter 31,52 4% 11% Note: Afrundingsforskel I omsætning I alt. Andelen af omsætningen, der placeres i turismekarakteristiske produkter, er en del højere end regionsgennemsnittet på 69% og landsgennemsnittet på 68%. Dette skyldes især en højere andel af omsætningen, der genereres af overnatningssteder og i transportsektoren. Det er således 14% af forbruget, der går til sektorer, der ikke traditionelt ser sig selv som turismevirksomheder. 13
6. Beskæftigelse Den omsætning, der skabes med baggrund i turisme, giver en mængde arbejdspladser. Der skabes arbejdspladser inden for produktionen af de turismekarakteristiske produkter såsom overnatning, men også detailhandlen og andre turismeforbundene brancher nyder godt af turismen, ligesom der skabes arbejdspladser i brancher, der ikke umiddelbart har kontakt til turismen. Beskæftigelsen skabes ikke kun fordi turisten køber en vare, men også de indirekte og inducerede effekter skaber arbejdspladser. De indirekte arbejdspladser er dem, der skabes, fordi de turistspecifikke brancher selv skal købe deres produkter et sted, hvilket medfører en merproduktion. De inducerede effekter opstår, når de, der opnår beskæftigelse som følge af den direkte beskæftigelse, får løn og derfor forbruger disse igen. Opgørelsen er i årsværk, hvilket betyder, at den er omregnet til fuldtidsbeskæftigelse. Dette er i særlig grad fordelagtigt inden for turisme, der i udpræget grad er kendetegnet ved udsving henover året. Tabel 5: Antal arbejdspladser skabt af turismen, Danske regioner 2008 Turismeskabte Andel af landets turismeskabte årsværk årsværk Turismeandel af samlet beskæftigelse Årsværk (1.000) pct. pct. Hele landet 102 100 3,5 Syddanmark 21 20 3,4 Hovedstaden 44 43 4,5 Sjælland 11 11 3,4 Midtjylland 15 15 2,2 Nordjylland 11 11 3,6 Note: Inkl. Direkte, indirekte og inducerede effekter. Opgjort i fuldtidsbeskæftigede Kilde: VDK (2011b) Som det fremgår ovenfor i tabel 5, er Syddanmark det område, hvor der bliver skabt næstflest årsværk med baggrund i turisme. Samtidigt er beskæftigelse som følge af turisme 0,1 procentpoint under landsgennemsnittet af den samlede beskæftigelse. Den høje beskæftigelseseffekt i Hovedstadsområdet skyldes naturligt, at denne region i høj udstrækning tiltrækker hotelgæster. Alle typer af overnatning er i høj grad beskæftigelsesskabende, dog er hotelovernatning mere beskæftigelsesskabende end andre typer overnatninger og vil derfor bidrage med flere arbejdspladser. 14
Tabel 6 viser beskæftigelseseffekten af turisme i Esbjerg kommune. Tabel 6: Turismens effekter på beskæftigelse (årsværk) Esbjerg Turismeskabte årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune (pct.) (a) (b) (a/b) Esbjerg 958,73 59316,29 1,6 Danmark i alt 101.531 2.901.692 3,5 Region Syddanmark 20.824 605.125 3,4 I tabel 6 ovenfor fremgår det, at der skabes 958,73 årsværk i Esbjerg kommune som følge af turismen. Esbjergs samlede antal turismeskabte årsværk ligger under gennemsnittet for både regionen og landsgennemsnittet med 1,6% af den samlede beskæftigelse i Esbjerg. De samlede beskæftigelseseffekter kan brydes ned i hhv. intra- og inter-effekter. Intra-effekt betegner de beskæftigelseseffekter af turismen, som forbliver i det samme område, som turisten har sit direkte forbrug. Inter-effekt er den del af de samfundsøkonomiske effekter, der spilder over til naboområder (kommuner/regioner) eller endnu længere væk. Inter-effekter opstår navnlig, når man belyser de indirekte og inducerede effekter i kraft af, at virksomheder, der sælger direkte til turisten, køber sine råvarer andre steder i landet eller beskæftiger personer, som bor i andre kommuner end der, hvor turisten serviceres. Det er derfor interessant at undersøge, hvor stor en del af den afledte beskæftigelseseffekt der forbliver i egen kommune, og hvor stor en del, der spilder over i andre kommuner og områder. Bemærk, at en forudsætning i indeværende rapport er, at turistens direkte forbrug placeres i overnatningskommunen. Intra-effekten for Esbjerg kommune er nedenfor vist som andel og årsværk. Tabel 7: Turismens effekter på beskæftigelse Intra-effekt for Esbjerg kommune. Andel af beskæftigelse 43,33% fra egen turismeomsætning Intra-skabte årsværk 415,39 Set ud fra et kommunalt synspunkt er det en relevant parameter, om den indsats, der gøres, også bærer frugt i det område, den direkte omsætning placeres i, samt hvor stor en omsætning kommunen modtager som følge af turismen i andre kommuner. Set i forhold til andre kommuner i region Syddanmark placerer Esbjerg sig nederst i feltet, og har således en lav gennemsnitlig andel Intra-effekt på beskæftigelsen. 15
Der knytter sig en del usikkerheder til ovenstående, blandt andet er det en forudsætning i modellen, at turistens direkte forbrug placeres i overnatningskommunen. Samtidigt stiger usikkerheden, desto mindre en kommune er pga. af de bagvedliggende vægte og forholdet mellem registrerede og ikke registrerede overnatningsformer. Tabel 8 nedenfor viser, hvordan den turismeskabte beskæftigelse fordeler sig på de forskellige branchegrupper. Tabel 8:Turismens afledte effekter på beskæftigelse (årsværk) pr. branchegruppe Esbjerg I alt 958,73 Turismekarakteristiske branchegrupper 665,48 Heraf: Overnatningssteder 470,45 Restauranter og værtshuse 55,16 Transportvirksomheder 64,39 Rejseservice 56,29 Forlystelsesparker, museer, mv. 19,19 Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.) 93,31 Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher) 199,94 Som det fremgår ovenfor, er omkring 69,4% af de turismeskabte årsværk placeret i de turismekarakteristiske branchegrupper. Det er især overnatningsstederne, der skabes beskæftigelse. De brancheforbundne branchegrupper, såsom detailhandlen, genererer 9,7% af beskæftigelseseffekten, mens 20,9% af de turismeskabte årsværk går til beskæftigelse uden for de turismespecifikke og turismeforbundne brancher. Det er således en femtedel af de turismeskabte årsværk, der spilder over i brancher, der ikke umiddelbart har et tilhørsforhold til turisme. Det indikerer også, at en nedgang i turismeomsætningen har konsekvenser, der rækker udover de brancher, der direkte har turister som primære kunder. 16
7. Bruttoværditilvækst Bruttoværditilvæksten er et mål for, hvor meget værdi der skabes, når man fratrækker de omkostninger, der er forbundet med at producere den pågældende vare. 4 Der er ikke en entydig sammenhæng mellem turismeforbruget i regionen og bruttoværditilvæksten, da denne også stammer fra den afledte effekt fra andre regioner og kommuner. Dette er gengivet nedenfor, hvor det fremgår, hvor stor en del af værditilvæksten i kommunen, der stammer fra egen turismeomsætning. Tabel 9: Turismens totalt afledte BVT for Esbjerg kommune Turismeskabt bruttoværditilv ækst (mio. kr.) (a) Samlet bruttoværditilvæks t i kommunen (mio. kr.) (b) Turismeandel af samlet bruttoværditilvækst (a/b) INTRA-effekt: Andel af BVT (a) fra egen turismeomsætning (pct) INTRA-skabt BVT (mio. kr.) Esbjerg 392,26 30.516,56 1,29 72,75 285.39 Danmark i alt 46.826 1.481.103 3,2 100 46.826 Region Syddanmark 9.440 288.935 3,3 n.a. n.a. Af det samlede turismeforbrug på i alt 815,83 millioner kroner er der 392,26 millioner kroner tilbage i ren bruttoværditilvækst i kommunen 5, hvilket svarer til 1,29% af den samlede værditilvækst i kommunen. Da gennemsnittet for region Syddanmark er 3,3% og landsgennemsnittet 3,2% får Esbjerg kommune således en under gennemsnitlig andel af værditilvæksten fra turisme. 4 Den turismeskabte bruttoværditilvækst er beregnet ud fra den turismeomsætning, der er fastlagt i turismesatellitregnskabet. Værditilvækst svarer til BNP uden skatter og afgifter (basispriser). 5 Bruttoværditilvæksten indeholder således tilført værdi fra andre kommuner, og der er således ikke et 1-1 forhold mellem omsætning og bruttoværditilvækst. 17
Tabel 10 opdeler bruttoværditilvæksten på branchegrupper. Som det fremgår, er 60,7% af værdien afledt på de turismekarakteristiske grupper, ca. 8,2% på de turismeforbundne grupper, mens 31,1% er afledt på de ikke turismespecifikke branchegrupper. Tabel 10: Turismens afledte effekter på BVT (mio. kr.) pr. branchegruppe Esbjerg kommune I alt 392,26 Turismekarakteristiske branchegrupper 238,20 Heraf: Overnatningssteder 117,11 Restauranter og værtshuse 16,45 Transportvirksomheder 56,19 Rejseservice 38,63 Forlystelsesparker, museer, mv. 9,82 Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.) 31,94 Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher) 122,12 Andel turismekarakteriske brancher i afledt BVT (pct.) 60,73 Cirka 31 % af den værdi, der er skabt af turisme, tilfalder branchegrupper uden for de turismespecifikke erhverv, og disse branchegrupper vil således opleve gevinster og tab ved en ændring i turismeomsætningen i Esbjerg kommune og resten af regionen. I forhold til opgørelsen af afledte effekter på beskæftigelse er det interessant, at bruttoværditilvæksten for overnatningssteder ikke udgør en større del af de øvrige turismekarakteristiske branchegrupper. 18
8. Skatter og afgifter Turismen i Esbjerg kommune skaber offentlige indtægter på 238 millioner kroner. Moms udgør den største post, og vare- og selskabsskatter udgør generelt lidt over halvdelen af provenuet. Tabel 11: Turismens afledte effekter på provenuer (mio. kr.) pr type Esbjerg Kommune I alt skatter og afgifter 237,78 Personskatter i alt 115,94 Heraf: Kommuneskatter* 54,62 Kirkeskatter 1,93 Amts-/Regionskommuneskatter 17,59 Statsskatter 41,80 Vare- og selskabsskatter 121,84 Heraf: Vareskatter/Punktafgifter/Selskabsskatter 7,71 Moms/Merværdiafgift 114,13 Andel af turismeafledte kommuneskatter fra INTRA effekter. 51% Turismeafledt provenus andel af samlede provenuer skabt i kommunen 1,64% * Kommuneskatter svarer til kommunens eget provenu fra turisme (INTRA+INTER), ekskl. Selskabsskatter Turismeafledte provenuer udgør 1,64% af de samlede provenuer skabt i regionen. Set i forhold til resten af regionen er Esbjerg lavt, da det turismeafledte provenu udgør 2,9% af det samlede provenu skabt i region Syddanmark. En del af denne tilfalder selvsagt Esbjerg kommune 6 og regionen, mens langt den overvejende del af skatteprovenuet havner i statskassen via statsskatten og diverse vareskatter. Det største skatteprovenu skabes af momsafgiften, der indbringer dobbelt så højt et provenu som kommuneskatten. Dette er især interessant i forhold til konkurrencen med nærmarkederne i udlandet, hvor sammensætningen af moms og selskabsskatter er markant anderledes (Horesta 2011, s 26). Andelen af de kommunale turismeskabte provenuer i Vejen kommune, som stammer fra 'egen' turisme (INTRA-effekt vs. total effekt på kommuneprovenuet), er 51%, hvilket er over regionsgennemsnittet på 37%. Resten af provenuet er dermed effekter fra andre kommuners turisme (INTER-effekt), hvor personer med bopæl og skattepligt i een kommune således er beskæftiget i kraft af turismeforbruget i en anden kommune. 6 Medregner ikke den mellemkommunale udligning, grundskyld og ejendomsskatter 19
9. Litteraturliste H Horesta (2011): Normstalsanalysen 2009/2010, Horesta, udgivet 2011. V VDK (2011a): Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008, VisitDenmark, indhentet januar 2011. VDK (2011b) Turismen i Region Sjælland, VisitDenmark, indhentet januar 2011. 20