Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning



Relaterede dokumenter
Gødningsbeholdere i landskabet

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x.

1.Status for projekt: Greve Skov

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

SKOVPLANTER B Birk (Alm/vortebirk) 2/0x

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland

Kim Søderlund og Jens Nielsen gennemgik styrelsens forslag til arealanvendelse mv. som var udsendt sammen med dagsordenen.

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Notat. Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov

Anlægsrapport - F399/FP276 lind (Tilia cordata) østpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

Nye penge til skovrejsning

NST Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Tune Skov

Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet

University of Copenhagen

Entreprise Beplantning, vejarealer. Tilbudsliste. Holbækmotorvejen M11 >>> Fløng - Roskilde Vest. Revision 1 - Januar 2012

Anlægsrapport - F390/FP406 skovæble (Malus sylvestris) østanlæg - fremavl af træer og buske til landskabsformål

DATO SAGSBEHANDLER TELEFON 10. januar 2012 Steen Thomsen

Lokalplan T Solcellepark Baunehøjvej 11, Stege

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Notat. Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Greve Skov

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål

Lokalplan T Solcellepark Baunehøjvej 11, Stege

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Notat. Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Tune Skov

Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Ansøgning om landzonetilladelse til opførelse af gyllebeholdere på Bregentved Gods. Skrodsbjergvej 2, 4682 Tureby

3 Områdets anvendelse 3.1 Området må kun anvendes til tæt-lav boligbebyggelse.

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget L 199 Bilag 6 Offentligt. (Forslag) Lokalplan T Solcellepark Baunehøjvej 11

Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov

FOR M4. Februar Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE. Harrestrup. Frederikssundmotorvejen. Egeskoven. Risby. Herstedøster.

Placeringen afstemmes med funktionskrav til infrastrukturen. Diagrammet illustrere principiel forskydningen af jordmængder.

LOKALPLAN O Transformerstation ved Ore Oktober AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Bekendtgørelse om tilskud til læhegn og småbeplantninger

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde.

BEKENDTGØRELSE OM. Landsplandirektiv for anvendelse af Sjælsmark Kaserne

Lokalplan T Solfangeranlæg i Stege

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

Nordsjælland J.nr. NST Ref. iddni Den 20. december Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov

Anlægsrapport - F394/FP402 navr (Acer campestre) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

Tilstede: Jeppe: formand, Flemming: afd. 1, Ingelise: afd. 3, Anette: afd.4, Bro: afd. 5 og Anker: afd. 6

GRØN PARKERING IDEKATALOG TIL PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF GRØNNE PARKERINGSPLADSER

Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker. 26 løvfældende træer og buske. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker

Anlægsrapport - F429/FP426 spidsløn (Acer platanoides) Plus - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

Udarbejdelse af grave- og efterbehandlingsplaner - i forbindelse med råstofindvinding

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Hjørring Kommune. Frank Kaalund Skov Tverstedvej 21 Uggerby Hjørring

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006, Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746

Til. Morten Rolsted Falster Statsskovdistrikt, Skov- og Naturstyrelsen Hannenovvej 22, 4800 Nykøbing F

26 løvfældende træer og buske

Registrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018

KRITERIER OG INSPIRATION FOR NYE FOLKESKOVE

Anlægsrapport - F419/FP295 dunbirk (Betula pubescens) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

INTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS

Mødereferat fra møde den 10. oktober 2018 i Skovrejsningsrådet for Hørup Skov Afholdt i Frederikssund Kommunes Tekniske Forvaltning i Slangerup

/2.$/3/$1 7 %,2*$6$1/ * 6<' )25. 1* + ULQJ LQGWLO IHEUXDU,QIRUPDWLRQVP GH MDQXDU NO L 6YHQG * QJH +DOOHQ AFDELING FOR PLAN OG BY )256/$* 7,/

UDKAST Dato: 5. juli 2013

Derudover er der på udsendelsesliste også nedenstående personer. Hvis du ønsker at blive slettet fra listen så send en mail til

ÅBNING AF MOTORVEJEN MELLEM KLIPLEV OG SØNDERBORG SØNDERBORGMOTORVEJEN

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Bilag 1 Grave- og efterbehandlingsplan Damolin A/S

Etablering og pleje af levende hegn

Plantetyper og plantevalg

Københavns Universitet

Elmesygens indflydelse på læhegn i Danmark. Jesper Madsen. Hedeselskabet Klostermarken 12, Postboks 110, 8800 Viborg

skovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse Nielsen

Vildtplantninger Den store Vildtplantning (remise) Den lille vildtplantning. Etablering af vildtplantninger

Materiale til fondsøgning

Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer?

Træerne i Dageløkke Skov

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

DANSK GOLF UNION. Beplantning på golfbaner HAZARD SIKKERHED SKYGGE OG LÆ STØJDÆMPNING NATUR PLANTEVALG DANSK GOLF UNION - BEPLANTNING

Siden 2016 har en række lokale ildsjæle arbejdet med en plan for fortsat forskønnelse af Vittrup By.

Naturplan. Skovlygård, januar V. Michael Bang. Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent

BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Ansøger og ejer vil blive underrettet om evt. klage (Planlovens 60, stk. 5).

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 9. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Tune Skov

Anlægs- og driftsplan for grønne områder i Hjerting Vest

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Furesø, den Til Furesø Kommune Stiager Værløse. Sendt pr. mail til

Katrine og Søren Buchleitner Baunevej Hillerød LANDZONETILLADELSE

Anlægsrapport - F401/FP293 rødel (Alnus glutinosa) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

DISPENSATION fra åbeskyttelseslinjen

Lenny Kristensen Munkholmsvej 20 Sønderlade 9670 Løgstør

Filosofgangen Jonstrup Seminariepark

Frederikshavn Kommune besigtigede en del af området sammen med 4 medlemmer af grundejerforeningen den 6. februar 2017.

BUSKELUNDHØJEN/BUSKELUNDVÆNGET Beplantningsentreprise

Høringsnotat til udkast til bekendtgørelse om tilskud til læhegn og småbeplantninger

Anlægsrapport - F393/FP401 navr (Acer campestre) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

Tegningsbilag. Entreprise Beplantning. 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N. September 2015

Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Greve Skov

Træerne i Dageløkke Skov

Transkript:

Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning

2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets Rådgivningscenter Tryk: GP-Tryk A/S, Grenaa

Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 3

Beplantning ved gødningsbeholdere og deres landskabelige placering Beholdere til opbevaring af husdyrgødning kan opføres et stykke væk fra ejendommens øvrige driftsbygninger af hensyn til markdriften samt lugtgener med videre for naboer. Det er et krav, at beholderen opføres med afskærmende beplantning. Denne vejledning foreslår en række overvejelser vedrørende placering, terrænregulering og beplantning. Endvidere redegøres for forholdsregler vedrørende afstands- og sikkerhedsforhold i plantningsmæssig henseende. Denne vejledning beskriver ikke de lovmæssige krav vedrørende gødningsbeholdere. Beholderens placering Lokalisering af gødningsbeholderen er vigtig set i forhold til ikke bare markdriften med også landskabet, veje, bygningsanlæg og beplantning. En placering i forbindelse med gårdanlægget bør ske på baggrund af en nøje analyse og udarbejdelse af en helhedsplan for gårdens bygnings- og anlægsmæssige fremtid for at undgå fejlplacering. Skal beholderen ligge ude i landskabet, kan en landskabsanalyse med efterfølgende vurdering og visualisering udføres for at finde frem til den bedste placering. 4

Trægruppe/læhegn på vestsiden, seljerøn, kastanie, eg mv. Jordvold En placering lavt i terrænet, ved foden af en bakke eller i en lavning, vil almindeligvis blive opfattet som hensynsfuld over for landskabets store træk. Terrænregulering Uanset om en gødningsbeholder placeres i landskabet eller ved bygningsanlægget, er der behov for terrænregulering. Beholderens størrelse og det nødvendige omgivende færdselsareal vil næsten altid kræve planering. Overskudsjorden fra udgravningen bør medtænkes i placeringsvalget og betragtes som et aktiv for beholderens indpasning i landskabet og ikke være en jordbunke, der er tilovers eller til besvær. Det er en gammel tradition, at landbrugsbygninger er omgivet af beplantning. Beplantninger er med til at knytte bygningsanlæg til landskabet eller formidle overgange mellem bygningernes kantede former og landskabets bløde former. Er der småplantninger eller levende hegn i nærheden, kan man overveje en placering i nærheden af disse. Med en beplantning ved beholderen kan man fastholde og udbygge landskabets mønster, hvor beholderen også får en positiv funktion som et mindre naturelement. 5

Tag udsigtspunkter i landskabet og synlighed fra offentlige veje med i betragtning ved valg af placering. En placering lavt i terrænet vil udnytte lævirkningen og mindske lugtgener og ammoniakfordampning og dermed bevare god gødning i beholderen. Placering af en beholder højt eller på toppen af bakken er ikke hensigtsmæssig. Vej Indblik Overskudsjord planeret ud i marken med ca. 1,5 meter vold ind mod beholder. 6

Eventuelt brak Eventuelt støttebeplantning, store træer væk fra beholder. Eksisterende læhegn. En anden mulighed kan for eksempel være at placere beholderen ved et eksisterende læhegn. Dermed bindes beholderen og den nye beplantning til et eksisterende element og vil dermed ikke virke så dominerende i landskabet. 7

Beplantningens form For at undgå at beholderen bliver for dominerende i landskabet, plantes træer og buske ved anlægget. En hyppig anvendt beplantning er læhegn på 3-5 rækker plantet rundt om beholderen. Det bør altid overvejes, om det er mere hensigtsmæssigt med en anden og måske mere karaktergivende beplantning end et læhegn. Det bør ikke nødvendigvis være en cirkel eller firkant rundt om beholderen. 8

Kantede former kan virke fremmede i landskabet, hvorimod afrundede former ofte passer bedre til landskabet og kan være praktiske for markarbejdets udførelse med maskiner. 9

Egnede træer og buske på forskellige jordtyper Det er vigtigt at løsne jorden i dybden inden plantning, eksempelvis ved grubning eller pløjning, da jorden ofte kan være komprimeret i forbindelse med anlægsaktiviteten. Når der skal vælges træer og buske er det vigtigt at tage hensyn til de lokale klima- og jordbundsforhold. Følgende liste indeholder nogle udvalgte planters krav til vækstforholdene og kan anvendes, når der skal sammensættes et forslag til beplantning. Små træer Mager jord Middel jord Fed jord Avnbøg Bærmispel Fuglekirsebær Hvidtjørn Alm. hæg Navr Alm. røn Seljerøn Rødel (ammetræ) Vild æble 10

Buske Mager jord Middel jord Fed jord Benved Blærespiræa Dunet gedeblad Fjeldribs Grøn el (ammebusk) Hassel Havtorn Rød kornel Liguster Mirabel Klitrose Blågrøn rose Hunderose Æblerose Sargents æble Syren Kvalkved Slåen 11

Store træer Mager jord Middel jord Fed jord Ahorn Ask Bøg Stilkeg Vintereg Skovlind Spidsløn Skovfyr For nærmere oplysninger og billeder af planterne anbefales hæftet Skov-Info nr. 13: Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger. Hæftet koster 40 kr. og kan bestilles hos Miljøbutikken, tlf. 3395 4000. 12

De to følgende modeller kan anvendes, hvis det er levende hegn, man vil have ved beholderen. Ønsker man flere rækker, kan modellens rækker gentages. Eksempelvis i de tilfælde, hvor der er tale om en lidt større beplantning. = busk = lille træ = stort træ Beholder Vej Beplantning Mark Renholdelse af beplantningen de første år er vigtig. En afstand på minimum1,50 meter mellem rækkerne og på 1,25 meter mellem de enkelte planter giver god plads til vedligeholdelse. 13

Hold afstand mellem gødningsbeholder og beplantning Normalt bør afstanden mellem beholderen og beplantningen være mindst seks meter af hensyn til inspektion, mekanik for gødningsomrøring med videre. Når beplantningen sker i passende afstand fra gødningsbeholderen, kan der uden større risiko plantes både træer og buske. Træer med udpræget horisontal rodudvikling, for eksempel poppel, pil, bøg og rødel, bør derimod undgås ved beplantning tæt på beholderen. Hvis det er nødvendigt at plante meget tæt på beholderen, bør der udelukkende benyttes buske. Samtidig skal der friholdes et passende antal adgangsveje til beholderen. Sikkerhed Ved beplantning meget tæt på en gødningsbeholder er der to væsentlige risikomomenter at tage hensyn til. Dels at børn og andre klatrende væsner via overhængende grene og lignende kan falde ned i beholderen, og dels at rødderne fra visse arter kan trænge ind under selve beholderen og derved anrette skade. Derfor bør træer med stor krone plantes i passende afstand fra gødningsbeholderen. 14

Tilskud Der kan ydes tilskud til beplantninger omkring tekniske anlæg efter reglerne i læplantningsordningen, Bekendtgørelse om tilskud til lægivende og biotopforbedrende beplantninger. Ordningen administreres af Landsforeningen De danske Plantningsforeninger, www.laeplant.dk. Der kan desuden søges tilskud til køb af planter via Miljøministeriets vildtplantningsordning, der også kan anvendes ved gødningsbeholdere. Ordningen administreres af de lokale statsskovdistrikter. Flere oplysninger på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside, www.sns.dk. Udarbejdet af Landskontorerne for Planteavl og Bygninger og Maskiner samt Arkitektskolen i Aarhus som et led i forskningsprojektet Det Agrare Landskab, august 2002. Yderligere oplysninger kan fås på dit lokale landbrugscenter. 15

Arkitektskolen i Aarhus